Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tærteArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 13 2012, risen drejer livets hjul

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. april 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



g r ø n  p å s k e f r o k o s t




påsken nærmer sig

Det er tid at tænke på lækker mad til påskens mange hyggelige sammenkomster.

I morgen kommer ugens menu med ideer til nye lækre ting til påskens frokostbord. 

Blandt alle lækkerbiderne er en tærte altid populær. En god påsketærte er den ternede squashtærte.


ternet squashtærte

 


Du kan bage tærten i en stor rund tærteform – eller i en aflang som ovenfor. Du kan også bage små portionstærter som på billedet øverst.

Klik på fotoet så får du opskriften.



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. april 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


d i n  m a d  e r  d i n  m e d i c i n



mad som medicin

Mens vi I Vesten spiser for at blive mætte, spiser man i Østen for at holde sig rask. Det er en kæmpeforskel i holdningen til mad.

I Østen har man respekt for maden, også fordi man langt fra kan være sikker på at blive mæt hver dag. Men man har også respekt, fordi man ved, at maden er vores største helbreder.


chili mod hjerte-karsygdomme

Jeg har tidligere skrevet om chili i forbindelse med vægttab. Her er chili effektiv, fordi den lille stærke frugt øger forbrændingen.

Nu har China University i Hongkong netop offentliggjort en undersøgelse, der bekræfter tidligere forskning, og som siger, at chili nedsætter blodtrykket og mindsker det dårlige kolesterol i blodet og dermed risikoen for blodpropper.

Det ser ud, som om det er det stof i chili, som hedder, capsaicinoder, der får musklerne omkring blodkarrene til at slappe af, og dermed sikres en bedre blodgennemstrømning.

Prøv fx en krydret tomatsuppe med ramsløg. Det er nemlig også tid for ramsløg nu, så her får du to rigtig sunde ting på én gang.

Men du kan tilsætte chii til næsen en hvilken som helst ret, fx en hummus.

Læs mere om chili og chilisorter her.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. april 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



r i s  p å  i t a l i e n s k 


risotto

Da ugens emne er ris, vil jeg også minde om den italienske risotto. Det er en lynhurtig ret at tilberede – og så kan man putte i den, næsten hvad man lyster.

Jeg vil foreslå artiskokhjerter og edamamebønner (frosne sojabønner). Men også svampe, tørrede tomater og mange andre slags grøntsager er lækre i en risotto.

 


risotto med artiskokhjerter og edamamebønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

Hvis du hellere vil have en citronrisotto med  squash og svampe, så klik her.


restemad

Skulle du få noget risotto tilovers, så kan du lave dejlige risottofrikadeller til madpakken.


risottofrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. marts 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u d e n  b i e r  –  i n g e n  m a d



bierne forgiftes

En netop offentliggjort undersøgelse i England viser, hvordan bierne påvirkes af landbrugets sprøjtegifte.

Forsøget er foretaget på “friland” og derfor mere retvisende end forsøg foretaget i et laboratorie.

Forsøget viser, at den udbredte bidød, som hærger i mange lande i disse år, skyldes forgiftning.


snigende virkning

Forsøget viser også, at det, der tager livet af bierne (og os andre?), er gifte, der ikke er akut dødbringende, men hvor virkningen langsomt kommer snigende. Det er gifte, som vi ikke kender virkningen af på mennesker.


trofaste arbejdere

Vi kan ikke undvære bierne. Uden bier, ingen bestøvning. Lad os passe på dem!

Danske bier er så flittige, at de årligt slæber værdier sammen til en værdi af 3 milliarder kroner. 


vælg økologisk

Desværre skelner bier ikke mellem sprøjtede og økologiske områder. Men jo mere økologisk vi vælger, jo mere jord vil blive dyrket uden brug af gift.

Valget er vores.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a m b u l a n c e p o l i t i k


kaldte politikeren Karsten Lauritzen den furore en død hund har udløst. En hund er blevet skudt, landbrugsministeren har taget sagen op, og mediernes sendeflade er nærmest ryddet. 

Tænk hvis det samme var tilfældet med de hundrede millioner af dyr, der hver dag lider og bliver slået ihjel for vores skyld.


en hund er død

En hund er blevt skudt af naboen, og jeg har al mulig medfølelse med ejerne. Det er svært at miste et elsket dyr, og endnu mere chokerende, at dyret bliver skudt.


men hvad med de andre dyr?

Jeg vil dog gerne i den forbindelse minde om de  

20 millioner svin  ♦  500.000 køer  ♦  et par hundrede millioner kyllinger

vi årligt tager livet af i Danmark.

De er alle levende væsener, der kan føle glæde, smerte, angst etc. ligesom en hund. Svin er oven i købet mere intelligente end hunde. Ikke at jeg mener vi skal slå ihjel efter ntelligenskvotient.

Men hvad med omsorg for ALLE dyr? Vi kunne blot starte med at give produktionsdyrene tålelige forhold. Ville Fru landbrugsministeren mon kigge lidt på det?



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

r i s e n  d r e j e r  l i v e t s  h j u l



livets basis

I Indien er risen selve grundlaget for livet. Har man intet andet, forsøger man at skaffe sig i det mindste en lille håndfuld ris om dagen. 

I et land med overflod og frit valg på alle hylder, som Danmark, kan det være svært at fatte, hvor meget et enkelt næringsmiddel betyder. Så lad os tage på en lille rundtur til en verden af ris i Indien. Og så er det passende at slutte af med den klassiske indiske risret, biryani.



kvindearbejde

Kvinderne sår, kvinderne planter, og kvinderne høster. Bøjede kvinderygge ses med rytmisk arbejdende hænder plante de nye, grønne stængler i mudret jord, når de er 30-60 cm høje. Så bliver marken overrislet, og snart står de nye planter i vand til halsen.

Risen kan, afhængig af sorten, høstes efter 4-8 måneder, nogle nyere sorter allerede efter 3 måneder. Det vil sige, at man i bedste fald kan høste fire afgrøder om året. (Foto fra “Indisk Kogekunst”)



grønt når det er grønnest

Når risen er vokset op, og vandet er drukket, står kornet som store grønne tæpper. For  mig er en rismark det smukkeste grønne, der findes.

Ris er en græsart i familie med hvede, rug og byg. Man mener, at urplanten kan føres mere end 1 million år tilbage i tiden. 


vandsluger

Hvor smuk en rismark end er, og hvor delikat ris end smager, har ris den bagdel, at den forlanger at vokse under et tæppe af vand. Det er ikke praktisk i en verden, der skriger på vand.

Til gengæld har ris den fordel, at man kan dyrke igen og igen på den samme mark, men hvorfor ris har udviklet sig til en enormt vandkrævende plante, ved man ikke rigtigt.  

Ris vokser i vand, der varierer fra en dybde på fra 5 til 50 cm.

1 kg ris forbruger mellem 3.000 og 10.000 l vand, afhængig af sted og sort. Men stadigvæk: skal man sammenligne med produktionen af 1 kg kød, kan man godt tillade sig at spise ris engang imellem. 1 kg oksekød forbruger nemlig hele 15.000 l vand.



på en gros markedet

Risen er høstet og tærsket, og kornene er ankommet til markedet i Madurai i store sække. Manden på billedet udtager prøver af sækkene med sit lange spyd.




der forhandles

Hvad mon dagsprisen på bedste kvalitet er? Der dyrkes mere end 1000 forskellige sorter af ris i Indien, så alle ønsker kan opfyldes.



kvaliteten vurderes nøje

Kornene hældes frem og tilbage mellem hænderne. Man må være helt sikker på at få den rigtige kvalitet.



stort udvalg

…. og der er faktisk en del sorter og kvaliteter at vælge imellem. Og skal det være polerede eller upolerede ris? Der er langkornede ris (de længste er basmati), buttede ris, sorte ris, røde ris, og der er søde eller sticky ris. Ris fås forkogt (parboiled), de fås som mel, og de fås som flager.

 


klar til salg

Nu er risen sorteret og måske poleret. I sækkene finder man både poleret, hvid ris og den langt sundere, upolerede brune ris.



i supermarkedet

kan man også købe mega-store poser. Man pjatter ikke med at købe 1/2 kg ad gangen. En indisk husholdning spiser MEGET ris. Man spsier ris morgen, middag og aften. Det er simpelt hen basismaden sammen med linser og bønner. Det er desværre mest de hvide polerede ris med ringe næringsværdi. I posen nederst er det de lidt sundere røde mattaris.



ris på restaurant

Også på restauranterne bliver der øset ris op med rund hånd. Her i Tamil Nadu spiser man på de grønne bananblade – og man bruger fingrene.



rismel

En del af risen males til mel. Så kan den fx blive til en dejlig masala dosa som her på Hotel  i “The Gateway Hotel” i Madurai.

Du kan finde min opskrift på masala dosa her.



ris i kæmpewokken

Her i organisationen Ratna Nidhi Caritable Trust er alle remedier i kæmpestørrelse. Organisationen bespiser – blandt mange andre fantastiske hjælpeprojekter – børn fra slumkvartererne i Mumbai imod at de går i skole. På den måde slår man to fluer med ét smæk: børnene får både mad og uddannelse.

Jeg størrede dette projekt med 10 kr. pr. eksemplar fra de to første udgaver af min bog “det kærlige køkken”. 10 kr. rækker til mad til 8 børn om dagen.

På min seneste rejse til Indien besøgte jeg atter de skønne mennesker i Mumbai – og var ude at kigge på et par af skolerne i de allerfattigste kvarterer i Mumbai.



Pigerne her i klassen hører til blandt Indiens fattigste. De bor i ufattelig slum i en af Mumbais nordøstlige slumkvarterer. Når pigerne ikke ser fattige ud, er det fordi skoleuniform er påbudt i alle indiske skoler.

Pigerne arbejder hårdt fra tidlig morgen for at tjene penge til familien. Kl. 19 møder de op i aftenskolen – for de VIL videre i livet. Det er dybt bevægende at møde disse unge mennesker, og kontrasten til danske unge, der ikke ved, om de har lyst til at stå op om morgenen, er enorm.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ugens risret

er en ægte indisk biryani, dvs ris med grøntsager og masser af dejlige krydderier. Først skal vi på markedet og udvælge grøntsagerne til biryanien. Det kan være alt fra gulerødder og ærter til squash, bønner, blomkål, broccoli eller svampe. Men risen er hovedsagen.


Her er hele udvalget, og ogå græskar, auberginer og tomater kan bruges.


krydderierne er vigtige


. .. og kardemomme helt nødvendig!



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


glæd dig til en grøn påskefrokost

I næste uge kommer der forslag til en grøn påskefrokost.

Påsken er jo synonym med æg, så en af de ting, der indgår i opskrifterne, er den nye “kaviar” lavet af tang: Cavi-art. Hvis du vil sikre dig et glas eller to inden påske, kan du finde det spændende produkt hos Bilka og Føtex, og af og til også i Netto. Cavi-art kan også bestilles online hos www.japanskedanmark.dk

Du kan læse om Cavi-art på blinis her.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


biryani, indisk risret

Biryani er mad for stor-moguler! Selv om det er enkel mad, er det en kongelig ret.

Det var persiske kokke, der bragte biryanien til Indien. Da stor-mogulerne kom til Sydindien i 1500-1600-tallet bragte de retten med sig, og der opstod en indisk udgave. Eller snarere udgaver, for biryani kan laves på utallige måder. Alene i Hyderabad har man 26 forskellige opskrifter på risretten.



perler af ris

fælles for de hundredvis af biryanier, der findes, er kravet om, at riskornene, hvis de falder på gulvet, skal falde hver for sig uden at klistre. De skal så at sige dale som sne fra himlen. Desuden skal en biryani være krydderduftende men ikke brændende stærk.

I Kerala spiser man retten med de ingredienser, der er typiske for dette område: kokos, karryblade, peberkorn og cashewnødder. I det nordlige Kerala spiser man biryani krydret yderligere med safran og serveret med pickles. I Nordindien bruger man andre krydderier end i syd, fx laurbærblade, garam masala og kommensfrø. I Bengalen tilsætter man sennepsfrø.

Som det ses, er der utallige muligheder. Denne version er helt min egen.

Jeg har valgt blomkål og broccoli, men du kan bruge mange andre grøntsager. Den færdige ret drysses med ristede løg, mandler og rosiner.

Du skal ikke droppe retten på grund af de mange ingredienser. De fleste er krydderier, og du kan udelade dem, du ikke lige har på hylden. Retten er faktisk rigtig hurtig at tilberede – og smager dejligt!


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 

4 tørrede shiitakesvampe

400 g brune ris

50 g smuttede mandler

50 g skalotteløg

olivenolie

frøene af 8 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk stødt kanel

½ spsk stødte nelliker

4 fed hvidløg

200 g gule løg

½-1 chili

2 spsk reven ingefær

½ kg grøntsager (fx blomkål, broccoli, gulerødder, bønner, ærter, græskar etc.)

200 g tomater

2 dl bælgede edamamebønner (kan erstattes af ærter)

2 dl yoghurt, evt. sojayoghurt

citronsaft

1 dl rosiner

1 bdt koriander

 

Læg svampene i blød i vand et par timer.

Kog risene efter anvisningen på pakken.

Del mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær skalotteløgene i ringe og steg dem gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.

Stød kardemommefrø og spidskommen i en morter. Svits krydderierne på panden sammen med kanel og nelliker et øjeblik.

Hak hvidløgene, de gule løg og chilien (fjern kernerne). Skær de udblødte svampe i tynde skiver. Smid stokkene ud.

Kom de fire ting på panden med krydderierne sammen med 2 spsk olie. Svits blandingen ca. 5 minutter. Tilsæt ingefær og et drys salt.

Skær blomkål og broccoli i små buketter. Skær evt. gulerødder i skiver, skær bønner i mindre stykker, græskar i tern etc.

Kom grøntsagerne på panden og svits dem et par minutter.

Skær tomaterne i både og tilsæt dem sammen med edamamebønner og yoghurt.

Svits et øjeblik og tilsæt risene. Varm hele retten igennem og smag til med salt og peber, ingefær og citronsaft. Måske skal der også et nip sukker til – og måske lidt mere kanel og/eller nelliker.

Servér retten drysset med de ristede løg, mandlerne, rosinerne og hakket koriander.


 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

raita

En kølende “salat” med grøntsager og yoghurt passer fint til risretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spicy tomatsalsa

– og en krydret salat hører også med.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganerret, veganeropskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 48, grønne proteiner

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________


k l i m a k r i s e


“den der ikke ser fremad,

vil altid være bagud”

siger Kap Verdes udenrigsminister Dr. Jorge Alberto Da Silva Borges i forbindelse med klimatopmødet i Sydafrika.

Han fortsætter: “Grøn økonomi skaber ikke kun sociale og miljømæssige fordele, men også fornyet økonomisk vækst.


klimadræber


I Tyskland siger de det meget rammende med denne plakat.

En ko producerer lige så meget drivhusgas som en lille bil.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

6. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  b o g  o m  g r ø n  l i v s s t i l



julegaven til sundheden, dyrevelfærden og klimaet

Så er julegaven til alle, der vil leve mere fornuftigt, landet.

Bogen hedder Veggieness – guide til vegansk, vegetarisk og pestacorisk livsstil og er skrevet af Rumle Hovmand.


overbevisende indlæg

Bogen behandler alle de spørgsmål, man stiller sig selv, hvis man har lyst til at ændre sin livsstil i en retning, der er bedre for én selv, for naturen, for klimaet og for dyrene.

Den meget lange liste med kildeangivelser viser, at det er en overordentlig velresearchet bog. Og det er heldigvis sådan, at det ikke er svært at finde videnskabelige beviser for det fornuftige i denne livsstil. Det er en livsstil, der bliver tvingende nødvendig at skifte til i de kommende år. Her er denne bog en guldgrube af information.


burde være pensum i skolen

Bogen bør ikke mindst læses af alle store børn, og den bør komme på skoleskemaet. Selv om det ikke er alle mennesker, der frivilligt vil vælge denne livsform, er det et kæmpeplus at kende til bogens mange argumenter for en ren verden, for at kunne træffe sit valg. 


a b c i fornuftig livsstil

Rumle Hovmand har tænkt på alle hjørner af det sunde liv.

Bogen behandler således alt fra fordommene og vanskelighederne ved det grønne liv og det diplomati, som veganeren/vegetaren nødvendigvis må lære sig til gennemgang af de forskellige fødevarer som æg, mælk etc.

Her er også oplysning om miljøkemikalier, om klima og miljø, og her er et glimrende afsnit om ernæring og sygdomsforebyggelse og meget, meget mere.

Jeg vil kalde bogen en startguide til grøn, medmenneskelig, sund og dyrevenlig livsstil.



Bogen er på 180 sider og koster kr. 300,-. Jeg håber, den kommer til at ligge under rigtig mange juletræer i år.

Veggieness kan købes her: http://www.g.dk/bog/veggieness


____________________________________________________________________________________________________________________________

5. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 0 5  k g  g u l e r ø d d e r


er den portion, du kan spise for at udlede samme mængde CO2, som hvis du spiser 500 g oksebøf.

Det er unægtelig en forskel, man kan tage og føle på. Så du kan med god samvittighed kaste dig over de glaserede gulerødder nedenfor.l


limeglaserede gulerødder


vi bruger jorden til at “dyrke” kød

I denne klima-topmøde-tid er det også værd at tænke på, at 70% af verdens landbrugsjord bliver brugt til græsning og til at dyrke foder til dyr, vi spiser.

Hvis vi ikke havde denne rovdrift, ville der være mad nok til os alle på planeten.

Fra COP15 i Durban lyder det lige nu: det varer kun nogle få år, før vor klimaforurening har nået et niveau, hvor skaderne ikke mere kan genoprettes.



___________________________________________________________________________________________________________________________________

4. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


g r ø n n e  p r o t e i n e r


gode ønsker for klimatopmødet

Selv om det ikke ser lyst ud for fremskridtene i klimaforhandlingerne i Durban, har man jo lov at håbe.

I al fald kan man tage sagen i egen hånd og spare klimaet, hvor spares kan.


spis grønne proteiner

Når vi ved, hvor hårdt belastet vores lille jord er, burde det være en pligt for os alle at spise mere grønt.

Når man også ved, at 100 g oksemørbrad giver 20 g protein, mens 100 g linser giver 26,2 g protein og 100 g kikærter giver 20,4 g protein pr. 100 g ,så er det jo bare om at komme i gang med linser og bønner.


linseret med kokos


årets “mandelgave”

skal jeg lige nu i gang med at tilberede. 

“Gaven” består af mandelfrikadeller. Mandler ligger nemlig også i toppen med hensyn til proteiner og indeholder 20,5 g protein pr. 100 g.

Opskriften på frikadellerne har jeg fået af mine gode venner i Gilleleje, Inge-Lise og Vagn, som bare spiser så super økofornuftigt, at jeg bliver helt taknemmelig. 

Jeg vil lave min egen udgave af frikadellerne, og hvis de bliver, som jeg håber, kommer de på bloggen, så de kan nå at lande på julens frokostbord.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

3. december 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________


s v ø b t  i  k å l



savoykål er sagen

Kål kan bruges til mange ting. Man kan først og fremmest spise den.

I gamle dage lagde man kålblade på sår for at de kunne hele.

Men man kan jo også iklæde sig de smukke grønne, krøllede blade.



Får du et par blade tilovers, kan du fx lave nogle lækre pakker af savoykål – måske med blomkålsfrikadeller.


små savoypakker med blomkålsfrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________

2. december 2011

___________________________________________________________________________________________________


d a n s k  e l l e r  u d e n l a n d s k ?

 


spis danske grøntsager

lyder det gode råd. Alle undersøgelser viser, at der er mindre gift i danske grøntsager end i importerede.

Det er én god grund til at spise dansk. Men jeg mener også, at det er vigtigt at spise dét, der gror på vores breddegrader. Og rent klimamæssigt sparer vi, når produkterne ikke skal transporteres over lange afstande.

Men der ER ting, som vi ikke kan dyrke her mod nord, og de må nødvendigvis importeres.


.

økologisk eller ej?

Det er klart, at valget bør falde på økologisk frugt og grønt. Heldigvis er forbruget stærkt stigende i Danmark.

Men hvordan får man mest for sine “økologiske” kroner?

Det giver den amerikanske madskribent Michael Pollan et bud på i New York Times.

Michael Pollan bygger sine råd på organisationen Environmental Working Groups undersøgelser (www.ewg.org).

Organisationen har undersøgt, hvad der er mest forsvarligt at spise sprøjtet, hvis man ikke har råd til at leve 100% økologisk.

‘. 


her får du mest økologi

Undersøgelser at vist, at du får mest økologi for pengene, når du køber økologiske peberfrugter, bladselleri, vindruer, æbler, ferskner, blåbær, jordbær, kartofler, salat og spinat.

Når det er en god idé at købe disse produkter økologisk, er det fordi de traditionelt sprøjtes meget.


de reneste traditionelle produkter

Har du ikke råd til at købe alt økologisk, er der mindst gift i disse produkter:

ananas, avocado, asparges, aubergine, champignon, grapefrugt, kiwi, søde kartofler, kålhoveder, løg, majs, mango, melon, vandmelon og ærter.


Den nævnte Michael Pollan er en spændende og udfordrende madskribent. Han har skrevet mange bøger og artikler.

Læs mere om Michael her: http://michaelpollan.com/



_______________________________________________________________________________________________

1. december 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

d e n  f ø r s t e  l å g e  å b n e s

decembermad

I dag tager vi hul på julemåneden, og så gælder det om at holde tungen lige i munden – rent madmæssigt!

December rummer utallige fristelser i form af kalorier, usund mad og anden dårligdom. Men fortvivl ikke. Selv om der også vil komme opskrifter i løbet af december på sødt og syndigt her på bloggen, vil kødfrifredag som sædvanlig holde sin sti nogenlunde ren og give forslag til den lækre og GRØNNE julemad.

I løbet af måneden vil du få ideer til flere former for julemiddage, som er både grønne og gode.

__________________________________________________________________________________________________________________________


n o s t a l g i m a d


mad med minder

Der var engang, hvor grøn mad var synonym med en tærte.

En tærte er skøn mad – også til madpakken, men der var engang i havlfjerdserne, hvor menuen altid stod på tærte. Og alt for tit var tærten dækket af et tykt lag ost, der blev gratineret. Tærterne endte ofte som seje og gummiagtige, og de tærter blev jeg godt og grundigt ked af. Så det er faktisk først for nylig, at jeg atter har kastet mig over tærterne. Og her er en helt ny idé.


værsågod! et stykke tærte med smag


tærte med kant

I denne uge har jeg lavet en lidt anderledes tærte. En tærte med kant – i dobbelt betydning. 

Jeg har bagt tærten i en springform og ladet kanterne være rigtig høje. Bunden er med bl.a. boghvedemel, og det giver en dejlig sprød dej.

Fyldet er pastinakker, gulerødder og spinat, en harlekinblanding, der er god for både øje og smagsløg.


grønt er godt – anbefalet af alle danske kaniner

Som bekendt er grønt godt, og det gælder ikke mindst, når man taler om grønkål. De krøllede blade er fulde af vitaminer og er den rene balsam her i de mørke dage.

I denne uge er grønkål brugt i en salat sammen med søde pærer og de gode omega 3-rige valnødder.



____________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

kulørt vintertærte med rodfrugter og spinat

En klassisk tærte i ny forklædning. Her er rodfrugter gået i clinch med spinat. En rigtig vitaminindsprøjtning.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af grønkål, pærer og valnødder med sennepsdressing

Grønkål, pærer og valnødder klæder hinanden godt. Prøv den pikante salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 20 2011, asparges-kartoffeltærte

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. maj 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o m  e n  s k å l  r i s  i  t a n k e n  ?


Novozymes

Danske Novozymes har i Kina opført en fabrik, der skal forvandle fødevarer til benzin – det sker i en verden hvor mere end 1 milliard mennesker sulter.

Mens de rige kan køre i biler tanket med “risbenzin”, må de mindre priviligerede sulte – eller dø.

Det er galt nok, at vi sender ufattelige mængder af mad gennem dyrene, før vi spiser dem – nu kan vi så også bruge maden som transport.

“Så længe der er mennesker, der sulter, bør fødevarer bruges til at spise, ikke til biler”, siger Anders Dahlbeck fra Action Aid (Mellemfolkeligt Samvirkes moderorganisation).


sats på el-bilen

Alle de store miljøorganisationer protesterer. Men hvad kan jeg selv gøre? Ja, jeg kan cykle – eller vælge en el-bil, hvor energien kommer fra vind og sol.

Der er mere end nok til os alle, den dag vi forstår at udnytte sol, vind og vand.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


forårstærte

Det kan måske være lidt svært at forholde sig til de mængder af fødevarer, der går de sultende massers næser forbi, når man selv bor i et land, der driver af mælk og honning.

I går var jeg således så heldig at finde både nye danske kartofler og danske asparges.

Hvilke herligheder finder man så på med to så vidunderlige fødevarer i hånden?

Jeg vil foreslå en tærte. Da jeg også i går besøgte min tidligere genbo Elisabeth og fik nogle små brændende bæster til chili med hjem i cykelkurven, kom de med i tærten.

Klik på billedet, så får du opskriften.


asparges-kartoffeltærte


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. maj 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s k a m m e r  d u  d i g  i k k e  f r k . i r m a ?


En af mine yndlingsbutikker – Irma – har i går indrykket en annonce i Politiken, som har gjort mig rigtig ked af det.

Noget af annoncen viser nogle røde bøffer. En anden bid ses her:



Jamen, kære Irma, jeg troede, I var en anstændig og oplyst forretning.

Det er virkelig bedrøveligt, at I nedgør mennesker, der tager hensyn til dyrene og naturen.

Ved I ikke hos Irma, at kødproduktion er en af de allerstørste syndere i klimaproblemerne? Større end den samlede trafiksektor.

Ved I ikke, at produktion af dyr er enormt ressourcekrævende? Hvis der ikke skulle sendes milliarder og atter milliarder tons planteføde gennem dyrene, før vi spiser dem, ville der ikke eksistere sult i verden.

Jeg respekterer mennesker, der spiser kød, men der er faktisk en voksende skare af mennesker, der arbejder for en renere verden, bl.a. ved at ændre spisevaner. De skal så bekæmpes hos Irma, forstår jeg.

Jeg håber inderligt, at I sidder med nogle store røde ører. Det må være et underlødigt reklamebureau, der har lokket jer til den åndssvage tekst. Jeg nægter at tro, at det kan være mit elskede Irma!

Jeg håber, at rigtig mange af jeres kunder vil tage afstand fra denne annonce.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. maj 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h u s k  r a m s l ø g e n e


sidste udkald for ramsløg

I går så jeg store klynger af blomstrende ramsløg i skoven. Det fortæller desværre, at det er ved at være slut på sæsonen.

Det er altså nu og den kommende uge, du skal ud og plukke til fx ramsløgpesto, hvis du vil nyde de friske blade i år. Ramsløg er både lækre og sunde og fulde af C-vitamin.

Her er opskrift på en pesto.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

nyt om grøn mad og helbred

Så er det nye elektroniske nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening i luften.

Her kan man bl.a. læse, hvordan vores enorme produktion af dyr påvirker menneskers helbred i negativ retning og mange andre tong med relation til mad og miljø.

Der er også links til en engelsk undersøgelse, der viser, at vegetarmad kan forebygge diabetes.

Det kan man også læse om i “det helbredende køkken”, som  jeg er medforfatter til. Bogen henvender sig ikke mindst til folk, der allerede HAR diabetes 2 eller forhøjet kolesterol.

Bogen udkom i januar og er allerede i 3. oplag.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. maj 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k n a s e n d e  s p r ø d  s p i d s k å l



orientalsk spidskålssalat

Nu bliver det næsten ikke bedre!

De skønne, knasende, velsmagende danske spidskål er fremme. Det skal nydes!

Da jeg var barn, kendte jeg kun stuvet spidskål. Det smagte dejligt, men i dag synes jeg det er synd at behandle kålen for meget.

Rå spidskål i en salat er noget af det bedste, der findes. – Eller kålen kan snittes og svitses let i olivenolie på panden sammen med et godt drej fra peberkværnen – og måske et lille drys timian.

Eller kålen kan grilles – det kommer jeg tilbage til i ugens menu på torsdag.

Klik her, så får du opskriften på den spicy spidskålssalat.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. maj 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  k a r t o f l e r ,  a s p a r g e s s u p p e

o g  

h j e m m e b a g t  s u r d e j s b r ø d




asparges – dronningen

Aspargessuppe er en af de virkelig enkle og delikate måder at nyde forårets madmæssige dronning på.

Kongen, de nye kartofler, er også dukket op. Så hvad kan man ønske sig mere for sine smagsløg lige nu.

Man skal ikke rose sine egne frembringelser, men ærlig talt: jeg er selv vild med ugens suppe. Hvis du laver en stor portion og serverer de gode surdejsboller til, har du et helt måltid.

___________________________________________________________________________________________________________________________

nye kartofler – kongen



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


hjemmebagte surdejsboller – prikken over i’et



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


aspargessuppe med nye kartofler


Aspargessuppen er superhurtig at tilberede, og så smager den guddommeligt af forsommer.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


surdejsboller



Disse boller er blevet til på basis af en rest surdej fra mit rugbrød.

Der er mere “gods” i dem end i almindeligt brød bagt med gær. Afhængig ag størrelsen kan du bruge bollerne som burgere – eller som tilbehør til mad.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share