Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk hovedretArkiv

fredag

7

november 2014

0

KOMMENTARER

hurtige rødder til hverdag

Skrevet af , Posted in Ugens tema

9. november 2014

 

når råt er godt …

rc3a5marinerede-rodfrugter-2

råmarinerede rodfrugter

Rodfrugter behøver ikke nødvendigvis at bages i ovn eller ristes på panden. Rå rodfrugter er delikate, friske og crispy. Spis dem til frikadeller, krebinetter eller en postej.

Se opskriften her.

 


 

8. november 2014

 

rødder på lakrids

ovnbagte-grc3b8ntsager

mens vi er ved rødderne …

Lakrids er umådelig populært i både mad og slik. Jeg er selv temmelig vild med det. Lakrids er stort set det eneste slik, jeg holder af.

Her har forskellige slags rodfrugter og svampe fået et drys lakridspulver, inden de kom i ovnen, og det synes jeg klæder rodfrugterne rigtig godt.

Se opskriften her.

 


7. november 2014

 

hutig mad på en travl dag:

 

bagte jordskokker og glaserede løg

jordskokker og bananløg 1

Der er dage, hvor det SKAL gå hurtigt med aftensmaden, men det behøver hverken at gå ud over smag eller indhold af alle de stoffer, der skal holde os kørende.

Jordskokkerne bages i ovnen sammen med de aflange bananløg, der bliver rigtig lækre efter glaseringen med blåbærsirup.

Jeg foreslår tilbehør af hummus eller kikærtepostej.

 

tilbehør af hummus 

hummus

eller postej med sprød overflade

kikc3a6rtepostej-3

 

Share

tirsdag

4

november 2014

0

KOMMENTARER

sæson for rodfrugter

Skrevet af , Posted in Ugens tema

6. november

 

når rodfrugter bliver til mos

ovnbagt kartoffel- og sellerimos1

Rodfrugter kan nydes på utallige måder. Her er det en mos af kartofler og selleri, som bages i ovnen.

Jeg foreslår at servere baked beans til den bagte mos, da ovnen alligevel er tændt. Baked beans er en nærmest amerikansk nationalret, hvor bønner bages i ovnen med sirup og sennep. Meget delikat!

Du finder opskriften her.

 


 

5. november 2014

 

a propos regnbuemad

økologisk plakat

smør farve på tallerkenen

Jeg skrev i går om, hvor vigtigt det er, at maden er smuk og farvestrålende. Rigtig mange essentielle stoffer gemmer sig i grøntsagernes skal og overflade, og så er de mange kulører så smukke at se på.

Økologisk Landsforening har udgivet denne plakat, der dels viser den sunde, farvestrålende mad, dels viser hvornår grøntsagerne er i sæson. Plakaten fra Økologisk Landsforening er oven i købet støttet af EU.

I mit svar til Rosa under ovnbagte beder fortæller jeg om mit besøg hos min 93årige veninde Sonia på et plejehjem i Hillerød. Jeg var ved at græde, da jeg så hendes mad. Blot et simpelt drys persille ville have gjort en verden til forskel.

 


 

4. november 2014

ugens tema

 

spis med rødderne

rødbeder og gulerødder

Man kan næsten se det: rodfrugterne strutter af sundhed. Den sundhed får vi del i, når vi dinerer med rødderne.

stribede beder

Da jeg stod med de lækre rødder i hånden, fik jeg lyst til at lave noget smukt. Smuk mad er faktisk sundere end grim mad. Fordøjelsen begynder nemlig allerede, når vores tænder “løber i vand”, inden vi overhovedet begynder at smage på maden. Så hvorfor ikke servere smuk mad? Det koster ikke ekstra.

Desuden er vi sikret mange forskellige vitaminer og sporstoffer, sekundære stoffer etc., hvis vi fylder tallerkenen med mad i mange farver, såkaldt regnbuemad. Jo flere forskellige farver, desto bedre. Som bekendt er grønt godt for øjnene, men det er alle de andre farver også.

 

rc3b8dbeder-gule

Skriv gerne en kommentar, hvis du har et særlig ønske til en ret med rodfrugter. Så vil jeg forsøge at opfylde dit ønske. Eller måske har du en god idé til os andre?

 

skab en smuk pande og stik den i ovnen

ovnbagte rodfrugter.3

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share

fredag

24

oktober 2014

6

KOMMENTARER

supersunde spirer

Skrevet af , Posted in Uncategorized

26. oktober 2014

nu skal der spires

spireposer

I alle disse små poser gemmer der sig en masse energi, der bare venter på at udfolde sig, når de får lidt vand.

Jeg har fået fat i en masse dejlige frø fra firmaet Friske spirer, og jeg glæder mig enormt til at få gang i de småbitte grønne kim.

Jeg må indrømme, det er nogen tid siden, jeg sidst har dyrket spirer, så jeg ser frem til at høste masser af vitaminer og mineraler fra de små stilke. Det er sådan, at når frø, kerner og bønner spires, mangedobles næringsindholdet i forhold til det hele frø. Senest har jeg dyrket radisespirer, og de blev vældig gode.

Der fås specielle spirebakker hos Friske spirer, men jeg starter med en brugt karsebakke og et par tomme olivenglas. Du kan følge med i væksten her på bloggen.

Hvis du selv har fået lyst til at gå i gang, så kig ind hos Friske spirer. Miriam, som er kvinden bag firmaet, har et kæmpeudvalg af spændende frø – og så er det noget, der er absolut overkommeligt rent økonomisk. Jeg tror næppe, man får flere friske næringsstoffer for pengene end fra sine egne små spirer. Og børn elsker at følge de små grønne skud, der udvikler sig dag for dag.

 

kommentarer

Hvis du har erfaring med spirer, så fortæl gerne om det i svarfeltet, som du finder, hvis du trykker på “Kommentarer”  ovenfor tv. lige under datoen.

10370981_855469557818294_4581922359698783922_n

 

 


25. oktober 204

oktober er græskarmåned

græskar og løg

Græskarrene ligger rundt omkring i stabler og smiler til os i al deres buttethed. Det er nu, vi skal nyde det smukke og sunde “bær”.

Især græskarsupper er populære, og her på bloggen er fx en græskarsuppe med nigellafrø, græskarsuppe fra en orientalsk bazar og græskarsuppe med knas og kerner.

En hurtig frokostret – eller et tilbehør – er bagt græskar med rygeost.

 

bagt græskar m rygeostcreme

græskar m rygeost

 


… en hovedret må der til

Men først vil jeg sige hjertelig tak for alle de positive tilbagemeldinger, jeg fik i går, både her på bloggen og pr. mail. Det er dejligt at høre, at I er så glade både for indhold og udseende.

Der er ting, der skal ændres og forbedres, men jeg håber, I har tålmodighed. Opskrifterne skulle dog være i god form.

Det er ikke meningen, at jeg vil spamme jer med nyheder hver dag, men jeg vil ikke snyde jer for en hovedret i denne uge. Det er blevet en hurtig simre-ret med masser af næring til alle celler.

 

bønner og peberfrugter i løgsalsa m kokosmælk

bønner-i-løgsalsa.3

Se opskriften her.

 

spis fx krydrede kartofler til 

krydrede kartofler

 Se opskriften her.

 

Share