Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

løgArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

Meeras kartofler i spicy kokossovs og masala-blanding

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

ægte indisk

på kokkeskole

I Cochin i Sydindien var jeg så heldig at blive undervist af den dejlige kvinde, Meera Leo, og hendes mand, Leopold George, som står for brødbagningen.

Selv om der er mange krydderier i denne  indiske ret, er den ikke brændende stærk, men derimod meget aromatisk og delikat.

I Indien spiser man meget det produkt, der hedder paneer, og det indgår også i denne ret. Paneer minder i konsistens om tofu men er fremstillet på basis af mælk. Det er vanskeligt at få paneer i Danmark, så jeg bruger tofu i retten i stedet.

 .

Meeras kartofler i spicy kokossovs

 

200 g tofu

olivenolie

200 g løg

2 fed hvidløg

2 tsk stødt koriander

½ tsk chilipulver

1 tsk gurkemeje

3 tsk garam masala (se nedenfor)

600 g kartofler

400 g tomater

ca. 2 ½ dl vand

½ spsk reven ingefær

en lille håndfuld tørrede karryblade (købes i orientalske butikker, kan evt. udelades)

½ spsk majsmel

ca. 2 dl kokosmælk

 

Skær tofuen i små terninger og steg dem gyldne i 2 spsk olivenolie. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i 2 spsk olivenolie i en gryde, til løgene er klare.

Rør alle krydderierne ud i lidt vand. Tilsæt dem og svits et par minutter.

Skær kartofler og tomater i små terninger (gem 1/2 dl af tomaterne).

Kom kartofler og tomater i gryden og hæld 2 ½ dl vand ved. Tilsæt ingefær og karryblade samt et drys salt.

Læg låg på gryden og lad retten simre 8-10 minutter eller til kartoflerne er møre. Tilsæt den stegte tofu.

Rør majsmelet ud i kokosmælken og hæld det i gryden. Bring det til kogepunktet og tag gryden af varmen (kokosmælk skal helst ikke koge). Smag til med salt.

Servér retten med de sidste hakkede tomater på toppen og giv fx ris og mungbønner til samt frisk kokoschutney.

 .

masala-blanding

Man kan købe færdigblandede garam masala-krydderier i butikkerne. Men det er sjovere at lave sin egen blanding. Næsten enhver husholdning i Indien har sin egen hemmelige opskrift. Her kommer Meeras, som jeg har fået lov at medbringe til mine danske læsere:

 

friskmalet peber

kanel

stødte nelliker

kardemommefrø

fennikelfrø

frø af stjerneanis

 

Stød samme mængde af hvert krydderi i en morter og opbevar masalaen i et tætsluttende glas.

Stød fx 1 spsk af hvert krydderi ad gangen, da masalaen er bedst, når den er nogenlunde frisk.

 

Stjerneanis er en af de krydderier, der indgår i Meeras masala-blanding.

De små frø i kapslerne har en lakridsagtig smag, og krydderiet har fået sit navn efter den stjerneformede kapsel.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

minestrone – italiensk grøntsagssuppe

Skrevet af , Posted in supper

minestrone – italiensk grøntsagssuppe 

Den italienske klassiker, minestrone, er en dejlig suppe at lave, fordi man stort set kan bruge de grøntsager, man har lyst til. Det er altså bare med at kigge i grøntsagsskuffen og komme i gang.

 

100 g løg

100 g porretop eller 2 forårsløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

ca. 1.200 g grøntsager. Du kan vælge hvidkål, blomkål, savojkål, blomkål, broccoli, rosenkål, kartofler, gulerødder, pastinakker, tomater, fennikel etc.

2 stilke bladselleri

ca. 2 l grøntsagsbouillon

en par håndfulde frisk basilikum, salvie, persille og/eller timian (eller 1-2 spsk tørrede krydderurter)

4 dl kogte bønner (fx store hvide bønner eller kidneybønner)

100 g pasta (penne, skruer, spaghetti etc.)

2-3 spsk tamari

2-3 spsk citronsaft

evt. tør ost

 

Hak og snit løg, porrer og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær de valgte grøntsager i små terninger og del blomkål og broccolii i små buketter.

Skær bladsellerien i tynde skiver.

Hæld bouillonen i gryden og tilsæt først evt. kartofler. Bring bouillonen i kog og tilsæt andre lidt grove grøntsager som pastinakker, rosenkål og hvidkål. Lad suppen simre under låg 5 minutter.

Tilsæt krydderurterne, bønnerne og pastaen. Hvis du bruger spaghetti, skal den brækkes i små stykker. Kog suppen endnu et par minutter.

Jeg bryder mig ikke om gulerødder, blomkål og broccoli, der er kogt for meget, så dem tilsætter jeg først de sidste 4 minutter af kogetiden. Men du kan efter smag tilsætte dem sammen med de andre grøntsager.

Suppen koges i alt 10-15 minutter.

Smag til med tamari og citronsaft.

Servér suppen drysset med lidt friske krydderurter og drys evt. også med reven tør ost.

 


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter med mandellåg

Skrevet af , Posted in hovedretter

ovnbagte rodfrugter med mandellåg

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

150 g løg

1 helt hvidløg

4 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

1,2 kg rodfrugter, fx pastinakker, kartofler, jordskokker, rødbeder, gulerødder, selleri etc.

tørret chili eller tørrede krydderurter, fx timian, basilikum eller oregano

100 g mandler

400 g silketofu

4 spsk tamari

 

Skær løgene i både og hvidløgsfeddene i skiver.

Svits løgene i olien til de er let gyldne. Tilsæt bouillonen og lad den koge op.

Skær de valgte grøntsager i stave og læg dem i et ovnfast fad.

Drys med chili og/eller krydderurter samt lidt salt.  Hæld løg og bouillon over.

Pisk tofuen godt sammen. Hak mandlerne mellemfint og tilsæt dem. Smag til med tamari.



Fordel mandeltofuen over grøntsagerne og sæt fadet i en 190 grader varm ovn.

Bag grøntsagerne 40-45 minutter. Læg folie over fadet, hvis overfladen bliver for mørk.

Servér en salat til de bagte rodfrugter.



Share