Her er et bud på vinterens sidste udkald for hvidkålen. Det store faste hoved har klaret sig godt gennem hele vinteren, men mon ikke vi alle længes efter de nye grøntsager?
Men vi må vente lidt endnu, og hvidkålen står fint distancen i denne gamle ret, faktisk en slags fattigmandskost før i tiden. Der er stor interesse for mormormad i øjeblikket. De yngre generationer vil spise boller i karry, forloren hare, brunkål og lignende gamle retter. Det er mad, der traditionelt for forbundet med kød, men de kan sagtens laves med vegetabilske produkter.
Jeg synes, det er sjovt at modernisere de gamle retter, og her er så et bud på, hvordan man kan spise en dansk klassiker på den bæredygtige og fedtfattige måde.
Den klassiske brunkål laves med smør og sukker på samme måde, som når man laver brunede kartofler. Jeg har erstattet de to ting af lidt olie plus blåbærsirup.
.
hvidkål har hovedet fuldt af gode stoffer
Der er meget godt at sige om hvidkålen. Den har hovedet fuldt af vitaminer og mineraler, og så er det billig mad. Der er ufattelig mange potente stoffer i hvidkål i forhold til prisen. I gamle dage kaldte man hvidkål for de fattiges medicin.
Hvad man ikke vidste dengang er, at hvidkål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så balancerer de kolesterolbalancen.
Mange forsøg har vist, at kål er virksom som kræfthæmmer. Det skyldes især det store indhold af antioxidanter, den antiinflammatoriske virkning og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som også giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og måske har disse stoffer samme virkning i kroppen.
Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.
Kål indeholder mange mineraler som kalk, kalium, mangan, magnesium og jern.
Rist kommenfrøene i en tør gryde, indtil de dufter.
Skær løgene i tynde både og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene, til de er klare.
Snit hvidkålen fint og tilsæt dem sammen med sirup og tamari. Svits et par minutter.
Skær kartoflerne i skiver og kom dem i gryden sammen med timianstilkene (gem lidt til pynt), laurbærbladene og et godt drys friskkværnet peber. Sørg for at kartoflerne er dækket af kålen.
Lad kålen simre under låg 20 minutter. Vend rundt i den engang imellem.
Tilsæt pølserne (eller tofu, bønner eller hvad du har valgt) og lad retten simre endnu 10-15 minutter.
Smag til med sirup, salt, peber og citronsaft.
Servér rugbrød til brunkålen plus evt. lidt god jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.
Når der nu åbenbart skal lovgives om, hvad de stakkels små børn skal tvinges til at spise, må jeg undre mig over, at det er noget af det mest usunde, der findes, man tvinger i børnene.
Svinekød gør ikke noget godt for vores krop, og fedt i store mængder er i høj grad med til at udvikle hjerte-karsygdomme. Men udgifterne til behandling af mennesker, der har spist sig til sygdomme, ofrer man på det alter, der hedder GRIS. Og nu er det så værgeløse børn, det går ud over.
Jeg vil derfor gerne foreslå to slags lækre frikadeller, der går rent hjem – både hos små og store. Og så er de supersunde.
Der er et ordsprog, som siger, at “når mørket er tættest, er lyset nærmest”.
Jeg håber, der passer. I de mange år, jeg har arbejdet for bedre dyrevelfærd og flere grøntsager på tallerknerne, har det næppe set mørkere ud. Dyremishandlingen i danske stalde når hver dag nye højder. Og nu skal vi så til at mase endnu flere stakkels dyr ind i burene af jern og stål. Milliarder og atter milliarder af dyr kloden over lider, mens de selv uvidende er med til at ødelægge vores klima og vores jord. Blot for at mennesker kan tilfredsstille deres behov for kød.
Og så alligevel … lige nu synes jeg, der er ved at blive kastet lys over en ny måde at spise på. En måde, der tager hensyn til naturen og klimaet – og dermed automatisk til vores egen krop men så sandelig også til dyrene.
.
kål når det er lækrest
Når rosenkål og blomkål bages i stedet for at dampes, koges eller svitses, får de en dejlig mild smag. Og med nøddedrysset dukkah bliver det en oplevelse for alle smagsløg!
De to slags kål passer som tilbehør til frikadeller, “bøffer”, postejer, pateer etc., se forslag nedenfor, men kålen kan også indgå sammen med andre salater i en frokost eller på et tag-selv-bord.
den supersunde kål
Man kan roligt kalde kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest medicin i fast form. I gamle dage blev kål da også kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Men kål har været i skammekrogen i lang tid. Måske på grund af svovlduften, der åbenbarer sig, når kålen koges. Det undgår man, når kålen bages, og heldigvis er alle slags kål igen højt på listen hos trendy kokke og folk, der vil holde sig sunde.
Og med god grund: kål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så nedsætter de det “lede” kolesterol.
Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er bl.a. vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.
Rosenkål er en af de sundeste former for kål. De har et pænt indhold af Omega 3 og beskytter som de andre kålsorter vores DNA, arvemasse, og de små runde kugler er super-antioxidante og derfor selvskrevne i en detox-kur.
Som de andre kålsorter indeholder også blomkål Omega 3 og virker antioxidant, antiinflammatorisk og afgiftende for kroppen. De mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.
ovnbagt blomkål og rosenkål med dukkah
400 g blomkål
400 g rosenkål
4 spsk olivenolie
25 g rosiner
1/2 granatæble eller 3 spsk tørrede kerner (kan erstattes af tørrede tranebær)
Skær blomkålen i små buketter. Del rosenkålene i kvarte.
Bred de to slags kål ud på en bradepande og hæld olien over. Vend k¨len rundt i olien. Drys med lidt salt.
Bag kålen i en 170 grader varm ovn, til kålen er let gylden.
Bland rosiner og kerner fra granatæblet sammen med kålen.
Du kan afkøle kålen eller spise den varm.
Rør en dressing af olie, 2-3 spsk citronsaft, presset hvidløg, lidt chili, reven citronskal og et drys salt. Smag dressingen godt til og hæld den over kålen.
Drys med dukkah’en.
dukkah – nøddedrys
Det mellemøstlige nøddedrys, dukkah, smager skønt med fine toner fra de ristede nødder og frø, spidskommen, evt. chili og krydderurter. Dukkah passer fint til den bagte kål.
De to slags bagte kål passer fint som tilbehør til postjer, pateer, bøffer eller frikadeller.
bøffer med kerner og kikærter
Kernebøffer med kikærter er gode i en burger, men de kan også spises som en hovedret, fx sammen med tilbehør af de bagte rosenkål og blomkål.
squashfrikadeller
Squashfrikadeller er lækre – både som hovedret sammen med de bagte kål – eller som pålæg.
porrepaté
En porrepatéer også et godt bud som hovedret sammen med rosenkål og blomkål.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg går meget op i, at vi spiser proteiner, der belaster kroppen og kloden så lidt som muligt.
Det betyder at bytte animalske proteiner ud med planteproteiner. Planteproteiner er langt lettere fordøjelige end animalske proteiner og dermed langt bedre for kroppen.
Og planteproteiner forbruger langt færre ressourcer end opdræt af dyr. Det gælder både foder, vand, forurening mv.
Her er en salat med perlerug, gule flækærter og kartofler. De tre ting sammen giver en rigtig sund salat. Og hertil kommer, at mæthedsfølelsen efter at have spist hele korn som rug, hvede, perlebyg, perlespelt mv. er helt fantastisk.
En af bloggens læsere, Erika, er kommet med den gode idé, at en lille kurv med tomater, kartofler eller squash + en af de nye bøger er en fin lille værtindegave.
Snart er det slut, så det er om at nyde de skønne jordbær i disse uger. Det kan fx være oven på morgengrøden sammen med frø, mandler eller kerner.
Det er også en god idé at drysse morgenmaden med den nye blanding fra Urtekram, der hedder smoothiefrø. Som navnet siger, er blandingen først og fremmest beregnet til at blende i smoothien for at optimere vitaminer og mineraler mest muligt. Men drysset er også lækkert på morgenmaden.
Har du i øvrigt spist dig mæt i jordbær med fløde, så brug bærrene i en salat. På torsdag kommer her på bloggen endnu en opskrift på en lækker salat med jordbær. Denne gang med tomater og bladselleri.
Højsommeren er højtid for grøntsager. Nu må selv de mest fanatiske kødspisere overgive sig til nye kartofler, sprøde gulerødder, små delikate rødbeder og meget, meget mere grønt og godt.
Men vi mangler mennesker, der går mere i brechen for det grønne liv. Folk der kalder en spade for en spade og kaster lys på de store klimamæssige og helbredsmæssige omkostninger dyreproduktion medfører. For slet ikke at tale om alle de mennesker, der sulter rundt om på kloden, fordi vi i Vesten vil have kød i maven. Det handler også om solidaritet.
Vore politikere lurepasser, men det ser helt anderledes ud i fx England. Her er politikerne gået ud og anbefaler et mindre indtag af kød.
Tomaterne her er fotograferet hos Gartneri Toftegaard syd for Køge. Her dyrker Lene Tvedegaard de mest guddommelige og skønne tomater i mange farver, former og smagsnuancer.
Også auberginer, peberfrugter og chili gror til overflod i gartneriet, som bestemt er et besøg værd.
Denne suppe er videreudviklet fra den spanske tomatsuppe,gazpacho.
Den rummer hele registret af smagsnuancer og er faktisk temmelig afhængighedsskabende.
Da jeg for nogle år siden var ude for at markedsføre min bog, Det kærlige køkken, delte jeg smagsprøver ud af netop denne suppe i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København, og jeg husker specielt én dame, som var meget begejstret for suppen. Men hun havde simpelt hen ikke råd til at købe bogen.
Jeg trøstede hende med, at hun kunne låne bogen på biblioteket, men efter en times tid kom damen løbende tilbage og sagde: “Jeg MÅ eje den bog med dén opskrift. Jeg har ikke tænkt på andet end den suppe siden jeg gik ud af forretningen!”
.
alt afhænger af tilsmagningen
Hvis suppen skal sidde lige i skabet, er det nødvendigt at smage meget nøje til. Successen afhænger af den rette balance mellem syre, sukker, chili og spidskommen. Det er nødvendigt at være tålmodig og blive ved med at smage til. Det kan også være lidt mere olivenolie, der skal til for til at runde det hele af.
. supernem spicy curryret fra Indien Når foråret lader vente på sig, kan vi varme os med krydderier, der fyrer op under den indre varme […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
