Jeg håber, du er kommet godt ind i 2022. Måske med nogle gode nytårsforsætter, der kommer kloden og kroppen til gode? Hvis vi står sammen, kan vi få rykket den grønne front, men det kræver, at vi alle optræder som gode ambassadører for den plantebaserede mad. Jeg tror fuldt og fast på, at man kan vinde terræn og gehør hos de skeptiske kødspisere med lækker og sund mad, der ikke tager mere fra jorden, end den får tilbage.
Det nye år kalder på, at vi alle tager ansvar for vores sårbare klode. Mere end nogensinde! Det er desværre ikke noget nyt. Vi har i mange år vidst, at vi destruerer vores eget livsgrundlag. Så skal 2022 ikke være året, hvor vi vender den gamle stinkende skude med død og ødelæggelse til det store stolte, grønne skib med frisk vind i sejlene, fuldt med håb for fremtiden, store smagsoplevelser og en krop, der lever og sanser?
Hvis vi lytter efter, kan vi godt høre, at naturen og dyrene skriger på hjælp.
.
en grøn booster
Og det er så nemt at tage skeen i den grønne hånd. Tag nu bare denne booster-suppe tilberedt på under 20 minutter.
“Booster” er blevet et meget benyttet ord i Danmark. Mange får en booster i armen, men en booster kan også være en lækker powerfoodsuppe til glæde for smagsløg og immunsystem. Jeg forstår i øvrigt slet ikke, hvorfor myndighederne ikke har grebet invasionen af corona som en enestående mulighed for at optimere danskernes bevidsthed om sundhed ved at fortælle, hvad et stærkt immunsystem betyder for sundhed og sygdom.
Sjældent har danskerne gået så meget i takt som under coronaepidemien. Jeg er sikker på, at befolkningen ville have lyttet efter, hvis også betydningen af vores ernæring i forhold til sygdom havde været et tema. Jeg er sikker på, at gamle Mikkel Hindhede ville have givet adskillige sække kartofler for den enestående mulighed for at højne befolkningens sundhedstilstand og bevidsthed om mad og ernæring.
Ligegyldig hvilken sygdom, det drejer sig om, vil et stærkt immunsystem altid være en fordel. Men jeg har ikke hørt ét eneste ord fra sundhedsministeren om dette faktum.
Der er megen forskning, der peger på, at fx D-vitaminmangel kan gøre et covidforløb mere alvorligt. Også overvægt og andre livsstilssygdomme er en risikofaktor. Det ville have været dejligt, hvis myndighederne havde snakket om disse faktorer.
Jeg plejer at sige, at man ikke kan spise sig ind i himlen. Man kan heller ikke spise sig fra al sygdom. Men det vil altid være en fordel at have et stærkt immunsystem. Og det får man bl.a. gennem sunde, økologiske råvarer, der forvandles til lækker og smuk mad.
I denne suppe finder du masser af gode næringsstoffer, der vil få hver eneste celle i din krop til at danse af glæde. Her er flere slags grøn kål (se om næringsindhold i kål her), de helsebringende shiitakesvampe, ingefær, hvidløg og gurkemeje (alle tre stærkt antiinflammatoriske og antioxidante). Altsammen noget, der står på den populæreste hylde i Moder Jords apotek.
Suppen er simpelt hen et gedigent skud vitaminer, mineraler og anioxidante og antiinflammatoriske stoffer. Her i januar kan du dårligt byde din krop på et bedre måltid. Skal du måske oven i købet tabe dig efter julen, er denne suppe også et super tilbud.
.
glæden ved grønt
Grønne grøntsager er en gave til kroppen. Du kan i suppen bruge alle mulige slags grønne grøntsager, og du kan bytte kartoflerne ud med jordskokker, pastinakker eller persillerødder, evt. søde kartofler.
Hvis du vil have flere proteiner i suppen så tilsæt en god håndfuld kogte kikærter, bønner eller linser.
.
grønt-i-grønt boostersuppe
(4 personer)
4 tørrede shiitakesvampe
100 g løg
150 g kartofler
200 g rosenkål
4 blade grønkål (kan erstattes af spinat eller palmekål)
2 stilke bladselleri
2 spsk olivenolie
8-10 dl grøntsagsbouillon
1 spsk tørret timian
½ spsk gurkemeje + 1 tsk friskkværnet peber
reven ingefær efter smag
evt. en god håndfuld kogte bønner, kikærter eller linser
200 g squash
150 g broccoli
1 helt hvidløg
1 økologisk citron
tamari
frisk timian
.
Bræk svampene i små stykker (smid stokkene ud, de er for træede til at kunne spises). Hæld kogende vand på svampene og lad dem stå en times tid.
Hak løgene, skær kartoflerne i små terninger og del rosenkålene i kvarte. Riv grønkålen i små stykker og snit bladsellerien.
Afdryp svampene og svits dem i olien sammen med løgene 4-5 minutter. Tilsæt bouillonen og den tørrede timian.
Kog løg og svampe 5 minutter.
Tilsæt kartofler, rosenkål, grønkål og bladselleri. Kog suppen ca. 8 minutter og tilsæt gurkemeje, peber og ingefær.
Skær squashen i små terninger. Del broccolien i små buketter, skær stokken i små terninger. Hak hvidløgsfeddene fint.
Kom squash, broccoli og hvidløg i suppen. Hvis du vil tilsætte bønner, kikærterr etc. så kom dem i gryden nu.
Bring suppen i kog og sluk for varmen.
Riv ca. 1 spsk af citronskallen og kom det i suppen sammen med 1-2 spsk citronsaft.
Smag suppen til med timian, peber, ingefær, citron og tamari.
Servér suppen portionsvis. Du kan sætte en spsk god olivenolie på toppen og drysse med frisk timian.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er nu i den mørke og kolde tid, at det er dejligt at nyde de lækre rodfrugter. De har ligget længe dernede i den gode muld og suget saft og kraft, som vi nu kan drage nytte af.
Man kan nøjes med blot at skære rodfrugterne i både eller stave og bage dem i ovnen som på billedet.
Du kan også gøre lidt mere ud af det og lave en lasagne af rodfrugterne. Her udgør tynde skiver af grøntsager lasagne”pladerne”, så der er ingen tomme kulhydrater i denne ret.
Lasagnen er lagt sammen med tomatpesto og pinjekerner.
Det gode ved supper er, at man kan komme næsten alting i. Selvfølgelig skal smagsnuancerne afbalanceres, men de fleste grøntsager enes fint sammen i en suppegryde.
Desuden er suppe noget af det nemmeste, man kan lave. Når man kommer sent hjem, og maden skal hurtigt på bordet, gælder det bare om at svitse nogle løg og hvidløg i en gryde, hælde noget bouillon ved (jeg anbefaler vand med Herbamare bouillonpulver. Det er virkelig godt).
Når vandet koger, tilsættes terninger og buketter af de grøntsager, der er ved hånden.
Proteinerne kan komme fra linser, som koges med i suppen 15-20 minutter. De finere grøntsager som kål skal dog kun koges 4-5 minutter max.
Eller: hvis du har frosne bønner eller kikærter i fryseren, kommes et par håndfulde i, når suppen er næsten færdig. Allersidste redningsplanke er en dåse bønner eller kikærter.
.
tang er rasende sundt
Prøv fx en spicy orientalsk suppe med tang. Tang er enormt næringsrigt, og vi burde alle spise det hver dag. Læs mere om tang her.
Desværre er der forskel på, hvordan vi definerer god mad. Når jeg ser, hvordan man i nogle TV-programmer direkte opfordrer folk til at spise sig til hjerte-karsygdomme og diabetes 2, bliver jeg ked af det.
God mad er jo den mad, der gør kroppen godt og holder den rask. God mad er frisk mad fra Moder Jord med masser af velsmag og oplevelse.
.
diabetes 2 stiger og stiger
I dag har vi i Danmark små 300.000 mennesker med diabetes 2. Det tal menes at stige til 600.000 i 2025.
Samtidig vurderer Diabetesforeningen, at der er en kvart million danskere, der lever med diabetes 2 uden at vide det. Og det kan være livsfarligt.
Jamen, for langt de flestes vedkommende kan man undgå at få den sygdom. Hvis vi spiser dét, de små celler elsker allermest, så får vi ikke diabetes 2 – og vi bliver heller ikke overvægtige.
Hvis du vil læse mere om at holde diabetes fra døren, eller vil du blot sænke dit kolesteroltal eller tabe dig, så kig i “Det helbredende køkken”.
Følg evt. 4 ugers kuren. Så skal du bare se – og smage!
Da jeg smagte disse brød på en restaurant i London i sommers, blev jeg straks vild med dem.
Brødene er knasende sprøde, de er nemme at bage, og de holder sig – i princippet – i flere måneder. Men de vil nok være spist inden, for de fleste er begejstrede for de aflange, knasende “skosåler” med sesamfrø og jomfru i det grønne (nigellafrø) på toppen. Har du ikke lige jomfru i det grønne på lager, så brug i stedet spidskommenfrø.
Brødene er dejlige som en lille snack, fx med spicy dip af gulerod eller avocadohummus, og de er også lækre som tilbehør til supper eller salater.
Vil man spise mad, der virkelig opbygger musklerne, må man vende sig mod grøntsagerne.
Man kunne for nylig i Berlingske læse om 10 fødevarer, der er gode for musklerne og helbredet i det hele taget. Det ser opløftende ud. Ganske vist er fisk medtaget, men den kan man jo udelade og til gengæld glæde sig over, at mandler og chokolade er på Top 10 listen!
men det er jo maden, det handler om, ikke mindst pizza og pasta
Her er et skønt gammelt osteria tæt ved Den spanske Trappe. Her spiste jeg deklassiske romerske artiskokker. Men ellers er der desværre langt mellem godbidderne.
Jeg tænker, om det er turisterne, der har ødelagt italienernes stolthed ved og glæde over at servere et pragtfuldt måltid mad. For hvorfor gøre sig umage, hvis aftenens gæst alligevel aldrig kommer igen?
Jeg ved det ikke, men jeg var skuffet over madoplevelserne i Rom.
Pasta vinder nok heller ingen konkurrence i sund mad. Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspierere til to af ugens retter af de to melspiser pizza og pasta. Og det KAN altså gøres mere eller mindre sundt.
Opskrifterne har jeg selv udarbejdet. De er (desværre) ikke hentet i Rom.
Det er jo ikke fordi der mangler opskrifter på italienske pizzaer, men jeg har alligevel her skabt min egen. Den er langt mere fedtfattig og sund end den italienske slægtning.
. vinterens grønneste suppe Når det blæser en halv pelikan i januar, er der ikke noget som en varmende suppe sprængfyldt med gode næringsstoffer. Denne […]
. klassisk indisk ris-ret uden ris Ris-retten biryani er en ægte indisk klassiker. Jeg har dog her byttet risene ud med blomkål. Det er både […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
