Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

kødfri dagArkiv

onsdag

30

marts 2016

16

KOMMENTARER

brunkål på den kloge måde

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

brunkål er mormormad med sund fornuft

brunkål.1

Her er et bud på vinterens sidste udkald for hvidkålen. Det store faste hoved har klaret sig godt gennem hele vinteren, men mon ikke vi alle længes efter de nye grøntsager?

Men vi må vente lidt endnu, og hvidkålen står fint distancen i denne gamle ret, faktisk en slags fattigmandskost før i tiden. Der er stor interesse for mormormad i øjeblikket. De yngre generationer vil spise boller i karry, forloren hare, brunkål og lignende gamle retter. Det er mad, der traditionelt for forbundet med kød, men de kan sagtens laves med vegetabilske produkter.

Jeg synes, det er sjovt at modernisere de gamle retter, og her er så et bud på, hvordan man kan spise en dansk klassiker på den bæredygtige og fedtfattige måde.

Den klassiske brunkål laves med smør og sukker på samme måde, som når man laver brunede kartofler. Jeg har erstattet de to ting af lidt olie plus blåbærsirup.

 .

hvidkål har hovedet fuldt af gode stoffer

hvidkål

Der er meget godt at sige om hvidkålen. Den har hovedet fuldt af vitaminer og mineraler, og så er det billig mad. Der er ufattelig mange potente stoffer i hvidkål i forhold til prisen. I gamle dage kaldte man hvidkål for de fattiges medicin.

Hvad man ikke vidste dengang er, at hvidkål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så balancerer de kolesterolbalancen.

Mange forsøg har vist, at kål er virksom som kræfthæmmer. Det skyldes især det store indhold af antioxidanter, den antiinflammatoriske virkning og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som også giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og måske har disse stoffer samme virkning i kroppen.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Kål indeholder mange mineraler som kalk, kalium, mangan, magnesium og jern.

 

 brunkål.3

brunkål på den kloge måde

1 spsk spidskommen eller alm. kommen

150 g løg

3 spsk kokos- eller olivenolie

1 hvidkålshoved (godt 1 kg)

1-1 1/2 dl blåbær- eller ahornsirup

1/2 dl tamari (soja)

400 g kartofler

1 håndfuld friske timianstængler

3 laurbærblade

10 veganske pølser (200 g), evt. røget tofu eller kogte bønner

citronsaft

rugbrød

 

brunkål

Rist kommenfrøene i en tør gryde, indtil de dufter.

Skær løgene i tynde både og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene, til de er klare.

Snit hvidkålen fint og tilsæt dem sammen med sirup og tamari. Svits et par minutter.

Skær kartoflerne i skiver og kom dem i gryden sammen med timianstilkene (gem lidt til pynt), laurbærbladene og et godt drys friskkværnet peber. Sørg for at kartoflerne er dækket af kålen.

Lad kålen simre under låg 20 minutter. Vend rundt i den engang imellem.

Tilsæt pølserne (eller tofu, bønner eller hvad du har valgt) og lad retten simre endnu 10-15 minutter.

Smag til med sirup, salt, peber og citronsaft.

Servér rugbrød til brunkålen plus evt. lidt god jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

 

brunkål.2

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

18

januar 2016

2

KOMMENTARER

ovnbagt blomkål og rosenkål med nøddedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

22. januar 2016

.

mad med masser af lignaner

2683_Powerfood_Cover_LoRes

I dag fortæller forskere fra Kræftens Bekæmpelse om en stor undersøgelse, der viser, at kvinder med brystkræft har op til 28% lavere risiko for at dø af deres kræftsygdom, hvis de spiser mad med mange lignaner.

Lignaner hører til de plantenæringsstoffer, der kaldes polyphenoler. Lignaner binder sig til fibre og har en svag østrogen-virkning i kroppen, og derfor har der gennem tiderne været megen diskussion, om kvinder med brystkræft burde spise disse fødevarer.

Nu ser det ud til at være bevist, at stofferne styrker kroppen mod kræftcellerne.

Lignaner findes først og fremmest i hørfrø (spis fx hørfrøolie eller knus hørfrøene for at få frigivet stoffet), i sojabønner, i fuldkorn (mest i rug) og i alle slags kål.

Det er ingredienser, som det bugner med i min nye bog: “Powerfood revolutionen”.

 

 


 

21. januar 2016

.

frikadelle-gate

kartoffelfrikadeller-hash-br

Når der nu åbenbart skal lovgives om, hvad de stakkels små børn skal tvinges til at spise, må jeg undre mig over, at det er noget af det mest usunde, der findes, man tvinger i børnene.

Svinekød gør ikke noget godt for vores krop, og fedt i store mængder er i høj grad med til at udvikle hjerte-karsygdomme. Men udgifterne til behandling af mennesker, der har spist sig til sygdomme, ofrer man på det alter, der hedder GRIS. Og nu er det så værgeløse børn, det går ud over.

Jeg vil derfor gerne foreslå to slags lækre frikadeller, der går rent hjem – både hos små og store. Og så er de supersunde.

Ovenfor er det de amerikanske hash browns. Nedenfor en skønt krydret variant fra Indien.

 

indiske kartoffelfrikadeller

kartoffelfrikadeller-indien-2

 


 

19. januar 2016

.

det lysner og det spirer dag for dag …

vegan

Der er et ordsprog, som siger, at “når mørket er tættest, er lyset nærmest”.

Jeg håber, der passer. I de mange år, jeg har arbejdet for bedre dyrevelfærd og flere grøntsager på tallerknerne, har det næppe set mørkere ud. Dyremishandlingen i danske stalde når hver dag nye højder. Og nu skal vi så til at mase endnu flere stakkels dyr ind i burene af jern og stål. Milliarder og atter milliarder af dyr kloden over lider, mens de selv uvidende er med til at ødelægge vores klima og vores jord. Blot for at mennesker kan tilfredsstille deres behov for kød.

Og så alligevel … lige nu synes jeg, der er ved at blive kastet lys over en ny måde at spise på. En måde, der tager hensyn til naturen og klimaet – og dermed automatisk til vores egen krop men så sandelig også til dyrene.

Det seneste tiltag, jeg har set, er fra Urtekram, som nu opfordrer til en kødfri dag. Jeg blogger jævnligt for Urtekram med nye opskrifter og hilser naturligvis opfordringen velkommen. Jeg kan kun tilføje: jeg anbefaler 7 kødfrie dage om ugen!

 

 


 

18. januar 2016

.

kål når det er lækrest

rosenkål-blomkål-granatæble.4

Når rosenkål og blomkål bages i stedet for at dampes, koges eller svitses, får de en dejlig mild smag. Og med nøddedrysset dukkah bliver det en oplevelse for alle smagsløg!

De to slags kål passer som tilbehør til frikadeller, “bøffer”, postejer, pateer etc., se forslag nedenfor, men kålen kan også indgå sammen med andre salater i en frokost eller på et tag-selv-bord.

 

blomkål-rosenkål-m-granatæblerosenkål-blomkål-granatæble.1

den supersunde kål

Man kan roligt kalde kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest medicin i fast form. I gamle dage blev kål da også kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Men kål har været i skammekrogen i lang tid. Måske på grund af svovlduften, der åbenbarer sig, når kålen koges. Det undgår man, når kålen bages, og heldigvis er alle slags kål igen højt på listen hos trendy kokke og folk, der vil holde sig sunde.

Og med god grund: kål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så nedsætter de det “lede” kolesterol.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er bl.a. vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Rosenkål er en af de sundeste former for kål. De har et pænt indhold af Omega 3 og beskytter som de andre kålsorter vores DNA, arvemasse, og de små runde kugler er super-antioxidante og derfor selvskrevne i en detox-kur.

Som de andre kålsorter indeholder også blomkål Omega 3 og virker antioxidant, antiinflammatorisk og afgiftende for kroppen. De mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.

spidskål.blomkål

ovnbagt blomkål og rosenkål med dukkah

400 g blomkål

400 g rosenkål

4 spsk olivenolie

25 g rosiner

1/2 granatæble eller 3 spsk tørrede kerner (kan erstattes af tørrede tranebær)

1/2 dl dukkah

dressing:

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1 fed hvidløg

1 nip tørret chili

2-3 tsk reven økologisk citronskal

 

rosenkål-blomkål-granatæble.3

Skær blomkålen i små buketter. Del rosenkålene i kvarte.

Bred de to slags kål ud på en bradepande og hæld olien over. Vend k¨len rundt i olien. Drys med lidt salt.

 

rosenkål-blomkål-granatæble.5

Bag kålen i en 170 grader varm ovn, til kålen er let gylden.

Bland rosiner og kerner fra granatæblet sammen med kålen.

Du kan afkøle kålen eller spise den varm.

Rør en dressing af olie, 2-3 spsk citronsaft, presset hvidløg, lidt chili, reven citronskal og et drys salt. Smag dressingen godt til og hæld den over kålen.

Drys med dukkah’en.

 

dukkah – nøddedrys

dukkah.b

Det mellemøstlige nøddedrys, dukkah, smager skønt med fine toner fra de ristede nødder og frø, spidskommen, evt. chili og krydderurter. Dukkah passer fint til den bagte kål.

 

rosenkål-blomkål-granatæble.2

De to slags bagte kål passer fint som tilbehør til postjer, pateer, bøffer eller frikadeller.

 

bøffer med kerner og kikærter

burgerbc3b8ffer-2-680x1024

Kernebøffer med kikærter er gode i en burger, men de kan også spises som en hovedret, fx sammen med tilbehør af de bagte rosenkål og blomkål.

 

squashfrikadeller

squashfrikadeller.1

Squashfrikadeller er lækre – både som hovedret sammen med de bagte kål – eller som pålæg.

 

porrepaté

porrepate-4

En porrepaté er også et godt bud som hovedret sammen med rosenkål og blomkål.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

16

november 2015

6

KOMMENTARER

glutenfrie kerneboller

Skrevet af , Posted in brød

18. november 2015

 

kødfri produkter hitter

a3bb94_2f5bdf04492943f9ab892233226daaff

Flere supermarkeder melder om stigende salg af produkter, der erstatter kød. Denne glædelige melding kan man læse om i Globalen, der også skriver, at årsagerne er øget opmærksomhed på klimaet men også voksende bevidsthed om dyrevelfærd. Og at en del mennesker derfor begynder at indføre en kødfri dag om ugen. Det er der så sandelig også brug for.

Jeg ved ikke, om nogen af jer har haft mulighed for at læse den nye bog af Melanie Joy “Hvorfor vi elsker hunde, spiser grise og går klædt i køer” (Forlaget Politisk Revy). Det er en fuldstændig rystende fortælling om, hvordan vi torturerer dyr, før vi slår dem ihjel – også under rystende omstændigheder. Blot fordi vi vil have kød på tallerkenen. Ikke siden jeg læste Foers bog “Om at spise dyr” har jeg været så rystet over overgrebene på produktionsdyr.

Vi, der ikke spiser kød, ved det godt, men masser af mennesker er stadig i stand til at fortrænge de rystende kendsgerninger. Jeg håber, de vil læse Melanie Joys bog.

Jeg anmelder bogen her på bloggen, når jeg er færdig med at læse den.

 .


 .

16. november 2015

 

boller uden gluten

glutenfrie-kerneboller

Efter at have udgivet to bøger om det æltefri grydebrød, er jeg begyndt at eksperimentere med brød uden gluten. Anledningen er først og fremmest, at en god veninde ikke kan tåle gluten. Og det er der desværre rigtig mange andre, der heller ikke kan.

I starten er det lidt af en udfordring at undvære hvedemel i en dej, men faktisk går det ret godt. Det bliver ikke nøjagtig den samme slags brød som det, man kender, men der er masser af smag i disse boller og en god fast krumme.

Bollerne er bedst, når de er nybagte, derfor er portionen ikke så stor. Får du alligevel nogle til overs, kan de fryses.

 

glutenfrie-kerneboller.1

 

glutenfrie kerneboller

3 tsk HUSK (loppefrøskaller)

3 dl lunkent vand

evt. 1 tsk gær

1 tsk salt

25 g græskarkerner + lidt til pynt

25 g fuldkornsrismel

50 g glutenfrie havregryn

ca. 150 g glutenfrit havremel

olivenolie

 

Rør loppefrøskallerne i vandet og lad det trække 10 minutter. Pisk væden kraftigt et par minutter.

Hvis du bruger gær, så rør den ud i en skefuld lunkent vand og pisk den i væden med HUSK.

Tilsæt salt, græskarkerner, rismel og havregryn. Rør dejen godt sammen.

Rør så meget havremel i, som dejen kan tage. Dejen skal være fast, men den skal ikke æltes.

Form 10-12 boller med melede hænder. Sæt bollerne på bagepapir på en bageplade eller i en muffinsform. Drys med havregryn i muffinsformen, før du sætter dejen i, ellers hænger den i formen. Tryk lidt græskarkerner ned i bollerne og pensl med olivenolie.

Bag bollerne i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.

 

glutenfri-kerneboller

tip

Du kan tilføje 1 tsk gær eller 1 tsk bagepulver, hvis du ønsker bollerne mere luftige.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share