Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

plantebaseret pinsefrokostArkiv

fredag

22

maj 2026

4

KOMMENTARER

gourmet til pinsefrokosten – hænger sygdom og dyreproduktion sammen?

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, småretter, smørrebrød

.

grøn er vårens hæk … kartoffelmadder til pinsefrokosten

Det er pinse, og nu er alt derude grønt. Så hvad er mere oplagt end også at fejre pinsen med masser af grønt på tallerkenerne.

Hvis du er den, der står for pinsefrokosten, er det netop nu sæsonen til både at ære de nye kartofler og aspargesene. Og hvem elsker ikke nye kartofler og asparges?

På denne mad dækkes nye kartofler af grønne asparges, kogt et par minutter og afkølet. På toppen er mayo og dild. Superenkelt, men med stor, stor smag af dansk sommer.

.

en lidt mere avanceret kartoffelmad

Dette stykke smørrebrød er lidt mere fyldigt. I bunden er kogte nye kartofler, derover mayo smagt til med trøffelolie (du kan også vælge dijonsennep), et stykke plante”bacon”, tynde strimler af squash marineret i en olie/eddikedressing, tyndt høvlede skiver af radiser samt en lille håndfuld kørvel (kan erstattes af bredbladet persille eller løvstikke).

Plantebacon kan laves af fx kinaradise eller af tang.

.

skift råt kød ud med asparges

Endnu en ret på pinsens frokostbord kan være en tatar. Tatar er ensbetydende med noget råt. Men i stedet for råt kød, har jeg valgt rå asparges, som serveres med fileter af grapefrugt, små oliven og hakkede pecannødder.

.

en frisk forret eller frokostret

Den lille servering egner sig som en forret eller som en af flere retter på pinsens frokostbord.

Jeg har drysset med bittesmå græske oliven, som jeg fandt hos købmanden i Jægersborggade i København: Nørrebro Kolonial, som er lidt af en Aladdins hule for gourmeter.

.

vi danskere er verdensmestre

I Danmark elsker vi at være førende i verden. Vi er et lille land med store tanker om os selv. Det er der god grund til på flere områder, men der er også et par, hvor det er skamfuldt at ligge på førstepladsen.

Nye undersøgelser viser, at vi er tæt på at være førende på antal kræfttilfælde i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. På verdensplan har vi den tredjestørste forekomst af kræft, efter New Zealand og Australien (hvor hudkræft er en stor faktor). I Europa er vi førende!

Kræft kan have mange forskellige årsager: dårlig livsstil, rygning, for meget alkohol, overvægt, fejlernæring, arvelig disponering, psykisk belastning og meget mere.

Men kan man forestille sig, at endnu en årsag kan være det faktum, at vi er førende i verden på antal produktionsdyr pr. indbygger? Dette lille land med 6 millioner mennesker producerer langt over 200 millioner dyr om året.

Kan det tænkes, at den forurening og forgiftning, der følger med det absurd store antal dyr, vi opdrætter, kan sættes i forbindelse med kræft? Kan de mængder af efterladenskaber fra mere end 200 millioner dyr være så skadelig for jord, luft og vand, at det gør os syge? Før i tiden kunne vi glæde os over, at vi rigtig mange steder i Danmark fik havluft i lungerne, når vi trak vejret. I dag er det mere gylleinficeret luft, vi lukker ned i lungerne.

Den intensive dyrkning af foder til de mange dyr beslaglægger desuden det meste af vores landbrugsjord og medfører giftsprøjtning, der forurener vores grøntsager, korn og andre afgrøder, og forgifter vores grundvand. Der er nu sprøjterester i over halvdelen af alle vandboringer i Danmark. Vi ved ikke nok om, hvad det betyder for vores helbred. Men gift har aldrig været sundt.

Når vi ved, at en af vores mest spiste fødemidler, kartoflen, sprøjtes helt op til 18 gange i sæsonen med forskellige former for gift, er der grund til at råbe vagt i gevær.

Er der nogen, der forsker i den eventuelle sammenhæng mellem vores forvoksede dyreproduktion, giftsprøjtningen af vores fødemidler og befolkningens sundhedstilstand? Denne produktion af andre levende væsener slår livet ihjel i jorden såvel som i havet. Hvad med os mennesker?

Kan vores syge natur undgå at hænge sammen med vores egen (mangel på) sundhed?

En opløftende ting er, at det danske sundhedsvæsen er blandt de dygtigste til at helbrede kræft. Men hvorfor ikke forebygge i stedet for at helbrede?

Sidste år brugte vi i Danmark 133 milliarder kroner alene på de danske hospitaler, heraf en stor del til kræftområdet. Vores samlede sundhedsudgifter beløber sig til næsten 300 milliarder årligt.

Hos Kræftens Bekæmpelse siger man: “Spiste vi eksempelvis som sundhedsapostlene prædiker – mindre kød, mere grønt – ville 3.100 nye kræfttilfælde i Danmark kunne undgås. Hvis ingen var overvægtige, kunne 1.900 kræfttilfælde undgås, og hvis ingen drak alkohol, var der 1.350 færre kræfttilfælde hvert år.” Foreningen tilføjer, at 6.500 nye kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi ikke røg – eller havde røget.

Ethvert menneske kan få kræft – også selv om man lever supersundt – men hvis vi hver eneste dag styrker vores immunforsvar med plantebaserede økologiske råvarer, kan vi forebygge mange former for velfærdssygdomme. Vil man passe bedst muligt på sin sundhed og sit helbred, skal man spise økologiske produkter, masser af farvestrålende grøntsager, kerner, nødder og frø, sunde olier, overvejende plantebaserede proteiner – og undgå ultraforarbejdet mad. Og så skal vi forlange af vores politikere, at al gift fjernes fra vores mad og vores vand.

Det er meget sjovere at være i køkkenet end på hospitalet!

.

tatar kan også være med asparges

aspargestatar med grapefrugt

(4 personer)

400 g hvide og/eller grønne asparges

1 lille rød grapefrugt

1 dl plantebaseret cremefraiche eller silketofu

2 spsk fintsnittet estragon eller dild

1-2 tsk dijonsennep

2 spsk hakkede cornichoner

salt, friskkværnet peber

4 spsk hakkede pecannødder eller andre nødder + ekstra til drys

4 spsk hakkede sorte oliven + ekstra til drys

urteolie eller olivenolie

.

Skræl hvide asparges – skræl evt. grønne nederst på stilken.

Skær papirtynde skiver af aspargesene. Brug evt. et mandolinjern. Tag hovederne fra. Hæld kogende vand over hovederne og lad dem afkøle i vandet.

Skær 8 fileter af grapefrugten. Sørg for, at der ikke kommer hinder med.

Smag cremefraichen eller silketofuen godt til med estragon, sennep, agurker, salt og peber. Tilsæt nødder og oliven. Smag til igen. Smagene må ikke tage magten fra de sarte asparges, men samtidig skal cremen også smage af noget.

Du kan tilberede retten hertil i forvejen.

For at undgå for megen væde på tallerkenerne, anbefaler jeg, at man rører cremen og aspargesene sammen lige inden serveringen.

Fordel tataren i metalringe på fire tallerkener. Pres det godt sammen. Skær aspargeshovederne igennem og læg dem på tatarerne. Drys med hakkede nødder og oliven. Dryp med lidt urteolie eller olivenolie.

Små spiselige blomster giver retten et ekstra pift.

.

..

tip

Du kan også vælge at tilsætte tataren små nye grønne ærter og fejre sæsonens sidste ramsløg i tataren.

I så fald rører du ærterne i cremen – og du kan evt. dække tataren med blomster af ramsløg og pynte med et ærteskud.

.

Du kan udelade blomsterne og i stedet drysse med hakkede, ristede hasselnødder.

.

Share

fredag

3

juni 2022

0

KOMMENTARER

et stjerneskud på pinsens frokostbord

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, smørrebrød

.

når du ser et stjerneskud, må du ønske

Hvis det er dette stjerneskud, der er tale om, kan man dårligt ønske sig mere! Det vil pynte – og glæde – til enhver frokost.

Dette højtbelagte smørrebrød hører til en af de gamle smørrebrødsklassikere. Smørrebrødet stammer fra 1880’erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste menukort med smørrebrød, vi kender, stammer fra Restaurant Nimb.

Opskrifterne her er fra min nye bog “Grønt smørrebrød” med mere end 100 opskrifter på plantebaseret dansk smørrebrød plus mange ideer til pynt og knas, brød, “smørelse” etc.

.

..

en højt belagt servering

Ideen med at stable en masse ingredienser ovenpå hinanden på et stykke brød, er en dansk specialitet. Dansk “smorrebrod” er således verdensberømt.

Smørrebrød nydes som regel til frokost, og det spænder fra de flade madder i en madpakke til den højtbelagte luksus, som man spiser med kniv og gaffel, gerne som led i en frokost med flere slags smørrebrød. Da jeg var ung, var stjerneskud også en yndet forret.

Men så kom stjerneskuddet i “bad standing”. Det blev dårlig stil at servere dette stykke højt stablede smørrebrød. Ja, hotte kokke nægtede simpelt hen at servere det. I det hele taget har smørrebrødet været lidt i skammekrogen i mange år, men nu kommer der spændende ny-tolkninger af det gammeldags smørrebrød, ikke mindst takket være fantastiske Adam Aamann og Magnus Pettersson, som i øvrigt begge præsenterer eksempler på plante-smørrebrød i min nye bog sammen med stjernekokken Rasmus Kofoed.

.

pinsens flotteste stjerneskud

Det klassiske stjerneskud serveres på lyst, ristet brød. Man bruger to slags fiskefileter: en stegt og en dampet. Der drysses med rejer og kaviar og pyntes evt. med et par asparges . Dressingen er en thousand island dressing, se nedenfor.

I denne tolkning af smørrebrødet har jeg udeladt den dampede del. “Fuske”fileten er stegt af en skive pastinak, og pastinakken virker ikke specielt godt i en dampet udgave.

.

byg et stjerneskud

Til et stjerneskud skal du bruge en skive ristet brød, 1-2 stegte plantebaserede “fuske”fileter, faux lax, caviart (se evt. om caviart her), thousand island dressing, se nedenfor, citronskive, dild og evt. andre grønne urter.

.

faux lax

Se opskriften på faux lax her.

.

plantebaserede “fuske”fileter

Se opskrift på “fuske”fileterne her.

.

thousand island dressing

(4 personer)

1/2 dl havre creme fraiche

2 spsk plantemayo

2 spsk tomatketchup

1 tsk tomatkoncentrat

1 fed presset hvidløg

1 spsk citronsaft

2 tsk dijonsennep eller 1 tsk tabascosovs

1 tsk paprika

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. lidt plantefløde

 

Rør alle ingredienserne sammen og smag godt til med salt, peber, sukker og evt. mere citronsaft og/eller sennep.

Rør lidt plantefløde i dressingen, hvis den er for fast.

.

Share

mandag

17

maj 2021

4

KOMMENTARER

pinsefrokost? forslag til smørrebrød

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

mangler du ideer til plantebaseret smørrebrød?

Forårets helligdage kommer som smukke perler på en snor. Det giver anledning til at ses med venner og familie – og sammen nyde lækker mad. Måske en frokost med højtbelagt?

At lave lækkert pålæg til plantebaseret smørrebrød  – eller blot til madpakken – er en udfordring for mange, der i disse år skifter fra animalsk til plantebaseret mad.

Det traditionelle danske kødpålæg har vi slæbt med gennem generationer. Det sidder ikke blot fedt i vores blodårer, det er også dybt forankret i den måde, vi tænker smørrebrød på. Men nu skal der tænkes nyt. Vi bliver nødt til at glemme alt om rullepølse, spegepølse og andet skiveskåret pålæg, for blot at nævne et par af danskernes foretrukne former for pålæg. En annonce kaldte det for nogle år siden for “pålækker”. Jeg vil tilføje et stort U!

Anderledes nemt er det at lave plantebaseret leverpostej, prøv bare min “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”. Når du har testet den, er jeg næsten sikker på, at du ikke igen har lyst til at belaste dig selv med en svinelever.

Andre typer pålæg, som er nemme at forvandle til plantebaseret, er pålægssalaterne. Her er fx en hummersalat uden hummer.

Det stykke smørrebrød vil pynte på ethvert frokostbord.

.

hummerfri salat

(4-6 personer)

1 dåse palmehjerter (kan erstattes af jackfruit)

1 stilk bladselleri

1 lille æble

1 spsk finthakket rødløg + ekstra til pynt

1 dl mayo

2 spsk tomatpuré

1-2 tsk tangsennep eller dijonsennep

citronsaft

salt, friskkværnet peber

2 spsk klippet dild

2 spsk klippet purløg

2 spsk hakket kørvel

blade af hjertesalat

2 spsk caviart (tangkaviar – find forhandler på nettet)

 

Riv palmehjerterne i strimler eller skær dem i små stykker. Skær bladsellerien i tynde skiver. Skær æblet i bittesmå terninger.

Smag mayoen godt til med tomatpuré, sennep, citronsaft, salt og peber.

Rør de tre slags krydderurter i mayoen og vend fyldet i.

Læg salaten på blade af hjertesalat på fire-seks skiver rugbrød.

Pynt smørrebrødet med ringe af rødløg, flere krydderurter og caviart.

.

kartoffelmaden – en gammel klassiker

Kartoffelmaden må vinde prisen som forårets ultimative stykke smørrebrød. Findes der mon noget mere lækkert end nye, perfekt kogte, kartofler på en stykke godt rugbrød, gerne med topping af mayo og andet godt.

Denne kartoffelmad har på toppen mayo smagt let til med grov sennep, sprød tangbacon, strimler af marineret squash, skiver af radiser samt kørvel.

Her i forsommeren kan du også tilføje et par letkogte asparges, grønne eller hvide.

.

avocadomaden – en ny klassiker

Mens kartoffelmaden er en gammel kending, har vi i Danmark fået en ny darling som pålæg, nemlig avocadoen.

Ligesom med kartoffelmaden og tomatmaden kan man variere smørrebrød med avocado i det uendelige.

Dette stykke smørrebrød er smurt med et godt lag hummus med rødbede (se opskrift på rødbedehummus her) på et stykke rugbrød, herover skiver af en fast avocado og blade af salvie (du kan også bruge fx basilikum).

Jeg har yderligere drysset med et helt nyt slags krydderi til avocadomadder fra truegreens. Det lille innovative firma har netop lanceret en lang række krydderiblandinger til mange forskellige grøntsager og retter.

.

krydderier fra truegreens

.

fuskefileten skal naturligvis også med på frokostbordet

Fiskefilet med remoulade er altid en vinder på frokostbordet. Her er fileten lavet af skiver af pastinak.

Se opskriften her.

.

savner du flere opskrifter på smørrebrød?

Hvis du ønsker mere at vælge imellem, så brug søgefunktionen i spalten th. under “Kategorier”. Søg på “pålæg” eller “frokostretter”.

Og glæd dig til efteråret, når min nye bog med plantebaseret smørrebrød udkommer: “er par flade eller højtbelagt”.  Bogen rummer mere end 100 opskrifter på smørrebrød, højt og lavt belagt, bagning af brødet, fremstilling af plantebaseret smør, fedt etc., mayo og alt det der knaser, fx plantebacon, sprød grønkål, chips, marinering og meget, meget mere.

Fotoet nedenfor er fra bogen. Det viser et stykke smørrebrød med bagt selleri, marineret rød spidskål, stegte svampe og brøndkarse.

.

.

Share