Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

7

januar 2015

4

KOMMENTARER

spanske tortillaer med kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

 tortillaer i portionsstørrelse

tortillas.2

En tortilla er egentlig en flad pandekage af majs, som stammer fra Sydamerika. Men i Spanien kalder man en æggekage med kartofler for tortilla.

Tortilla er en af de nemmeste og hurtigste retter, der findes. Tortilla kan steges på en pande, men jeg har valgt at bage den i portionsforme i ovnen.

 

spanske tortillaer med kartofler

25 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1/2 kg kartofler

4 spsk hakkede tørrede tomater

3-4 grønkålsblade (kan udelades)

4 æg

1 dl sojafløde eller anden fløde

 

tortillas tortillas.1

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien til løgene er klare.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Grønkålsbladene har jeg foret bageformene med, men de er ikke nødvendige. Hvis du vælger at bruge grønkål, så klip kålen fri af ribberne. Læg kålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad bladene stå nogle minutter, til grønkålen er blød.

Smør fire små ovnfaste forme (eller én stor) og læg kålen i bunden og op ad siderne.

Pisk æg og fløde sammen og tilsæt et drys salt og peber. Bland løg og hvidløg i.

Læg halvdelen af kartoflerne i formene og læg de tørrede tomater ovenpå. Hæld halvdelen af æggemassen over kartofler og tomater.

tortillas-3

Læg resten af kartoflerne i formene og hæld resten af æggemassen over.

Bag tortillaerne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Overfladen skal være gylden.

Servér fx en salat med quinoa til tortillaerne.

 

quinoasalat med pestodressing

 quinoasalat-m-pesto-1

Se opskriften her.

 

quinoasalat med sennepsdressing

quinoasalat-m-gulerod-og-broc

Se opskriften her.

 

Share

fredag

5

december 2014

0

KOMMENTARER

ugens tema: selleri

Skrevet af , Posted in Ugens tema

weeekendmad: tærte med selleri og rødløgskompot

 

selleritærte med dijonfløde og kapers

selleritærte

Selleri er en dejlig solid og drøj knold, der leverer virkelig meget velsmagende mad for næsten ingen penge.

Nedenfor er der forslag til en sellerisalat og en opdateret selleribøf.

Til tærten har jeg høvlet papirtynde skiver  af knolden og lagt dem sammen med sennepsfløde. En løgkompot passer godt til tærten.

Se opskriften her.

 

rødløgskompot

rødkøgskompotLøgene til kompotten simrer med  tranebær og bladselleri og fuldendes med terninger af pigeonæbler og hakkede valnødder.

Se opskriften her.

 

Share

mandag

1

december 2014

8

KOMMENTARER

ugens tema: selleri

Skrevet af , Posted in Ugens tema

4. december 2014

 

bagt selleri og rødbede i salaten

rc3b8dbede-sellerisalat-2

Både selleri og rødbede er fine i salater, såvel rå som bagte.

Til denne salat har de to rodfrugter været en gang i ovnen og er blevet vendt i en cremedressing. En rigtig decembersalat!

Se opskirften her.


 

3. december 2014

 

vi lever ikke af selleri alene

December er ikke årets sundeste måned. Men man kan godt være med på løjerne uden at sprænge hverken budgettet eller livremmen.

Jeg har bagt nogle jule-brownies uden sukker og gluten. Mange mennesker tåler ikke de to produkter, men med disse marcipanbrownies vil ingen mangle sukker eller velsmag.

Se opskriften her.

marcipanbrownies: nul sukker og nul gluten

brownies

 


 

1. december 2014

en herlig knold

selleri

 


 

Den buttede hvide knold med de mange tynde rødder har udviklet sig fra de stængler, som var urformen for bladselleri.

Engang spiste man selleri som medicin. Det kan man læse om i de gamle urtebøger fra 1300 tallet, hvor selleri blev anbefalet for at styrke leveren og for at være vanddrivende.

Det var først i 1800 tallet, vi for alvor begyndte at spise selleri i Danmark, og så var det mest toppen, der endte i suppegryden (og selleritoppen kan stadig varmt anbefales, hvis du koger bouillon).

Selleri indeholder B-, C- og E-vitaminer, kalk, jern, fosfor, magnesium mv.

Selleri er en dejlig rodfrugt både rå og varmebehandlet – og både i supper og salater, bagt i ovnen, stegt til frikadeller sammen med kartofler, løg og valnødder – og som her den gamle klassiker: selleribøf.

 

selleribøf de luxe

selleribøf de luxe 2

 


Se opskriften her.

Den klassiske selleribøf er med et par løgringe og en skive citron. I anledning af julemåneden har jeg lavet en luksusudgave med bløde løg og ristede svampe.

selleribøf de luxe 3


en salat til bøffen

perlebygsalat-2

En salat med hele korn: perlespelt, perlebyg eller perlerug, passer godt til selleribøffen, evt. sammen med bagte kartofler og måske også en hvidkålssalat.

Se opskriften her.

 

Share