Misosuppe er en klassisk japansk suppe, som er lavet på få minutter. Den er stort set fedtfri og meget kalorielet. Og så er den supersund og opkvikkende.
Det skyldes misopastaen, som består af langtidsgærede korn eller bønner. Det kan fx være byg, ris, sojabønner eller boghvede. Miso indeholder mellem 5,5-13% salt og skal derfor nydes med måde.
I Østen anses miso for lidt af et vidundermiddel. Det er da også både proteinrigt og vitamin- og mineralrigt. Miso indeholder desuden lecitin og linolsyre, som menes at forebygge forhøjet kolesterol i blodet. Og så er det mælkesyregærede produkt rigtig gavnligt for tarmfloraen.
Miso røres ud i vand, der netop har kogt. Men misopastaen må ikke koge, da der derved ødelægges værdifulde enzymer.
Man kan nøjes med blot at røre misoen ud i det varme vand og drikke suppen på samme måde som en kop opkvikkende te. Men vil du spise den som suppe, så kom fx forårsløg i suppen samt evt. også tofu. Begge dele er basis i japanske misosupper.
Miso kan også bruges i salatdressinger. Især den lyse miso (forrest på billedet ovenfor) er velegnet til det formål.
Miso findes nemmest i helsekostbutikker
misosuppe
ca. 1 l vand
evt. 1 plade tynde risnudler (kan udelades)
4 forårsløg
3-4 spsk misopasta
evt. 100 g tofu (kan udelades)
tamari
top af bladselleri
Bring vandet i kog med risnudlerne. Kog dem 6-8 minutter, eller til nudlerne er bløde. Snit forårsløgene fint og rør dem i suppen.
Tag gryden af varmen og rør misoen ud i vandet. Sørg for, at det bliver helt opløst.
Hvis du bruger tofu, så skær den i små terninger og kom dem i suppen.
Smag til med tamari og/eller mere miso.
Servér suppen straks drysset med lidt top af bladselleri.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.
Sådan lød opfordringen for 40 år siden. Men a propos de små sultslukkere jeg skrev om i går, vil jeg som opkvikker i løbet af eftermiddagen foreslå en dejlig kop misosuppe.
Miso er en pasta af fermenterede sojabønner og fx byg eller boghvede. Det er et fantastisk næringsrigt produkt, der giver ny energi. En rigtig booster!
Miso bruges i dressinger, som smagsgiver – eller den spises som misosuppe. Misosuppe serveres ofte som første ret sammen med sushi.
Rør en tsk misopasta ud i kogende vand (misoen må ikke koge), og tilsæt evt. små terninger af tofu og klippet forårsløg eller purløg.
Hen på eftermiddagen eller inden aftensmaden, kan maven være så tom, at man lige må have en lille hapser. Det nemme valg er et stykke chokolade eller en lille kage. Det tager mere energi end det giver.
Rå grøntsagsstave er derimod en god og vitamin-potent løsning, der giver ny energi.
Skær gulerødder, bladselleri og agurker i stave og lav et par gode dips med masser af næringsstoffer og skøn smag.
Dippene kan holde sig nogle dage i køleskabet – og svampecremen er også fin som smørepålæg på brød.
Randers Kommune anbefaler, at man indfører en kødfri dag om ugen – og er så venlige at linke til kødfrifredag.
Tak for det!
Jeg håber, at mange kommuner vil følge det gode eksempel. Det ville være oplagt at indføre en eller to kødfrie dage i fx vuggestuer og børnehaver – men også på hospitalerne ville alle nyde godt af den sunde og lækre grøntsagsmad.
Når man ved, hvor vidunderligt den grønne mad smager, og hvor enorm betydning vore madvalg har for dyrene, klimaet og naturen er det om at tage skeen i den anden hånd – nu!
Samtidig ville kommunernes trængte budgetter få ikke så lidt luft.
Randers Kommune viser, hvad der udledes af CO2 i forbindelse med indtagelse af kød:
1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
1 kg svinekød udleder 3,6 kg
1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2
høns kan vise medfølelse
Du kan læse om tiltaget i Randers Kommune og mange andre interessante nyheder fra den grønne front i Dansk Vegetarforenings seneste nyhedsbrev.
Bl.a. kan nævnes en ny undersøgelse, der viser, at høns kan vise medfølelse.
Vi slagter årligt i Danmark 120 millioner kyllinger.
Jeg går og tænker på, hvor mange ressourcer vi kunne spare, og hvor meget forurening vi kunne undgå, hvis vi i Danmark spiste lidt mere som inderne.
Dels er omkring en halv milliard indere vegetarer, dels har de indiske kødspiserne ingen tradition for at spise MEGET kød. Det skal vi i Vesten være glade for – for ville den halve milliard moderate kødspisere i Indien pludselig have de 140 kg kød om året, som vi spiser i Danmark, ville kloden blive sendt til tælling. Men det er den jo i grunden allerede.
Et helt klassisk indisk måltid er en thali. En thali er en bakke med en-to forskellige curryretter med bønner, en linsesuppe, en chutney, måske lidt friske grøntsager samt ris og forskelligt brød som parata og chapati.
en klassisk thali
En thali kan se sådan ud:
Dette udvalg af små delikate retter dækker alle næringsbehov. Det er lækkert, det er meget billigt – og det er bæredygtigt.
grøntsager udvælges med stor omhyggelighed
På de mange udendørs markeder vendes og drejes grøntsagerne og krydderurterne, før de ryger ned i den medbragte indkøbspose.
Selv om man ikke har mange penge, vil man have kvalitet.
Mulligatawnysuppe er ikke rigtig indisk, selv om den smager sådan. Suppen er opfundet af englænderne, og var en elsket ret, da de endnu regerede i Indien.
Det er i øvrigt mulligatawny der serveres i filmen 90års fødselsdagen.
. tilbage til rødderne – de orange vitaminstænger Guleroden er en af vores mest almindelige grøntsager. Ikke desto mindre er den lidt overset i madlavningen. […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
