.

en hyldest til kartoflen – med smag af Marokko

Retter med kartofler er de mest populære her på bloggen. Det er glædeligt, for kartoflen er en skøn knold, der kan varieres i det uendelige. Når den som her bages i tynde skiver, får den en skøn sprød kant.

.

med nordafrikansk accent

Under det sprøde kartoffellåg gemmer sig den pikante fennikel og sorte bønner. Det hele får spicy smag af den nordafrikanske harissa. Du kan købe den stærke chilipasta på glas eller i dåse – eller du kan lave den selv.

.

dagens bønner

Jeg har valgt sorte bønner, fordi jeg har en god ven, der er vild med både sorte bønner og Marokko. Men du kan bruge alle slags bønner, linser eller kikærter.

.

har du fodret din Blastocystis i dag?

– eller har du slet ikke hørt om denne fætter, som lever i tarmsystemet hos hver tredje af os, hovedsagelig hos plantespisere.

Parasitten Blastocystis har i årevis været anset for skadelig, men ny forskning peger på, at parasitten indikerer en sund livsstil og sørger for et godt økosystem i vores tarme. Forskningen viser, at folk, der huser parasitten har flere gavnlige stoffer i blodet, en bedre insulinfølsomhed, en lavere vægt samt et rigt bakteriesamfund i tarmen. Det viser igen, igen, at det er optimalt at spise plantebaseret.

De forsøgspersoner, der spiste en fiberrig kost med masser af grøntsager, havde en større sandsynlighed for at være vært for parasitten. Til gengæld bryder Blastocystis sig ikke om pizza, burger og fiberfattig skodmad.

Hvad skal man så servere for denne gavnlige beboer? ja, den elsker mad, der er så fiberrigt og grønt som muligt. Især er den vild med broccoli. Så hvorfor ikke servere en broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah til ugens hovedret? Den smager nemlig også af Nordafrika.

.

Den kendte professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet taler om et stort forskningsgennembrud med den nye viden om Blastocystis. Professoren er kendt for sin egen forskning i vores tarmmikrobiom og lige nu især i vælten på grund af sin grønne grød, der netop er guf for Blastocystis.

Mange taler om et meget større velbefindende, når dagen starter med professorens grønne grød – og det er der lige kommet en fremragende bog om.

.

forkæl dine tarmbakterier 

 

Glem alt om fjollede kure og pudsige madtrends. Den nye bog, “Professorens grønne energigrød”, af professor Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak fortæller alt om, hvad der sker i vores krop, når vi fodrer den med friske grøntsager som i professorens energigrød. Hvorfor pine sig selv med afsavn, når det er SÅ let og SÅ lækkert at optimere sit helbred og leve sundt?

I de senere år har forskerne fundet ud af, at vores tarmbakterier, vores tarmmikrobiom, har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske helbred, ikke mindst på grund af Oluf Borbye Pedersens forskning. Denne viden formidles på fornemste vis i “Professorens grønne energigrød”. Bogen er en meget grundig forklaring på, hvad der sker i vores fordøjelsessystem, når vi spiser bestemte fødevarer.

Hvis du fodrer dine tarmbakterier med den rette ernæring, forebygger de sygdom og medvirker til et sundt liv. Der er tale om en slags kemifabrik, der arbejder 24/7 og påvirker vores krop på utallige måder. Man kalder nu ligefrem tarmsystemet for vores anden hjerne.

Hvis vi vil give vores 2 kg tarmbakterier de optimale betingelser, behøver vi kun en blender og friske, fiberrige grøntsager. Så er man i gang med professorens grønne grød.

Grøden behøver ikke kun at være morgenmad, den kan nydes alle døgnets timer. Hovedsagen er, at vi får så mange grøntsager og frugter pr. dag som overhovedet muligt. Og det bliver en leg, hvis man boltrer sig i bogens 16 energifyldte opskrifter, udviklet af medforfatteren Mette Mølbak. Mette er madjournalist på Politiken, og hun skriver jævnligt kloge klummer om vigtigheden af vores ernæring, om de gode grøntsager og i det hele taget om at passe på vores krop og klima og tænke os om, når vi står i supermarkedet. Jeg har kæmpe respekt for Mette Mølbak’s indsats for den grønne dagsorden.

I bogen fortæller Mette også om sin egen diagnose med schlerose, og om hvordan grøn mad hjælper hende med at tackle sygdommen.

Hvis du kun vil lave én investering i dit helbred i år, så køb denne bog – og lev efter den. Den er mere end guld værd.

Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak: Professorens grønne energigrød. 180 sider. Indb. kr. 214,95. Bogen fås hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

.

sorte bønner og fennikel med kartoffellåg a la Marokko

(4 personer)

1 spsk spidskommenfrø

150 g løg

400 g fennikel

2 spsk olivenolie

1 dåse sorte bønner (drænet vægt 250 g – eller 125 g tørrede, udblødte og kogte)

2 ½ dl plantefløde

1 dl tomatpuré

2 spsk olivenolie

½ spsk kanel

1-2 tsk harissa

flagesalt

700 g kartofler

 

Stød spidskommenfrøene let i en morter og rist dem på en tør pande, til de dufter.

Skær løg og fennikel i tynde både.

Kom olien på panden med spidskommen og tilsæt løg og fennikel. Svits grøntsagerne, til løgene er let gyldne. Drys med lidt salt og tilsæt de afdryppede sorte bønner.

Rør plantefløden med tomatpuré, olie, kanel og harissa. Smag godt til med harissa og salt.

Vend grøntsager og bønner i flødeblandingen og hæld den i en ovnfast form.

Høvl kartoflerne til tynde skiver på et mandolinjern.

Sæt skiverne tæt sammen øverst på retten.

Dryp med lidt olie og drys med flagesalt.

Bag bønneretten i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden og kartoflerne bløde, 30-40 minutter.

Servér evt. marokkanske safranbrød til retten.

.

.