Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk parmesanArkiv

fredag

27

marts 2026

0

KOMMENTARER

klassisk påskefrokost – eller lækre småretter?

Skrevet af , Posted in festmad, pålæg, påskemenu

.

klassisk til påskefrokosten

Forår betyder påske, spirer og nyt liv. Påske er også en af de højtider, vi ofte fejrer med venner eller familie. Så skal der noget lækkert på bordet. Det kan være til frokost eller til en middag med flere småretter. Jeg har her forslag til begge dele.

Hvis du søger ideer til den klassiske påskefrokost, finder du 12 ideer her.

Jeg spørger mig selv, om foråret mon også spirer for de mishandlede dyr i industrien – er der et nyt og bedre liv på vej for de umælende? Valget er overstået, og alt er oppe i luften. Jeg er skeptisk men håber, at magten lander hos politikere, der har etik og moral nok til at ændre vores skammelige behandling af dyr.

Jeg kom selv med et lillebitte pip på TV2 News på valgdagen. Du kan se interviewet her.

Rigtig glædelig påske.

.

en lille hapser til et velkomstglas

En lille snack til et glas inden frokosten eller middagen er altid hyggeligt. Her er en paté af jackfruit (du kan finde økologisk jackfruit hos NatureSource) og pecannødder (kan erstattes af valnødder) serveret med tynde sprøde chiakiks. Den er en sikker vinder, når du siger velkommen til gæsterne.

Pateen kan naturligvis også serveres til den klassiske påskefrokost.

.

paté af jackfruit og pekannødder

100 g pekannødder, evt. valnødder

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

50 g kokosolie uden smag

250 g afdryppet jackfruit fra glas eller dåse

evt. lidt plantefløde

evt. 1-2 spsk cognac

2 spsk frisk timian

ca. 1 spsk dijonsennep

evt. 2-3 spsk hakkede kapers

citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Hak nødderne og rist dem let på en tør pande.

Hak løg og hvidløg og lad dem simre i kokosolien 3-4 minutter.

Del jackfruiten i strimler og kom dem på panden. Lad løg og jackfruit simre endnu nogle minutter.

Blend blandingen sammen med nødderne. Måske skal der tilsættes lidt plantefløde.

Smag pateen til med cognac (kan udelades), timian, sennep, kapers, citronsaft, salt og peber samt måske et nip sukker.

Kom pateen i en beholder og sæt den i køleskabet.

Pateen bliver temmelig stiv, når den er afkølet, så vurdér om der måske skal lidt mere fløde i. Pateen skal være smørbar og serveres ved stuetemperatur.

Pateen kan holde sig i køleskabet nogle dage.

Servér fx pateen med chiakiks og cornichoner til en lille aperitif – eller sæt den på frokostbordet.

.

knasende kiks

Jeg er begavet med mange gode venner, og ikke mindst er det en gave, at de også interesserer sig for mad og ofte giver mig gode ideer. Disse kiks vil jeg takke min gode ven René for. De er supertynde, sprøde og meget lækre. Det er også René, der har arbejdet videre på min gamle opskrift på rillette af jackfruit, og har udviklet ovenstående version.

Du kan variere kerner/nødder. Fx kan du også bruge hampefrø og/eller mandler/hasselnødder – eller for den sags skyld pekannødder som i pateen. Store nødder/kerner skal hakkes.

.

chiakiks

(1 hel bageplade)

50 g chiafrø

2 dl vand

30 g havregryn

20 g solsikkekerner

20 g hørfrø

20 g sesamfrø

20 g sorte birkes

2 tsk salt

1 spsk olivenolie

.

Sæt chiafrøene i blød i vandet nogle timer. Gerne dagen før bagningen. Al væden skal være opsuget, så frøene er en klistret masse.

Tilsæt frø, kerner, salt og olie. Solsikkekerner skal hakkes.

Lad blandingen hvile en timestid.

Vurdér konsistensen. Dejen skal være så tilpas lind, at den kan rulles tyndt ud.

Rul dejen ud mellen to stykker bagepapir. Sørg for at dejen er jævn over hele fladen.

Rids evt. firkanter med en kniv.

Bag kiksene i en 190 grader varm ovn, til dejen er sprød, ca. 25 minutter.

Del kiksene og opbevar dem i en lufttæt dåse. Og du kan godt gemme dåsen langt væk, hvis du ikke vil løbe tør for hurtigt. Kiksene er svære at holde fingrene fra!

tatar af jordskokker med sprøde chips og blåbær

Denne tatar af jordskokker kan udgøre første ret af tre små serveringer til påskens middag.

Se opskriften her.

.

en lille forret eller mellemret

Små portioner grillet polenta er lækre med ristede svampe og chili-mayo.

.

grillet polenta med svampe og skalotteløg 

(4 personer)

polenta:

7 dl vand

1/2 spsk herbamare bouillonpasta eller anden bouillon

175 g polentamel (groft majsmel)

1 helt hvidløg (hakket)

3 spsk gærflager

1/2 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

svampe og løg:

100 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

250 g østershatte, kejserhatte eller kantareller

2-3 spsk citron- eller limesaft

1 1/2 dl mayo

sød chilisovs

frisk krydderurt

Bring vandet i kog med bouillonpastaen. Pisk majsmelet i sammen med de hakkede hvidløgsfed (vælg selv hvor mange), og pisk i blandingen, indtil grøden slipper grydens bund. Følg evt. vejledningen på pakken.

Tilsæt gærflager og olie og smag godt til med salt og peber. Polentaen smager ikke af så meget i sig selv.

Bred polentaen ud i en form i ca. 3 cm’s højde og lad den størkne.

Skær løgene i både og svits dem i et par spsk olie, til de er bløde.

Tilsæt svampene og måske lidt mere olie. Svits til svampene er bløde. Kom citronsaften og et drys salt og peber ved.

Stik fire stykker polenta ud, fx med en rund form, der måler ca. 6 cm i diameter. Der vil være en del polenta til overs. Det kan skæres i terninger, steges sprødt på panden og fx bruges i en biksemad.

Sæt polentaen under grillen eller steg stykkerne gyldne på en godt varm pande.

Sæt polentaen på fire tallerkener og fordel svampe og løg på toppen.

Smag mayo’en til med chilisovs, salt og peber. Dryp det over polentaerne og pynt med en frisk krydderurt.

.

en helt ny slags “otto” med planteparmesan

Hver gang, jeg støder på en ny ret med selleri, bliver jeg lige overrasket. Der er simpelt hen ingen ende på, hvad den skønne knold kan præstere! Denne ret stammer fra en anden god ven, Hans L., som lavede den til mig for nylig.

Her skæres sellerien ud i bittesmå stykker, på fransk kaldes de brunoise. Det er lidt arbejdskrævende men meget lækkert. De bittesmå stykker erstatter risene i den klassiske risotto.

Og ingen “0tto” – med eller uden ris – uden parmesan, så nedenfor kommer opskrift på en plantebaseret “parmesan”.

.

selleri-otto

(4 personer)

100 g porretop

olivenolie

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 ½ dl grøntsagsbouillon + 2 dl

1 spsk rismel

salt, friskkværnet peber, rørsukker

350 g renset selleri

1 økologisk citron eller limefrugt

100 g ærter (kan udelades eller erstattes af sorte eller brune bønner)

1 portion plante-parmesan, se nedenfor

ærteskud (kan udelades)

Snit porretoppen og svits den i 1 spsk olie, til den er blød. Sæt den til side.

Hak skalotte- og hvidløg. Svits dem i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt 1 dl grøntsagsbouillon. Rør rismelet ud i ½ dl bouillon.

Rør jævningen i løgene og lad væden tykne. Smag til med salt og peber.

Skær sellerien i tynde skiver (brug fx et mandolinjern) og derefter i meget små terninger. Vend sellerien i et par spsk citrussaft.

Damp sellerien i 2 dl bouillon 3-4 minutter.

Tilsæt de jævnede løg. Måske skal der tilsættes lidt mere jævning, men som med en almindelig risotto, kan denne serveres mere eller mindre ”våd”. Det er en smagssag.

Tilsæt eventuelle ærter eller kogte bønner. Smag godt til med salt og peber, evt. også et nip sukker.

Servér selleri-otto’en med porrerne på toppen. Drys med ”parmesan” og pynt med ærteskud.

.

plante-parmesan

2 spsk kapers (gerne konserveret i salt)

50 g cashewkerner

2 spsk gærflager

evt. salt

.

Rist kapers’ene sprøde på en tør pande.

Blend kapers og cashewnødder og tilsæt gærflagerne. Smag til med salt.

Hvis du laver en større portion, kan den opbevares nogen tid i et lufttæt glas i køleskabet.

.

Share

fredag

6

marts 2020

14

KOMMENTARER

luksuspasta med svampe og trøffelolie – på 20 minutter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

gourmetmad på 20 minutter

Lækker, bæredygtig gourmetmad på 20 minutter lyder næsten for godt til at være sandt.

Når en hovedret kan tilberedes så hurtigt, hænger det sammen med, at der indgår pasta i retten. Det er ikke ofte, jeg spiser pasta eller laver opskrifter med det italienske yndlingsprodukt, men da jeg er begyndt at spiste mere glutenfrit og var heldig at finde en rigtig god glutenfri linguine lavet af brune ris og majs, blev det til denne ret.

Du kan dog bruge alle typer  pasta, med eller uden hvedemel.

.

velsmag med få produkter

Foruden pastaen er de vigtigste ingredienser løg, broccoli, kejserhatte, en hjemmelavet “creme” af plantebaseret feta samt trøffelolie.

Du kan bruge andre svampe end kejserhatte, fx østershatte eller champignon.

I stedet for broccoli kan du bruge blomkål, helst en af de farvede varianter, ellers bliver retten meget bleg. Og vi spiser jo også med øjnene!

Hvis du bruger trøffelolie så pas på med doseringen. Der kan ske to ting: måske har du været uheldig at købe en trøffelolie, der smager af absolut intet. Eller du har fået en med masser af trøffelsmag, og så skal du passe på med doseringen. Trøffelsmagen kan nemlig nemt blive for meget.

Her min min yndlingsolie:

Olien burde kunne findes i velassorterede supermarkeder. Jeg køber selv min hos Fru Hurup i Lyngby. Butikken har også en online butik. Olien er dog ikke at finde dér p.t.

.

ost eller ej?

I Danmark har vi tendens til at drukne vores pastaretter i fløde og ost. Det synes italienerne ikke om. Væden i en pastaret bør primært komme fra lidt kogevand fra pastaen.

Jeg har dog her alligevel dristet mig til at foreslå en slags feta-creme på toppen af pastaen. Du kan bruge andre former for blød “ost”, måske lavet af udblødte og blendede cashewnødder rørt med havre creme fraiche. Du kan naturligvis også helt udelade “oste-cremen”.

I så fald kan du lave dit eget “parmesan”-drys: blend cashewnødder med lidt gærflager og salt – og drys med det i stedet.

.

hvor kommer pastaen fra?

Dagbladet Politiken har for nylig startet et nyt magasin med navnet MAD. Her behandles forskellige aspekter af madens og råvarernes verden, og man møder kokke og andre madnørder. Opskrifterne er primært plantebaserede.

I det seneste nummer kigger magasinet bl.a. på pasta og pastaens historie. Nogle mener, at det var italienerne, der opfandt pastaen, andre at det var Marco Polo, der bragte  melspisen med hjem fra en af sine ekspeditioner til Kina. Det kan man bl.a. læse om på opslaget, der danner baggrund for tallerknen ovenfor.

.

undskyld – der er kød på billedet!

Det er ikke ofte, der optræder kød på disse sider, men da jeg i dag så denne tilbudsavis fra et supermarked, blev jeg igen både fortvivlet og indigneret.

HVORNÅR SKAL VI TIL AT BETALE DEN PRIS, KØD KOSTER???

Vi ved, at kødspisning er årsag til omkring 1/3 af klimakrisen – nogenlunde det samme som hele transportsektoren. Mens det er urealistisk, at vi kan droppe al transport, kan vi uden videre fjerne kødet fra vores kost uden at lide nogen former for afsavn. Det er ikke hugget i sten, at vi skal spise vore medskabninger. Der er intet godt at sige om kødproduktion. Kødproduktion er en sekssporet motorvej af død og ødelæggelse.

Så jeg kan ikke begribe, hvorfor forbrugerne ikke skal betale, hvad kødet koster. Produktion af kød betyder ekstrem udplyndring af naturen, forgiftning af grundvandet og ødelæggelse af klimaet.

Annoncen ovenfor fik mig igen til at tænke på, hvor nemt vi kunne ændre en meget stor del af klimabelastningen ved at skære ned på kødforbruget. Som det ses i annoncen ovenfor, koster 300 g plantebaserede pølser 65 kr. (uden rabat 70 kr.). Det er 26 kr. dyrere end 300 g hakket kød. Det hænger jo ikke sammen!

Der er absolut ingen grund til at lægge ekstra skat på kød, som nogen politikere har foreslået. Forbrugerne skal bare betale, hvad det koster at producere kød. Sådan er det jo også med andre varer. Jeg ved ikke, hvad prisen ville blive. Men måske ville fx 1000 kr. for 1/2 kg kød få nogle til at nedsætte forbruget?

Jeg savner svar fra politkerne på, hvorfor kødproduktion fortsat skal ødelægge vores jord, grundvand og klima – oven i købet med en årlig støtte fra EU på over 6,5 milliarder kroner. Jeg vil gerne høre de gode argumenter.

Hallo, Dan Jørgensen, er du et sted derude?

.

luksuspasta med kejserhatte, broccoli og trøffelolie

(4 personer)

150 g løg

6 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g kejserhatte

400 g broccoli

25 g hasselnødder

evt. små stykker grønkål, flowet sprouts eller andre grønne blade, fx basilikum

100 g plantebaseret ”fetaost”

ca. ½ dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

citronsaft

400 g spaghetti, linguine, fettuccine eller anden pasta

trøffelolie (kan evt. udelades)

.

Lav først grøntsagerne og ”osten” klar.

Tænd derefter for vandet til pastaen.

Bring vandet i kog med et godt drys salt og tilsæt pastaen. Min glutenfrie linguine skulle koge 10 minutter – men kig på pakken.

Riv osten og rør den så glat som muligt med fløden. Det skal blive til en temmelig tyk creme. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Skær løgene i tynde både. Hak hvidløgene.

Svits begge dele i olien, indtil løgene er let gyldne.

Skær svampene i skiver eller kvarte og tilsæt dem. Svits indtil de også er let gyldne.

Del broccolien i små buketter. Skær stokken i små terninger. Skær nødderne i flager.

Kom broccolien og nødderne på panden og svits endnu et par minutter. Drys med lidt salt og peber og kom en spsk citronsaft ved.

Smag godt til.

Hæld lidt kogevand fra pastaen på panden og vend godt rundt.

Afdryp pastaen og vend den i grøntsagerne på panden.

Servér pastaen portionsvis og sæt en spsk ”ost” på toppen. Dryp evt. med lidt trøffelolie. Pas på doseringen. God trøffelolie har en kraftig smag.

.

 

.

Share