Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

madspild årligtArkiv

fredag

13

maj 2022

2

KOMMENTARER

lider du af lommesmerter? så læs med her

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

brug wokken – så sparer du både tid og penge

Der var engang – det var tilbage i 1990’erne – hvor den asiatiske gryde med den buede bund, wokken, var umådeligt populær. Det var der mange gode grunde til. Og de grunde er i dag mere aktuelle end nogen sinde.

Priserne stiger – nærmest time for time – og det kan være svært at få enderne til at nå sammen. Så …

.

… gå hjem og wok

Når du tilbereder mad i en wok, sparer du dels tid, dels energi, både din egen og den energi, der kommer fra dit komfur.

Wokken er udviklet i det fjerne Østen, hvor der altid har været mangel på træ som brændstof til madlavningen. Derfor har især kineserne udviklet retter, der kan tilberedes på få minutter i en wok.

Fotoet nedenfor er fra Indien, hvor wokken også bruges flittigt. Her bliver der lavet street food.

.

Asiaterne har også fundet ud af at skære grøntsagerne ud i små mundrette stykker, således at de kan tilberedes meget hurtigt i en varm wok. Samtidig bevarer de deres sprødhed. Det betyder, at mad tilberedt i en wok altid virker frisk, lækker og knasende.

Og hele herligheden: snitning og svitsning tager ikke over 20 minutter.

.

de høje priser mindsker madspild

De høje fødevarepriser kan måske omsider få os til at stoppe det enorme madspild, vi har praktiseret i mange år, hvor der har været overflod på alle hylder.

Nu bliver vi tvunget til at bruge hver eneste bid, og det er jo ikke så ringe endda. Vi danskere smider årligt 540.000 tons spiselig mad ud, svarende til mindst 8,4 milliarder kroner.

Måske virker det nemmere at smide ud end at finde på noget sjovt med resterne. Men nu tvinger omstændighederne os til at tænke alternativt. Og vi kender det vist godt alle sammen: vi får ikke rigtigt ændret dårlige vaner, før vi står med ryggen mod muren. Det gør vi så nu.

Men der er sjældent noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget!

.

lad aldrig en krise gå til spilde

Der er vist ingen, der synes, at kriser er sjove. Men de kan faktisk være en velsignelse i forklædning.

Det er mit håb, at de nuværende udfordringer vil få os til at mindske vores madspild, og få os til at spise grønt og klimavenligt. Tre valg, hvor der er mange penge at spare. Gevinsterne kommer i form af bedre helbred og større vitalitet, når de animalske, raffinerede og dyre fødevarer skiftes ud med de billigere som grøntsager, linser, kikærter, bønner, tofu etc. Økonomien får også en håndsrækning – og går du over til at lave mad i wokken, får du mere tid til dig selv. Og du kan desuden sætte flueben ved omsorgen for klimaet.

Hvor tit får man så mange gevinster på én gang?

.

vær parat til at improvisere

Mange slags mad kan laves i en wok, men vil du nyde retter fra wokkens hjemlande, bruges en del produkter, du muligvis ikke har i dit basislager. I denne wokret er fx brugt hoisinsovs, som er en let krydret, sød og salt, tyktflydende sovs, som bruges meget i wokretter i Østen.

Ingredienserne er soja, krydderier, eddike, hvidløg og krydderier. Du kan også finde hoisinsovse, hvor der er tilsat fermenterede sojabønner.

Sort bønnesovs er fermenterede bønner, der også smager sødt og salt – og har en smule bitterhed. Dén sovs tager tarmfloraen imod med taknemmelighed.

Du kan formentlig finde både hoisinsovs og bønnepasta i supermarkederne, ellers må du til en forretning, der sælger orientalske produkter.

Hvis du tror, du vil bruge wokken i fremtiden, kan det betale sig at anskaffe de to sovse. De er en slags basis i wok-køkkenet – og de rækker langt. Men du kan også sagtens udelade dem. Erstat fx med ingefær, ahornsirup og et par krydderier, du holder af.

Der er ingen grund til at stoppe, fordi du mangler en ingrediens eller to i en ret. Der findes næsten altid alternativer, og det er sjovt selv at eksperimentere. Det kan man også gøre ved at tilsætte krydderurter efter smag.

Også grøntsagerne kan varieres i det uendelige. Det samme gælder tilbehøret, som kan være hele kogte korn, ris, mange slags nudler og pasta etc.

.

tip

Når du går i gang med en wokret, anbefales det at lave sovsen først. Derefter snittes alle grøntsagerne, inden du går i gang med svitsningen.

Fordi grøntsagerne kommes i wokken i hurtig rækkefølge, er det smartest at have alle ingredienserne parat.

.

valg af wok

Det er vigtigt at vælge den rigtige wok, for måske har du ikke gemt den gamle, fra sidst det var “wok-tid”.
Du skal endelig ikke bruge en støbejernswok. Den gør det helt umuligt at lynstege.
Jeg vil anbefale dig at kigge i en butik, der sælger asiatiske varer, eller kig på nettet.
Det er vigtigt at vælge en tynd wok, af fx stål. Hvis du har gas, kan du vælge en wok med helt rund bund. Har du el, skal du vælge en med en flad bund, men dog buet. Og husk endelig at få låg med. Det er vigtigt at lægge låg på wokken i minutterne imellem, at de forskellige slags grøntsager tilføjes.

.

svampe og jordskokker i hoisinsovs

(4 personer)

sovs:

2 spsk hoisinsovs

1 spsk sort bønnesovs

2 spsk rørsukker

½ dl riseddike eller anden eddike

2 spsk tamari

1 spsk bouillonpasta (fx Herbamare)

4 dl vand

2 spsk maizenamel eller kuzo

 

100 g porre

6 fed hvidløg

1 rød chili

3 spsk kokos- eller olivenolie

200 g østershatte

100 g shiitakesvampe (kan erstattes af 5 tørrede svampe)

200 g jordskokker

400 g gulerødder

100 g sukkerærter eller bælgede ærter (evt. frosne)

50 g valnødder

frisk koriander eller purløg

.

Lav først sovsen og smag den godt til. Sæt den til side.

Hvis du bruger tørrede shiitakesvampe så sæt dem i blød i varmt vand en times tid. Kassér stokkene og skær hattene i tynde skiver.

Snit porren, hvidløgene og chilien (vurdér styrken).

Svits de tre ting i olien nogle minutter.

Skær østershattene i strimler og shiitakesvampene i skiver. Kom dem i wokken og svits 3-4 minutter.

Høvl jordskokkerne i tynde skiver. Brug et mandolinjern.

Skær gulerødderne i små stave.

Svits de to ting 3-4 minutter.

Nip sukkerærterne og tilsæt dem. Svits endnu et øjeblik og hæld sovsen i wokken.

Lad sovsen jævne og servér retten med nudler, hele kogte korn eller ris.

Hak valnødderne og den valgte krydderurt, og drys dem på retten inden serveringen.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet.

Når du smider mad ud, snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage på klimafronten, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Og alle de nye gode klima-vaner, vi skal skal opbygge, gælder ikke kun på madfronten.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop. Bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, de giver et friskere liv, de giver overskud på både  energien og husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk og viste mig det. Vi havde ikke noget sprog tilfælles, men hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share