Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

valnødderugbrød

Skrevet af , Posted in brød

hjemmebagt rugbrød

valnødderugbrød

1/2 l vand

1 dl planteyoghurt

15 g gær

3 spsk tamari (soja)

1/2 spsk råsukker

½ spsk salt

2 spsk eddike

300 g groft rugmel

200 g rugflager (eller andre flager)

50 g valnødder

300 g fuldkornshvedemel

 

Varm vand og yoghurt op, til det er ”lillefingervarmt”. Rør gæren ud i væden.

Tilsæt soja, sukker, eddike, rugmel og flager.

Rør hvedemelet i. Rør dejen meget grundigt sammen. Den er temmelig fast, så det kan kræve lidt kræfter, men dejen skal ikke æltes.

Lad dejen hæve tildækket ca. 2 timer.

Rør dejen igennem igen og læg den i en stor bageform. Lad dejen hæve endnu en times tid.

Sæt formen i en 225 grader varm ovn og bag brødet 15 minutter.

Sænk varmen til 160 grader og bag brødet færdigt, ca. 50 minutter.

Vend brødet ud og lad det afkøle på en bagerist. Pak brødet ind i et viskestykke og lad det hvile til dagen efter.

 

tip

Du kan komme andre flager i end rugflager, fx en blanding af fem forskellige slags flager.

I stedet for valnødder kan du bruge en blanding af hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner.

Hvis du ønsker et mere groft brød, kan du tilsætte 100 g knækkede rugkerner. Sæt dem i blød i vand, der dækker, natten over og afdryp dem, inden de røres i dejen.

Du kan komme lidt af dejen i muffinsforme, så får du små lækre boller til burgere. Bollerne skal kun bages 35-40 minutter.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

hummus af edamamebønner

Skrevet af , Posted in frokostretter

hummus af grønne sojabønner

hummus edamame

De grønne bønner købes frosne i supermarkedet. De fås økologiske.

 

400 g edamamebønner (sojabønner, købes frosne i supermarkeder eller orientalske butikker)

ca. ½ dl vand

ca. ½ dl olivenolie

4 fed hvidløg

2 spsk tahin

et god håndfuld ramsløgblade eller grøn top af 4 forårsløg

citronsaft

 

Tø bønnerne op og bælg dem.

Purér dem groft i køkkenmaskinen sammen med vand, olie, hvidløg, tahin og snittet grønt.

Kom væden i lidt ad gangen. Du kan tilsætte mere olie, hvis du ikke er bange for kalorierne.

Smag humussen til med citronsaft, salt og peber.

 

tip

Du kan også smage til med chiliflager og/eller spidskommen

Du kan bruge friske ærter i stedet for bønner.


Share

torsdag

22

august 2013

7

KOMMENTARER

spicy hummus

Skrevet af , Posted in frokostretter

hummus med varme krydderier

spicy hummus

200 g kikærter, se evt. under: kogning af bønner

saft af 1 citron

ca. 1 dl olivenolie

2-3 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

2-3 spsk tahin

evt. spidskommen

 

Purér kikærterne i blenderen med så meget vand, at blenderen kan køre. Nogle vil gerne have en meget finmalet hummus, andre foretrækker den grov.

Hvis du vil have din hummus meget fin og cremet, så tilsæt mere vand.

Hak chilierne fint. Fjern kernerne.

Kom pureen over i en skål og rør den med citronsaft, olivenolie, presset hvidløg, hakket chili, tahin samt salt og peber.

Smag til og vurdér konsistensen. Tilsæt om nødvendigt mere vand.

Du kan også komme mere olie i – det afhænger kun af dit forhold til kalorier.

Du kan yderligere smage hummusen til med spidskommen eller tahin.

Giv gerne citronbåde og oliven til hummus, drys evt. med hakket persille.

 

Share