Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

mandag

6

juli 2015

0

KOMMENTARER

wraps og andre delikatesser til picnic-turen

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

fingermad til picnickurven

wraps-m-bønner.2

skovtursmad

Nu er det ferietid – og nu er det oven i købet blevet vejr til at pakke skovturskurven.

Udflugtsmad, hvad enten det er til skov eller strand – skal være noget, der nemt kan spises med fingrene. Det skal være lidt robust og kunne tåle transporten. Og så skal det stadigvæk være friskt, når kurven – eller måske rettere termotasken – åbnes.

Her er først og fremmest wraps med fyld. Jeg har brugt bønner og avocado, men du kan vælge dit eget yndlingsfyld, måske smørepålæg, måske hummus, måske frittata. Mulighederne er uendelige.

Under opskriften på wraps er der mange flere forslag til fyld.

På billederne er også fritter af søde kartofler og selleri, men de kan godt blive lidt kedelige, hvis de skal ligge længe. Så dem skal nu nok gemme til en dag, hvor de kan spises umiddelbart efter, de et bagt.

 

wraps-m-bønner

wraps med bønner og avocado

150 g kidneybønner (evt. 1 dåse)

1 portion wraps

grønne salatblade

2 avocadoer

4 tomater

oliven

evt. yoghurt

evt. hvidløg

karse

evt. fritter af søde kartofler og selleri

 

wraps-m-bønner.1

Læg bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 30 minutter.

Afdryp og afkøl dem.

Bag wrapsene.

iranske-wraps-3

Skær avocadoer og tomater i skiver.

Læg salatbladene på wrapsene og fordel bønner, avocado og tomater på salatbladene. Fjern stenene fra de sorte oliven og drys dem på.

Hvis du bruger yoghurt så smag den til med salt og peber og evt. presset hvidløg.

Drys med karse og rul wrapsene sammen. Rul papir omkring og bind et fint bånd omkring.

 

wraps-m-bønner.3

 

flere ideer til madkurven:

libanesiske linsefrikadeller

linsefrikadeller-libyske-1

Frikadellerne her er ikke stegt. Jeg smagte dem selv første gang på en picnic med nogle venner, og jeg synes de var et godt valg til madkurven.

Se opskriften her.

 

bønnemuffins

bønnemuffins

Bønnemuffins er god skovtursmad. De smager godt, og de er robuste i picnickurven.

Se opskriften her.

 

“lomme”pizzaer eller calzoner

kartoffelpizzaer-to

Almindelig pizzadej kan bages til små portionspizzaer, der er nemme at transportere, eller dejen kan bages til calzoner, de sammenlagte pizzar.

Se opskriften her.

 

vietnamesiske forårsruller

forårsruller-vietnam

Disse friske, rå ruller af rispapir, masser af mynte og sprøde grøntsager er næsten uundværlige i picnickurven. De kan tillaves i god tid og pakkes ind i fugtigt papir. Stærke dips sætter prikken over i’et.

Se opskriften her. Læs om forårsrullerne fra Laos her.

 

og en salat må der også til …

radicchio-pomolosalat

Her er en dejlig frisk salat med radicchio og pomolo. Den er kølende på en varm dag.

Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften på wrapsene ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share

fredag

3

juli 2015

4

KOMMENTARER

paté af portobellosvampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

4. juli 2015

 

en kølende sommersuppe

squashsuppe-m-ingefc3a6rflc3b8de

På en sommerhed dag er det skønt med en let, kølig suppe.

Her er ærter og squash blendet og serveret med ingefærfløde. Stærke sager som ingefær og chili er godt i varmen. Det lukker porerne op, og det betyder, at vi lettere at komme af med varmen.

Se opskriften her.

 


 

 

3. juli 2015

 

portobello i pateen

svampepaté kopi

grøntsagspusheren kom forbi – igen!

Alle burde have en grøntsagspusher. Jeg kan varmt anbefale det. Min hedder Peter og er en fantastisk mand, som pludselig dukkede op i mit køkken for et par år siden.

Peter er lige så vild med grøn mad, som jeg, og så er han verdens mest betænksomme og gavmilde pusher. Forleden kom Peter lige forbi i sommerhuset med nogle kilo portobellosvampe! Så er gode råd jo dyre, for det var rigtig mange svampe. Jeg funderede lidt og bestemte mig for, at en paté ville være en velsmagende løsning. Jeg valgte at lave pateen uden æg og har i stedet brugt loppefrøskaller, som binder svampene fint sammen.

Hvis du ikke er så heldig som mig og pludselig stå med en stor portion portobellosvampe, kan du sagtens lave pateen med andre svampe. De vilde er snart på vej, og jeg er sikker på, at det også vil være en lækkerbisken med Karljohan.

. 

svampe-forskellige

svampepaté med portobello

200 g løg

4 spsk olivenolie

3/4 kg portobellosvampe

1/2 citron

1 spsk tørret merian

1/2 spsk tørret timian eller oregano

1 dl sojafløde eller anden fløde

1 1/2 dl svampevæde

3 spsk loppefrøskaller (HUSK)

50 g havregryn (evt. glutenfrie)

3 spsk tamari (soja)

 

Du har brug for en temmelig stor gryde eller pande til svitsning af svampene, der fylder meget, inden de bliver svitset. Svits evt. i to portioner.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er klare.

Del stokkene fra svampene men bevar hovederne hele. Kom svampene i gryden og svits dem ved rask varme. Tilsæt citronsaft af ca. 1/2 citron samt krydderurterne. Lad svampene simre 5-8 minutter, til de er bløde.

Hæld svampene i en sigte og lad dem afdryppe. Gem væden. Du kan evt. lade svampene stå til næste dag.

Rør sojafløde og svampevæde sammen. Tilsæt loppefrøskaller, havregryn og tamari. Smag godt til med peber og tamari.

Beklæd en bageform med bagepapir og dæk hele bunden med et lag svampe. Fordel 1/3 af flødemassen ovenpå. Læg endnu et lag svampe og flødemasse og fortsæt til ingredienserne er brugt. De øverste svampe skal have den buede side opad.

 

svampepaté.2

Sæt formen i en 200 grader varm ovn og bag pateen ca. 25 minutter. Sluk for varmen og lad formen stå endnu 10-15 minutter i ovnen.

Tag pateen ud af formen og skær skiver af den. Pateen kan spises varm eller kold.

 

tip

Hvis du spiser æg, kan du tilsætte 1-2 æg til fyldet.

 

svampepaté

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

fredag

3

juli 2015

4

KOMMENTARER

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

Skrevet af , Posted in salater

sommerens bedste kartoffelsalat

kartoffelsalat-m-tang.3
Nye kartofler er en af sommerens store nydelser. De smager skønt i sig selv, blot dyppet i lidt olivenolie, krydderurter og salt. Men som afveksling er det heller ikke dårligt med en salat.

Her har kartoflerne fået følgeskab af bl.a. den mineralrige tang og  valnødder, der indeholder den eftertragtede Omega 3 olie.

Tang er et af verdens sundeste næringsmidler. Vi burde spise meget mere af det og smugle det ind i så mange retter som muligt. Tang kunne være med til at afhjælpe verdens sultproblemer, hvis mange flere spiste det.

Tang indeholder fantastisk mnage næringsstoffer og kan være med til at forebygge en række sygdomme. Læs mere om tang og alle indholdsstofferne her.

 

kartoffelsalat-m-tang

kartoffelsalat med tang, valnødder og dild

700 g nye kartofler

lidt arametang (kan udelades)

1 bdt radiser

1-2 forårsløg

50 g valnødder

dressing:

1 1/2 dl planteyoghurt

ca. 1/2 dl plantefløde

1 fed hvidløg

1 bdt dild

citronsaft

 

kartoffelsalat-m-tang.2

Kog kartoflerne møre. Sluk lidt før de er færdige og lad dem stå i vandet, til de er bløde. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Tag lidt af den tørrede tang mellem fingrene. Det er svært at sige præcis hvor meget, men vær opmærksom på, at tangen svulmer meget op. Hæld kogende vand over tangen. Hvis du får udblødt for meget tang så brug det i en suppe eller anden salat.

Skær radiserne i små terninger. Snit forårsløget fint. Hak valnødderne groft.

Skær de afkølede kartofler i skiver og bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen. Pres hvidløget og klip dilden. Rør de to ting i dressingen og smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere tang, radiser, forårsløg og dild.

 

kartoffelsalat-m-tang.4

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share