Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk hovedretArkiv

mandag

16

oktober 2017

20

KOMMENTARER

undervejs i Island – på hipsterrestaurant i Reykjavik

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser

 

fra stilhed til storby

Det er blevet tid til at sige farvel til de dybe fjorde i Vestlandet i Island. Det er en afsked med den store stilhed, med de stille søer, de stejle bjerge, de brusende vandfald, den fortryllende tåge og hele den åndeløst betagende skønhed. Det er tid at tage afsked med den over 1400 meter høje Snæfellsjökull-gletsjer med den snedækkede kegleformede top, der dækker en sovende vulkan. Gletsjeren siges at udgøre én af 7 kraftfulde energipunkter på jorden og menes at besidde mystiske, uforklarlige kræfter.

Vi har fornemmet naturens mageløse magt og suget til os af den uendelige energi, men nu har vi opbrugt vores kvote her i dette stykke sjældne, kraftfulde natur. Vi vender næsen mod syd og begiver os på vej tilbage mod Reykjavik. Dybt taknemmelige over, at vi har fået lov at opleve magien i den islandske natur.

.

det sidste rene stykke natur i Europa?

Det er først her på Island, det for alvor går op for mig, HVOR meget det betyder, at vi I Danmark ødelægger vores grundvand og vores natur med svinepis. Hvad det betyder, at vi sprøjter intensivt med giftstoffer.

Det er først og fremmest vandet i Island, jeg kan smage det på. Det er simpelt hen rent og velsmagende. Sådan skal vand smage. Vi har i Danmark vænnet os til rester af sprøjtegifte og klor i vores drikkevand. Vi har i det hele taget vænnet os til en mishandling af jord, planter og dyr i en grad, at mange slet ikke tænker på, hvad det er, vi har gang i med vores skrøbelige jord.

Det tager kun en generation at glemme smagen af rent vand.

Jeg funderer over, hvem der fandt på, at det er en god idé at komme gift i vores fødevarer og grundvand. Vi har i samlet flok koblet os fra naturen, så vi ikke mere mærker, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har tabt retningssansen. Når vi møder det oprindelige, kan vi få et glimt af det, vi har mistet i vores land.

Jeg ved godt, at Danmark er et landbrugsland, og at man i Island stort set ikke kan dyrke noget, men det er ingen undskyldning for at ødelægge vores vidunderlige natur.

.

rent vand og ren luft

.

museum for islandsk troldom og heksekunst

På vej mod Reykjavik må vi selvfølgelig besøge Museet for Heksekunst i Holmavik. Her er mange gode tricks, hvis man vil forhekse kæresten eller trylle med medicinske urter. Her kan man læse om hekseforfølgelserne, og det interessante er, at næsten alle de hekse, der blev brændt i Island, var mænd.

Til gengæld blev kvinderne udsat for den samme vandprøve, som vi brugte i Danmark: de bastede og bundne kvinder blev smidt i vandet. Hvis de kom op til overfladen, var de skyldige. Hvis de ikke kom op, var de uskyldige!

.

 det store Gullfoss vandfald

Det imponerende vandfald, Gullfoss, udgør sammen med gejserne i Haukadalur og nationalparken Thingvellir den såkaldte “gyldne trekant”, som de fleste turister i Island besøger. Gullfoss tager faldet nedad som på trapper, og det højeste fald er 21 meter.

I årene omkring år 1900 forsøgte udenlandske investorer at omdanne vandfaldet til et kraftværk. Legenden siger, at en kvinde ved navn Sigríður Tómasdóttir fik det forpurret. Om det virkelig var hende alene vides ikke, men hun gjorde et kæmpearbejde for at redde dette enestående stykke natur. Utallige gange svang hun sig i al salgs vejr på hesten for at ride ind til embedsfolkene i Reykjavik og tale naturens sag. Gudskelov det lykkedes!

.

den store gejser i Haukadalur

I Haukadalur kan man forvisse sig om, hvad det betyder, når jorden sprøjter kogende vand op af sit indre. Det er et hydrogeologisk fænomen, som kun findes få steder på jorden og som regel i forbindelse med vulkansk aktivitet. Til gengæld foregår det ikke kun på vores planet. Månerne omkring planeter som Neptun, Saturn og Mars spyr under højt tryk lignende søjler af vand og damp op i luften.

Med jævne mellemrum sender gejseren her meterhøje kaskader af kogende vand op i luften. Vandet presses op fra ca. 2.000 meters dybde, hvor det er blevet kogende hedt på varme sten. Presset nedefra får vand og damp til at vælte op i voldsomme kaskader.

.

Thingvellirsletten – her fødtes demokratiet 

Her i Thingvellier Nationalparken mødes den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man fornemmer, at der også her – som mange andre steder i Island – er store kræfter på spil. Men i Thingvellier er det ikke kun naturen, der imponerer. Sletten er også landets og demokratiets fødested.

Thingvellier betyder tingslette, og det er her islændingene har mødtes siden år 930 (verdens ældste stadig eksisterende parlament) og frem til 1798 for at afgøre små og store tvister. Det kunne være nye love, der skulle vedtages, det kunne være forbrydelser, der skulle fældes dom over – og senere var det i høj grad idømmelse af straf for hekseri. De rige bønder og fiskere havde al magten, og så en rig mand (eller ofte kone) sig gal på en fattig, var det nemt at skille sig af med ham eller hende efter et samråd, når de ledende mænd mødtes på sletten en gang om året. Læs evt. mere her.

Det var også her på dette betydningsfulde sted, at landet blev udråbt selvstændigt i juni 1944. Thingvellier er på UNESCOs verdensarvliste.

De små huse på billedet er statsministerens sommerbolig. Her boede kong Christian X og dronning Alexandrine, da de var på besøg i Island i 1936. Den lille trækirke er smukt dekoreret med almuemalerier.

.

kirken i Thingvellier

.

kulturhuset Harpa i Reykjavik

Kontrasterne mellem land og by er store, selv om Reykjavik ikke er nogen særlig stor by. Der bygges for fuld kraft i byen, og det meste er tænderskærende grimt. Som en stolt undtagelse og imponerende landmærke står dog koncert- og konferencehuset Harpa ved den gamle havn i Reykjavik.

Man bliver ikke spor overrasket over at finde ud af, at det er arkitekten og lysmagikeren, islandsk/danske Olafur Eliasson, der har designet husets ydre, som er helt i glas. Det synes, som om han har indfanget og fastholdt hver eneste nuance i den islandske natur i dette blændende smukke bygningsværk.

.

restauranten i Harpa

Også indendørs er der smukt i Harpa. Her er det restauranten.

.

Nordens hus i Reykjavik

Som nordbo må jeg naturligvis også besøge Nordens Hus, der er en anden smuk bygning i byen. Huset er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto og bygget af de fem nordiske lande, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Huset blev indviet i 1968 og fungerer som formidler af nordisk samarbejde og nordisk kultur. Der er et glimrende bibliotek i huset, hvor man bl.a. kan læse dagsfriske aviser fra de fem lande.

Vinduet med de smukke glasflasker er fra husets restaurant.

.

Picasso i Reykjavik

Hvem skulle nu tro, at der også findes en Picasso i Reykjavik? Hovedet forestiller kunstnerens sidste kone, Jacqueline Roque, som skænkede kunstværket til Islands Nationalgalleri.

.

skal vi slet ikke have mad i dag? – restaurant Sumac

Hvis du synes, det er på tide at komme frem til maden, har jeg et rigtig godt bud her: den næsten helt nyåbnede restaurant Sumac i Reykjavik. Det er en rigtig hipster-restaurant, der lægger vægt på mellemøstlig/nordafrikansk mad.

.

hummus og peberpuré

Her er en delikat servering af hummus, ristede kikærter, spicy puré af peberfrugt og grillet fladbrød.

Hvis du står og mangler en hummus-opskrift, så kig her.

.

køkkenet er midt i restauranten

Kokkene arbejder midt i restauranten, så man kan følge sin mad blive tilberedt.

 

en signaturret i Sumac – bagt blomkål m mandler og granatæble

En af de andre ting, jeg nød i Sumac, var en lækker ret med bagt blomkål, granatæblekerner og mandelflager. Hvis du vil servere retten som hovedret, så giv en salat med korn eller bønner til – eller brug den bagte blomkål som tilbehør til en postej.

l

bagt blomkål med mandler og granatæble

(4 personer)

1 stort blomkålshoved

2 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

25 g mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 granatæble

friske krydderurter, fx estragon, tallerkensmækker etc.

.

Del blomkålshovedet i to og læg de to halvdele i et ovnfast fad med den runde side opad. Pensl med olivenolie og hæld kogende bouillon i fadet.

Bag blomkålen i en 200 grader varm ovn 25-35 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød. Den skal ikke være for bagt, men bevare lidt sprødhed.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Smag fløden til med limesaft, salt og peber, evt. også et nip sukker. Hæld fløden i en ovnfast skål og varm fløden op de sidste 5-6 minutter af blomkålens bagetid.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Det gøres lettest ved at holde æblet nede i en plasticpose og banke på det med en grydeske. Gem saften og rør den i fløden.

Hæld fløden over blomkålen i fadet, når blomkålen er bagt men stadig fast.

Drys med granatæblekernerne, mandlerne og den valgte krydderurt.

.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

13

juli 2017

6

KOMMENTARER

auberginer med bønner, karamelliserede løg og røget mayo

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

barbecue-auberginer i en grilltid

Auberginen er en lækker og taknemmelig frugt, der kan nydes på utallige måder. Den kan skæres i halve både, udhules og fyldes med fx svampe, den kan skæres i skiver og rulles om pesto, den kan bruges i en moussaka, eller den kan bages i skiver med tomater til den klassiske italienske ret, melanzane parmigiana. Eller prøv den lækre dip, auberginekaviar.

.

aubergine i vifteform

Her har jeg tilberedt auberginen på en helt ny måde: skåret som en vifte og bagt (eller grillet) med barbecuedressing.

Dressingen giver fin smag til den neutralt smagende frugt.

I dippet har jeg brugt produktet flydende røg. Du kan købe den lille flaske  på nettet hos fx Specialkøbmanden og mange andre netbutikker (find adresserne på nettet) – eller hos fru Hurup i Lyngby.

.

bagt i ovnen eller grillet

Jeg har aldrig selv rigtig afkodet grillens glæder, så jeg har bagt retten i ovnen. Men er du til grillning, så brug endelig denne metode. Det vil yderligere give auberginerne en lidt brændt eller røget smag, som mange sætter pris på.

Og jeg må sige, der er mange fordele ved at grille auberginer. Det er lige igen, igen kommet frem, at svinekød kan give leverbetændelse, hvis det ikke gennemsteges. Det eneste positive, man kan sige til dét er, at der er kontant afregning!

.

proteiner fra bønner, kikærter og majs

Auberginer er ikke voldsomt næringsrige. Derfor er det en god idé at spise dem sammen med proteinrige produkter som bønner og kikærter.

De karamelliserede løg med deres søde, let brændte smag er med til at give ekstra oplevelser for smagsløgene sammen med den lette røgsmag og barbecuedressingen.

.

auberginer med bønner, karamelliserede løg og røget mayo

150 g kidney- eller brune bønner

100 kikærter

3-4 auberginer afhængig af størrelsen

300 g løg

olivenolie

2 spsk rørsukker eller agavesirup

100 g løse majs

krydderurter efter smag

BBQ-marinade:

4 spsk tamari (soja)

2 spsk ahornsirup

2 spsk sød chilisovs

2 fed presset hvidløg

2 spsk reven ingefær

2 tsk røget paprika (kan udelades)

et lille drys chiliflager (kan udelades)

1 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

røget mayo:

1 dl mayo (hjemmelavet eller købt)

1 dl sojayoghurt naturel eller anden yoghurt

1/2-1 tsk flydende røg

salt, friskkværnet peber

.

Læg bønner og kikærter i blød hver for sig mindst 8 timer. Kog begge dele møre i nyt vand. Kog kikærterne ca. 20 minutter, bønnerne 30-35 minutter. Afdryp dem.

Skær auberginerne i to dele på langs. Skær dem derefter i tynde skiver – også på langs – men sådan at skiverne hænger sammen ved stilkenden.

Læg auberginerne på en bageplade og spred skiverne så godt som muligt.

.

Skær løgene i kvarte og læg dem på pladen sammen med auberginerne. Pensl løgene og auberginerne med lidt olie. Drys sukker på løgene eller pensl med agavesirup.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn 10 minutter.

Rør imens barbecuedressingen sammen. Smag til med sødt og syrligt.

Tag pladen ud efter 10 minutter og spred aubergineskiverne så meget som muligt. Pensl med dressingen.

Sæt pladen i ovnen igen og bag auberginer og løg, indtil begge dele er gyldne, 15-20 minutter. Pensl ind imellem med dressingen hvis der er mere tilbage.

Læg bønner, kikærter og majs på pladen de sidste ca. 5 minutter af bagetiden.

Rør mayo og yoghurt sammen og smag til med flydende røg (tag lidt ad gangen. Smagen bliver hurtigt for stærk), salt og friskkværnet peber.

Drys retten med friske krydderurter og giv mayoen til separat.

I stedet for den røgede mayo kan du servere jordnødde– eller sesamsovs til auberginerne.

.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

19

maj 2017

0

KOMMENTARER

bagte jordskokker i rødbedepuré + mos af gule ærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sidste chance til jordskokkerne

Den lille jordskok er en vedholdende rod med masser af god energi. Den er ikke blot noget nær umulig at slippe af med i haven, hvis man først har plantet den. Den er også supersund for kroppen. Så det er god fornuft, at den er så vedholdende. Nu synger den dog sæsonmæssigt på sidste vers. Så jeg har vredet de sidste nærings- og smagsstoffer ud af den.

For  lige nu er det tæt på, at jordskokken bliver skubbet til side af årets første asparges og kartofler. Jeg har haft fornøjelsen allerede at sætte tænderne i begge dele. Og det er hvert eneste år en STOR glæde. Smagsløgene danser og hopper og fejrer foråret sammen med resten af kroppen.

MEN: der er  endnu nogle af vintersæsonens jordskokker tilbage. Det samme gælder rødbederne. Og de to udgør et fint makkerpar i denne ret, der yderligere vinder ved at blive serveret sammen med en puré af gule ærter.

Jordskokker er meget sunde, ikke mindst for folk med diabetes. Jordskokker indeholder nemlig det ufordøjelige fiber, inulin, der balancerer blodsukkeret, og ikke mindst har det også en såkaldt præbiotisk effekt, dvs at det styrker bakteriefloraen i tarmen. Se evt. mere her.

.

gule ærter på den lækre måde

Der er flere af bloggens læsere, der har efterlyst mad med tørrede, gule ærter. De klassiske ærter er hovedingrediensen i den gamle danske, klassiske suppe, gule ærter. Men det er synd af begrænse ærterne til en suppe alene. Så jeg gik i gang med nogle nye forsøg.

Jeg blev belønnet med en ny favorit som tilbehør: denne puré af gule ærter. Pureen er en lækker afveksling til ris som tilbehør. Dels er ris enormt vandkrævende at dyrke, dels skal risen transporteres over store afstande. Men de gule ærter har vi lige uden for døren, og de skåner både jorden og klimaet. Nå ja, men hvad med smagen? Jeg blev vild med den. Og ærtepureen vil fremover ofte blive fast tilbehør på mit middagsbord.

Du kan lave pureen mere eller mindre lind. Min puré på billedet er temmelig fast, og du kan med fordel lave den mere blød, evt. tilsætte mere olivenolie, hvis du ikke tæller kalorier. Det er netop olivenolie og timian, der virkelig folder denne ret ud til noget, jeg godt tør kalde sund “slik”.

.

rødt og hvidt – rødder der rykker

I denne ret mødes to sunde rødder. Her er masser af vitaminer og mineraler – og med tilbehøret af de proteinrige gule ærter har du et komplet måltid. Det er sundt, det styrker tarmfloraen, det  er lækkert, det er klima- og dyrevenligt – og det er kalorielet.

.

bagte jordskokker i rødbedepuré + mos af gule ærter

(4 personer)

3/4 kg jordskokker

olivenolie

flagesalt

limesaft, salt, friskkværnet peber

salvie eller anden krydderurt

rødbedepuré:

400 g rødbeder

2 spsk solbærsyltetøj eller lign.

1-2 spsk limesaft

gul ærtepuré:

250 g gule flækærter

evt. 1 dl plantemælk eller -fløde

3-4 spsk olivenolie

1-2 spsk limesaft

2-3 spsk frisk timian

.

Skrub jordskokkerne helt rene og skær mørke pletter væk. Læg jordskokkerne i et ovnfast fad og vend dem i lidt olie. Drys med lidt flagesalt.

Bag jordskokkerne i en 200 grader varm ovn 20-30 minutter afhængig af størrelsen. Stik i jordskokkerne efter ca. 15 minutter.

Skær rødbederne i små terninger og kog dem imens i vand, der dækker, ca. 10 minutter.

Afdryp rødbederne (gem kogevandet). Blend rødbederne og tilsæt kogevand, til konsistensen er passende (gem resten af kogevandet til en suppe eller drik det). Pureen skal ikke være helt flydende. Den skal minde om en sovs.

Tilsæt solbærsyltetøj og smag pureen til med limesaft, salt, peber og evt. lidt mere syltetøj.

Hæld pureen i fadet med de bagte jordskokker. Drys ved serveringen med friske krydderurter.

Kog ærterne i vand, der dækker, 20-25 minutter. Afdryp ærterne (gem kogevandet).

Purér ærterne og tilsæt kogevand til pureen er tilpas lind. Du kan evt. også tilsætte 1/2-1 dl plantemælk eller -fløde.

Rør olie, limesaft og timian i pureen og smag til med limesaft, salt og peber. Servér ærtepureen til de bagte jordskokker.

Alle tre ting kan laves i god tid og varmes i ovnen.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share