Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

26

juni 2013

16

KOMMENTARER

dukkah – mellemøstligt nøddedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

 

lykken er at være et drys

dejligt at være et drys …

Det mellemøstlige  nøddedrys, DUKKAH er en stærkt afhængighedsskabende ting, som kan anvendes på mange måder: som drys på taginer, salater og supper – eller man kan dyppe et stykke olivenvædet brød i de hakkede mandler/nødder, som man gør i Mellemøsten.

Du kan bruge få eller mange mandler/nødder: fx mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

Hak nødderne fint og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen, fennikel, tørret timian, oregano og/eller basilikum (regn med ca. 1 tsk af hver til 1 1/2 dl hakkede nødder). Tilsæt evt. også lidt tørrede chiliflager og et drys salt. Smag til.

Da alle elsker dukkah, er det en god idé som værtindegave at lave en portion og fylde på et smukt glas med en fin sløjfe omkring.

 

dukkah.a

dukkah.b

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

linsesuppe med sennepsolie

Skrevet af , Posted in supper

Denne suppe er supernem og meget mættende. Du får rigtig gode proteiner, hvis du serverer et stykke brød til.



50 g løg

100 g porre

4 fed hvidløg

2 spsk rapsolie

2 tsk gurkemeje

2 spsk hakket ingefær

100 g pastinak (kan erstattes af kartofler eller persillerod)

200 g kartofler

200 g gulerødder

200 g røde linser

1 l grøntsagsbouillon

citronsaft

evt. soja- eller alm. yoghurt

evt. koriander, mynte eller purløg


sennepsolie

2 tsk sorte sennepsfrø

2 tsk spidskommenfrø

snittet chili efter smag (kan udelades)

2 fed hakket hvidløg

2 spsk rapsolie

 

…..



Snit løg, porre og hvidløg. Svits dem i olien og tilsæt gurkemeje og ingefær. Svits et par minutter.

Skær grøntsagerne i terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og kog suppen ca. 30 minutter.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med citronsaft samt salt og peber.

Rist de to slags frø på en tør pande, til de ”springer”.

Hæld olien ved og tilsæt chili (uden kerner) og hvidløg. Svits til hvidløgene er let gyldne.

Servér suppen portionsvis, evt. med lidt yoghurt.  Sæt en teskefuld af sennepsolien på suppen og drys evt. med hakket koriander, mynte eller purløg.

Share

onsdag

26

juni 2013

4

KOMMENTARER

rødbedebøffer med ristede svampe og peberrodssovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

fremtidens mad

rødbedebøffer

en sund rod

Rødbeder er supersunde og kan bruges i mange retter fra supper og salater til bøffer og curries. Det er på høje tid, vi begynder at spise plantemad i stedet for kød fra dyr, der har haft et pinefuldt liv og belaster klima og klode – og ikke mindst kroppen.

Læs mere om alle de gode indholdsstoffer i rødbeder her.

.

rødbedebøffer med ristede svampe

1 dl linser

100 g løg

4  fed hvidløg

½ kg rødbeder

kokosolie eller olivenolie

2 tsk tørret salvie

2 tsk tørret timian

ca. 1 dl rasp

ca. 1 dl tomatsaft

250 g svampe

2 dl sojafløde eller anden fløde

1 lime

frisk peberrod

4 spsk hakket persille


Kog linserne i rigeligt vand til de er meget møre, ca. 25 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg. Riv rødbederne groft på råkostjernet.

Svits de tre ting i 4 spsk olie ca. 5 minutter. Tilsæt krydderurterne og smag til med salt og peber.

Rør linser, rasp og tomatsaft i blandingen. Lad den stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være fast – men ikke for fast. Tilsæt evt. mere rasp eller tomatsaft.

Fordel farsen i små smurte metal- eller porcelænsforme og bag ”bøfferne” i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Steg svampene i et par spsk olie ved rask varme til de er gyldne.

Smag fløden til med limesaft, reven peberrod, salt og peber – og måske et nip sukker. Du kan evt. varme sovsen op til kogepunktet.

Servér ”bøfferne” med sovsen samt bagte eller ristede kartofler, kogte brune ris eller en salat med spelt.


Share