Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

timianArkiv

søndag

1

juni 2014

0

KOMMENTARER

svamperagout på bund af grillet polenta

Skrevet af , Posted in hovedretter, Uncategorized

 svampe på gylden bund

svamperagout.6

svamperagout.5svamperagout

svamperagout på bund af grillet polenta

(4 personer)

polenta:

8 dl vand

200 g groft majsmel

½-1 spsk Herbamare bouillonpasta

4 spsk olivenolie

evt. 100 g planteost (parmesantype)

svamperagout:

75 g skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

600 g svampe: kejser- eller bøgehatte, karljohan, shiitake, østershatte, champignon, kantareller etc.

1 spsk herbes de Provence

2-3 spsk citronsaft

kørvel og/eller timian

 

Du kan lave polentaen i god tid, evt. dagen før, den skal bruges.

Bring vandet i kog med Herbamare og pisk langsomt majsmelet i. Pisk i polentaen, indtil ”grøden” slipper gryden.

Tilsæt friskkværnet peber og 2 spsk olie.

Bred polentaen ud i en ovnfast form eller pande og sæt den evt. i køleskabet til næste dag.

polenta

Hak de to slags løg og svits dem i olie, til løgene er klare.

Jeg har valgt de ovennævnte svampe, men du bruge enhver form for spiselige svampe.

Skær evt. store svampe i mindre stykker og kom dem på panden. Tilsæt et drys salt og peber samt krydderurterne.

Svits svampene for rask varme. Tilsæt lidt citronsaft og smag til med salt, peber og citronsaft.

Grill imens polentaen: hvis du bruger ost, så riv den og drys den på polentaen. Hvis du ikke bruger ost, så pensl majsgrøden med 2 spsk olie.

Sæt formen under grillen og grill, til overfladen er gylden.

Fordel svamperagouten på polentaen og drys med den foretrukne krydderurt.

svamperagout.2

svamperagout.1

 

svamperagout.4

Share

søndag

1

juni 2014

2

KOMMENTARER

porrer i form m mandellåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

porrer i form m. mandellågtomatløgtærte.bporrer i form

porrer i form.2porrer i form.1

porrer i form

3-4 lange, tykke porrer (ca. ¾ kg renset vægt)

50 g rosiner

50 g mandler (kan erstattes af græskarkerner eller solsikkefrø)

50 g rasp

3 spsk hakkede kapers

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

friske timianstængler

 

Brug så meget som muligt af porrerne og sørg for at de er godt skyllet mellem bladskederne. Der gemmer sig nemt lidt jord i den øverste halvdel af porren.

Skær porrerne i stykker på ca. 3 cm’s længde – eller så de passer i højden til den form, du vil bage porrerne i.

Brug også de øverste grønne stykker porre og skær dem i samme længde, selv om de ikke hænger sammen som den nederste mere bastante del af porrerne.

Læg de tykke, sammenhængende porrestykker i kogende vand tilsat salt. Kog dem 4 minutter. Tilsæt de ”løse” stykker porre og kog dem med 2 minutter.

Afdryp forsigtigt porrerne og lad dem afkøle lidt.

Hæld kogende vand på rosinerne og lad dem stå et kvarters tid. Skær mandlerne i flager.

Afdryp rosinerne og bland dem i raspen sammen med mandler og kapers.

Sæt de afdryppede porrestykker på højkant i en form af passende højde og bredde. Sæt de løse blade ned mellem de faste stykker. Det er vigtigt, at porrerne fylder formen ud.

Drys med lidt salt og peber.

Fordel raspblandingen på porrerne og dryp med olivenolie.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Skær meget tynde strimler af den gule skal på citronen og drys dem på ved serveringen sammen med frisk timian.

Servér en salat til med linser eller hele korn og evt. bønner.

 

porrer i form.4

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

søndag

1

juni 2014

0

KOMMENTARER

nøddefarserede squashblomster

Skrevet af , Posted in forretter

nøddefarserede squashblomster

squashblomster.3

 

squashblomst.1

squashblomst

 

12-16 squashblomster

50 g hasselnødder (kan erstattes af pistacienødder eller mandler)

2 fed hvidløg

2 spsk hakkede oliven eller kapers

2 spsk hakket skalotteløg

2 spsk frisk timian

2-3 spsk rasp

3-4 spsk sojafløde eller anden fløde

olivenolie

 

Hak nødder og hvidløg fint og bland dem med oliven eller kapers, skalotteløg, timian og rasp.

Rør fløden i. Farsen skal være sammenhængende. Lad den evt. hvile lidt og vurdér om der skal mere væde eller rasp i.

Smag til med salt og peber.

Luk blomsterne lidt op og fjern støvdragerne. Fordel nøddefarsen i blomsterne og læg dem i et smurt ovnfast fad.

Pensl blomsterne med lidt olie og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Servér evt. en tomatsovs til: svits hakkede skalotteløg og hvidløg. Tilsæt ca. 4  hakkede tomater og lad sovsen simre ca. 10 minutter. Smag til med citronsaft, sukker, salt og peber.

squashblomst.3

squashblomster

 

squashblomster.1

 

Share