En nøddepaté eller en mandelpostej til julemiddagen er det klassiske valg for os, der ikke spiser kød. Der findes mange forskellige udgaver.
mandelpostej
150 g champignon eller andre svampe
150 g løg
6 fed hvidløg
½ kg porrer
4 spsk olivenolie
150 g mandler og/eller solsikkekerner (du kan også bruge græskarkerner)
100 g tør plantebaseret ost (kan udelades)
150 g trekornsflager eller andre kornflager
4-5 spsk tamari (soja)
friskkværnet peber
ca. 1 spsk tørret timian eller oregano
4 spsk loppefrøskaller
1/2-1 dl plantefløde
evt. rasp
Hak svampene fint.
Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.
Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.
Hæld blandingen i en stor skål.
Hak mandler og/eller solsikkekerner og rør dem i grøntsagerne.
Riv osten og tilsæt den sammen med kornflagerne.
Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.
Pisk loppefrøskallerne i fløden og rør det i farsen. Pres farsen sammen i en skål og lad farsen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt rasp, hvis farsen er for lind.
mandelpostejen er parat til at komme i ovnen
Hæld postejfarsen i en postejform eller et andet ovnfast fad og bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Eksporten af danske økologiske varer har for sjette år i træk sat rekord.
Faktisk er eksporten af økologiske varer fordoblet fra 2009 til 2011. Det er virkelig glædeligt. Tænk hvis hele Danmark var økologisk.
Men nu runder vi foreløbig milliarden i eksport, og så håber jeg bare, at det fremover vil gå endnu hurtigere, så alle vil kunne se fordelen i, at Danmark er et økologisk land.
Da jeg forleden skulle købe økologiske æbler, havde mit supermarked kun æbler fra Tyskland. Det er simpelt hen for dårligt. Vi har vidunderlige æbler i Danmark. Det er hul i hovedet at importere æbler til Danmark.
Skulle du have fået lyst til en salat med bl.a. danske økologiske æbler, så se her:
Jordskokker er en skøn spise. De er også sunde, bl.a. indeholder de stoffet inulin, som ikke påvirker blodsukkeret. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Jordskokker har dog den bagdel, at de hos de fleste mennesker giver meget luft i maven. Kan du leve med det, så prøv en lækker jordskokkesuppe.
Blandt bloggens mere end 1000 opskrifter er denne suppe en af de allermest populære.
Jeg startede for næsten nøjagtig 3 år siden Kødfrifredag.dk efter inspiration fra den gamle beatle. Jeg begyndte med at blogge, da vi havde det store klimatopmøde i København, fordi der på det tidspunkt var en del lydhørhed for, at vi skulle gøre noget for at redde klimaet fra nedsmeltning så at sige.
Nu ved vi, at den idé ikke fængede. Temperaturen stiger meget mere end frygtet, og der er ikke store forhåbninger til det nye klimatopmøde, der starter i Doha i denne uge.
Ikke desto mindre har jeg siden starten af Kødfrifredag.dk kunnet glæde mig over et stadig stigende antal besøgende på bloggen. Det er rigtig dejligt og opmuntrende. Så måske sker der alligevel noget derude … ?
.
mandag eller fredag
Nu kan man jo altid diskutere, om mandag eller fredag skal være kødfri. Jeg synes selvfølgelig, at alle dage bør være kødfrie, men det er fint at starte med en enkelt dag. Som regel bliver man så glad for alle de nye smagsnuancer og den lettere krop, at det hurtigt bliver til flere kødfrie dage.
Jeg har valgt fredag, fordi det er en aften, hvor mange hygger sig med dejlig mad – og her synes jeg, at den grønne mad er det oplagte valg.
… det er vi i færd med at gøre i øjeblikket. FN’s Klimapanel har netop meddelt, at de forventede temperaturstigninger på 2 grader i de kommende år ikke kan holdes.
Vi sviner og spiser, så kloden nu i stedet vil blive opvarmet med 3-5 grader.
.
klimakatastrofe
Nu hedder det ikke længere klimaproblemer. Nu hedder det klimakatastrofe. Mange lande vil komme til at lide under ekstrem tørke, andre vil stå under vand.
Alligevel trækker vi på skuldrene og håber, at det ikke rammer os selv.
.
tag ansvar.nu
Såkaldte eksperter siger, at det ikke nytter at lægge vanerne om. Magen til sludder har jeg ikke hørt længe. SELVFØLGELIG hjælper det, at vi tager ansvar og begynder at leve efter klodens formåen.
Jeg ved godt, at der er lande, som ikke kan råbes op lige nu. Men det kan vi i Danmark, og nogen SKAL begynde. Vi er et land, der har overskud og ressourcer til at lægge vores livsstil om. Begynd i dag!
.
kål FOR klimaet – i stedet for kål PÅ klimaet
At spise vegearisk eller vegansk er virkelig effektive metoder til at nedbringe CO2 udledningen. Vi kan hver især spare op imod 2 ton CO2 om året, hvis vi tager gaflen i den rigtige hånd.
Begynd allerede i dag og vælg en dejlig rosenkålssuppe. Kål FOR klimaet i stedet for kål PÅ klimaet.
De små kålpakker, som er ugens menu, får især smag fra tørrede svampe, skalotteløg, tørrede tomater og ristede solsikkefrø.
Det lillequinoafrø kommer til os så langt borte som Andesbjergene i Bolivia. Den nøjsomme plante vokser på ufattelig mager jord, og ikke desto mindre leverer den nogle af de mest proteinrige frø, der findes.
Jamen, skal vi have dem sendt hele den lange vej fra Bolivia! Ja, det skal vi. Dels hjælper vi de fattige økobønder i Andesbjergene med denne helt nye indtægtskilde, dels får vi næringsstoffer, som er svære at finde i noget andet enkelt næringsmiddel.
Lige nu er der masser af økologiske fennikelknolde fra Italien i butikkerne.
Det er på denne årstid, jeg er nødt til at sluge et par kameler. For det ER altså rart at få lidt afveksling til dét, vi har på vores breddegrader: rodfrugter og kål.
Så jeg har valgt en fennikelknold til ugens salat, som er marokkansk inspireret med clementiner og kanel.
Salaten kan spises som en forret eller en efterret til ugens hovedret.
En af mine yndlingskål er spidskålen. Den kan tilberedes på utallige måder. Her er den forvandlet til gammeldags kålpakker med et dejligt smagende fyld af bl.a. quinoa.
De små quinoafrø fra Bolivia er meget næringsrige, især indeholder de meget protein. Se mereom quinoa her.
små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs
15 g tørrede, blandede svampe
100 g quinoa, gerne sort
70 g solsikkekerner
50 g skalotteløg
1 dl finthakket tørret tomat
1 dåse kokosmælk (3-4 dl)
4 spsk hørfrø- eller olivenolie
2 spsk citronsaft
1 stort spidskålshoved (eller 2 små)
evt. maizenamel
1 rød chili
hvid sytråd
frisk koriander
fyldet får bl.a. smag af skalotteløg, tørrede svampe og tørrede tomater
Læg svampene i blød i vand, der dækker, en times tid.
Lad quinoaen stå i vand et kvarters tid og afdryp frøene. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter.
Afdryp frøene i en fintmasket sigte.
den afdryppede quinoa
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.
Hak skalotteløget fint.
Afdryp og hak svampene.
Rør svampe, solsikkekerner, skalotteløg og tørret tomat i den kogte quinoa.
Tilsæt 2-3 spsk af den øverste ”fløde” fra dåsen med kokosmælk. Rør også olien og citronsaften i. Smag til med salt, peber og citronsaft.
sovs:
Kom resten af kokosmælken i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Rør 1 spsk maizenamel ud i vand og tilsæt det. Hvis du vil have sovsen tykkere, så tilsæt mere maizenamel.
Hvis du bruger chili, så hak den fint og kom den i sovsen. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Hæld sovsen i et lavt ovnfast fad.
fold kålen sammen om quinoafyldet
kålpakkerne:
Tag forsigtigt 16 blade af spidskålen. Skær det nederste grove stykke af midterribben fra. Hak det fint og rør det i quinoablandingen.
Læg kålbladene i kogende vand et par stykker ad gangen. Damp kun kålen let. Bladene skal blot blive bløde. Afdryp dem.
Klip 16 længder af sytråden.
Læg en spsk quinoafyld på midten af hvert kålblad. Fold kålen sammen og snør sytråden omkring.
Sæt de små kålpakker i kokosmælken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 20-25 minutter.
Drys med hakket koriander ved serveringen.
varm overskydende fyld i ovnen
Du har formentlig fyld til overs. Det varmes med i en ovnfast skål i ovnen.
Du kan servere ristet rugbrød til kålpakkerne – eller en salat med hele korn.
en lækker spidskålspakke
variation med radicchiosalat eller rødkål
Hvis du vil have farve- og smagsvariationer i fadet, så lav halvdelen af kålpakkerne med radicchiosalat (det kan dog være svært at finde hoveder, der er store nok). Den røde salat har en let bitter smag og går fint sammen med den milde spidskål.
Men du kan også vælge rødkål, hvis du blot vil have en farvevariation.
. grønt er godt – savoykål og blomkål er ekstra godt! Danskernes yndlingsmad, frikadeller, kan laves på utallige måder. Her har jeg valgt blomkål. Blomkålsfrikadellerne er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
