Her er en mættende hverdagsret, der varmer helt ned i storetæerne, hvis du bruger karry med rund hånd. Men ikke nok med det: selleri er en ren gave til både lever og nyrer. Den gamle knold hørte tidligere til i naturens eget apotek. Det kan man læse om i gamle skrifter. Middelalderens urtebøger fortæller, at selleri er vanddrivende og udrensende, især for leveren. I gamle dage sagde man også: “hvis kvinden vidste, hvad selleri kan udrette for manden, ville hun aldrig servere andet”. Ideen er hermed givet videre!
Den helt nye forskning fortæller, at selleri har en blodtryks- og kolesterolregulerende funktion, og stofferne lutolin og disomin ser ud til at forebygge Alzheimers sygdom.
Selleri giver god mæthedsfølelse og styrker fordøjelsen, og så indeholder knolden mange vitaminer og mineraler – og den virker antioxidant og antiinflammatorisk.
Her i januar kan man så desuden glæde sig over, at gratinen også er både kalorielet og billig. Det er jo stadig højsæson for rodfrugter.
.
Selleri er endnu et bevis på, at man ikke skal dømme nogen eller noget på udseendet: bag det lidt triste ydre gemmer sellerien på et kridhvidt indre, der gør underværker i alle kroppens celler.
.
spis gerne ris til
.
røde ris er særligt sunde
Du kan servere alle former for ris til denne ret. Brune ris er upolerede og meget mere næringsrige end de hvide polerede (brune ris indeholder mange B-vitaminer og fibre). Jeg foreslår her de røde ris, og de er endnu en tand sundere end de brune.
Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde – også før man vidste hvorfor.
Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolregulerende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.
.
solskinsmad på en mørk dag
selleri-karrygratin med æbler og bønner
100 g kidneybønner (evt. 1 dåse)
1/2 kg selleri
300 g æbler
150 g løg
1 spsk kokos- eller olivenolie
4 fed hvidløg
50 g rosiner
6-8 stilke rosmarin
sovs:
3 spsk rapsolie
1 spsk spidskommenfrø
1/2-1 spsk karry afhængig af styrken
3 spsk hvedemel (for allergikere, brug boghvedemel, sojamel eller kikærtemel)
ca. 4 dl havre-, soja- eller anden mælk
2 spsk citronsaft
salt, friskkværnet peber
200 g røde ris, evt. brune ris
Sæt tørrede bønner i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Kog bønnerne i nyt vand 25-30 minutter. Afdryp dem. Hvis du bruger bønner fra dåse, afdryppes og skylles de.
Skær sellerien i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Skær æblerne i ca. 1/2 cm tykke skiver.
Hvis du ikke kan skære skiverne meget tynde, bør du blanchere dem et par minutter.
Skær løgene i ringe og svits dem i olien, til de er gyldne.
Varm olien til sovsen op i en gryde. Tilsæt spidskommen og karry efter smag. Svits de to ting et minuts tid. Drys melet i gryden og pisk det sammen med olien.
Tilsæt mælken lidt ad gangen og bag sovsen op til den har en tilpas tykkelse. Sovsen skal være forholdsvis tynd. Lad sovsen simre under låg 4-5 minutter.
Smag sovsen til med citronsaft, salt og peber.
Skær hvidløgene i skiver.
Læg gratinen sammen i et ovnfast fad: læg først et lag selleri, et lag æbler og et lag løg. Drys med bønner, hvidløg og rosiner. Fordel lidt sovs ovenpå.
Fortsæt med gratinen på denne måde, til alle ingredienserne er brugt op. Pres lagene lidt sammen med en spatel. Læg sovs på som øverste lag. Pres kviste af rosmarin lidt ned i sovsen.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag gratinen til den er let gylden på overfladen, ca. 40 minutter.
Kog risene i dobbelt mængde vand og et drys salt. Kog risene ca. 20 minutter.
der bliver hurtigt spist op!
Hvis der er børn, som spiser med, vil de helt sikkert være glade for en salat af fintstrimlet spidskål, skivede, faste bananer, en håndfuld grønne salat-, spinat- eller rødbedeblade og ristede mandelflager. Dressing: olie-eddike smagt til med lidt sennep og agavesirup.
Når julen nærmer sig, er der dømt rødkålssalat. Jeg laver altid flere nye versioner hvert år, og dette års rødkålssalater startede med, at jeg fik en bakke små lækre terninger af en fataagtig ost fra Taverna. Den gav mig inspiation til denne friske salat, hvor der også er bladselleri og valnødder.
rødkålssalat m salatost og bladselleri
dressing:
2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft
4 spsk olivenolie
2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup
evt. et lille drys tørret chili
1/2 lille rødkålshoved
2 stængler bladselleri
30 g valnøddekerner
100 g små terninger af salatost
Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.
Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.
Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.
Vend bladselleri, valnødder og ost i rødkålen.
15. november 2014
de sidste tomater er modne – næsten
Årets sidste høst af tomater har ligget og modnet i en skål. Men jeg kommer nok til at leve med et par grønne. Jeg tror ikke, de når at få røde kinder i år!
ny bog kalder en spade for en spade
Det er med stor glæde, at jeg ser, at landmand Lone Vitus har skrevet en bog om det syge danske landbrug, den dertil knyttede dyremishandling, medicineringen af dyrene og ødelæggelsen af jorden. Livsgrundlaget for os alle.
For sølle mammon sælger vi selve vores fundament: jorden og helbredet. Det er vidunderligt, at der endelig er en person, der kalder en spade for en spade. Vi er en del, der i årevis har taget afstand fra den måde landbruget drives på, men få har ytret sig. Nu kan der komme en ordentlig debat i gang. Det er en stor dag for os, der elsker alt levende.
Bogen om det syge landbrug hedder “Mad vs. Fødevarer”. Den udkommer den 22. november og kan bestilles her. Jeg har af gode grunde ikke læst den, men jeg tror godt jeg kan anbefale den – ikke mindst til de mennesker, der slet ikke er bevidst om vores rovdrift på dyrene og naturen.
en der kom ud af pinslerne i en ung alder
Jeg lagde dette billede fra Japan på Facebook i går i håbet om, at de, der fortrænger virkeligheden, måske kan få øjnene op for, at det kød de putter i munden, stammer fra et levende dyr.
Efter kommentarerne at dømme, kan jeg forstå, at det ikke kun er i Japan, man kan købe sådan et lille dyr. Det kan man også i Danmark. Men mishandlet kød er mishandlet kød – om det er i små stykker eller i en hel krop.
14. november 2014
en omvendts bekendelser
Faktisk er jeg lidt ny-omvendt, når det drejer sig om grønkål. Jeg har først for nylig fået øjenene op for grønkålens velsignelser. Det er mine madpusher-venner, Eva og Peter, der har fået mig på andre tanker, og der er som bekendt ikke meget bedre end at blive klogere. Nu synes jeg, grønkålen er skøn både rå og kogt, i supper, sammenkogte retter – og som her finthakket på et stykke gedigent rugbrød.
En gammel klassisk ret med grønkål er grønkålstartar. Finthakket grønkål på et stykke ristet rugbrød med et smilende æg og lidt løg på toppen er en lækker frokostret – eller forret. Min tidligere nabo, Elisabeth, har i årevis punket mig for at prøve denne lille perle, men det er altså først nu jeg kom i gang. Den kan stærkt anbefales!
Hvorfor i alverden slå en ko ihejl, når der findes så skøn en tartar?
Her er endnu en ret med ugens tema, grønkål. Lag-i-lag-retten består af tynde kartoffelskiver, grønkål, tomater, gedeost og kikærter. En billig grøntsags”lasagne” med masser af “krudt”.
Der er megen diskussion om medicin mod forhøjet kolesterol er en god idé. Og med god grund! Statinerne, som medicinen hedder, har for mange mennesker svære bivirkninger, og er de overhovedet nødvendige? Det er der megen usikkerhed om, så det er helt oplagt at tage sagen i egen hånd og ændre sine kostvaner, hvis man har problemer med kolesterol eller blodsukker.
For et par år siden var jeg medforfatter til bogen, Det helbredende køkken, der handlede om samme emne, og derfor ved jeg, hvor stor effekten af en kostomlægning er. Jeg har hørt fra utallige læsere, hvor stor gavn de havde af den kostændring, som bogen anbefalede.
Nu er der lige kommet en ny og mere omfattende bog på gaden om kolesterol og blodsukkerbalance, Kolesterolkogebogen.
Det er Anette Harbech Olesen, den kyndige kostkonsulent og forfatter, der udgiver bogen. Anette har flere bøger bag sig, bl.a. en bog om glutenallergiog bogen Syv sunde skridt, som jeg tidligere har skrevet begejstret om. Anette blogger desuden om mad og sundhed på siden Mad for livet.
Det jeg bliver så glad over, når jeg læser Anettes bøger er, at hun er så vidende og samtidig udogmatisk. Anette har studeret kost både i USA og herhjemme, og alle hendes kloge råd bygger på forskning, så der er ikke noget hokus pokus her.
formidling i øjenhøjde
Anette er en fantastisk formidler. I “Kolesterolkogebogen” uddybes indgående, hvad det vil sige at have forhøjet kolesterol og et blodsukker i ubalance – og hvad man kan gøre ved det. Ganske vist hedder bogen en kogebog, men der er meget, meget mere i bogen end opskrifter.
Dét er der så også! Lækre opskrifter til alle dagens måltider. Her er ikke tale om en kedelig kur, her er mad med saft og kraft og smag. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at enkelte af opskrifterne indeholder lyst kød og fisk. Men det er intet problem at erstatte det animalske med bønner eller linser.
Jeg vil varmt anbefale “Kolesterolbogebogen” til alle, der vil leve sundt. Selv om man hverken har problemer med kolesterol eller blodsukker, giver bogen opskrift på et kolossalt løft til sundheden i al almindelighed.
11. november 2014
koncentreret vitaminbombe
grønkålspesto
I en pesto er hovedingrediensen rå. Det vil sige, at man som her i en pesto af grønkål, får den rå kål med alle næringsstoffer intakte.
Mest kendt er pesto af basilikum og andre krydderurter, eller af ramsløg og tørrede tomater, men grønkål er også særdeles velegnet.
Pesto kan nydes som en slags tyk “sovs” til frikadeller og postejer, den kan – fortyndet en smule – bruges som dressing i salater, og en skefuld sætter prikken over de fleste supper.
10. november 2014
nordens ældste kålsort er kommet ind i varmen
En af vores allerældste kålsorter er grønkålen. Den har stået i klostrenes urtehaver, den har groet i herregårdenes køkkenhaver, og den har beriget kålgården hos den fattige fæstebonde og bragt familien velbeholden gennem vinteren. Grønkålen har været hverdagskost hos høj og lav gennem århundreder.
Men så kom grønkålen i skammekrogen, ligesom alle de andre kålsorter. Det har heldigvis ændret sig i de seneste år. Nu er det virkeligt IN at spise kål. Og tak for det, for kål er noget af det sundeste og lækreste, vi kan forkæle os selv med. Kål er propfyldt med vitaminer og mineraler, og kål er forebyggende for en række lidelser, ikke mindst kræft. Så i denne uge ser vi på en af de nye darlings, den krøllede grønne kål.
“Alle former for kål er super sunde. Kål er fiberrige og fyldt med vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Det betyder at du, når du spiser kål, hjælper din krop til afgiftning og til at modstå sygdom. Jo mere kål, der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi. Fibre fra kål binder også brugt kolesterol og brugte østrogener til sig og transporterer dem ud af kroppen.”
Citatet er fra den nye bog, Kolesterolkogebogen, som jeg skriver mere om her på bloggen en af dagene.
grønkål elsker frost
Grønkål elsker, ligesom rosenkål, frost. Det har det knebet med i år, og vil du lokke alle smagsstoffer frem i grønkålen, kan den med fordel lægges i fryseren nogle timer.
grøn jadesuppe m sprøde grønkålschips
Her er en opgraderet udgave af den klassiske grønkålssuppe. Suppen har fået sødme fra en sjat kokosmælk og syrlighed fra små æbletern.
Hjemmebagte burgerboller med hummus eller jordnøddesmør, en grillet svamp og artiskokhjerter er noget, der kan få tænderne til at løbe i vand. Hvem vil ikke elske at lukke sådan en madpakke op?
Jeg har netop lagt et par opskrifter på Urtekrams blog, hvor jeg er fast blogger.
Jeg foretrækker mad lavet fra grunden, men jeg synes også, det er dejligt at have glas stående med færdiglavet hummus og jordnøddesmør. Så kan man lynhurtigt smøre sund og lækker mad.
I disse forkølelses- og influenzatider er det en god idé at spise en masse af det grønne.
Noget af det sundeste, der findes, er grønkål, og grønkålen er en af de kålsorter, der klarer sig allerbedst gennem vinteren. Har man selv grønkål i haven, kan der stadig plukkes friske blade.
Skal du derimod købe en hel stok hos grønthandleren, har du mad til mange dage.
Jeg foreslår at lave en pesto, som er lækkert tilbehør til postejer og frikadeller – eller pestoen kan nydes med spaghetti, tørrede tomater og ristede mandler.
.
.
salater med grønkål
Jeg foretrækker grønkålen rå, og her er også flest næringsstoffer bevaret.
Her er forslag til et par salater med grønkål.
Klik på billederne, så får du opskrifterne.
.
grønkålsalat med pærer og valnødder
.
grønkålssalat med granatæblekerner
.
o r i g i n a l t h u s g e r å d
.
håndskåret fra Kashmir
En af de ting, der virkelig glæder mig, når jeg rejser – foruden maden naturligvis – er dét maden laves i eller serveres i.
Jeg synes, det er sjovt at servere de eksotiske retter i fade og skåle, som er fremstillet dér, hvor maden kommer fra.
Denne håndskårne “yin-yang”-skål i valnøddetræ er fra Kashmir.
.
håndhamret kobber
De wokformede kobbergryder fås i mange størrelser. De er almindelige i Indien, og jeg synes, at det klæder indisk mad at blive serveret i en af disse små gryder med de smukke ornamenterede ører.
.
ikke alt der skinner er guld
Messing- og kobberskåle er det foretrukne i Indien og Sri Lanka.
Jeg køber altid sjove ting med hjem, og vennerne spørger bekymret, hvordan jeg finder plads til de dejlige lergryder fra Mexico, fajancen fra Marokko og wokken fra Cambodia.
Jeg ved det ikke rigtigt. Men jeg tror, jeg er god til at stable!
Som i alle andre lande, hvor befolkningen hovedsagelig bekender sig til den buddhistiske tro, hersker der også en helt særlig venlig og rolig atmosfære i Sri Lanka.
Man mærker straks, at indbyggerne tager Buddhas lære om kærlighed og medfølelse alvorligt. Ikke at det modsatte ikke også findes. Det gør det naturligvis, men oplevelsen for en gæst i landet er stor venlighed og imødekommenhed.
.
tandens tempel i Kandy
Tandens Tempel i Kandy i Sri Lanka er en af landets største helligdomme.
Som navnet siger, opbevares der i templet en af Buddhas tænder (den mand må have haft utallige tænder og en hårpragt uden lige med alle de relikvier der findes rundt omkring i den buddhistiske verden).
Tanden vises frem to gange om ugen, og millioner af pilgrimme valfarter til templet for at få et glimt af relikvien.
Tandens Tempel blev verdensberømt, da de tamilske tigre sprang en bilbombe udenfor templet i 1998.
Som i Indien er det risen der danner grundlag for al mad. Mange små curryretter, sambals, udgør sammen med risen det samlede måltid.
.
og så kom brødmanden lige forbi med sin butik
Bemærk, at alt brødet i “butikken” er bagt af hvidt mel; dét jeg kalder tapetklister.
Englænderne lærte ceyloneserne både at spise hvide ris og at spise hvidt brød. Det var noget af en bjørnetjeneste.
Jeg ville ikke kunne spise de brød om jeg så fik penge for det! Jeg ville ønske ceyloneserne kunne smage et skønt stykke rugbrød eller noget i den retning.
Rejsekammeraten og jeg er på vej ned fra tebjergene og den lille by Nuwara Eliya.
Den stejle bjergvej snor sig i utallige hårnålesving og åbenbarer noget af Sri Lanka smukkeste natur.
Ved frokosttid gør vi holdt ved en restaurant, der nærmest hænger ud over den flod, hvor filmen “Broen over Riwer Kwai” blev optaget.
.
frokost ved “Riwer Kwai”
Vi kaster os over et velspækket tag-selv-bord med masser af forskellige curryretter. En af de retter, jeg selv synes bedst om, er blevet ugens hovedret.
Retten hedder på tamilsk “Moju” og består af bl.a. auberginer og ananas. Er herlig sur-sød ret.
tre ud af fire ceylonesiske fugle foretrækker røde ris
røde ris virker kolesterolsænkende
Tilbehøret til moju’en er en salat af røde ris (den stammer ikke fra Sri Lanka, men er min egen opfindelse).
Der er rigtig god grund til at få de røde ris på menuen. Har du ikke lyst til at lave salaten, kan de kogte, røde ris blot serveres som tilbehør til den sur-søde ret.
Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.
Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen forlængst væk, men den har efterladt den røde farve og nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner.
Nu har ny forskning bekræftet, at røde ris indeholder statiner, der er kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at nyde de røde ris.
. kølende sommersuppe på få minutter Sommeren fortsætter – nogle vil nok mene, lidt for varm. For er det klimaforandringerne, der begynder at kunne mærkes […]
. klimabevidstheden starter i madkassen I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
