Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tarmbakterierArkiv

fredag

30

august 2024

8

KOMMENTARER

sorte bønner og fennikel med kartoffellåg a la Marokko – og årets bog

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en hyldest til kartoflen – med smag af Marokko

Retter med kartofler er de mest populære her på bloggen. Det er glædeligt, for kartoflen er en skøn knold, der kan varieres i det uendelige. Når den som her bages i tynde skiver, får den en skøn sprød kant.

.

med nordafrikansk accent

Under det sprøde kartoffellåg gemmer sig den pikante fennikel og sorte bønner. Det hele får spicy smag af den nordafrikanske harissa. Du kan købe den stærke chilipasta på glas eller i dåse – eller du kan lave den selv.

.

dagens bønner

Jeg har valgt sorte bønner, fordi jeg har en god ven, der er vild med både sorte bønner og Marokko. Men du kan bruge alle slags bønner, linser eller kikærter.

.

har du fodret din Blastocystis i dag?

– eller har du slet ikke hørt om denne fætter, som lever i tarmsystemet hos hver tredje af os, hovedsagelig hos plantespisere.

Parasitten Blastocystis har i årevis været anset for skadelig, men ny forskning peger på, at parasitten indikerer en sund livsstil og sørger for et godt økosystem i vores tarme. Forskningen viser, at folk, der huser parasitten har flere gavnlige stoffer i blodet, en bedre insulinfølsomhed, en lavere vægt samt et rigt bakteriesamfund i tarmen. Det viser igen, igen, at det er optimalt at spise plantebaseret.

De forsøgspersoner, der spiste en fiberrig kost med masser af grøntsager, havde en større sandsynlighed for at være vært for parasitten. Til gengæld bryder Blastocystis sig ikke om pizza, burger og fiberfattig skodmad.

Hvad skal man så servere for denne gavnlige beboer? ja, den elsker mad, der er så fiberrigt og grønt som muligt. Især er den vild med broccoli. Så hvorfor ikke servere en broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah til ugens hovedret? Den smager nemlig også af Nordafrika.

.

Den kendte professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet taler om et stort forskningsgennembrud med den nye viden om Blastocystis. Professoren er kendt for sin egen forskning i vores tarmmikrobiom og lige nu især i vælten på grund af sin grønne grød, der netop er guf for Blastocystis.

Mange taler om et meget større velbefindende, når dagen starter med professorens grønne grød – og det er der lige kommet en fremragende bog om.

.

forkæl dine tarmbakterier 

 

Glem alt om fjollede kure og pudsige madtrends. Den nye bog, “Professorens grønne energigrød”, af professor Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak fortæller alt om, hvad der sker i vores krop, når vi fodrer den med friske grøntsager som i professorens energigrød. Hvorfor pine sig selv med afsavn, når det er SÅ let og SÅ lækkert at optimere sit helbred og leve sundt?

I de senere år har forskerne fundet ud af, at vores tarmbakterier, vores tarmmikrobiom, har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske helbred, ikke mindst på grund af Oluf Borbye Pedersens forskning. Denne viden formidles på fornemste vis i “Professorens grønne energigrød”. Bogen er en meget grundig forklaring på, hvad der sker i vores fordøjelsessystem, når vi spiser bestemte fødevarer.

Hvis du fodrer dine tarmbakterier med den rette ernæring, forebygger de sygdom og medvirker til et sundt liv. Der er tale om en slags kemifabrik, der arbejder 24/7 og påvirker vores krop på utallige måder. Man kalder nu ligefrem tarmsystemet for vores anden hjerne.

Hvis vi vil give vores 2 kg tarmbakterier de optimale betingelser, behøver vi kun en blender og friske, fiberrige grøntsager. Så er man i gang med professorens grønne grød.

Grøden behøver ikke kun at være morgenmad, den kan nydes alle døgnets timer. Hovedsagen er, at vi får så mange grøntsager og frugter pr. dag som overhovedet muligt. Og det bliver en leg, hvis man boltrer sig i bogens 16 energifyldte opskrifter, udviklet af medforfatteren Mette Mølbak. Mette er madjournalist på Politiken, og hun skriver jævnligt kloge klummer om vigtigheden af vores ernæring, om de gode grøntsager og i det hele taget om at passe på vores krop og klima og tænke os om, når vi står i supermarkedet. Jeg har kæmpe respekt for Mette Mølbak’s indsats for den grønne dagsorden.

I bogen fortæller Mette også om sin egen diagnose med schlerose, og om hvordan grøn mad hjælper hende med at tackle sygdommen.

Hvis du kun vil lave én investering i dit helbred i år, så køb denne bog – og lev efter den. Den er mere end guld værd.

Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak: Professorens grønne energigrød. 180 sider. Indb. kr. 214,95. Bogen fås hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

.

sorte bønner og fennikel med kartoffellåg a la Marokko

(4 personer)

1 spsk spidskommenfrø

150 g løg

400 g fennikel

2 spsk olivenolie

1 dåse sorte bønner (drænet vægt 250 g – eller 125 g tørrede, udblødte og kogte)

2 ½ dl plantefløde

1 dl tomatpuré

2 spsk olivenolie

½ spsk kanel

1-2 tsk harissa

flagesalt

700 g kartofler

 

Stød spidskommenfrøene let i en morter og rist dem på en tør pande, til de dufter.

Skær løg og fennikel i tynde både.

Kom olien på panden med spidskommen og tilsæt løg og fennikel. Svits grøntsagerne, til løgene er let gyldne. Drys med lidt salt og tilsæt de afdryppede sorte bønner.

Rør plantefløden med tomatpuré, olie, kanel og harissa. Smag godt til med harissa og salt.

Vend grøntsager og bønner i flødeblandingen og hæld den i en ovnfast form.

Høvl kartoflerne til tynde skiver på et mandolinjern.

Sæt skiverne tæt sammen øverst på retten.

Dryp med lidt olie og drys med flagesalt.

Bag bønneretten i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden og kartoflerne bløde, 30-40 minutter.

Servér evt. marokkanske safranbrød til retten.

.

.

Share

mandag

8

januar 2024

12

KOMMENTARER

grøn jordskokkesuppe – ugens suppe – hvad skal vi spise i 2024?

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

hvilke madtrends bliver interessante i 2024?

Hvert år dukker der nye “sundheds”kure op, nogle mere gavnlige end andre. Det kan være stenalderkost, proteinkure, keto, sense, diverse slankekure etc. etc. Mange kaster sig over en ny trend, men nogle kure viser sig efterfølgende at være nytteløse eller måske oven i købet skadelige. I 2024 ser det ud til, at to fornuftige trends er ved at udfolde sig: et voksende fokus på vores tarmbakterier (tarmens mikrobiom) og periodisk faste.

Jeg vil gerne tilføje, at den livslange “kur”, det er at leve plantebaseret, er en sikker vinder. Mig bekendt er der ikke undersøgelser, som viser, at grøntsager har bivirkninger. Det eneste, man skal huske er at tage tilskud af B12-vitamin og være opmærksom på at få de nødvendige proteiner hver dag.

Også den nyeste forskning i tarmens bakterier bekræfter, at det er grøntsagerne, der er stjernen i et sundt liv.

Heldigvis går trenden i det hele taget mod mere plantebaseret mad i 2024. Dog alt for langsomt! Men det er interessant for mig at se, hvordan plantebaseret mad er gået fra at blive udskammet og latterliggjort, som da jeg startede på denne kost for mere end 50 år siden, til nu at være nærmest hipt og bredt ankerkendt, som den optimale måde at leve på, hvis vi vil tage hensyn til både os selv, dyrene, jorden, luften, vandet og klimaet. Er der mon nogen anden “kur”, der kan stikke det?

Man kan kalde plantebaseret kost en livslang probiotisk kur, der gavner både os selv og vores omgivelser.

.

det er værd at dvæle ved tarmbakterierne

Men hvad er probiotika? det er kort fortalt den eller de ingredienser i vores mad, ofte plantefibre, som vores fordøjelse ikke selv kan nedbryde. Til gengæld fungerer de som superføde for de bakterier, der lever i tyktarmen.

Vi har hver især over hundrede trillioner tarmbakterier fordelt på 400-500 forskellige arter. Bakterierne vejer omkring 2 kg og kaldes også vores anden hjerne. Det skyldes, at bakteriesammensætningen i tarmen har stor indflydelse på både vores fysiske og psykiske helbred. Jeg kan varmt anbefale at læse Anette Harbech Olesens bog: “Gaven til maven”.

.

ugens suppe er god for tarmfloraen

Generelt elsker tarmbakterier grøntsager på grund af deres store fiberindhold. Men nogle grøntsager og produkter er bedre end andre. Fx er jordskokker, som i denne suppe, guf for bakterierne.

Desuden er jordskokker en gave til både blodsukkerbalancen og fordøjelsen.  Stoffet inulin i jordskokker holder blodsukkeret i ro og styrker tarmbakterierne. Når vi tænker på, hvad vi somme tider byder vores mave, er der god grund til at gribe til jordskokkerne, både rå og bagte, i salater og i kogte retter, fx. i en suppe som her.

Men spis gerne mange forskellige kilder til kostfibre – grove grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Der findes mange probiotiske fibre i fx kål, asparges og ærter. Fibrene når ufordøjede ned i tyktarmen, fordi du ikke kan nedbryde dem. I tyktarmen fungerer fibrene som et festmåltid for dine egne bakterier. Når de gode bakterier får deres livret, bliver der flere af dem.

.
.

anden godt guf til tarmbakterierne

Også mælkesyregærede produkter som yoghurt, surkål, kimchi, tempeh, miso og kombucha er god næring for tarmbakterierne.

Se forskellige misoprodukter her.

.

grøn jordskokkesuppe

(4 personer)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

100 g renset porretop (ken erstattes af løg)

2 spsk olivenolie

300 g jordskokker (kan erstattes af kartofler)

3-4 blade grønkål + evt. ekstra til chips (kan erstattes af spinat eller palmekål)

7-8 dl grøntsagsbouillon

½-1 tsk reven muskatnød

1 spsk snittet estragon

2 dl plantefløde eller kokosmælk

bergamotte- eller citronsaft

salt, peber, tamari, rørsukker

.

Hak løg og hvidløg. Snit porren.

Svits de tre ting i olien, til løg og porrer er bløde.

Skær jordskokkerne i mindre stykker. Riv kålen i små stykker. Kom begge dele i gryden og tilsæt bouillon, muskatnød og estragon.

Lad suppen simre under låg ca. 10 minutter.

Purér suppen og tilsæt fløden.

Smag godt til med citrussaft, salt, peber, tamari og måske et nip sukker.

Du kan servere suppen med lidt fløde på toppen samt sprøde kålchips. Riv i givet fald et håndfuld grønkål i mindre stykker. Pensl med lidt olie og drys med lidt salt.

Du kan stege chipsene sprøde i lidt olie på panden ­– eller du kan bage dem i en 160 grader varm ovn nogle minutter. Hold øje med dem, de bliver hurtigt mørke.

Hvis du vælger chipsene, så læg dem på suppen, når den serveres. Bladene bliver hurtigt bløde.

.

.

Share

fredag

16

februar 2018

4

KOMMENTARER

rosenkålssalat med fennikel, mango, valnødder og blåbær

Skrevet af , Posted in salater

.

denne salat er ren hjernemad

Hvis du ikke kender rå rosenkål i en salat, så prøv denne her. Når rosenkålen snittes papirtyndt, forsvinder den lidt stærke, svovlede smag. Men mængden af antioxidante og andre gode stoffer er intakt.

.

en salat der går til hovedet

Mangofrugten tilfører ikke blot sødme til salaten, den indeholder også lutein og zeaxanthin, der forebygger forkalkning af øjet og andre aldersrelaterede synsproblemer.

Valnødderne er også en fantastisk fødevare. De indholder de gode Omega 3 og 9 fedtsyrer, som vi nemt får for få af, masser af E-vitaminer og mange mineraler. Valnødder styrker hjernen (ligesom blåbærrene gør), de regulerer kolesterol, og de forebygger hjerte-karsygdomme.

Finthøvlet fennikel bibringer salaten – foruden vitaminer og mineraler – en let lakridsagtig smag. Og rosenkålen indeholder alle de mange gode sager, som findes i hele kålfamilien.

.

mango har også præbiotisk effekt

Der er omsider kommet stor forskningsmæssig fokus på det fantastiske økosystem, som vores tarmbakterier udgør, den såkaldte mikrobiota. Det ser ud, som om de 1-2 kg tarmbakterier, vi alle bærer rundt på, har enorm betydning for vores velbefindende.

Hvis du også interesserer dig for kommandocentralen i tarmsystemet, kan jeg anbefale dette interessante foredrag af professor Oluf Borbye Pedersen om vores billioner af personlige bakterier.

Det er god fornuft at spise mango så tit som muligt: spis den på morgengrøden, spis den i salater, i supper og som dessert.

 .

salat som superfood

rosenkålssalat med fennikel, mango, valnødder og blåbær 

(4 personer)

250 g rosenkål

250 g fennikel

1 mangofrugt

1-2 grønkålsblade

50 g valnødder

100 g blåbær

1 spsk fintsnittet estragon

dressing:

1 økologisk citron

2 spsk valnødde- eller olivenolie

1-2 spsk ahornsirup

salt, friskkværnet peber

.

Høvl rosenkål og fennikel til helt tynde skiver på et mandolinjern. Pas på fingrene!

Skær mangofrugten i små terninger. Hak grønkål og valnødder.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør 4 spsk citronsaft sammen med olien og smag godt til med 1-2 tsk reven citronskal, sirup, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Smag på salaten og tilsæt evt. lidt mere estragon.

.

 

.

Share