Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

26

juni 2013

4

KOMMENTARER

rødbedebøffer med ristede svampe og peberrodssovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

fremtidens mad

rødbedebøffer

en sund rod

Rødbeder er supersunde og kan bruges i mange retter fra supper og salater til bøffer og curries. Det er på høje tid, vi begynder at spise plantemad i stedet for kød fra dyr, der har haft et pinefuldt liv og belaster klima og klode – og ikke mindst kroppen.

Læs mere om alle de gode indholdsstoffer i rødbeder her.

.

rødbedebøffer med ristede svampe

1 dl linser

100 g løg

4  fed hvidløg

½ kg rødbeder

kokosolie eller olivenolie

2 tsk tørret salvie

2 tsk tørret timian

ca. 1 dl rasp

ca. 1 dl tomatsaft

250 g svampe

2 dl sojafløde eller anden fløde

1 lime

frisk peberrod

4 spsk hakket persille


Kog linserne i rigeligt vand til de er meget møre, ca. 25 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg. Riv rødbederne groft på råkostjernet.

Svits de tre ting i 4 spsk olie ca. 5 minutter. Tilsæt krydderurterne og smag til med salt og peber.

Rør linser, rasp og tomatsaft i blandingen. Lad den stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være fast – men ikke for fast. Tilsæt evt. mere rasp eller tomatsaft.

Fordel farsen i små smurte metal- eller porcelænsforme og bag ”bøfferne” i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Steg svampene i et par spsk olie ved rask varme til de er gyldne.

Smag fløden til med limesaft, reven peberrod, salt og peber – og måske et nip sukker. Du kan evt. varme sovsen op til kogepunktet.

Servér ”bøfferne” med sovsen samt bagte eller ristede kartofler, kogte brune ris eller en salat med spelt.


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

koldhævede speltboller

Skrevet af , Posted in brød

koldhævede speltboller

Brødbagning har aldrig været min helt stærke side, men med denne opskrift synes jeg, at jeg er tæt på det resultat, jer gerne vil have.

Dejen har den fordel, at den slet ikke skal æltes – kun røres med dejkroge. Det betyder, at den er temmelig lind, og bollerne bliver derfor ikke kæmpehøje. Til gengæld har de en dejlig sej krumme.


Rør dejen sammen og lad den stå i køleskabet mindst 2 døgn.


Sæt dejen på en bageplade med en ske.



…..


10 g gær

½ l koldt vand

2 spsk olivenolie

½ spsk salt

100 g havregryn

250 g speltmel

250 g durummel

evt. 1 dl solsikkefrø eller valnødder



Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt olie og salt og rør havregrynene og de to slags mel i.

Rør dejen med krogene på en elpisker i 5 minutter.

Læg husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet mindst 2 døgn. Rør dejen godt efter 1 døgn og sæt den i køleskabet igen.

Hvis du vil bage bollerne (eller brødene) efter de 2 døgn, så hak kerner eller nødder og rør dem i. Rør dejen godt igen med krogene.

Du kan også vælge at lade dejen stå længere – op til en uge. Eller du kan lave dobbelt portion dej og bage halvdelen efter nogle dage og resten senere.

Form ca. 16 boller af dejen med en ske og sæt dem på bagepapir på en bageplade.

Sæt bollerne i en 225 grader varm ovn og bag dem 10 minutter. Skru ned til 200 grader og bag bollerne færdige, ca. 15 minutter.

Bank i bunden af en bolle for at se, om den er bagt. Når det lyder hult, er bollen færdig.


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

Tofuideer

Skrevet af , Posted in frokostretter

misosuppe

er verdens hurtigste og – formentlig – sundeste suppe. Måske har du stiftet bekendtskab med den, når du har spist sushi?

Bring 6-8 dl vand i kog med 1-2 dl tofu i små terninger (evt. også med en håndfuld udblødt arametang). Tag gryden af varmen.

Rør 3-4 spsk misopasta ud i vandet (miso må ikke koge – så ødelægges vigtige enzymer). Snit et forårsløg og rør det i.

Smag til – måske skal der lidt mere misopasta i. Voila: verdens hurtigste suppe. En fantatisk opkvikker fuld af en masse gode mineraler og enzymer.


røget tofusmørepålæg

Jeg bliver tit spurgt om, hvor man får den røgede smag fra, hvis man ikke spiser kød. Det kan bl.a. være fra røget tofu. Men også røget paprika, røgsalt og ristet sesamoliie kan give en lidt røget smag.

Prøv dette smørepålæg: smulder 150 g røget tofu og rør det glat med 1 spsk tamari, 1 spsk citronsaft og 1 spsk olivenolie.

Smag til med dine foretrukne urter eller finthakkede kapers. Drys med røget paprika og servér med citronbåde.


veggiesmør

Rør selv det lækreste veggie”smør”. Det er både magert og fri for kolesterol – milevidt fra det almindelige smør.

Purér 1/2 fast tofu og 1/2 silketofu silketofu i køkkenmaskinen. Smag til med tamari og tilsæt evt. 1-2 spsk olivenolie..

Tilsæt dine foretrukne smagsgivere, fx finthakkede corniconer (små syltede agurker), finthakkede kapers eller oliven, citronsaft og -skal, klippet dild eller andre krydderurter.

Du kan også berige “smørret” med finthakkede græskarkerner, mandler nødder etc.


grillet tofu

Skær en blok tofu i passende stykker og sæt dem på bambus- eller træpinde. Læg stykkerne under grillen til de er gyldne.

Rør en sovs af 2 spsk mørk miso, 2 spsk sukker, 2 spsk sake (japansk risbrændevin) eller sherry og lidt citronsaft. Rør sovsen lind med 1-2 spsk vand.

Smør sovsen på de grillede tofustykker og drys med sesamfrø. Læg dem atter under grillen til overfladen bobler.

Giv ris til.


marinader til tofu

ingefærmarinade: 2 spsk fintreven ingefær, 2 fed presset hvidløg, 4 spsk olivenolie, 2 spsk tamari

røget marinade: 2 spsk olivenolie, 2 spsk ristet sesamolie, 1 spsk riseddike, 2 tsk røget paprika, 4 spsk tamati

spidskommenmarinade: 1-2 spsk dijonsennep, 2 spsk frugteddike, fx hindbær, 2 spsk ristede, knuste spidskommenfrø, 1 spsk ahornsirup


Fremstilling af tofu i Kina i 1700tallet.

Share