Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

østershatteArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

vietnamesiske pandekager med svampefyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

vietnamesiske pandekager med svampefyld

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

pandekager:

1 lille dåse tyk kokosmælk (l,65 dl)

60-70 g rismel

30 g hvedemel

1 tsk salt

2 tsk gurkemeje

evt. 1 æg

 

svampefyld:

4 forårsløg

4 fed hvidløg

½-1 chili

4 spsk olivenolie

250 g blandede svampe (champignon, stråsvampe, shiitake og/eller østershatte, evt. vilde svampe)

2 spsk citronsaft

200 g broccoli

100 g bønnespirer

1 bdt koriander

1 bdt purløg

 

Pisk alle ingredienserne sammen til pandekagedejen. Du kan evt. udelade ægget. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes 3-4 spsk vand, måske lidt mere rismel. Dejen skal være ret tynd.

Bag 6-8 pandekager med en diameter på ca. 15 cm af dejen. Hold pandekagerne varme – eller varm dem op i ovnen, hvis du har bagt dem i forvejen.

Lav fyldet: snit forårsløg og hvidløg. Hak chilien fint (fjern kernerne).

Skær svampene i kvarte eller i strimler. Del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Hæld kogende vand over bønnespirerne. Der har været tilfælde af salmonella i bønnespirer. Derfor er det klogt at komme dem i kogende vand et øjeblik.

Varm olien op og svits løg og chili et par minutter. Tilsæt svampene og citronsaften og svits svampene ved rask varme et par minutter.

Tilsæt broccolien og svits endnu et minut.

Vend bønnespirerne i grøntsagerne og lad det hele blive varmt.

Snit koriander og purløg og vend dem i fyldet. Smag godt til med salt og peber.

Fold pandekagerne sammen om fyldet. Servér overskydende fyld i en skål for sig.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganerret, veganeropskrift, kødfri ret

Share

søndag

14

juli 2013

0

KOMMENTARER

svampecreme

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

svampecreme

creme med karljohan

en lille håndfuld tørrede karl johansvampe

50 g løg 

2 fed hvidløg (brug en stor håndfuld snittede ramsløg i stedet i sæsonen)

250 g svampe: rørhatte, bøgehatte, østershatte, champignon – eller hvad du har)

2 spsk olivenolie

1 spsk balsamico

½ dl mandler

1 spsk ristet sesamolie

limesaft

tamari

 

Læg svampene i blød et par timer.

Hak løg og hvidløg (eller ramsløg) samt udblødte og friske svampe.

Svits alle ingredienserne i olie ved rask varme. Tilsæt balsamicoen og lad den koge ind. Drys med lidt salt og peber og fjern pande fra armen.

Purér svampene, fx med en stavblender. Hak mandlerne fint, kør dem fx gennem en persillehakker. Rør dem godt sammen med svampecremen og smag til med sesamolie, lidt limesaft samt tamari.

 

tip

Den ristede sesamolie giver en let røget smag. Hvis du ikke bryder dig om den, så udelad olien.


Share

torsdag

20

juni 2013

2

KOMMENTARER

grillet selleri med svampe

Skrevet af , Posted in festmad

plantebaseret festmad

Grillet selleri med svampe er dejlig gæstemad, som kan forberedes i god tid, før gæsterne kommer.

 

25 g tørrede svampe, gerne Karl Johan

1 stor selleri

olivenolie

citronsaft

50 g løg

2 fed hvidløg

200 g østershatte

300 g champignon

bredbladet persille

.

Læg de tørrede svampe i blød en times tid.

Skær sellerien i 16 tynde skiver. Skiverne skal helst være i ét stykke, ca. 3 mm tykke. Skær skrællen af skiverne.

Pensl skiverne med en blanding af olie og citronsaft og læg dem på en bageplade.

Grill skiverne, til de er gyldne på begge sider.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 4 spsk olie et par minutter.

Skær østershattene i strimler og champignonerne i skiver. Kom dem på panden sammen med 1 spsk citronsaft og steg dem ved god varme. Smag til med salt og peber.

Retten kan forberedes hertil, dagen før den skal serveres.

Inden serveringen varmes selleriskiver og svampe i ovnen. Læg skiverne sammen fire og fire med svampene imellem.

Servér  sellerianretningen portionsvis og drys med persille. Læg gerne en sovs udenom.

.

sovs

Du kan servere en safransovs til (svits et hakket skalotteløg i lidt smør, hæld 2 dl piskefløde eller sojamælk og 1 spsk citronsaft i gryden og lad det tykne lidt. Stød et nip safrantråde med lidt salt i en morter, hæld kogende vand på og kom det i sovsen. Lad den simre lidt.

Eller blend en sovs af persille, olie, lidt fløde og tamari og dryp den uden om sellerien.

Fløde smagt til med trøffelolie er også en god mulighed.

 

Share