Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

2

april 2015

4

KOMMENTARER

frittata med porrer og kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. april 2015

 

ramsløgsuppe

ramsløgsuppe.II

Påskesolen skinner skønt på alle de små nye ramsløg og alle os andre. Længe før normalt er ramsløgene allerede nu så store, at man kan plukke til en hel suppe.

I gamle dage havde man tradition for at spise en suppe med vilde urter i påsken. Dengang kneb det slemt med C-vitaminer og andre vigtige stoffer her sidst på vinteren, så kroppen hungrede efter vitalitet og ny næring i det spæde forår.

Sådan er det sikkert stadig for nogle, men ellers kan man bare nyde suppen og dens egen velsmags skyld.

Se opskriften her.

Se også påskesuppen nedenfor.

 

ramsløg

påskesuppe med vilde urter

Her er en virkelig revitaliserende og rensende suppe med årets første vilde planter. De første vilde skud er smækfyldte med C-vitaminer og en masse mineraler og sporstoffer. Hvis du lytter efter, vil du høre hver eneste celle kalde på de livgivende stoffer.

I gamle dage spiste man suppen Skærtorsdag. Derfor kaldes den også skærtorsdagssuppe.

 

Svits et hakket løg og 4 fed hvidløg i et par spsk olie.

Snit 1/2 l helt nye skud af skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter og ramsløg – og evt. andre vilde spiselige planter, fx syre.

Skær 4 kartofler i små terninger og kog suppen i 7-8 dl grøntsagsbouillon 8-10 minutter.

Smag til med citronsaft, salt og peber – og måske et nip sukker. Du kan også tilsætte reven ingefær til suppen – så bliver det en ren “gå-væk-gigt-suppe”.

.


. 

5. april 2015

 

glædelig påske!

engel.påske

Sidste år i påsken dækkede sneen jorden i mine nærmeste omgivelser. I år stråler solen fra en skyfri, omend kold, forårshimmel. Smukkere kan det ikke blive på en dag, hvor Jesus, ifølge legenden, stod op af graven.

I år sitrer mine omgivelser af spirende forår. Det er kun nattefrosten, der får knopperne til endnu at skutte sig, inden de folder sig helt ud. Fra mit vindue ved fjorden har jeg i disse dage udsigt til de smukkeste solnedgange.

 

solnedgang-Kregme

 

i tusmørket kommer rådyrene

rådyr

På bagsiden af huset – modsat de smukke solnedgange – kan jeg betragte rådyrene, der dukker op i tusmørket. Lige nu har de kastet sig over de første spæde knopper af de vilde hindbær.

Velbekomme til rådyrene – og til alle jer der nyder en dejlig grøn påskefrokost.

 


2. april 2015

 

en italiensk æggekage

frittata

Æg hører påsken til, så her er en hurtig ret med masser af æg. Det er den italienske æggekage frittata. I Spanien hedder retten tortilla.

Frittataen kan spise som frokostret – eller som hovedret med et par salater til.

I denne frittata er kartofler, porrer og løg, men man kan komme mange forskellige grøntsager i æggekagen, se under tip nedenfor.

 

frittata med porrer og kartofler

150 g renset porre

100 g løg

4 fed hvidløg

1/2 kg kartofler

2-3 spsk friske salvieblade

6 æg

2 dl sojafløde eller anden fløde

 

porrerkartofler-i-metalkurv

Skær porrer, løg, hvidløg og kartofler i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Bland alle grøntsagerne sammen og tilsæt et drys salt og peber. Riv salviebladene i stykker og bland dem i.

Læg grøntsagerne i en smurt ovnfast form.

Pisk æggene sammen med fløden. Tilsæt et drys salt og peber.

Bag frittataen i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden,ca. 40 minutter.

 

tip

Kartofler og porrer kan erstattes af artiskokhjerter og frisk spinat. Overhæld spinaten med kogende vand og pres væden ud, inden den tilsættes æggeblandingen.

Du kan tilsætte skivede, svitsede svampe til frittataen.

 

frittata som pålæg

 

frittata-på-brød

Et stykke kold frittata smager dejligt på et stykke rugbrød. Her har “æggemaden” fået følgeskab af radiser, agurk, tomat og ærtespirer.

 

salat med edamamebønner

salat-m-hestebc3b8nner-1

Servér fx en salat med edamamebønner og kapersdressing til æggekagen.

 

Share

tirsdag

5

maj 2015

1

KOMMENTARER

sauce verte af ramsløg

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

fra naturens eget apotek

sauce-verde-ramsløg.2

Ramsløg kan plukkes helt gratis i naturen fra april til slutningen af maj.

Det er om at forsyne sig i den korte tid, ramsløgene er tilgængelige, og bruge de C-vitaminrige blade til drys på alt fra supper til salater. Hvis du vil samle forråd så lav en pesto af ramsløg. Den kan du fryse ned.

Som afveksling til den velkendte pesto har jeg her lavet en sauce verte, grøn sovs, der passer perfekt som ledsager til en anden af månedens højdespringere: aspargesene.

Sovsen vil også være lækker til de nye kartofler – eller bare som dip til grøntsagsstave og lign.

Både denne sovs og de friske blade kan ligesom pestoen fryses.

 

ramsløg-på-vægt

sauce verte af ramsløg

100 g ramsløg

1 1/2 spsk hakket skalotteløg

1/2 dl olivenolie

1 spsk mild frugteddike

1 spsk hakkede kapers

1 spsk hakkede cornichoner (små agurker)

 

Blend ramsløg, løg og olie til en fin puré.

Rør eddike, kapers og agurker i sovsen.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker. Du kan efter smag også tilsætte flere kapers og/eller cornichoner.

 

sauce verte.ramsløg

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på share/save nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share

tirsdag

31

marts 2015

0

KOMMENTARER

små retter til påskebordet

Skrevet af , Posted in frokostretter

2. april 2015

 

god påske!

paskec3a6g

 


 

31.marts 2015

 

grønt, godt og småt til påskefrokosten

artiskokbunde-med-vagtelæg.

Påsken er – ligesom julen – en dejlig tid at mødes med venner og familie. Vi fejrer hver især årets højtider på forskellige måder alt efter vores tro og livsholdning, men ens for de fleste er at mødes og nyde dejlig mad sammen. Og på denne tid af året også for at byde foråret velkommen.

Denne lille frokostret er sammensat af artiskokbunde, tang og vagtelæg. På toppen er den lækre “kaviar” af tang.

 .

påskeæg i rede

8 vagtelæg

4 artiskokbunde fra glas eller dåse

50 g marineret tang (købes hos fiskehandleren)

4 tsk caviart (tangkaviar), se om caviart her

 

artiskokbunde med vagtelæg.1

Læg vagtelæggene i kogende vand og kog dem ca. 3 minutter. Læg dem i koldt vand og lad dem afkøle.

Pil æggene.

Sæt artiskokbundene på fire tallerkener eller et lille fad. Fordel tangen i bundene og sæt to æg i hver ”rede”. Skær evt. et ”låg” af et af æggene.

Sæt lidt caviart på hver portion.

 

artiskokbunde-m-vagtelæg.2

tip

Hvis du ikke kan finde den grønne tang – eller ikke bryder dig om den – kan du fore ”reden” med tynde strimler af squash. Læg strimlerne i en marinade af olie og eddike, evt. tilsat en krydderurt og smagt til med salt og peber. Lad strimlerne ligge i marinaden et par timer, før du lægger dem i artiskokbundene.

Den sorte caviart kan erstattes af finthakkede sorte oliven.

 


 

 

flere forslag til frokostbordet

vagtelæg pil

Æg er symbolsk tæt forbundet med påsken. Æg er symbol på nyt liv og på forår. Derfor har jeg valgt vagtelæg til en del af påskens frokostretter. Og de små tangkugler er jo også en slags æg.

 

avocado med caviart

avocado med tangkaviar

De små tangkugler, caviart, kan nydes med mange slags grøntsager. Her er det avocado med ristet rugbrød. Pynt gerne med forårets første nye skud, her er der skvalderkål, men jeg har set, at også ramsløgene allerede er fremme.

Se opskriften her.

 .

artiskoksalat med vagtelæg

artiskoksalat-2

Da jeg lavede salaten var jeg heldig at have små friske artiskokker. Men kan du ikke finde dem, kan du sagtens bruge artiskokhjerter fra glas.

Se opskriften her.

. 

salat med avocado, pomolo og ristet sesam

salat-m-avocado-pomolo

Et par salater hører også hjemme på frokostbordet. Her er en frisk salat med pomolo og hvidløgsristede sesamfrø.

Se opskriften her.

 .

tomattartar med vagtelæg

tomattartar.2

Tartar er som regel synonym med råt kød. Det hører ikke hjemme på denne side, så jeg har lavet en lækker tartar med tomat. I anledning af påsken har den også fået et lille æg på toppen.

Se opskriften her.

 

svampeterrine

svampeterrine-3

Hvis du vil have en lidt mere mættende ret på frokostbordet, er svampeterrinen er godt valg.

Se opskriften her.

 

en tærte er altid velkommen

svampetærte

En tærte er en god frokostret. Her er det porre-svampetærter med jordnøddebund. Her har jeg bagt tærterne i portionsstørrelse, men man kan også bage dem som én stor tærte.

Se opskriften her.

 

Share