Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

lørdag

5

december 2015

4

KOMMENTARER

grønkålssalat med pærer, granatæble og misodressing

Skrevet af , Posted in salater

 

julet grønkålssalat

grønkålssalat-m-miso

Det er om at sikre så at sige alle celler her i den travle juletid. Det sørger grønkål (se om næringsstoffer her) og søde kartofler (se om næringsstoffer her) for med deres mange unikke indholdsstoffer. Og valnødderne giver ekstra muskler til hjernen (se om næringsstoffer her).

Dressingen er med hvid miso. Miso er mælkesyregærede bønner eller korn, som tarmfloraen holder rigtig meget af. Og mere og mere forskning fortæller, at netop tarmfloraen er meget vigtig for vores immunsystem.

Miso rækker langt (men kan holde sig lang tid i køleskabet). Så har du købt en pose, så drik gerne i den kolde tid en kop styrkende misosuppe hver dag.

Jeg foreslår, at du serverer salaten til fx gratinerede pandekager med fyld. Begge dele er lækre retter her i juletiden eller til julens frokostbord.

grønkålsblade

misopasta

grønkålssalat med pærer, granatæble og misodressing

4-5 blade grønkål

150 g sød kartoffel

2 pærer

limesaft

1/2 granatæble

50 g valnødder

misodressing:

2 spsk lys miso

3-4 spsk sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk limesaft

1 fed hvidløg

 

Fjern de grove ribber fra grønkålen og hak de grønne blade meget fint.

Høvl den søde kartoffel i papirtynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Skær pærerne i små terninger og vend dem straks i lidt limesaft.

Bank kernerne ud af granatæblet. Kom fx det halve æble i en plasticpose og bank på skallen med en grydeske. Så undgår du røde stænk i hele køkkenet.

Hak valnødderne groft og bland alle ingredienserne.

Rør misoen lind med fløde og lidt vand. Den skal være tyktflydende.

Tilsæt limesaft og presset hvidløg.

Smag til med salt, peber og limesaft samt evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

grønkålssalat-m-miso.1

Share

tirsdag

1

december 2015

5

KOMMENTARER

rootza – grøntsags”pizza” med grillede grøntsager

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

“pizza” på den sunde måde – prøv en rootza

rootza.2

Vi er lige midt i den dejlige sæson for rodfrugter, så jeg synes du skal smage denne  velsmagende ret med det besynderlige navn rootza. Ordet kommer af det engelske ord for rodfrugter: roots.

Retten består af en “pizza”bund, der laves med rodfrugter, men den kan faktisk tilberedes med alle mulige andre findelte grøntsager som blomkål, broccoli, rosenkål etc. Bunden bliver blød og ikke sprød som en pizza bagt med mel.

I stedet for en oval “pizza”, som jeg har lavet her, kan du lave den rund – eller du kan lave fire portions”pizzaer”.

Servér gerne en salat til med hele korn, se nedenfor.

 

aubergine

peberfrugter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

rootza – rodfrugt”pizza” med grillede grøntsager

bund:

1/2 kg selleri

300 g bagekartofler eller gulerødder

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

4 spsk kikærtemel, hvedemel eller fuldkornsrismel

2 æg

1-2 dl tomatpuré, evt. hjemmelavet tomatketchup, eller tomatsovs

grillede grøntsager:

250 g auberginer

250 g squash

2 store peberfrugter

10 fed hvidløg

evt. 1 chili

evt. 100 g mozzarellaost eller vegansk pizzaost

friske spirer, fx ærtespirer, radisespirer eller friske krydderurter

 

rootza

Lav først bunden: riv selleri og kartofler eller gulerødder. Pisk fløde og mel sammen og tilsæt lidt salt og peber. Pisk æggene i og vend de revne rodfrugter i æggemassen.

Bred blandingen ud i et tyndt lag på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag bunden i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 15-20 minutter.

Grill imens grøntsagerne: skær auberginer og squash i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Skær peberfrugterne i kvarte. Fjern kerner og frøstole.

Grill auberginer, squash, peberfrugter og hvidløgsfed på en grillpande (du kan også bruge grillen i ovnen).

Smør tomatpuré, tomatketchup eller tomatsovs på den bagte bund.

Fordel de grillede grøntsager ovenpå. Hvis du bruger chili, så fjern kerner og stilke og hak dem fint. Drys dem på pizzaen.

Skær osten i skiver og læg dem øverst.

Sæt pizzaen under grillen til osten er let gylden. Drys med friske spirer eller krydderurter.

 

rootza.1

 

hjemmelavet tomatketchup

tomatketchup

Denne tomatketchup er lavet med mangofrugt foruden tomater. Du kan evt. udelade mango, da ketchuppen til rootzaen ikke skal være for sød.

 

speltsalat med julesalat og blåbærdressing

speltsalat m julesalat 1

Denne salat med hele speltkerner er mættende og bitter-sød fra julesalat og goibær.

 

Share

fredag

20

november 2015

48

KOMMENTARER

gratis E-bog med opskrifter på en kærlig jul – i år er julen GRØN

Skrevet af , Posted in bøger

.

gratis E-bog: en lækker grøn jul

12265533_1632968230303252_4079573312420494461_o

Med et klimatopmøde lige om hjørnet er der ekstra god grund til at tænke bæredygtigt. Kloden gisper, dyrene lider, og mange danskere kunne sagtens have det lidt bedre i deres krop.

Alt det kan man gøre noget ved, hvis man spiser med tanke på de tre K’er: krop, klode og klima. Hvis danskerne vil slå alle tre fluer med ét smæk, kan de nå langt ved at nedsætte deres kødforbrug (eller helt skrotte det!). Kød er den store synder, hvad enten det gælder klimaet eller kroppens velbefindende. Det er måske et lidt vanskeligt budskab at komme igennem med i december måned, hvor den helt store skurk, når det gælder de tre K’er, bliver fortæret i ufattelige mængder.

For juletraditionerne med rigeligt flæsk er nærmest tatoveret i vores bevidsthed, så det er svært at tænke anderledes og ændre vaner. Ikke desto mindre har jeg sammen med min gode kollega, biopaten og madskribenten Lisbeth Tordendahl, lavet en bog med opskrifter på lækker og bæredygtig julemad, sundt og sødt og mange tip til, hvordan du skåner kroppen, klimaet og kloden – også i december. Vi opgiver ikke troen på, at etikken vil vinde i det lange løb.

Vores julebog, “Grøn og bæredygtig jul” er en julegave fra os til dig. Du kan downloade bogen gratis, hvis du klikker på bogens omslag ovenfor. Vi ønsker en rigtig dejlig, bæredygtig december.

Men det er ikke slut med ideer til julemaden: følg med her på bloggen. Der kommer mange flere juleopskrifter fra nu og indtil jul. Opskrifter på en lækker og kærlig GRØN jul.

 

jul-med-engel

 

Share