Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

squashrullerArkiv

mandag

17

oktober 2016

13

KOMMENTARER

mandel- og svampefarserede grøntsagsruller

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

auberginer og squash går til fest

aubergine-og-squashruller-3

De to eftersommer-grøntsager, squash og aubergine, som mange sikkert har (eller har haft) i drivhuset eller i haven, kan nemt trylles om til en lille festret, hvis de går gennem køkken-alkymistens hænder. Og mon ikke det er ved at være sidste udkald for de danske squash og auberginer? Så det gælder om at nyde dem lige nu. Og det skal være festligt!

Og da hver dag bør være en fest, kan du spise dem når som helst, du får lyst til noget lækkert. Men måske er retten en ekstra god idé i denne uge, hvor det er efterårsferie, og der måske er lidt mere tid til at kokkerere?

.

auberginer kommer i mange udgaver 

auberginer

Aubergine er en dejlig fyldig grøntsag (eller rettere frugt), der passer i utallige retter. Den findes i mange udgaver som ovenstående(liggende!). Disse buttede frugter findes også helt ensfarvet lilla. Desuden kan man få lange, slanke auberginer. De findes også korte og buttede. Der er noget for enhver smag og enhver ret.

Aubergine har dog én bagdel: de suger uanede mænger af olie, hvis man ikke passer på, når man steger dem. Derfor anbefaler jeg, at man bager skiverne i ovnen eller steger dem ved høj varme på en grillpande. Så skal skiverne blot pensles med olie.

På engelsk hedder aubergine eggplant, og det forstår man, når man ser den lillebitte hvide aubergine, der præcist ligner et æg.

 

som et lille gåseæg

aubergine-c3a6g

Auberginer er ikke voldsomt næringsrige, men de mørke af slagsen indeholder stærkt antioxidante og antiinflammatoriske plantestoffer, som den lilla farve begaver frugten med.

Auberginer indeholder i øvrigt hovedsagelig B- og C-vitaminer og mineraler som kalk og magnesium (til knoglerne) samt fosfor.

.

spis tomatsovs til rullerne

aubergine-og-squashruller-2

Aubergine og tomat kommer begge fra Sydamerika og tilhører natskygge-familien, hvor kartoflen og peberfrugten også hører hjemme. Tomater passer fint til både aubergine og squash.

Hvis du vil samle flere medlemmer af natskygge-familien, kan du servere bagte kartofler til rullerne.

.

bagte “roset”kartofler

kartofler.bagte

..

timian forskønner rullerne

aubergine-og-squashruller-1

squash og auberginer med svampe- og mandelfyld

1/2 kg auberginer

350 g squash

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller chiliflager efter smag

3 spsk kokos- eller olivenolie

300 g portobellosvampe eller andre svampe

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

50 g mandler (evt. græskarkerner)

1 dl plantemælk eller anden mælk (evt. fløde)

100 g havregryn

2 spsk kikærtemel (evt. sojamel)

evt. rasp

2 spsk tamari

timian

tomatsovs:

50 g løg

1 spsk kokos- eller olivenolie

250 g tomater (evt. 1 dåse flåede änglemark tomater)

3 spsk koncentreret tomatpasta

1-2 dl grøntsagsbouillon

2 tsk kanel

evt. 1 spsk maizenmel

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

aubergine-og-squashruller

Gør først auberginer og squash klar. De skal skæres i tynde skiver på langs, så de kan rulles sammen omkring fyldet.

Auberginerne skal enten steges på en grillpande (evt. alm. pande) eller lægges under grillen i ovnen.

Skær ca. 1/2 cm tynde skiver af auberginerne og pensl dem med olie. Steg dem enten på den ene eller anden måde, til de er gyldne på begge sider.

Squashene skal bruges rå men skæres i meget tynde skiver, så de kan rulles sammen om fyldet uden at knække. Brug et mandolinjern.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande, til de dufter.

Hak løg, hvidløg og chili efter smag og styrke (fjern kernerne).

Kom olien i gryden og tilsæt løg og chili. Svits til løgene er let gyldne.

Skær svampene i meget små terninger og kom dem på panden. Rist dem ved rask varme nogle minutter. Tilsæt citronsaften og drys med lidt salt og peber.

Hak mandlerne mellemfint.

Rør mandler, mælk/fløde, havregryn og kikærtemel i svampeblandingen. Smag godt til med salt, peber og tamari.

Lad farsen stå en halv times tid og vurdér konsistensen. Farsen skal hverken være for fast eller for blød. Tilsæt evt. mere væde eller lidt rasp.

Fordel fyldet på aubergine- og squashskiverne og rul dem sammen. Sæt rullerne lodret i et ovnfast fad. Pensl med lidt olivenolie og læg nogle kviste timian øverst.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

 

Rullerne er klar til ovnen

aubergine-og-squashruller-5

 

tomatsovs

tomatsovs

Lav tomatsovsen, mens rullerne er i ovnen:

Hak løget og svits det i olien et par minutter.

Skær tomaterne i små terninger og kom dem i gryden. Tilsæt puré, bouillon og kanel. Lad sovsen simre under låg 8-10 minutter.

Bruger du flåede tomater i stedet for friske, så hak dem og udelad tomatpastaen.

Hvis sovsen er for tynd, så jævn den med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Smag til med salt, peber, citronsaft, sukker og kanel.

Servér sovsen til grøntsagsrullerne separat.

 

aubergine-og-squashruller-4

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

29

december 2015

4

KOMMENTARER

squashi – grøntsagssushi

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad, nytår

.

små grøntsagsruller – sushi på dansk
squashi.2

Jeg kalder de små risfyldte ruller for squashi, fordi de er et alternativ til sushi med tang. Og du kan da også sagtens bruge tang i stedet for grøntsager.

Det kræver lidt fingerfærdighed og tid at få rullerne samlet pænt. Men giv ikke op – brug det som meditation!

Servér rullerne som en mellemret i en hel nytårsmenu. Giv fx en jordskokkesuppe som forret og en lidt større ret, se forslag her.

 

squashi

squashi – små grøntsagsruller med ris

4 tørrede shiitakesvampe

2 spsk tamari (soja)

100 g sushiris

1 1/2 dl vand

1/2 dl riseddike

2 spsk rørsukker

1/2 tsk salt

1 lang, tyk squash

1 lang tyk gulerod

1 stængel bladselleri

1 avocado

marineret ingefær (fås i orientalske butikker)

en håndfuld friske mynteblade

purløg

caviart (tangkaviar) i forskellige farver

evt. sesamfrø

squashi.4

Hæld kogende vand på svampene og lad dem stå et par timer. Fjern stokkene og skær hattene i tynde skiver. Damp dem i lidt vand med tamari 5-6 minutter. Afdryp dem.

Kog risen efter anvisningen på pakken. Rør eddiken med sukker og salt og varm den op. Lad sukkeret smelte. Smag til. Eddiken skal være tilpas sur-sød.

Vend eddiken i de færdigkogte ris. Lad risen afkøle.

Skær meget tynde skiver på langs af squash og gulerod. Brug et mandolinjern.

Skær bladsellerien i små pinde. Skær avocadoen i små stykker.

Læg et par tsk ris i den ene ende af hver grøntsagsskive. Læg lidt bladselleri, avocado, svampe, ingefær og mynte ovenpå.

Rul forsigtigt strimlerne sammen og bind et purløgs”bånd” omkring.

Sæt evt. en tsk tangkaviar på toppen og drys evt. med ristede sesamfrø.

 

tip

Servér overskydende ris til separat.

Du kan erstatte purløgene som ”bånd” med tynde strimler af bladselleri eller letdampet forårsløg.

Servér tamari som dip til rullerne. Evt. også et dip rørt af tahin (sesampasta), tamari, vand, citronsaft, presset hvidløg og chiliflager.

 

squashi.3

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 26 2013 – sommermad i ovn

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. juli 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m e r e  s o m m e r – g r i l l

.

.

læg spidskålen på grillen

grillet spidskål I

.

Hvis du holder af grillmad, er spidskål en god idé. Kålen kan enten grillen i ovnen eller på folie på den udendørs grill.

I denne ret spises den grillede kål med små pakker fyldt med sommersalat: rygeost rørt med agurk og radiser. En rigtig sommerret!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spidskålspakkegrillet spidskål.III

 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. juli 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g r i l l – v e j r ?

.

.

den danske sommer er lunefuld

Mange elsker at grille, selv om det ikke er verdens sundeste tilberedningsmetode. Men grillede grøntsager smager dejligt, og hvis det ikke overdrives, går det nok!

Lige nu venter vi på sol og varme. Imens kan man passende bruge oven i stedet for grillen. Jeg har lavet nogle langtidsbagte peberfrugter og tomater, som smager rigtig dejligt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

langtidsbagte peberfrugter med tomater, hvidløg og kapers

peberfrugter.langtidsbagte.2

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juli 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n  v a r m  s u p p e

.

.

en varm sommersuppe

Selv om vi i dag tager hul på juli, er det vejr til en varmende suppe.

I går var jeg til studenterfest i stiv kuling og telt i haven. Det var koldt, og derfor har jeg i dag lyst til en rigtig varm og lækker suppe.

Med de nye spidskål er det en dejlig ret. Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spidskålssuppe med rosin/kapersguf

spidskålssuppe m rosin.4

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. juni 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f u l d e n d t  i d y l

.

.

rose.1

.

i rosenhavn – nu med heste

Den smukke rosenhave, som jeg omtalte i går, indbefatter også to smukke heste, som græsser lige udenfor haven. Her hænger æblerne allerede i klaser og giver løfter om en dejlig eftersommer.

.

heste

.

en lille frokostret

squashcarpaccio.1

Hvis du har et par squash liggende, er her forslag til en lille frokostret.

Der kan bruges andre spirer end ærteskud, fx krydderurter. Og valnødderne kan byttes ud med ristede mandler eller nødder.

Opskriften er fra min nye bog: “Den lille bog om squash”, som snart ligger i Bog & Idés butikker.

.

squashcarpaccio

 300 g squash

½ dl valnøddeolie eller anden olie

2-3 spsk estragoneddike

salt, peber

25 g valnødder

50 g parmesanost

2 spsk knuste madagascarpeber

en håndfuld ærteskud eller andre spirer

 

Skær squashene i tynde skiver og fordel dem på fire tallerkener.

Rør olie og eddike sammen og smag til med salt og peber.

Dryp dressingen på squashskiverne.

Hak valnødderne og skær osten i tynde flager.

Fordel nødder og ost på skiverne og drys med madagascarpeber.

Pynt med ærteskud eller andre spirer.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t a g  m e d  i  r o s e n h a v e n

.

.

rosenhave.1

roserne er på deres højde

Selv om denne blog handler mest om mad, vil jeg alligevel vise nogle skønne roser, som jeg oplevede i en helt usædvanlig have i går.

Jeg var så heldig at være på fototur med min gode ven havebogsforfatteren, og denne eventyrlige have på Sydsjælland var et sandt orgie i roser, som jeg gerne vil dele med jer.

.

rose.4

.

rosenhave.2

.

rose.2

.

rosenhave

.

rose.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. juni 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l e t  s o m m e r m a d

.

.

pæoner.

squash til frokost eller picnic

squash grønne og gule

.

Nu er de første squash klar, og har man selv et par planter i haven, ved man, at høsten bliver overvældende. Der er ikke mange planter, der giver så rigt udbytte som netop squash – hvis altså ikke dræbersneglene har nået at nappe dem.

.

squash med mandelfars

Der er stort set ingen ende på de mange muligheder der er for squashretter. I denne uge har jeg rullet dem om mandelfars og serverer dem med en”roset”kage af kartofler. Det er en rigtig god måde at få brugt de sidste gamle kartofler på. De nye duer ikke til denne ret, da de ikke er stivelsesholdige nok.

.

squash 1

squash m mandelfars.2

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

finale for de gamle kartofler

kartofler og løg

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“roset”kartofler

kartoffelkage.5

kartoffelkage.4

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pistaciepesto passer til

pistacienødder hakket

taboulleh.persille

pistaciepesto.1

pistaciepesto

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pesto

kan laves på mange måder. Den mest klassiske er med basilikum, og også tomatpesto er populært. Man kan bruge alle slags nødder, kerner eller mandler. Her har jeg valgt de smukt grønne pistacienødder.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mandelfarserede squash

squash m mandelfars.1

Squashrullerne er en lille ret, der kan forberedes i god tid, evt. dagen i forvejen. Rullerne varmes så i ovnen, men de er også fine kolde i picnickurven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bagte “roset”kartofler

kartoffelkage

De bagte kartofler kan også spises både varme og kolde – og tilberedes dagen i forvejen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pistaciepesto

pistaciepesto.1

Pesto er et dejligt dip, der kan serveres til mange ting. Her er pestoen tilbehør til squashrullerne, men den er også lækker som dip til grøntsagsstave, og rørt i en olie-eddikedressing kan den bruges i salater.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share