Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

østershatteArkiv

tirsdag

3

februar 2015

0

KOMMENTARER

spicy svampe- og spidskålssalat fra Laos

Skrevet af , Posted in salater

 

5. februar 2015

image

Solnedgang ved Mekong i sydlige Laos


 

2. Februar 2015

en lækker salat fra Indokina

imageDet fantastiske ved den østasiatiske mad er den store smagsrigdom og stort set manglen på fedtstoffer. Det er virkelig slankemad – også fordi chili sætter forbrændingen i vejret, og de mange smagsnuancer bevirker, at man hurtigt føler sig mæt og glad.

Denne salat stammer fra kokkeskolen i Villa Lao i Vang Vien ligesom salaten med agurk og gulerod nedenfor.

Der bruges ristet ris i salaten. Det kan man udelade. Også bananblomst må vi undvære i Danmark, men spidskål er en rigtig god erstatning.

spicy svampe- og spidskålssalat

300 g svampe (champignon, østershatte, portobellosvampe, kejserhatte etc.)

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

1 limefrugt

chili efter smag

50 g ris (kan udelades)

1/2 spidskålshoved

2 forårsløg

1 bdt koriander

1 bdt mynte

evt. vegetarisk fiskesovs

 

Skær svampene i skiver og hak løgene. Svits begge dele i olien ved rask varme.

Tilsæt limesaft og chili efter smag.

I Laos rister man ris og maler den til mel. Dette kan udelades, men hvis du vil have den originale salat, så rist risene på en tør pande til de er gyldne og dufter. De må ikke brænde på. Mal risene så fint som muligt, f.eks. i en kaffemølle.

image

Snit spidskålen så fint som muligt og læg den i saltvand en halv times tid. Afdryp kålen.

 

image

I Laos bruger man bananblomst til salaten. Den vil være svær at finde i Danmark, så kokken Pra Souk anbefaler spidskål i stedet.

Brug hænderne og bland den malede ris så godt ind i svampene som muligt.

Tilsæt spidskålen, limesaft, sukker, salt og evt. vegetarisk fiskesovs.

Snit forårsløgene og krydderurterne og bland det grønne i salaten.

Smag godt til og du har en herlig laotisk salat.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

24

januar 2015

0

KOMMENTARER

svitsede cashewnødder med svampe

Skrevet af , Posted in småretter

en lynhurtig ret med svampe og nødder

image

svitsede cashewnødder med svampe

4 tørrede shiitakesvampe

100 g cashewnødder

kokosolie

2 forårsløg

2 røde chili

100 g østershatte

1 dåse stråsvampe (ca. 200 g), evt, strimlede kejserhatte

ca. 1 tsk råsukker

2 spsk lys sojasovs

1 mild rød chili

 

Læg shiitakesvampene i blød et par timer.

Rist cashewnødderne gyldne i et par spsk olie i wokken. Tag dem op.

Snit forårsløgene og chilierne fint (fjern kernerne). Skær østershattene og de udblødte shiitakesvampe i tynde strimler (fjern stokkene fra shiitakesvampene).

Varm wokken op igen og tilsæt et par spsk olie. Kom løgene (gem evt. lidt til pynt) og chilierne i og steg dem et øjeblik. Tilsæt østershattene, shiitakesvampene og de afdryppede stråsvampe. Læg låg på wokken og lad svampene stege et par minutter. Vend rundt i dem.

Kom sukker og soja i wokken og tilsæt cashewnødderne. Smag til og varm det hele igennem. Servér straks nødde/svamperetten på en bund og kogte ris eller risnudler. Snit den milde chili fint og drys den på, evt. sammen med overskydende forårsløg.

Spis retten sammen med en eller to andre småretter.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

januar 2015

4

KOMMENTARER

thailandsk kokossuppe m svampe

Skrevet af , Posted in supper

min yndlingssuppe – kokossuppe med svampe

her er en af Thailands mest velsmagende supper

image

For at være sikker på at få den helt klassiske kokossuppe med svampe er jeg gået på “rigtig”, indendørs restaurant.

Spidskålen snittes og kokosblandingen snurrer på komfuret, mens jeg får lov at kigge med.

 

den med rette stolte kok er klar med suppenimage

 

suppen smager skønt syrligt-kokosmildt

image

Sammensætningen af smagsindtryk i denne suppe er simpelt hen genial. Det er en suppe, der meget nemt kan blive vanedannende – og så er den vidunderlig nem og hurtig at tilberede.

 

thailandsk kokossuppe med svampe

1 dl tørrede stråsvampe (eller en lille dåse) – kan erstattes af andre svampe

1 stilk citrongræs  

4 fed hvidløg

2-3 korianderrødder (kan evt. udelades)

100 g løg      

4 sorte peberkorn  

4 skiver galangarod eller ingefær

ca. 3 dl kokosmælk

2 tsk råsukker    

3 kaffirlimeblade

100 g østershatte eller andre svampe

1/2 lille blomkålshoved  

1/2 lille spidskål

ca. 5 dl grøntsagsbouillon

limesaft efter smag

frisk koriander

evt. 1 forårsløg

 

Udblød stråsvampene en times tid – eller afdryp svampe fra dåse.

Hak det nederste bløde af citrongræsset (gem det øverste) samt hvidløgene, korianderrødderne og skalotteløgene. Knus det hele til en pasta i en morter. Knus også de sorte peberkorn eller brug peberkværnen. Stød peberen med i pastaen.

Skær galangeroden i skiver.

Bring 1 1/2 dl kokosmælk i kog. Kom den stødte pasta og de udblødte svampe samt galangeroden i mælken sammen med de øverste seje stykker af citrongræsset skåret i mindre stykker og kaffirlimebladene. Kog kokosmælken ind til ca. det halve.

Tilsæt resten af kokosmælken, sukker og strimlede østershatte. Del blomkålen i små buketter og snit spidskålen. kom de to slags kål i gryden og hæld bouillonen ved. Lad suppen simre under låg 5 minutter.

Tilsæt 2-3 spsk limesaft og smag til med salt, peber, sukker og evt. mere limesaft.

Servér suppen drysset med hakket koriander og evt. fintsnittet forårsløg.

Giv gerne ris til suppen. Her er det hvide ris. Brune ris eller råris, som jeg kalder dem, er langt bedre og meget mere næringsrige.

 

image

tip

Der kan være forskellige grøntsager i suppen. Du kan fx tilsætte skiver af gulerødder, halve babymajs etc.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share