Kirstenskaarup.dk

ovnbagte grøntsagerArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

4

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter og svampe m lakrids

Skrevet af , Posted in hovedretter

rødder på lakrids

 ovnbagte grøntsager m lakrids

Lakrids er IN! Jeg holder rigtig meget af lakrids, og nu findes det både i slik, konfekt, brød og “rigtig” mad. Man skal nok ikke drysse lakrids på alt, hvad man ser, men jeg synes lakridssmagen fungerer fint sammen med de lidt sødlige rodfrugter.

Hvis du synes, det er for vildt, kan lakridsen selvfølgelig udelades.

lakridspulverkejserhatte-svampe

1,5 kg rodfrugter (jeg har brugt blå kartofler, lilla, hvide og orange gulerødder, lilla, stribede og gule rødbeder)

250 g svampe, gerne portobello og kejserhatte

100 g skalotteløg

10 fed hvidløg eller flere efter smag

250 g små tomater på stilk

olivenolie

2-3 spsk lakridsrodspulver

krydderurter på stilk: timian, rosmarin etc.

12-16 falafler – hjemmelavede eller købt frosne

 

rc3b8dbeder-gule

 

Gør alle grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i tynde både eller mundrette stykker.

Skær svampene i mindre stykker eller skiver.

Skær løgene i både, og hvidløgene i to dele.

Læg rodfrugter, svampe og løg i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Hæld ca. 1/2 dl olie over og vend godt rundt. Læg tomaterne på rodfrugterne.

Drys med salt, peber og lakridspulver efter smag.

Læg stilke af den valgte krydderurt på og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag rodfrugterne ca. 30 minutter.

Læg falaflerne i fadet de sidste 10-15 minutter.

Servér gerne en salat til af hele kerner som spelt eller perlebyg, se nedenfor.

 

tip

Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, almindelige kartofler, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.

Når du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner.

ovnbagte-grc3b8ntsager

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 24 – til bords med balterne

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

 

19. juni 2012


g r ø n t  r e g n s k a b



Danmark indfører grønt bruttonationalprodukt

Fra FN’s topmøde om bæredygtighed i Rio kommer den gode nyhed, at Danmark vil indføre et mål for, hvor meget vores forbrug og vækst belaster naturen.

Vi kommer ikke ud af vores nuværende krise, før vi forstår, at økonomien skal balancere med naturen. Nu bliver naturen sidestillet, og det er et meget stort og glædeligt skridt, hvis …

Det er smukke ord. Lad os forlange, at de bliver ført ud i livet.


grønt fodaftryk

Som verdensborgere har vi alle her på kloden en bestemt “kvote” vi kan forbruge. Den har vi forlængst opbrugt i Danmark. Vi er verdens trediemest belastende land. Det betyder, at du og jeg virkelig må stramme os an, hvis vi ønsker at jorden skal være bæredygtig for ALLE.

Sandheden er, at vi ikke kan tage mere fra kloden end vi giver tilbage. Det svarer til, at vi vil hæve penge på en konto, der forlængst er tom. Kontoen ER tom. Og det er os i den rige verden, der har tømt den.

Lad os støtte regeringens tiltag og spare på bilkørsel, på flyrejser, lad os genbruge så meget som muligt, lad os vælge bæredygtige produkter, lad os tvinge producenterne til at emballere varerne mindre. Lad og ikke mindst opgive produktionen af svine- og oksekød. Produktion af kød er kolossalt belastende og uhyrligt omkostningskrævende.


lad os gøre vores egen konto op

Hvis vi alle hver især kigger på vores forbrug og ser på regnsbabet over, hvad vi selv forbruger – så kan der ske forandringer. Politikerne lægger rammerne, men vi har selv som verdensborgere et enormt ansvar.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


k e r n e  –  s u n d



vanedannende

Jo flere hele korn jeg spiser, jo mere afhængig bliver jeg. Ja, jeg har vist nærmest udviklet mig til en kornnarkoman.

Først spiste jeg hele korn som perlebyg og perlespelt, men nu har jeg kastet min kærlighed på rugkerner. De er simpelt hen super lækre i salater eller som tilbehør.


små næringsbomber

De hele korn er noget af det bedste, man kan byde sin krop. De uafskallede kerner indeholder masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og det store indhold af fibre er også værd at nævne.

Kernerne mætter skønt, og så er fuldkorn med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket er af stor betydning for vores helbred og velbefindende i det hele taget.

Hvis man spiser de hele korn sammen med fx kartofler, får man rigtig gode proteiner. Jeg har lige lavet en salat med rugkerner, nye kartofler og asparges. Den kommer på bloggen en af de nærmeste dage.

Indtil da, så prøv disse retter. Du kan bruge alle former for hele korn, prøv fx med rug- eller hvedekerner:


ovnbagt perlebyg med grøntsager


svamperet med perlebyg og sorte bønner



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juni 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l i g t  s a m s ø g r ø n t



det bugner af grønt på Samsø

Jeg er lige kommet tilbage fra min årlige grøntsagstur til Samsø. Det er fantastisk, hvad de laver af grøntsager derovre, og jeg er i fuld gang med samsøretter til ugens menu.

I dag vil jeg anbefale at bage de nye grøntsager i pergament. Jeg har valgt de grøntsager, der er flest af på Samsø: asparges, nye kartofler og gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juni 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


r y k k e r  d e t  e n d e l i g ?


mad og CO2 udledning

Fakta er, at hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden.

I går kunne man i gratisavisen “24 timer” læse, at tænketanken Concito har kigget på, hvad vores valg af fødevarer betyder for klodens helbred (og vores eget skulle jeg hilse og sige).

Man kan bl.a. se, at 1 kg svinekød udleder 24 kg CO2, mens 1 kg hummus udleder 3 kg CO2, og 1 kg æbler står for 1 kg CO2.

»Det vil utvivlsomt overraske mange, at eksempelvis det mad, vi spiser – især de voldsomme mængder kød og mejeriprodukter – faktisk er skyld i lige så meget udledning af drivhusgasser, som vi i alt udleder ved at forbruge el, køre bil og opvarme boliger,« siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.

Der er altså gigantiske gevinster på klimaområdet, hvis vi vil skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvilket også eksperterne fremhæver.

Det er sød musik i mine ører – af mange grunde. Dels vil klimaet få det bedre, hvis vi tænker os om, når vi spiser, dels vil  de mange lidende og mishandlede produktionsdyr måske gå en lysere fremtid i møde.

Hvis man ikke kan undvære kød og mejeriprodukter, er og bliver de TILBEHØR. Spis dem som et lillebitte ekstra og vælg økologisk. Lad korn, bønner og grønt spille hovedrollen.

Hvis du har lyst til at prøve en krydret hummus og hjælpe klimaet, dig selv og dyrene, så klik på billedet nedenfor.


spicy hummus




____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juni 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 


p å  b e s ø g  h o s  r u g – b r ø d r e n e

  

i  E s t l a n d




Lyse nætter, duftende syrener og vajende birketræer – det er estisk sommer.



til bords med naboerne i Baltikum

Jeg har et projekt i gang: jeg vil lære de tre broderfolk i de baltiske lande at kende.

Sidste år gik turen til Letland. I år har jeg netop været i Estland. Som danskere har vi et helt særlig forhold til Estland, for det var her, Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen. 

Både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag var der – og nu har jeg så også kigget forbi. For mit vedkommende i et noget mere fredeligt ærinde. Jeg ville som sædvanlig stikke næsen i gryderne, og det blev et bekendtskab med et enkelt, renfærdigt køkken med sunde råvarer.

Estland er et lille land, men dog en smule større end Danmark. Til gengæld er der under 1,5 millioner indbyggere, så der er god plads i landet, der med uendelige birkeskove, glitrende søer og smukke træhuse minder om naboen, Finland.


hansestaden Tallinn

Indenfor bymuren i Tallinn snor de smalle brostensbelagte gader sig mellem gamle smukke borgerhuse. De mange kirkespir stræber mod himlen og er med til at tegne den smukke middelalderby.

Vi har handlet med den gamle hansestad i århundreder, også efter at Valdemar Atterdag solgte landet til tyske riddere i 1346. 


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


et ungt demokrati på vej

Estland har, ligesom de to andre baltiske lande, fristet en hård skæbne i hundredvis af år. Det er hovedsagelig russerne, der har sat dagsordenen, og selv om Estland brød med åget i 1991 og blev medlem af EU i 2004, mærker man tydeligt den russiske tilstedeværelse. Der bor et stort antal russere i landet, og russisk høres overalt. Den smukke russiske kirke vidner også om det store mindretal.

Den russiske undertrykkelse har medført stor fattigdom, men esterne er godt på vej. 


det daglige (rug)brød 

I Estland tager man brød alvorligt. Og det skal helst være rugbrød. Den kulinariske påvirkning fra Rusland er umiskendelig, så man genkender de russiske retter med svampe, rødbeder og kartofler. Og så rugbrødet! Rugbrødet er hele fundamentet i esternes kost – og tak og lov for det. 

Jo enklere køkken, desto sundere befolkning.

Du kan finde opskrift på estisk rugbrød i Brødbanken.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________


slå ikke større brød op …




Estiske kvinder på bagekursus i 1940’erne.



På det russiske marked i Tallinn sælges mange slags rugbrød. Af størrelsen ses, at rugbrød er noget man tager alvorligt i Estland!


____________________________________________________________________________________________________________________________________


på markedet

Grøntsagsmarkedet fortæller om et land med enkle madvaner. Her hersker kartofler, hvidkål, rødbeder, dild og hvidløg.

Det skal man ikke være ked af. Det kan der komme meget god mad ud af.




________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder er klassikeren …




… en del af dem er havnet i ugens suppe

brug de små nye rødbeder med top …



… de grønne toppe skal bruges i salaten



på suppebar

I Tallinn fandt jeg en dejlig suppebuffet. Her kunne man – ligesom ved en salatbuffet – vælge mellem mange supper og tilbehør af rugbrød – naturligvis!

Der var varme og kolde supper med grøntsager, med nudler, med rødbeder – og endog en dessertsuppe med jordbær. Her kom masser af folk og spiste frokost. Jeg ønsker mig en suppebuffet i Danmark.

Ugens rødbedesuppe var en af supperne på suppebuffeten.

I Danmark er vi desværre ikke store suppespisere. Det er ærgerligt, for suppe er lynhurtig mad at lave, og så kan en suppe tilberedes på 1001 forskellige måder.


syltet, tørret og henkogt



Ligesom før i tiden i Danmark samler man forråd i form af tørrede svampe, tørrede æbler og pærer, syltede agurker, tomater og rødbeder, surkål etc.

Alt bliver arrangeret smukt på hylder med fint udklippet papir.

Billedet ovenfor er fra Frilandsmuseet i udkanten af Tallinn.

Men også i butikkerne finder man de syltede ting. I dag er det ikke alle kvinder, der har tid til de gamle dyder. Billedet nedenfor er fra det russiske marked i Tallinn.



________________________________________________________________________________________________________________________________________



______________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


____________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesuppe fra Tallinn




Der findes næppe en enklere suppe end denne rødbedesuppe med skyr, rødbeder og dild.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesalat fra Estland


Syltning bruges meget i Estland. Her er rødbederne blot kogt op med eddike og sukker, så de stadig er delvis rå og bevarer deres sprødhed.

Klik på billedet, så får du opskriften.



It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 44, Niels Hausgaard og dyrene

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. november 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.



Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e  5  s m a g s n u a n c e r




umami er prikken over i’et

Når man laver  mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.

Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.

Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.

Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.



Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.

Se mere her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/mad-vin/734-umami.html


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. november 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  s u n d h e d s f o r u m



vegetarnettet

hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.

Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.

Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


G M O  e r  i k k e  l ø s n i n g e n



GMO-planter fjerner ikke sulten i verden

Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.

Vi er meget langt fra det ønskemål.


økologi mere effektiv

Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP  blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.

Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og  jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.


producenterne af GMO scorer kassen

De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.

Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


å r e t s  s i d s t e  k a n t a r e l l e r 



nyd sæsonens sidste kantareller

Nu lakker det mod enden med de lækre kantareller.

Hvis du finder en lille portion i skoven i dag, kan de passende finde anvendelse i en lun salat sammen med broccolio og tranebær.


salat med broccoli, kantareller og tranebær


Klik på billedet, så får du opskriften.


et lille efterårsmaleri

Hvis du har både broccoli og kantareller til overs, kan du jo også lave dette lille efterårsmaleri:


“livets træ”


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b e h a g e l i g  r o d b e h a n d l i n g


rodfrugter i ovnen

Alle slags rodfrugter kan bages i ovnen.

Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.

Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.



Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g l a d  i  k n o l d e n



tilbage til rødderne

Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?

Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.


ovnbagte rodfrugter

er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.

I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.

Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med striber og ny farve











________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De nye stribede rødbeder fås flere og flere steder og er sjove at komme i blandingen.

Allerbedst bevarer de dog deres smukke farver rå, og derfor findes de stribede rødbeder også i ugens salat med perlebyg.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

variationer af ovnbagte grøntsager:


Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager med svampepostej

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament


På billedet er det forårsgrøntsager, der er blevet bagt i pergament, men du kan sagtens skifte dem ud med de grovere knolde og rødder

Klik på billedet, så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med bolsjerødbeder, valnødder og sennepsdressing

Salater med perlebyg eller perlespelt er i høj kurs. Her er en dejlig mættende efterårssalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share