Hvis det er dette stjerneskud, der er tale om, kan man dårligt ønske sig mere! Det vil pynte – og glæde – til enhver frokost.
Dette højtbelagte smørrebrød hører til en af de gamle smørrebrødsklassikere. Smørrebrødet stammer fra 1880’erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste menukort med smørrebrød, vi kender, stammer fra Restaurant Nimb.
Opskrifterne her er fra min nye bog “Grønt smørrebrød”med mere end 100 opskrifter på plantebaseret dansk smørrebrød plus mange ideer til pynt og knas, brød, “smørelse” etc.
.
..
en højt belagt servering
Ideen med at stable en masse ingredienser ovenpå hinanden på et stykke brød, er en dansk specialitet. Dansk “smorrebrod” er således verdensberømt.
Smørrebrød nydes som regel til frokost, og det spænder fra de flade madder i en madpakke til den højtbelagte luksus, som man spiser med kniv og gaffel, gerne som led i en frokost med flere slags smørrebrød. Da jeg var ung, var stjerneskud også en yndet forret.
Men så kom stjerneskuddet i “bad standing”. Det blev dårlig stil at servere dette stykke højt stablede smørrebrød. Ja, hotte kokke nægtede simpelt hen at servere det. I det hele taget har smørrebrødet været lidt i skammekrogen i mange år, men nu kommer der spændende ny-tolkninger af det gammeldags smørrebrød, ikke mindst takket være fantastiske Adam Aamann og Magnus Pettersson, som i øvrigt begge præsenterer eksempler på plante-smørrebrød i min nye bog sammen med stjernekokken Rasmus Kofoed.
.
pinsens flotteste stjerneskud
Det klassiske stjerneskud serveres på lyst, ristet brød. Man bruger to slags fiskefileter: en stegt og en dampet. Der drysses med rejer og kaviar og pyntes evt. med et par asparges . Dressingen er en thousand island dressing, se nedenfor.
I denne tolkning af smørrebrødet har jeg udeladt den dampede del. “Fuske”fileten er stegt af en skive pastinak, og pastinakken virker ikke specielt godt i en dampet udgave.
.
byg et stjerneskud
Til et stjerneskud skal du bruge en skive ristet brød, 1-2 stegte plantebaserede “fuske”fileter, faux lax, caviart (se evt. om caviart her), thousand island dressing, se nedenfor, citronskive, dild og evt. andre grønne urter.
Forårets helligdage kommer som smukke perler på en snor. Det giver anledning til at ses med venner og familie – og sammen nyde lækker mad. Måske en frokost med højtbelagt?
At lave lækkert pålæg til plantebaseret smørrebrød – eller blot til madpakken – er en udfordring for mange, der i disse år skifter fra animalsk til plantebaseret mad.
Det traditionelle danske kødpålæg har vi slæbt med gennem generationer. Det sidder ikke blot fedt i vores blodårer, det er også dybt forankret i den måde, vi tænker smørrebrød på. Men nu skal der tænkes nyt. Vi bliver nødt til at glemme alt om rullepølse, spegepølse og andet skiveskåret pålæg, for blot at nævne et par af danskernes foretrukne former for pålæg. En annonce kaldte det for nogle år siden for “pålækker”. Jeg vil tilføje et stort U!
Anderledes nemt er det at lave plantebaseret leverpostej, prøv bare min “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”. Når du har testet den, er jeg næsten sikker på, at du ikke igen har lyst til at belaste dig selv med en svinelever.
Andre typer pålæg, som er nemme at forvandle til plantebaseret, er pålægssalaterne. Her er fx en hummersalat uden hummer.
Det stykke smørrebrød vil pynte på ethvert frokostbord.
2 spsk caviart (tangkaviar – find forhandler på nettet)
Riv palmehjerterne i strimler eller skær dem i små stykker. Skær bladsellerien i tynde skiver. Skær æblet i bittesmå terninger.
Smag mayoen godt til med tomatpuré, sennep, citronsaft, salt og peber.
Rør de tre slags krydderurter i mayoen og vend fyldet i.
Læg salaten på blade af hjertesalat på fire-seks skiver rugbrød.
Pynt smørrebrødet med ringe af rødløg, flere krydderurter og caviart.
.
kartoffelmaden – en gammel klassiker
Kartoffelmaden må vinde prisen som forårets ultimative stykke smørrebrød. Findes der mon noget mere lækkert end nye, perfekt kogte, kartofler på en stykke godt rugbrød, gerne med topping af mayo og andet godt.
Denne kartoffelmad har på toppen mayosmagt let til med grov sennep, sprød tangbacon, strimler af marineret squash, skiver af radiser samt kørvel.
Her i forsommeren kan du også tilføje et par letkogte asparges, grønne eller hvide.
.
avocadomaden – en ny klassiker
Mens kartoffelmaden er en gammel kending, har vi i Danmark fået en ny darling som pålæg, nemlig avocadoen.
Ligesom med kartoffelmaden og tomatmaden kan man variere smørrebrød med avocado i det uendelige.
Dette stykke smørrebrød er smurt med et godt lag hummus med rødbede (se opskrift på rødbedehummusher) på et stykke rugbrød, herover skiver af en fast avocado og blade af salvie (du kan også bruge fx basilikum).
Jeg har yderligere drysset med et helt nyt slags krydderi til avocadomadder fra truegreens. Det lille innovative firma har netop lanceret en lang række krydderiblandinger til mange forskellige grøntsager og retter.
.
krydderier fra truegreens
.
fuskefileten skal naturligvis også med på frokostbordet
Fiskefilet med remoulade er altid en vinder på frokostbordet. Her er fileten lavet af skiver af pastinak.
Hvis du ønsker mere at vælge imellem, så brug søgefunktionen i spalten th. under “Kategorier”. Søg på “pålæg” eller “frokostretter”.
Og glæd dig til efteråret, når min nye bog med plantebaseret smørrebrød udkommer: “er par flade eller højtbelagt”. Bogen rummer mere end 100 opskrifter på smørrebrød, højt og lavt belagt, bagning af brødet, fremstilling af plantebaseret smør, fedt etc., mayo og alt det der knaser, fx plantebacon, sprød grønkål, chips, marinering og meget, meget mere.
Fotoet nedenfor er fra bogen. Det viser et stykke smørrebrød med bagt selleri, marineret rød spidskål, stegte svampe og brøndkarse.
Selv om det først er rigtig sommer nu, så er ferietiden overstået for mange. Det betyder madpakker eller anden form for medbragt mad til skole eller arbejde.
Nogle elsker at trylle med en spændende madpakke – andre ser det som en tung pligt. Men med lidt planlægning kan det blive både nemt og inspirerende. Hvis man bruger en times tid eller to om ugen til at forberede forskellige slags smørepålæg, har man altid noget at gribe til i køleskabet. Og så er der alt det spændende, man kan pynte med. Som med al anden madlavning, er det en kærlighedserklæring at smøre en lækker madpakke til sig selv eller sine kære.
At lukke op for noget lækkert ved frokosttid – noget smukt og nærende, der kan holde os godt kørende indtil aftensmaden – er for de fleste en dejlig afbrydelse midt på dagen.
.
vil du ha’ et par flade?
Jeg arbejder i øjeblikket på en bog med plantebaseret smørrebrød – både flade madder og noget mere højt belagt. Nedenfor kommer et par smagsprøver.
Det er dog ikke det højt belagte smørrebrød, der bør finde vej til madpakken. Maden risikerer at blive alt for snasket, inden den skal spises. Så jeg vil anbefale smørepålæg som fx den gode gamle hummus. På fotoet ovenfor er der både den klassiske hummus og en hummus, hvor halvdelen af kikærterne er skiftet ud med edamamebønner (du kan også bruge ærter eller avocado). Se opskrift på hummus her.
Her er også to helt nye opskrifter:
.
rødbede/tahinspread
Det er nærmest umuligt at få ideer nok til smørepålæg eller spreads, som det også kaldes.
.
rødbede/tahinpålæg
(4 personer)
300 g rødbeder
2-3 spsk tahin (sesampasta)
3 dl afdryppet planteyoghurt eller anden yoghurt
2 fed hvidløg
salt, friskkværnet peber
4 spsk reven plantebaseret fetaost
pynt af fx brombær, friske figner, hakkede pistacienødder og evt. en citronskive + en krydderurt, fx mynte
Kog eller bag rødbederne. Flå dem og riv dem. Du kan efter smag også bruge rødbederne rå.
Rør tahinen grundigt i yoghurten og tilsæt rødbederne, presset hvidløg og et drys salt og peber. Smag pålægget godt til.
Smør pålægget på skiver af groft brød og pynt med forskelligt som foreslået i ingredienslisten.
.
pålæg midt i en svampetid
Svampene står på spring, når der igen kommer regn. Er du heldig at finde kantareller, passer de fint til dette stykke smørrebrød, men du kan bruge alle slags svampe.
Underlaget af edamamecreme er proteinrigt og udgør en lækker bund for svampene.
.
skovbundsmadder
(4 personer)
12-16 små skalotteløg
2 spsk olivenolie
1 spsk ahornsirup
150 g kantareller eller andre svampe
1 økologisk limefrugt
salt, friskkværnet peber
1/2 portion edamamecreme, se nedenfor
timian
Steg løgene i olien på en pande. Hæld siruppen ved.
Læg låg på og lad løgene simre for svag varme 10-15 minutter afhængig af størrelsen. Vend rundt i løgene, så de bliver brune på alle sider.
Tilsæt kantarellerne og svits dem med, til de er bløde.
Tilsæt et par spsk limesaft og et drys salt og peber.
Smør groft brød med edamame-cremen og fordel løg og svampe ovenpå. Pynt med frisk timian.
.
edamamecreme
300 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)
En postejmad kan pyntes med helt almindelige skiver af agurk. Men ærlig talt! Er det ikke lidt kedeligt? Du kan som variation vælge agurkesalat, men her er også en ny idé til marinerede tynde skiver af vandmelon. De er lækre og kan bruges som tilbehør til alle slags postejer, pateer, frikadeller etc.
Hvis du vælger de marinerede skiver af vandmelon eller agurkesalat til en postejmad, der skal transporteres, så giv dem med i et glas for sig, da brødet ellers bliver vådt.
Foruden marineret vandmelon er smørrebrødet ovenfor pyntet med sprødstegt tang”bacon”.
.
marineret vandmelon
300 g vandmelon
½ dl koncentreret hyldeblomstdrik
2-3 spsk frugteddike
1-2 spsk rørsukker
salt, friskkværnet peber
en håndfuld friske mynteblade
Skær vandmelonen i meget tynde skiver på et mandolinjern.
Rør hyldeblomstsaften sammen med eddike og sukker. Opløs sukkeret helt.
Smag godt til med sukker, salt og peber.
Læg vandmelon og mynteblade i lagen og kom det i et skoldet patentglas. Opbevar vandmelonen i køleskabet. Den kan holde sig mindst 1 uge.
.
.
rødbedefrikadeller som pålæg
Foruden smørepostejerne er bøffer og frikadeller populært pålæg. Her er rødbedefrikadeller dækket af avocado, der er et andet hit som pålæg – enten alene eller her som pynt.
.
rødbedefrikadeller med avocado
(16-18 frikadeller)
100 g perlespelt, perlerug, hel hvede eller andre korn
400 g rødbede
50 g mandler
50 g skalotteløg
4 fed hvidløg
2 spsk fennikel- eller spidskommenfrø
1/2 dl olivenolie
2 spsk citronsaft
50 g kikærtemel eller sojamel
ca. 50 g rasp
salt, peber
kokos- eller olivenolie til stegning
Kog kornene møre i dobbelt mængde vand, ca. 20 minutter. Lad dem afkøle og blend dem let med en stavblender.
Findel rødbeden i en food processor.
Hak mandlerne mellemfint.
Hak løget og pres hvidløgene.
Knus frøene let i en morter eller brug evt. stødt fennikel eller spidskommen.
Bland korn, rødbede, mandler, skalotteløg og hvidløg med de valgte frø, olie og citronsaft.
Rør melet i og tilsæt så meget rasp, at farsen bliver fast. Hvis den er for fast, kan der tilsættes et par spsk vand.
Smag godt til med salt og peber og evt. flere krydderier.
Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.
Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere rasp eller vand i farsen.
Steg 16-18 frikadeller af farsen i godt varm olie.
.
squash-muffins – alternativt brød
Disse muffins med squash og gulerødder udgør et helt lille måltid i sig selv, men de kan også smøres med en af de foreslåede spreads og lægges sammen.
. klimabevidstheden starter i madkassen I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små […]
. rødderne er klar til fest Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
