Kirstenskaarup.dk

kolesterolArkiv

fredag

8

april 2016

5

KOMMENTARER

detox-suppe – broccoli med brøndkarsepesto

Skrevet af , Posted in supper

 

10. april 2016

 

dagens gode

gaffel

I Indien kan man nu spise en 100% miljørigtig middag. Firmaet Bakeys har opfundet et spisebestik, der er fremstillet af hvede og ris og kan dermed nydes som “dessert”. Det er en solstrålehistorie fra et land, hvor millioner hver dag sulter. Desværre har de sultende masser nok ikke råd til at købe bestikket. Men det er et skridt på vejen mod mindre spild og affald.

Jeg skal gøre opmærksom på, at gaflen på billedet IKKE kan spises. Men den har enorm effekt, hvis den skiftes over i den grønne hånd.

 

dagens dårlige

Kød og kødprodukter er de fødevarer, der belaster klimaet mest. Produktionen af de stakkels forpinte dyr udleder 14% af drivhusgasserne og giver dermed det største klimaaftryk. Der er meget vundet ved at spise vegetarisk eller allerhelst vegansk.

 

svin.angst

 

 


 

8. april 2016

 

tid til hovedrengøring – i kroppen!

broccolisuppe-m-pesto.1

Når forårssolen titter frem og afslører støv på hylderne, bleg hud på kroppen og deller på sidebenene, er det tid til en gang rask rengøring. Når det handler om kroppen, er det en god idé at spise detox-mad, dvs mad med mange antioxidanter og ekstra gode næringsstoffer, der udrenser og aflaster kroppen. Alle sammen ting, der kan få en vintertræt krop op på dupperne igen. Det kan du læse meget mere om i min nye bog om “Powerfood – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi“. Den er også god, hvis du har brug for at tabe et par kilo, så du kan blive bikini-klar.

Og der er ingen undskyldning: suppen er lavet på ganske få minutter!

 

2683_Powerfood_Cover_LoRes

 .

detox-suppe – gør kroppen klar til forår

broccolisuppe

Noget af det bedste til detox af kroppen er supper, fordi du får man en masse gode næringsstoffer sammen med meget væde. I denne suppe har jeg brugt bl.a. broccoli og gurkemeje, som begge er kræfthæmmere. Broccoli er desuden rig på antioxidanter og indeholder kalk, som styrker knoglerne. Blandt kålsorterne er broccoli en af de stærkeste kræfthæmmere, og fibrene i kålen binder brugt kolesterol. Ingefær og hvidløg virker antiinflammatoriske og bakteriedræbende.

Suppen får ekstra kraft fra pestoen af brøndkarse. Brøndkarse ligger øverst på den amerikanske liste over dét, man kalder “powerhouse”-produkter. Dvs ting med ekstraordinært mange gode næringsstoffer. Både hørfrøolien, valnødderne og brøndkarsen indeholder Omega 3 fedtsyrer, som mange får for lidt af.

Lige nu hvor det er højsæson for ramsløg, kan du dog bytte pestoen ud med en ramsløgpesto. Ramsløg er også supersunde og indeholder bl.a. mange gange mere C-vitamin end citroner.

 

plantepower

krydderurter

Man skulle ikke tro det, men de spinkle krydderurter besidder stor styrke, når det gælder sundhed. Det er en god vane altid at drysse en form for grønt på sin mad, hvadenten det er kartoffelmaden, en suppe, en salat eller en hovedret. En af de helt store helte er brøndkarsen.

 

brøndkarse

er en urt, der er blevet brugt medicinsk i århundreder, og det er ikke mærkeligt, for den lille vandglade plante er proppet med gode stoffer, især mange A-, C- og K-vitaminer, og indeholder meget kalk, magnesium, mangan og fosfor. Og så har brøndkarse et pænt indhold af Omega 3 fedtsyren.

Brøndkarse regulerer kolesterol. Stoffet gluconasturtiin, der giver planten dens let pebrede smag og ser ud til at være kræfthæmmende.

K-vitaminer gavner hjerne og hukommelse, og A-vitamin styrker synet.

Brøndkarse ligger som nævnt nr. 1 på den amerikanske liste over “powerhouse” produkter. Men ramsløg er et godt alternativ i forårsmånederne.

 

ramsløg

 

broccolisuppe med brøndkarsepesto

50 g sorte belugalinser

100 g løg

2 spsk kokosolie eller anden olie

2 spsk reven ingefær

1/2 spsk gurkemeje

8-10 dl grøntsagsbouillon

150 g gulerødder

250 g broccoli

4 fed hvidløg

limefrugt

pesto:

1 potte brøndkarse

25 g valnødder

2 fed hvidløg

1/2 dl hørfrøolie (kan erstattes af olivenolie)

evt. 50 g reven, tør ost (evt. vegansk)

limesaft

 

broccolisuppe-m-pesto

 

Lav først pestoen: kom alle ingredienserne i køkkenmaskinen eller blenderen. Blend til pestoen er findelt.

Smag til med salt, peber og limesaft.

 

brøndkarsepesto

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løgene og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt ingefær, gurkemeje og bouillon. Bring suppen i kog.

Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Skær guleroden i halve skiver. Hak hvidløgene.

Kom grøntsagerne i gryden og kog dem 1 minut. Sluk for varmen og smag til med salt, peber og limesaft.

Servér suppen portionsvis med en skefuld pesto på hver portion.

 

brøndkarsepesto.1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

10

november 2014

4

KOMMENTARER

ugens tema: grønkål – det nye sort

Skrevet af , Posted in Ugens tema

16.november 2014

 

rødkålssæsonen er skudt i gang

rødkålssalat m feta.1

Når julen nærmer sig, er der dømt rødkålssalat. Jeg laver altid flere nye versioner hvert år, og dette års rødkålssalater startede med, at jeg fik en bakke små lækre terninger af en fataagtig ost fra Taverna. Den gav mig inspiation til denne friske salat, hvor der også er bladselleri og valnødder.

 

rødkålssalat m salatost og bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/2 lille rødkålshoved

2 stængler bladselleri

30 g valnøddekerner

100 g små terninger af salatost

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri, valnødder og ost i rødkålen.

 

rødkålssalat m feta

 

 


15. november 2014

 

de sidste tomater er modne – næsten

tomater årets sidste

Årets sidste høst af tomater har ligget og modnet i en skål. Men jeg kommer nok til at leve med et par grønne. Jeg tror ikke, de når at få røde kinder i år!

 


 

ny bog kalder en spade for en spade

mad-vs-1

Det er med stor glæde, at jeg ser, at landmand Lone Vitus har skrevet en bog om det syge danske landbrug, den dertil knyttede dyremishandling, medicineringen af dyrene og ødelæggelsen af jorden. Livsgrundlaget for os alle.

For sølle mammon sælger vi selve vores fundament: jorden og helbredet. Det er vidunderligt, at der endelig er en person, der kalder en spade for en spade. Vi er en del, der i årevis har taget afstand fra den måde landbruget drives på, men få har ytret sig. Nu kan der komme en ordentlig debat i gang. Det er en stor dag for os, der elsker alt levende.

Bogen om det syge landbrug hedder “Mad vs. Fødevarer”. Den udkommer den 22. november og kan bestilles her. Jeg har af gode grunde ikke læst den, men jeg tror godt jeg kan anbefale den – ikke mindst til de mennesker, der slet ikke er bevidst om vores rovdrift på dyrene og naturen.

 

en der kom ud af pinslerne i en ung alder

pattegris

Jeg lagde dette billede fra Japan på Facebook i går i håbet om, at de, der fortrænger virkeligheden, måske kan få øjnene op for, at det kød de putter i munden, stammer fra et levende dyr.

Efter kommentarerne at dømme, kan jeg forstå, at det ikke kun er i Japan, man kan købe sådan et lille dyr. Det kan man også i Danmark. Men mishandlet kød er mishandlet kød – om det er i små stykker eller i en hel krop.

 

 


14. november 2014

 

en omvendts bekendelser

grønkålstartar A

Faktisk er jeg lidt ny-omvendt, når det drejer sig om grønkål. Jeg har først for nylig fået øjenene op for grønkålens velsignelser. Det er mine madpusher-venner, Eva og Peter, der har fået mig på andre tanker, og der er som bekendt ikke meget bedre end at blive klogere.  Nu synes jeg, grønkålen er skøn både rå og kogt, i supper, sammenkogte retter – og som her finthakket på et stykke gedigent rugbrød.

En gammel klassisk ret med grønkål er grønkålstartar. Finthakket grønkål på et stykke ristet rugbrød med et smilende æg og lidt løg på toppen er en lækker frokostret – eller forret. Min tidligere nabo, Elisabeth, har i årevis punket mig for at prøve denne lille perle, men det er altså først nu jeg kom i gang. Den kan stærkt anbefales!

Hvorfor i alverden slå en ko ihejl, når der findes så skøn en tartar?

Se opskriften her.

 


13. november 2014

 

grønt – lag på lag

grønkål-og kartoffelgratina

Her er endnu en ret med ugens tema, grønkål. Lag-i-lag-retten består af tynde kartoffelskiver, grønkål, tomater, gedeost og kikærter. En billig grøntsags”lasagne” med masser af “krudt”.

Se opskriften her.

 


 

12. november 2014

 

fremragende bog om kolesterol og blodsukker

kolesterolkogebogen

medicin eller ej?

Der er megen diskussion om medicin mod forhøjet kolesterol er en god idé. Og med god grund! Statinerne, som medicinen hedder, har for mange mennesker svære bivirkninger, og er de overhovedet nødvendige? Det er der megen usikkerhed om, så det er helt oplagt at tage sagen i egen hånd og ændre sine kostvaner, hvis man har problemer med kolesterol eller blodsukker.

For et par år siden var jeg medforfatter til bogen, Det helbredende køkken, der handlede om samme emne, og derfor ved jeg, hvor stor effekten af en kostomlægning er. Jeg har hørt fra utallige læsere, hvor stor gavn de havde af den kostændring, som bogen anbefalede.

Nu er der lige kommet en ny og mere omfattende bog på gaden om kolesterol og blodsukkerbalance, Kolesterolkogebogen.

Det er Anette Harbech Olesen, den kyndige kostkonsulent og forfatter, der udgiver bogen. Anette har flere bøger bag sig, bl.a. en bog om glutenallergi og bogen Syv sunde skridt, som jeg tidligere har skrevet begejstret om. Anette blogger desuden om mad og sundhed på siden Mad for livet.

Det jeg bliver så glad over, når jeg læser Anettes bøger er, at hun er så vidende og samtidig udogmatisk. Anette har studeret kost både i USA og herhjemme, og alle hendes kloge råd bygger på forskning, så der er ikke noget hokus pokus her.

 

formidling i øjenhøjde

Anette er en fantastisk formidler. I “Kolesterolkogebogen” uddybes indgående, hvad det vil sige at have forhøjet kolesterol og et blodsukker i ubalance – og hvad man kan gøre ved det. Ganske vist hedder bogen en kogebog, men der er meget, meget mere i bogen end opskrifter.

Dét er der så også! Lækre opskrifter til alle dagens måltider. Her er ikke tale om en kedelig kur, her er mad med saft og kraft og smag. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at enkelte af opskrifterne indeholder lyst kød og fisk. Men det er intet problem at erstatte det animalske med bønner eller linser.

Jeg vil varmt anbefale “Kolesterolbogebogen” til alle, der vil leve sundt. Selv om man hverken har problemer med kolesterol eller blodsukker, giver bogen opskrift på et kolossalt løft til sundheden i al almindelighed.

 


11. november 2014

 

koncentreret vitaminbombe 

grc3b8nkc3a5lspesto-i-kop

grønkålspesto

I en pesto er hovedingrediensen rå. Det vil sige, at man som her i en pesto af grønkål, får den rå kål med alle næringsstoffer intakte.

Mest kendt er pesto af basilikum og andre krydderurter, eller af ramsløg og tørrede tomater, men grønkål er også særdeles velegnet.

Pesto kan nydes som en slags tyk “sovs” til frikadeller og postejer, den kan – fortyndet en smule – bruges som dressing i salater, og en skefuld sætter prikken over de fleste supper.

 


 

10. november 2014

 

nordens ældste kålsort er kommet ind i varmen

 

grønkålsblade m tekst

En af vores allerældste kålsorter er grønkålen. Den har stået i klostrenes urtehaver, den har groet i herregårdenes køkkenhaver, og den har beriget kålgården hos den fattige fæstebonde og bragt familien velbeholden gennem vinteren. Grønkålen har været hverdagskost hos høj og lav gennem århundreder.

Men så kom grønkålen i skammekrogen, ligesom alle de andre kålsorter. Det har heldigvis ændret sig i de seneste år. Nu er det virkeligt IN at spise kål. Og tak for det, for kål er noget af det sundeste og lækreste, vi kan forkæle os selv med. Kål er propfyldt med vitaminer og mineraler, og kål er forebyggende for en række lidelser, ikke mindst kræft. Så i denne uge ser vi på en af de nye darlings, den krøllede grønne kål.

 

grønkål.hakket

citat fra Anette Harbech Olesens nye bog:

“Alle former for kål er super sunde. Kål er fiberrige og fyldt med vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Det betyder at du, når du spiser kål, hjælper din krop til afgiftning og til at modstå sygdom. Jo mere kål, der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi. Fibre fra kål binder også brugt kolesterol og brugte østrogener til sig og transporterer dem ud af kroppen.”

Citatet er fra den nye bog, Kolesterolkogebogen, som jeg skriver mere om her på bloggen en af dagene.

 

grønkål elsker frost

Grønkål elsker, ligesom rosenkål, frost. Det har det knebet med i år, og vil du lokke alle smagsstoffer frem i grønkålen, kan den med fordel lægges i fryseren nogle timer.

 

grøn jadesuppe m sprøde grønkålschips

grønkålssuppe

Her er en opgraderet udgave af den klassiske grønkålssuppe. Suppen har fået sødme fra en sjat kokosmælk og syrlighed fra små æbletern.

Find opskriften her.

 

ovntørrede grønkålschips

grc3b8nkc3a5lschips

Knasende grønkålsblade er en kalorielet chip til et glas vin – eller som her som drys på suppen.

Find opskriften her.

 


 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 43, 2012 – knudrede knolde: ovnbagte jordskokker m. tørrede tomater

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

t r i c k s  e l l e r   t r e a t

.

.

i aften går det løs

I aften breder uhyggen sig på gader og veje, når hekse og trolde fejrer “fastelavn” på amerikansk. Ungerne vil kræve godter – eller de laver ballade.

For en del år siden udgav jeg på mit tidligere forlag, Olivia, en bog om halloween og al halløjet i forbindelse med denne “dødefest”. Bogen var skrevet af sande eksperter, den daværende amerikanske ambassadørfrue, Katarina Lantos Swett og hendes søster Annette. 

Ambassadørparret havde fire børn, så der var gode modeller til de fantasifulde dragter. Men der var også ideer til græskarmad og slik.

I dagens anledning skal vi smage Katarina Swetts græskarsuppe.

.

ambassadørfruens halloween-suppe

Bag 1/2 hokkaidogræskar i ovnen, se hvordan her. Tag kødet ud af skallen og mos det.

Kom mos, 1/2 l mælk (evt. havre-, ris- eller sojamælk), 2 spsk smør og 2 spsk honning i en gryde. Varm det langsomt op og tilsæt 1 spsk råsukker, 1 tsk salt, 1 tsk kværnet peber, 1/2 spsk tørret merian, 2 tsk kanel og 1/2 tsk reven muskatnød.

Rør i suppen, til den når kogepunktet. Lad ikke suppen koge. 

Tilsæt saft af 1 appelsin under omrøring og smag godt til. Det er vigtigt, at suppen smager krydret. Tilsæt evt. også mere mælk eller lidt bouillon, afhængig af konsistensen.

Suppen kan nydes varm eller kold.

.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r æ s k a r s a l a t

.

.

i morgen er det halloween

Hvis du har forsynet dig med et af de store orange græskar-hoveder her i oktober, har du mad til mange dage.

Hvis du har græskar tilovers – her er det hokkaido –  er det oplagt at bruge den i en salat.

Prøv fx denne her. Jeg har lavet den med brune ris, men den er mindst lige så lækker med perlerug, perlebyg eller perlespelt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

græskarsalat med birkes/ingefærdressing

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. oktober 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h a l l o w e e n  s u p p e

.

.

halloween lige om hjørnet

Med to dage til den store græskarfest, kan det ikke udskydes længere!

Nu MÅ der en dejlig stærk og varmende græskarsuppe på menuen. Den passer perfekt til de sidste dages oktober-vejr.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  g a v e  t i l  d i n  l e v e r

.

.

blad på blad på blad …

Blomsterstanden af tidslen artiskok er i sæson lige nu. De store globeartiskokker kommer fra Sydeuropa og kan nu købes til en rimelig pris. Det er dem, du kan se i hænderne ovenfor og i kurven nedenfor.

Og benyt dig endelig af tilbuddet. Artiskokker er noget af det bedste, du kan servere for din lever og galde. Men artiskokker er også kolesterolsænkende og stabiliserer blodsukkeret – og så smager artiskokker fantastisk. Som jeg skriver under jordskokker nedenfor, er smagen lidt i familie med jordknoldene.

Artiskokker spises blad for blad. Lav en dressing med hvidløg og krydderurter og dyp de enkelte blade i dressingen og sug “kødet” nederst på bladet af med tænderne. Det er langsom, udsøgt nydelse.  

Når man kommer ned til bunden, fjernes “skægget” på bunden. Og tilbage er så den lækre basis for blomsten.

Læs om kogning af artiskokker her

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

men øhhh … hvordan gør man?

Det sker næsten altid, når jeg står i en butik med et par artiskokker i hånden, at der kommer en kvinde hen til mig og spørger, hvad man dog bruger den underlige stikkende kugle til.

Det forbavser mig lidt, at artiskokker stadig er så ukendte i Danmark. Faktisk er artiskokker blevet dyrket i herregårdshaver århundreder tilbage. Men de har tilsyneladende aldrig forladt adelens matrikler.

Det vil jeg gerne råde bod på. Dels er artiskokker en gastronomisk nydelse, dels er de som sagt afsindigt sunde – og så indeholder 250 g artiskok kun 85 kalorier.

Prøv fx en af disse opskrifter:

.

grillede artiskokker                                                                                       th.: artiskokker i spinat

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

salat m. artiskokker og vagtelæg                 risotto m. artiskokker og bønner

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pizza med artiskokker

Klik på billederne, så får du opskriften.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

små trimmede artiskokker

Disse små artiskokker er så spæde, at de kan skæres i papirtynde skiver og bruges rå som salat.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________

.

k l o d e n s  s a n d e  t i l s t a n d

.

.

debatmøde i Etisk Råd

I går deltog jeg i et møde arrangeret af Etisk Råd om fødevarer og etik. Desværre kan jeg ikke komme med nye hurtige fix til, hvordan vi skaffer mad til os selv og verdens fattige i de næste årtier. Mødet bekræftede de udsagn jeg er kommet med her på bloggen igen og igen.

Vi – det enkelte menneske – må selv tage affære. Politikerne tør ikke.

Mødet blev ledet af Rikke Bagger Jørgensen fra Etisk Råd, og paneldeltagerne var lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Morten E. Juul Nielsen, professor i jordbrugsvidenskab, Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, samt medlem af Etisk Råd, bioetiker Mickey Gjerris fra Københavns Universitet.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________

ingen krise – men katastrofe

Meldingen var, at det vi står overfor – eller allerede er midt i – er en katastrofe, der afgørende vil ændre livet på jorden, hvis vi ikke ændrer vores levevis.

Der blev talt om livsfællesskab – et smukt ord synes jeg – om at leve ansvarligt, om at tage ansvar og om at skære vores proteinindtag ned med 1/3.

Vi er om bord på en klode, der er ved at drukne i fedme og sult.

Jeg lader et par statements fra mødet tale for sig selv:

.

_________________________________________________________________________________________________________________

.

__________________________________________________________________________________________________________________

.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________

25. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g l a d  i  d e n  k n u d r e d e  k n o l d 

.

.

.

kært barn har mange navne

Vi fik jordskokken til Europa med den franske opdagelsesrejsende Champlain, som tog den med hjem fra Massachusett engang i 1600-tallet. Dengang var den et vigtigt næringmiddel for de indfødte i Amerika, indianerne.

Lige fra starten fik jordskokken en masse forskellige navne. Den blev kaldt jordærteskok, jordartiskok, jordæble, ærteskok, Jerusalems artiskok etc.

Når man bager jordskokkerne i ovnen, som i denne uges opskrift, forstår man navnet jordartiskok, fordi den bagte knold har stor lighed med smagen af en kogt artiskokbund.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

husk citron til jordskokker

Når man skærer jordskokkerne igennem, bliver skærefladen hurtigt mørkfarvet af luftens ilt. Vend derfor altid straks jordskokkerne i citronsaft eller i vand tilsat  citronsaft.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

langtidsbagte tomater og løg

Jordskokker har en mild nøddeagtig smag. Derfor passer smagsmæssige sværvægtere som tørrede tomater og løg godt til jordskokkerne.

Tomater og løg i formen tv. er parat til at komme i ovnen. Se om langtidsbagte tomater her.

Th. er tomater og løg bagt.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

jordskokker, tomater og løg i skøn forening

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en spicy salat af perlerug

Jordskokker er sunde og kaloriefattige. Bl.a. indeholder de stoffet inulin, der ikke belaster bugspytkirtlen og derfor heller ikke blodsukkeret. Det er ikke mindst værd at huske på, hvis man lider af diabetes.

Inulin nedsætter også sultfornemmelsen, og det er godt, hvis man vil tabe sig. Til gengæld synes jeg, man skal spise noget bastant mad sammen med jordskokker. Det kan fx være en salat af den lækre perlerug, der mætter så dejligt.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

en salat af hele korn passer til jordskokkerne

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagte jordskokker m. bagte tomater og rødløg

De bagte jordskokker er en både lækker og hurtig ret. MEN: jordskokker har én bagdel: de giver luft i maven!

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af rugkerner med cremet chilimayo

Perlerug, perlebyg eller perlespelt er den perfekte basis for en salat, der også er et mættende tilbehør.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share