Lakrids er IN! Jeg holder rigtig meget af lakrids, og nu findes det både i slik, konfekt, brød og “rigtig” mad. Man skal nok ikke drysse lakrids på alt, hvad man ser, men jeg synes lakridssmagen fungerer fint sammen med de lidt sødlige rodfrugter.
Hvis du synes, det er for vildt, kan lakridsen selvfølgelig udelades.
1,5 kg rodfrugter (jeg har brugt blå kartofler, lilla, hvide og orange gulerødder, lilla, stribede og gule rødbeder)
250 g svampe, gerne portobello og kejserhatte
100 g skalotteløg
10 fed hvidløg eller flere efter smag
250 g små tomater på stilk
olivenolie
2-3 spsk lakridsrodspulver
krydderurter på stilk: timian, rosmarin etc.
12-16 falafler – hjemmelavede eller købt frosne
Gør alle grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i tynde både eller mundrette stykker.
Skær svampene i mindre stykker eller skiver.
Skær løgene i både, og hvidløgene i to dele.
Læg rodfrugter, svampe og løg i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Hæld ca. 1/2 dl olie over og vend godt rundt. Læg tomaterne på rodfrugterne.
Drys med salt, peber og lakridspulver efter smag.
Læg stilke af den valgte krydderurt på og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.
Bag rodfrugterne ca. 30 minutter.
Læg falaflerne i fadet de sidste 10-15 minutter.
Servér gerne en salat til af hele kerner som spelt eller perlebyg, se nedenfor.
tip
Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, almindelige kartofler, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.
Når du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner.
Fra FN’s topmøde om bæredygtighed i Rio kommer den gode nyhed, at Danmark vil indføre et mål for, hvor meget vores forbrug og vækst belaster naturen.
Vi kommer ikke ud af vores nuværende krise, før vi forstår, at økonomien skal balancere med naturen. Nu bliver naturen sidestillet, og det er et meget stort og glædeligt skridt, hvis …
Det er smukke ord. Lad os forlange, at de bliver ført ud i livet.
grønt fodaftryk
Som verdensborgere har vi alle her på kloden en bestemt “kvote” vi kan forbruge. Den har vi forlængst opbrugt i Danmark. Vi er verdens trediemest belastende land. Det betyder, at du og jeg virkelig må stramme os an, hvis vi ønsker at jorden skal være bæredygtig for ALLE.
Sandheden er, at vi ikke kan tage mere fra kloden end vi giver tilbage. Det svarer til, at vi vil hæve penge på en konto, der forlængst er tom. Kontoen ER tom. Og det er os i den rige verden, der har tømt den.
Lad os støtte regeringens tiltag og spare på bilkørsel, på flyrejser, lad os genbruge så meget som muligt, lad os vælge bæredygtige produkter, lad os tvinge producenterne til at emballere varerne mindre. Lad og ikke mindst opgive produktionen af svine- og oksekød. Produktion af kød er kolossalt belastende og uhyrligt omkostningskrævende.
lad os gøre vores egen konto op
Hvis vi alle hver især kigger på vores forbrug og ser på regnsbabet over, hvad vi selv forbruger – så kan der ske forandringer. Politikerne lægger rammerne, men vi har selv som verdensborgere et enormt ansvar.
Jo flere hele korn jeg spiser, jo mere afhængig bliver jeg. Ja, jeg har vist nærmest udviklet mig til en kornnarkoman.
Først spiste jeg hele korn som perlebyg og perlespelt, men nu har jeg kastet min kærlighed på rugkerner. De er simpelt hen super lækre i salater eller som tilbehør.
små næringsbomber
De hele korn er noget af det bedste, man kan byde sin krop. De uafskallede kerner indeholder masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og det store indhold af fibre er også værd at nævne.
Kernerne mætter skønt, og så er fuldkorn med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket er af stor betydning for vores helbred og velbefindende i det hele taget.
Hvis man spiser de hele korn sammen med fx kartofler, får man rigtig gode proteiner. Jeg har lige lavet en salat med rugkerner, nye kartofler og asparges. Den kommer på bloggen en af de nærmeste dage.
Indtil da, så prøv disse retter. Du kan bruge alle former for hele korn, prøv fx med rug- eller hvedekerner:
Jeg er lige kommet tilbage fra min årlige grøntsagstur til Samsø. Det er fantastisk, hvad de laver af grøntsager derovre, og jeg er i fuld gang med samsøretter til ugens menu.
I dag vil jeg anbefale at bage de nye grøntsager i pergament. Jeg har valgt de grøntsager, der er flest af på Samsø: asparges, nye kartofler og gulerødder.
Fakta er, at hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden.
I går kunne man i gratisavisen“24 timer” læse, at tænketanken Concito har kigget på, hvad vores valg af fødevarer betyder for klodens helbred (og vores eget skulle jeg hilse og sige).
Man kan bl.a. se, at 1 kg svinekød udleder 24 kg CO2, mens 1 kg hummus udleder 3 kg CO2, og 1 kg æbler står for 1 kg CO2.
»Det vil utvivlsomt overraske mange, at eksempelvis det mad, vi spiser – især de voldsomme mængder kød og mejeriprodukter – faktisk er skyld i lige så meget udledning af drivhusgasser, som vi i alt udleder ved at forbruge el, køre bil og opvarme boliger,« siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.
Der er altså gigantiske gevinster på klimaområdet, hvis vi vil skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvilket også eksperterne fremhæver.
Det er sød musik i mine ører – af mange grunde. Dels vil klimaet få det bedre, hvis vi tænker os om, når vi spiser, dels vil de mange lidende og mishandlede produktionsdyr måske gå en lysere fremtid i møde.
Hvis man ikke kan undvære kød og mejeriprodukter, er og bliver de TILBEHØR. Spis dem som et lillebitte ekstra og vælg økologisk. Lad korn, bønner og grønt spille hovedrollen.
Hvis du har lyst til at prøve en krydret hummus og hjælpe klimaet, dig selv og dyrene, så klik på billedet nedenfor.
Lyse nætter, duftende syrener og vajende birketræer – det er estisk sommer.
til bords med naboerne i Baltikum
Jeg har et projekt i gang: jeg vil lære de tre broderfolk i de baltiske lande at kende.
Sidste år gik turen til Letland. I år har jeg netop været i Estland. Som danskere har vi et helt særlig forhold til Estland, for det var her, Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen.
Både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag var der – og nu har jeg så også kigget forbi. For mit vedkommende i et noget mere fredeligt ærinde. Jeg ville som sædvanlig stikke næsen i gryderne, og det blev et bekendtskab med et enkelt, renfærdigt køkken med sunde råvarer.
Estland er et lille land, men dog en smule større end Danmark. Til gengæld er der under 1,5 millioner indbyggere, så der er god plads i landet, der med uendelige birkeskove, glitrende søer og smukke træhuse minder om naboen, Finland.
hansestaden Tallinn
Indenfor bymuren i Tallinn snor de smalle brostensbelagte gader sig mellem gamle smukke borgerhuse. De mange kirkespir stræber mod himlen og er med til at tegne den smukke middelalderby.
Vi har handlet med den gamle hansestad i århundreder, også efter at Valdemar Atterdag solgte landet til tyske riddere i 1346.
Estland har, ligesom de to andre baltiske lande, fristet en hård skæbne i hundredvis af år. Det er hovedsagelig russerne, der har sat dagsordenen, og selv om Estland brød med åget i 1991 og blev medlem af EU i 2004, mærker man tydeligt den russiske tilstedeværelse. Der bor et stort antal russere i landet, og russisk høres overalt. Den smukke russiske kirke vidner også om det store mindretal.
Den russiske undertrykkelse har medført stor fattigdom, men esterne er godt på vej.
det daglige (rug)brød
I Estland tager man brød alvorligt. Og det skal helst være rugbrød. Den kulinariske påvirkning fra Rusland er umiskendelig, så man genkender de russiske retter med svampe, rødbeder og kartofler. Og så rugbrødet! Rugbrødet er hele fundamentet i esternes kost – og tak og lov for det.
Jo enklere køkken, desto sundere befolkning.
Du kan finde opskrift på estisk rugbrød i Brødbanken.
I Tallinn fandt jeg en dejlig suppebuffet. Her kunne man – ligesom ved en salatbuffet – vælge mellem mange supper og tilbehør af rugbrød – naturligvis!
Der var varme og kolde supper med grøntsager, med nudler, med rødbeder – og endog en dessertsuppe med jordbær. Her kom masser af folk og spiste frokost. Jeg ønsker mig en suppebuffet i Danmark.
Ugens rødbedesuppe var en af supperne på suppebuffeten.
I Danmark er vi desværre ikke store suppespisere. Det er ærgerligt, for suppe er lynhurtig mad at lave, og så kan en suppe tilberedes på 1001 forskellige måder.
syltet, tørret og henkogt
Ligesom før i tiden i Danmark samler man forråd i form af tørrede svampe, tørrede æbler og pærer, syltede agurker, tomater og rødbeder, surkål etc.
Alt bliver arrangeret smukt på hylder med fint udklippet papir.
Billedet ovenfor er fra Frilandsmuseet i udkanten af Tallinn.
Men også i butikkerne finder man de syltede ting. I dag er det ikke alle kvinder, der har tid til de gamle dyder. Billedet nedenfor er fra det russiske marked i Tallinn.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.
Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.
Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.
Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.
Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!
Når man laver mad, er det værd at tænke på de fem forskellige smagsnuancer: sød, sur, salt, bitter – og den femte smag, umami.
Vi er vant til at tænke på de fire første smagsnuancer, især salt og sødt, men faktisk er det umami, der kan få hele orkestret til at spille.
Umami kaldes også den femte smag og findes især i produkter som tamari (soja), tang, svampe og parmesanost.
Det er meget vigtigt for mæthedsfølelsen og i det hele taget glæden ved maden – dét at føle sig mæt og tilfreds uden at forspise sig – at smagsnuancerne harmonerer. Nu skal det jo ikke være nogen større videnskab at lave mad, og jeg synes man kommer langt med salt, sukker, tamari og ikke mindst citronsaft, som næsten kan redde enhver ret.
Illustrationen er fra bogen “Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (Nyt Nordisk Forlag). Her kan man læse meget mere om smagsnuancerne og hvordan man lokker dem frem.
hedder et nyt site, hvor du kan møde folk, der er engagerede i sundhed og optagede af, hvad det er, vi putter i munden. Her kan du møde både vegetarer, veganere og raw food-spisere, og trænger du til nye opskrifter, vil du også kunne få ideer på sitet.
Du kan også finde sammen med andre i madklubber eller melde dig til bogklubben. Der er desuden debat, musik, billeder og videoer.
Det er et flot initiativ, som jeg ønsker held og lykke. Alt hvad der kan fremme forståelsen for dejlig grøn mad, dyrevelfærd og klima har vi mere brug for end nogen sinde.
Da GMO-planter blev introduceret for 16 år siden, var argumentet, at det ville afskaffe sult i verden.
Vi er meget langt fra det ønskemål.
økologi mere effektiv
Et studie i Østafrika, foretaget af FN´s miljøprogram UNEP blandt 1,6 millioner småbønder, har vist, at 9 ud af 10 får et bedre udbytte ved at dyrke økologisk. Og her er ingen udgifter til dyre GMO-produkter og kunstgødning.
Hertil kommer naturligvis de helt åbenlyse fordele, at jorden beholder sin frugtbarhed, man udsættes ikke for den voldsomme giftsprøjtning, og jorden holder bedre på vandet, og klarer sig derfor bedre under ekstreme klimaforhold.
producenterne af GMO scorer kassen
De eneste, der får noget ud af GMO er de megastore producenter.
Bønderne er stavnsbundne til producenterne, for ganske vist er sæden ikke så dyr – det er til gengæld de enorme giftmængder, der skal sprøjtes med. Og hvor køber man så dem? Hos producenten af sæden selvfølgelig!
Ovnbagning er en god form for tilberedning, fordi man kan nøjes med et par skefulde olie til at dryppe på grøntsagerne. Det betyder, at det bliver et kalorielet måltid, hvor grøntsagerne samtidig har bevaret mange af deres næringsstoffer.
Man kan bage en eller flere rodfrugter ad gangen. Prøv fx disse pastinakker.
Er sådan en pose nyoptrukne eller nyopgravede rodfrugter ikke bare noget af det smukkeste, man kan forestille sig?
Jeg bliver helt høj, når jeg får sådan en guldskat i hænderne. Uhmmm, masser af velsmag og gode næringsstoffer på en efterårsaften. Måske med en bønnefrikadelle eller en paté til.
ovnbagte rodfrugter
er blandt danskernes foretrukne efterårsretter. Det kan jeg godt forstå. Det er en superhurtig ret at tilberede, og den smager fantastisk godt.
I denne uge har jeg lavet en variation af de ovnbagte grøntsager, hvor de tilberedes med et “låg” af mandler.
Man kan vælge alle slags rodfrugter, fx kartofler, rødbeder, pastinak, persillerod, jordskokker mv.
Når rodfrugterne serveres med et låg af mandler og den proteinrige sojafløde, er det et måltid i sig selv, men derfor kan man jo godt servere en salat til, gerne med fuldkorn.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
