Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

skalotteløgArkiv

tirsdag

17

september 2013

2

KOMMENTARER

hash browns – amerikanske kartoffelfrikadeller

Skrevet af , Posted in hovedretter

hash browns – amerikanske kartoffelfrikadeller

kartoffelfrikadeller hash br

amerikansk livret

Enhver amerikaner med respekt for sig selv har denne ret med kartofler på morgenbordet – eller i det mindste på brunchbordet.

Hash browns laves af revne kartofler og kan steges på forskellige måder. Nogle steger ”hashen” som en rösti eller som en lidt tykkere kartoffelpandekage. Andre steger kartoffelmassen som frikadeller. Jeg har valgt sidstnævnte måde og serverer kartoffelfrikadellerne som en hovedret med en mættende salat til. Det kan fx være en salat med quinoa.

Lav evt. dobbelt portion. Frikadellerne får hurtigt ben at gå på!

 

kartoffelfrikadeller på pande

400 g bagekartofler

50 g skalotteløg

evt. chili

2 spsk hvedemel

1 æg (kan udelades)

olie til stegning

 

Riv kartoflerne groft. Drys lidt salt på og lad dem dryppe af i en sigte en halv times tid. Pres så meget væde ud af kartoflerne som muligt.

 

kartofler revne

Hak løgene og evt. lidt chili.

Rør kartoflerne med løg, mel og æg. Tilsæt en drys salt (men pas på, kartoflerne er allerede lidt salte fra afdrypningen) og peber.

Steg frikadellerne gyldne i godt varm olie på en pande. Skru ned for varmen og steg frikadellerne gyldne på begge sider.

Denne portion giver ca. 8 frikadeller. Hvis du vil bruge frkadellerne som hovedret, så lav evt. dobbelt portion. Frikadellerne ryger som sagt hurtigt fra fadet!

Hvis du laver dobbelt portion, så har du – måske – også til madpakken.

 

tip

Det er altid praktisk at kunne fryse frikadeller, postejer etc. Men det er lidt vanskeligt med kartofler. Nu er der dog en af bloggens læsere, Mariane, der har lavet forsøget. Mariane fortæller, at de friske frikadeller er de bedste, men at man absolut også kan fryse dem, hvis de blot varmes op på en pande eller i ovnen.

 

Share

onsdag

11

september 2013

0

KOMMENTARER

squash i form m. ristede mandler

Skrevet af , Posted in forretter

.

squash i form m. ristede mandler og ost

(4 personer)

¾ kg squash

50 g mandler

4 spsk olivenolie

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 håndfuld basilikumblade eller anden krydderurt

100 g ost, fx plantebaseret “Grate me” fra Naturli’ 

 .

squashstrimler

.

Riv squashene i så lange strimler som muligt. Brug et såkaldt juliennejern og lav evt. lidt ekstra. Strimlerne “krymper” meget, fordi der er så megen væde i squash.

Læg strimlerne i en sigte og drys med lidt salt. Lad squashene stå en halv timestid.

.

squash strimler

.

Pres eller knug så meget væde som muligt ud af squashene.

Afskal mandlerne og skær dem i halve. Rist mandlerne gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Skær løg og hvidløg i skiver og rist dem i 2 spsk olie. Tilsæt squashstrimlerne og vend dem på panden, til de er gennemvarme.

Riv basilikumbladene i mindre stykker og bland dem i squashene sammen med de ristede mandler.

Riv osten fint.

Pres squashene godt sammen i en rund eller kvadratisk metalform. Lav fire portioner og sæt dem på  fire tallerkener.

Drys med osten og evt. lidt mere basilikum.

 

.

squash i form 1

 

.

Share

onsdag

11

september 2013

0

KOMMENTARER

græskarsuppe fra en orientalsk bazar

Skrevet af , Posted in supper

enkel og eksotisk 

græskarsuppe

sundt græskar med krydderier

Hokkaido-græskarret – den store runde kugle, der bag dens hårde ydre åbenbarer et indhold af guld.

Gyldent er græskarkødet, men desværre har det ikke alverdens smag. Derfor må man finde de duftende og sanseglædende varme krydderier frem.  Jeg har valgt kardemomme, koriander og spidskommen plus ingefær.

Græskar er også sundt. Det indeholder A- (caroten), B- og C-vitaminer samt mineraler som kalk, magnesium, fosfor og flere andre mineraler.

.

i Hokkaido kender de ikke græskarret

Til gengæld har græskarret intet med Hokkaido at gøre. Min gode kollega Katrine Klinken har fortalt mig, at hun i Japan spurgte til Hokkaido-græskarret, men de gode folk i Hokkaido havde aldrig hørt om sådan et græskar!

 

hokkaido kræver fingerkræfter at skrælle

Det hårdeste ved at lave græskarsuppe er at få “bærret”, som græskarret retteligt er, skrællet. Det kræver både fingerkræfter og en god kniv. Men til denne suppe behøver du ikke at skrælle græskarret. Skrællen bliver nemlig helt blød, når den koges.

græskar hokkaido a

græskarsuppe 1 

græskarsuppe fra en orientalsk bazar

ca. 6 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

50 g skalotteløg

100 g porre

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

700 g græskar

150 g kartofler

7-8 dl grøntsagsbouillon

2-3 spsk frisk reven ingefær

1 ½ dl sojafløde eller piskefløde

1 økologisk limefrugt

frisk koriander

 

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og rist dem i en tør gryde sammen med spidskommen og koriander. Rist til frøene begynder at dufte.

Hæld frøene i en morter og knus dem.

Hak løg, porre og hvidløg. Svits dem i lidt olie i gryden, til de er let gyldne.

Skær græskar og kartofler i små terninger (fjern kernerne fra græskarret).

Kom grøntsagerne i gryden og hæld bouillonen ved sammen med krydderierne og ingefær. Kog suppen under låg ca. 10 minutter.

Lad suppen afkøle lidt og blend den, til den er helt glat.

Tilsæt det meste af fløden og evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag til med salt, peber, ingefær og limesaft.

Varm suppen igennem og servér den i fire tallerkener. Sæt lidt fløde på og drys med frisk koriander.

græskarsuppe 3

 

 

Share