Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

umamiArkiv

mandag

21

august 2017

6

KOMMENTARER

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nyd de supersunde brombær i en salat

Det er sæson for både brombær, spidskål og squash i øjeblikket. Alle tre ting mødes i denne salat, der får ekstra smag af en sur-sød mormordressing og karamelliserede boghvedekerner. Det er powerfood, din krop vil elske.

.

brombærrene er modne og fulde af gode stoffer

Brombær bør man spise i mængder, når de er i sæson. Bærrene er små powerfabrikker med utallige gode indholdsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, der virker antioxidante og antiinflammatoriske, og mange fibre. Men vigtigst er måske stoffet anthocyanin, der beskytter hjernen og forebygger demens og Alzheimers.

Til denne salat skal du vente med at høste bærrene, til de er helt modne – og det er de, når de slipper stilken uden modstand.

.

powerfood fra øverste hylde

Men brombærrene er ikke ene om at levere sundhed i denne salat. Kål er gudernes gave til kroppen. Spidskålen indeholder, ligesom de andre kåltyper, en masse antioxidanter og virker antiinflammatorisk.  Desuden mange forskellige kraftfulde plantenæringsstoffer, der kan forebygge kræft. Tarmfloraen elsker kål, og fibrene binder kolesterol, så det transporteres ud af kroppen.

Der er ikke brugt alverdens meget boghvede i salaten, men den er ikke desto mindre også supersund. Læs om alle de gode indholdsstoffer her.

.

slut med slatne salater

Nu er der jo ikke helt nok, at maden er sund. Der er mange andre parametre, hvis vi skal opleve mad som mere end brændstof. Hvis mad skal være en oplevelse hver eneste gang vi spiser.

Og når det gælder salater, er det på høje tid, at de gængse blandinger med grønne blade, tomat og agurk bliver sendt på pension. Bevares, de er bedre end slet ingen salat. Men den type mad kan slet ikke tilfredsstille alle de behov vores sanser har brug for – og ernæringsmæssigt er der heller ikke meget at råbe hurra for.

Skal vi blive glade og mætte og ikke overspise, skal alle sanser næres: både synssansen, lugtesansen, høresansen, følesansen og smagssansen. Og så skal de fem grundsmage, som vi er i stand til at registrere, være på plads. Det vil sige at maden, og altså her en salat, skal rumme smagen af sødt, salt, syrligt, bittert og umami. Umami betyder velsmag på japansk og er en aminosyre, som findes i proteinrige fødevarer og virker som en ekstra smagsforstærker.

Salaten her skulle gerne være smuk (synssansen) at se på, behagelig at dufte til (luftesansen), knase (høresansen), føles behagelig i munden (følesansen) og smage skønt (smagssansen).

Hertil kommer så de forskellige smagsnuancer, og her er både sødt og syrligt repræsenteret via frugterne, dressingen og de sukkerristede boghvedekerner (der sammen med den sprøde kål og de ristede kerner leverer “knas”), salt fra dressingen, syrligt fra frugterne og limesaften, bittert og umami fra boghvedekernerne. Sammen med bladselleri skulle det gerne give en salat, der nærer både smagssansen og alle de andre sanser.

.

skal det nu være SÅ besværligt at lave mad …

… tænker du måske. Det skal det selvfølgelig ikke, og hvis du synes, at NU bliver det altså for meget, så fortvivl ikke. Mindre kan gøre det, men det er i dén grad givende at have disse grundregler i baghovedet, når man laver mad. Efterhånden sidder de rent faktisk på rygraden. Og du vil opleve, at både krop og sanser er langt mere tilfredsstillet efter et måltid, hvor mange af disse elementer er til stede i forhold til et smagløst og “slattent” måltid. Desuden undlader de fleste at overspise, når maden også nærer sanserne og ikke blot fylder maven op.

Når vi alligevel står og hakker og snitter og overfører kærlig energi til råvarerne, kan vi jo passende bruge tiden på at glæde os til de smagsoplevelser, der venter, hvis vi går efter ovenstående regler. Krydderier og krydderurter gør også en stor indsats, men er du ikke helt med på disse tanker, kommer man også et godt stykke blot med salt, sukker og citronsaft.

Men det ER en stor glæde både at tilberede og at nyde mad, der smager af uuuuhhhhmmmm ….

 

.

spidskålssalat med brombær, karamelliserede boghvedekerner og mormordressing

(4 personer)

25 g hele boghvedekerner (evt. flere efter smag)

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

1/2 spidskålshoved

1 lille squash

2 stilke bladselleri

50 g brombær

dressing:

1 dl mandel- eller sojafløde (eller anden fløde)

1 spsk olivenolie

1-2 spsk agavesirup eller anden sirup

ca. 2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber

.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Hæld siruppen på panden og vend kornene i. Lad kornene afkøle.

Snit spidskålen fint.

Jeg har brugt en såkaldt spiralizer til at lave tynde strimler af squashen med. Men du kan også blot skære den i skiver.

Skær bladsellerien med blade i tynde skiver.

Bland spidskål, squash, bladselleri og brombær.

Rør en dressing af den valgte fløde og olien. Smag til med sødt og syrligt, så dressingen bliver tydeligt sur-sød. Smag også til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Bræk de ristede boghvedekerner lidt fra hinanden og drys dem på.

.

 

Share

mandag

1

juni 2015

0

KOMMENTARER

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

Skrevet af , Posted in hovedretter

4. juni 2015

 

med kærlig hilsen fra Samsø

samsc3b8salat-3

I flere år tog jeg til Samsø i maj, for at nyde de første nyopgravede kartofler netop på kartoffeløen par excellence. Her var jeg ude med både kartoffel- og aspargesavlere og høste de friske grøntsager direkte fra Moder Jord. Og så skulle de nydes. Troede jeg …

Men ak, det var ikke nemt at få restauranterne til at servere dét, øen er så kendt for. For et par år siden havde man holdt en konkurrence om hvilken restaurant, der kunne lave den bedste kartoffelmad. Det lød skønt, og veninden og jeg drog straks af sted mod restauranten med førstepladsen. Men nej, det stykke smørrebrød havde man ikke på kortet! Vi drog videre til anden og tredjepladsen – med samme negative resultat. Jeg havde også drømt om mange lækre serveringer med asparges. Men nej …

Da jeg kom hjem, skrev jeg til Samsøs Turistbureau og foreslog, at de arbejder på at få øens restauranter til at sætte de fantastiske grøntsager på menuen. Er der nogen der ved, om det er sket? Jeg har ikke været på Samsø siden. Jeg opgav simpelt hen traditionen med forårsturen til grøntsagsøen.

Den grøntsagsdyrkende ø har ikke desto mindre inspireret mig til denne salat med mange af øens dejlige friske råvarer – her med dip af gedeost.

 

 

 

 

3. juni 2015

 

nyt, nyt, nyt – det vælter frem

kartoffelsuppem quinoa3

Nu vælter det mildest talt op af jorden med velsmag. De nye kartofler og aspargesene er her, gulerødder og ærter er på vej. Mange af de nye grøntsager kan spises rå, men kartofler SKAL koges. Derfor er de velegnede i en suppe.

Her er en sommersuppe med nye kartofler og ærter, som kan spises både varm og kold. Sådan kan den afpasses efter det danske vejr!

.

1. juni 2015

.

powerfood på panden

asparges-pyt-i-pande.3

Hvis du vil forkæle dig selv med en lynhurtig ret sprængfyldt med gode næringsstoffer, så hop på her. Retten er en slags pyt-i-pande – dog ikke med rester. Det er tværtimod spritnye grøntsager som asparges og nye kartofler samt et par oldgamle ingredienser.

De nye kartofler indeholder masser af C-vitaminer – og så smager de guddommeligt, synes jeg. Læs om asparges´velsignelser her.

 

broccoli er ren medicin

Med på panden er også kålens konge, broccoli, som indeholder imponerende mange vitaminer og mineraler, bl.a. C-vitaminer og meget kalk. Men allervigtigst er formentlig de plantestoffer, som kaldes glucosinolater. Der er især fokus på stoffet sulforaphan, som broccoli (og blomkål) er rigt på. Dette stof beskytter kålen mod angreb fra insekter og sygomme, der kan svække planten. Laboratorieforsøg tyder på, at det er sulforaphan, der på samme måde i kroppen beskytter mod flere former for kræft.

 

asparges-pyt-i-pande

shiitakesvampe – medicin i Kina

Shiitakesvampen er min yndlingssvamp. Den er meget delikat og indeholder den eftertragtede umamismag (en grundsmag. På japansk betyder umami velsmag).

Jeg har altid tørrede shiitakesvampe på lager og kommer svampen i rigtig mange retter, ikke mindst i supper, som ofte er min hovedret, når det skal gå stærkt. Og jeg er ikke alene om at være vild med shiitakesvampen. I Kina har man brugt shiitake medicinsk i årtusinder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.

Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser ud til at sænke blodtryk og kolesterol.

 

asparges-pyt-i-pande.2

 

gammel klassiker fortjener opmærksomhed

asparges-pyt-i-pande.4

tag fat i boghveden igen

De små “korn” eller “perler” i retten er hel boghvede. Engang var boghvede basismad i Danmark. Ikke mindst var det dagligmad på Fyn. Nu er boghvede som morgengrød blevet fortrængt af de nye smarte chiafrø. Og ikke et ondt ord om de små frø. De er meget sunde og bør bl.a. spises på grund af deres indhold af Omega 3 fedtsyren.

Men boghvede har også meget godt at byde på. Og så synes jeg, de er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Ikke mindst hvis man ikke tåler gluten.

Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium,  kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme.

Boghvede er fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Boghvede er rigitg detox-mad.

Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.

Boghvede kan spises hel som tilbehør som i denne ret, eller den kan som mel bruges i de små russiske pandekager, blinis. Knækket boghvede er fint som morgengrød.

.

.

asparges-pyt-i-pande-1

 

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

100 g hel boghvede

4 store tørrede shiitakesvampe

250 g små nye kartofler

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie eller kokosolie

2 spsk citronsaft

300 g asparges

200 g broccoli

1 håndfuld frisk timian

2 spsk tamari (soja)

 

Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i knap dobbelt mængde nyt vand med et lille drys salt ca. 15 minutter. Lad den afdryppe hvis der er mere væde til overs.

Læg svampene i blød i vand en times tid.

Kog kartoflerne knapt møre i vand tilsat 1 tsk sukker. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær svampene i strimler eller i kvarte. Tilsæt dem sammen med citronsaft og svits et par minutter mere.

Skræl aspargesene og skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Svits aspargesene med et par minutter. Tilsæt broccoli og timian og svits endnu et par minutter.

Kom tamari på grøntsagerne sammen en friskkværnet peber. Smag til og tilsæt ca. halvdelen af den kogte boghvede.

Servér resten af boghveden til separat.

 

hel boghvede som tilbehør

boghvede-hel.

tip

Du kan erstatte boghvede som tilbehør med quinoa, brune ris, perlespelt, perlebyg, perlerug etc.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 44, Niels Hausgaard og dyrene

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. november 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.



Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e  5  s m a g s n u a n c e r




umami er prikken over i’et

Når man laver  mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.

Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.

Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.

Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.



Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.

Se mere her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/mad-vin/734-umami.html


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. november 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  s u n d h e d s f o r u m



vegetarnettet

hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.

Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.

Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


G M O  e r  i k k e  l ø s n i n g e n



GMO-planter fjerner ikke sulten i verden

Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.

Vi er meget langt fra det ønskemål.


økologi mere effektiv

Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP  blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.

Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og  jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.


producenterne af GMO scorer kassen

De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.

Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


å r e t s  s i d s t e  k a n t a r e l l e r 



nyd sæsonens sidste kantareller

Nu lakker det mod enden med de lækre kantareller.

Hvis du finder en lille portion i skoven i dag, kan de passende finde anvendelse i en lun salat sammen med broccolio og tranebær.


salat med broccoli, kantareller og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


et lille efterårsmaleri

Hvis du har både broccoli og kantareller til overs, kan du jo også lave dette lille efterårsmaleri:


“livets træ”


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e h a g e l i g  r o d b e h a n d l i n g


rodfrugter i ovnen

Alle slags rodfrugter kan bages i ovnen.

Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.

Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.



Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g l a d  i  k n o l d e n



tilbage til rødderne

Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?

Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.


ovnbagte rodfrugter

er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.

I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.

Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med striber og ny farve











________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De nye stribede rødbeder fås flere og flere steder og er sjove at komme i blandingen.

Allerbedst bevarer de dog deres smukke farver rå, og derfor findes de stribede rødbeder også i ugens salat med perlebyg.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

variationer af ovnbagte grøntsager:


Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager med svampepostej

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament


På billedet er det forårsgrøntsager, der er blevet bagt i pergament, men du kan sagtens skifte dem ud med de grovere knolde og rødder. 

Klik på billedet, så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med bolsjerødbeder, valnødder og sennepsdressing

Salater med perlebyg eller perlespelt er i høj kurs. Her er en dejlig mættende efterårssalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share

Abonnér på bloggen via email

Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på min blog via e-mail.

Velkommen

Portræt af Kirsten Skaarup

Kategorier

Søg efter opskrift her

Top Posts & Pages

Nyeste opskrifter

Seneste kommentarer

Bøger

Seneste Opskrifter

RSS Tilmeld