Du kan selv tørre tomaterne i ovnen, se om ovntørring af tomater her. I så fald bager du løgene sammen med tomaterne: skær rødløgene i både og læg dem mellem tomaterne på bagepladen. Drys både tomater og løg med krydderurter, sukker og salt – og dryp med olivenolie.
Tv. de ubagte tomater og løg. Th. de bagte tomater og løg.
Hvis du bruger tomater fra glas, så bag løgbådene sammen med jordskokkerne.
Du behøver ikke at skrælle jordskokkerne, hvis du børster dem helt rene. Fjern evt. mørke pletter og ”knaster”.
Skær jordskokkerne i halve eller kvarte, afhængig af størrelsen, og dryp med saften af ½ citron.
Læg jordskokkerne i et lavt ovnfast fad og dryp med ca. ½ dl olivenolie. Drys med salt og peber, evt. også lidt chiliflager.
Hvis du bager løgene sammen med jordskokkerne, så læg dem ned mellem knoldene.
Sæt fadet i en 190 grader varm ovn.
Pil hvidløgsfeddene og stik dem ned mellem knoldene efter 10 minutters forløb. Hvis du selv har ovnbagt tomater og løg (eller bruger tørrede tomater fra glas), så fordel løg og tomater mellem jordskokkerne samtidig.
Sæt fadet i ovnen endnu 10-15 minutter – eller til jordskokkerne er møre men stadig en smule faste.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Alle de grinende græskarmænd med tomme øjne, man ser rundt omkring, fortæller at halloween nærmer sig.
Mit hokkaidogræskar har ikke fået noget ansigt, for jeg har brugt det til supper og salater, og jeg har også bagt det i ovnen som tilbehør til rødbedebøffer.
Jeg har lige fået en stor pose skønne, saftige jordskokker forærende. De bliver selvfølgelig brugt rå i salater, men jeg har også lige lavet en ret med ovnbagte jordskokker, som kommer på bloggen på torsdag.
Jordskokken stammer fra USA, hvor den stod på indianernes spiseseddel. Det var kloge folk, der vidste, hvad der var godt for kroppen. Det beviser de også i deres valg af andre foretrukne fødemidler som bønner og majs.
Hvis du vil prøve en salat med jordskokker, så klik på billedet.
.
salat med jordskokker, bladselleri og sherrytomater
Nu hvor efteråret sætter ind, er det godt at tænke på, at nogle supper er forebyggende for snue og andre vinterlidelser..
I går mindede Toni her på bloggen om, at suppe i høj grad også er slankemad. Der er næsten intet fedt og ikke ret mange kalorier i en grøntsagssuppe. Men de gode supper er også rene sundhedskure.
En thaisuppe med shiitakesvampe (bruges medicinsk i Østen), masser af grøntsager, hvidløg samt chili og ingefær kan holde forkølelsen på afstand eller afhjælpe den.
I aftes, over en dampende varm suppe fra Catalonien med masser af grøntsager, bønner og kikærter (den dukker op på bloggen senere) diskuterede jeg med nogle kloge kvinder, hvorfor danskerne spiser så lidt suppe.
De kloge mente, at det skyldes, at man tidligere så på suppe som fattigmad. Hvis det er dét, burde suppe virkelig appellere til befolkningen i disse trængselstider.
Jeg spiser selv suppe af flere grunde. De åbenlyse er, at der næsten uværgerligt er tale om en gryde dampende sundhed – og smagen kan varieres i det uendelige.
Endelig er det vigtigt, at suppe kan tilberedes på under 1/2 time. Kommer man træt hjem fra arbejde, er det blot at hive grøntsagsskuffen frem og skære – hvad der måtte være på lager – i terninger, brune nogle løg og hvidløg, hælde bouillon i gryden og koge grøntsagerne 10 minutter. Herefter tilsættes kogte bønner eller kikærter fra fryseren.
Voliá: et prægtigt måltid er klar!
Og en klassisk italiensk minestrone kan nydes af enhver (her kan du også vælge de grøntsager, du har på lager).
Jeg bliver altid så glad, når unge mennesker tager affære overfor åbenlyse tåbeligheder.
I dag kan man i Politiken læse et indlæg af 18årige Maria Berg, der er skralder. Hun synes nemlig også, at det er vanvittigt, at supermarkedernes op mod 50.000 ton varer, der nærmer sig sidste salgsdato, ender på forbrændingsanstalten.
Sammen med mange andre unge over hele landet, henter Maria de spiselige varer fra containerne – indtil der bliver sat hængelås på containerne og det er slut med at anvende de spiselige madvarer. Jeg har ikke løsningen på dette enorme ressourcespild, men det MÅ kunne gøres bedre.
En ting, vi som forbrugere kan gøre, er at købe varer, hvor udløbsdatoen er tæt på, hvis vi skal hjem og bruge varen med det samme eller dagen efter. Det handler om at bekymre sig om klodens ressourcer. Concito har udregnet de samlede samfundsøkonomiske udgifter ved madspildet til 84,4 milliarder kroner årligt.
Hjemme i vores egne køkkener smider vi 20% af den mad ud, som vi køber.
I sidste uge skrev jeg om FDB´s tiltag med ideer til at undgå madspild på en app til Iphone.
Jeg har netop med fornøjelse taget min nye bagemåtte i brug. Jeg har bagt boller og pizzaer på den, og resultatet blev rigtig godt.
Bagemåtten fordeler varmen fint – og brød og kager hænger ikke i. Jeg synes, at både brød og pizzaer blev bedre end når jeg bruger bagepapir som underlag.
Fordelen ved måtten er også, at man ikke bruger uendelige mængder af bagepapir. Måtten kan bruges igen og igen (dog ikke over 220 grader), og den kan også anvendes som arbejdsunderlag, fx når man ælter dej.
Måtten er lavet af en blanding af fiberglas og silikone med antiklæbeeffekt.
Jeg har ikke afprøvet måtten med kager, men dér tror jeg den er, om muligt, endnu bedre.
Nødder og svampe. Så er det efterår! Derfor bliver de to ingredienser brugt i ugens opskrifter.
Jeg synes, at friske hasselnødder er noget af det lækreste, der findes. Her bliver de brugt i en knasende salat. Jeg har det ligesom de flittige egern. Jeg samler også nødder til vinterforråd. Men de friske ER altså den største oplevelse.
Bøgehatten er en velsmagende svamp. Den dyrkes kommercielt i Danmark, men desværre ser man den alt for sjældent i butikkerne. Her bruger jeg den som “topping” på frikadellerne, men alle slags svampe kan bruges.
Har du ikke lige været ude og samle svampe, findes der mange gode købesvampe.
Firmaet Tvedemose i Lundby har i mange år dyrket svampe, bl.a. bøgehatte. De kan formentlig oplyse nærmeste forhandler.
Det er også plukketid for æbler og pærer. I denne uge er pærerne havnet i salaten sammen med grøn og lilla spidskål. Så er man tæt på at være lykkelig!
Spidskålssalater hører til favoritterne lige nu. Her er den “gamle” grønne spidskål blandet med den nye lilla. Det giver en smuk salat sammen med de søde pærer og de ristede hasselnødder.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Efteråret kommer med regn og rusk, og så er det jeg længes efter en dejlig gryderet, fx fra Marokko. Dernede på toppen af Afrika står de kegleformede taginer over ilden dagen lang og simrer.
.
.
Nu er mine tagineretter uden kød, så de skal ikke simre så længe. Prøv denne gryderet fra Marokko:
Nede i Bruxelles sidder en mand, der bekymrer sig for dyr – slagtedyr. Manden hedder Dan Jørgensen, og han kæmper en ensom kamp for bedre forhold for, ja slagtedyr.
Dan Jørgensen synes, at det er dyrplageri at transportere dyr mere end 8 timer. Til at støtte den holdning har han indsamlet mere end 1 million underskrifter. Det er virkelig flot gået, og til min store glæde har Dan Jørgensen modtaget prisen MEP-award i Bruxelles for sin kamp for dyrs rettigheder. Prisen gives af kolleger, der mener, man har gjort noget godt på et bestemt område. Og det har Dan Jørgensen gjort for dyrene. Og han gør det vel at mærke utrætteligt. Til lykke til Dan!
.
har dyrene flere venner i Bruxelles?
Nej, det har de ikke. Forslaget om nye regler for loft på transporttiden er fejet af bordet. Som med alle andre dyreetiske problemer, er der kun én ting at gøre: lad være med at spise de stakkels dyr. Vend ryggen til dyrplageri.
Nu er det ved at være tid til at kaste sig over alle de skønne rodfrugter.
Jordskokken skiller sig en lille smule ud fra de andre rødder ved at være mere sart og sprød. Jordskokker indeholder bl.a. stoffet inulin, der virker stabiliserende på blodsukkeret. Derfor er jordskokker specielt gode for folk med diabetes. Men den kaloriefattige grøntsag kan med fornøjelse nydes af alle.
Jordskokker kan spises rå i salater, de kan bages i ovnen, de kan svitses i skiver på panden med hvidløg og timian – eller de kan bruges i en lækker suppe.
Traditionen tro blev sidste mandag, den 1. oktober, fejret over det meste af verden som den internationale vegetardag.
På Højbro Plads i København havde forskellige entusiastiske frontløbere for det grønne fundet sammen til en dejlig manifestation af alt det grønne og gode. Her var mange stande med hårdtslående argumenter for det grønne – og ditto skønne smagsoplevelser.
På Dansk Vegetarforenings stand hang banneret nedenfor med gode argumenter for at droppe kødet. Har man læst teksten, må det være svært ikke at tage gaflen i den anden hånd.
Tænk hvilket magtfuldt våben en gaffel er? Du kan være med til at give 80 millioner sultende mennesker mad, hvis du skifter stil.
Th. har Debbie fra Vegetarforeningen nok at gøre med at servere Asta Pernilles lækre rødbedefrikadeller.
I Politiken den 30. september 2012 kunne man læse en interessant artikel om dyr og deres bevidsthed.
Artiklens forfatter, Thomas Møller Larsen, skriver bl.a.: “.. i forhold til en række vigtige parametre må et slagtesvin siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.”
Efter mange tankevækkende betragtninger, er der følgende facts om vores omgang med dyr:
vi slagter ca. 63 milliarder dyr om året på verdensplan
Danmark producerer årligt over 20 millioner svin. Svinene har stort set ingen muligheder for at udleve deres naturlig behov
omkring 1 million søer står fastspændt næsten halvdelen af deres liv
120 millioner kyllinger bliver årligt fremavlet så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem
8-9 millioner kyllinger lever ders liv med åbne sår på trædepuderne
Velbekomme!
.
Tak til Politikens tegner Jørn Villumsen for tegningen.
Jeg er lige nu i dialog med en af bloggens læsere, Peter, om grøn gæstemad. Det kan nemlig være et problem at servere grøn mad for familie og venner, der er vant til meget kød på tallerkenen, hvis det skal være festligt.
Der er kun én vej frem: maden skal smage virkelig lækkert og være lavet med ♥. Og faktisk er der mange muligheder. Man skal bare lige vænne sig til tanken om anderledes guf på tallerkenen. Man kan vælge en svampe/valnøddepostej, eller prøv sushi sammen med andre små japanske retter. Eller det kan være et udvalg af mange små lækre, italienske specialiteter – og det kan også være de fyldte pandekager nedenfor. Andre gode valg er små porrepateer med romescosovs og trøffelrørellergrillet selleri med svampe.
Men denne type mad kræver ikke blot ommøblering af smagsløgene, det kræver også en ommøblering i hjernen.
Der er to ting, som kan hjælpe på omstillingen til grøn madenergi, og det er en etisk holdning til dyr og som sagt at maden overbeviser smagsmæssigt. Det SKAL være en nydelse og en glæde for alle celler i kroppen at spise et skønt måltid.
.
det er ved at være suppetid
Jeg skal selv have middagsgæster i aften, og de skal have pandekagerne med kantareller nedenfor. Og som forret har jeg valgt en lækker porresuppe. Kan du ikke finde “tangen”, cavi-art, kan suppen sagtens nydes uden.
Katareller skal have lov at beholde deres sarte fine smag og ikke overdøves af for mange krydderier. Jeg synes, at timian – det kan både være den almindelige og citrontimian – passer perfekt til kantarellerne. Og så naturligvis et par gode drej af pebermøllen.
Rødbeden er en af mine yndlinge. Det er en sej og solid grøntsag. Nu er det ved at være tid for de dejlige rodfrugter, og jeg synes at den bestante rødbede er en fin modspiller til den sarte kantarel.
Rødbeden er supersund og meget rig på jern og B-vitaminet folat.
. højsommermad: kartoffelsalat og squashfrikadeller En kold salat med nye kartofler, høvlet fennikel, radiser, saltsyltet citron og oliven er perfekt tilbehør til squashfrikadeller. Let sommermad […]
. små hapsere til sommerfesten Glædelig midsommer! Der er mange ting at fejre, det kan være de nyudklækkede studenter, men det kan også være glæden […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
