Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hvidkålArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 51, 2011, grøn nytårsmenu

Skrevet af , Posted in nytår, ugens menu

 

28. december 2011

n y t å r s ø n s k e r


tak for lån af tegningen til Jørn Villumsen, Politiken


jeg ønsker dyrevelfærd i 2012

Der er mange ting, man kan ønske sig i det nye år. Et af mine helt store ønsker for 2012 er, at dyremishandlingen vil aftage.

Jeg ønsker, at rigtig mange mennesker vil se, at det i høj grad er muligt at indvirke på kulturen i svinestaldene og andre dyrefabrikker gennem den mad, vi vælger.


det røde kort til svineavlere

Når staldene er overfyldte, stiger sygdommene og dermed antibiotikaforbruget. Forbruget af medicin i danske stalde er alt for højt. Det er noget Fødevarestyrelsen holder øje med, sådan da …

Hvor nemt det er at omgå reglerne, kan man læse ud af en nylig meddelelse fra Fødevareministeriet:

​”Antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger skal ned under grænseværdierne. Og kommer det ikke det, har Fødevarestyrelsen nu fået mulighed for at supplere de gule kort med et rødt og påbyde besætningsejeren bl.a. at have færre svin i sine stalde.

Færre dyr i staldene reducerer smittetrykket og stressniveauet blandt dyrene, og kan dermed være med til at reducere behovet for antibiotika i besætningen.

Men risikoen for at få et rødt kort kommer tidligst i 2014, og kun til de besætningsejere, der forud for det røde kort har haft et gult kort i ni måneder og har været fem måneder under skærpet tilsyn – uden at have fået styr på medicinforbruget.”

Som det ses, går der måned på måned på måned, før hammeren falder – hvis den gør.

Gør noget godt i 2012. Gnask en gulerod!


________________________________________________________________________________________________________________________________

27. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t d a g e



kål mod kalorier

Man kan gøre det til en god vane at forfremme dagene mellem jul og nytår til salatdage.

Efter den store madbelastning i julen, vil de friske grøntsager med alle deres gode plantenæringsstoffer, vitaminer og mineraler være med til at genoprette balancen i kroppen.

Og så er grøntsagerne den rene slankekur. Giv din krop en grøn booster!


decembersalat


Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r – j u l e – m a d


lidt sundt efter det syndige

Mon ikke vi er et par stykker, der er kommet til at spise en smule for meget her i december måned?

Inden det går løs med den store julemenu kan det derfor være en god idé at skrue lidt ned for kalorie-gufferiet.

Hvis du har frisk rødkål tilovers, kan den fint finde anvendelse i en salat med bolsjestribede rødbeder. Det er en rigtig juleagtigt salat.

Også de citronmarinerede rosenkål er gode, hvis kalorieindtaget skal minimeres.


rødbede/rødkålssalat


citronmarinerede rosenkål

Klik på billederne, så får du opskrifterne.



____________________________________________________________________________________________________________________________

24. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________


r i g t i g  g l æ d e l i g  j u l 



julemiddag og julefrokost

Hvis der endnu skulle være brug for det, finder du ideer til julemiddagen og julefrokosten her.

Nytårsmenuen finder du nedenfor.

____________________________________________________________________________________________________________________________

23. december 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

g r ø n t  n y t å r s f y r v æ r k e r i


– og et lykkeligt grønt nytår

Skønt vi endnu har julemiddagen til gode, kommer nytårsmenuen her lige før jul. I denne søde juletid kan vi jo næsten ikke nå at nyde det ene lækre måltid, før det næste står for døren!

Og nytårsmenuen er en alvorlig sag! Den skal være et festfyrværkeri af lette og lækre retter oven på julens tunge mad.

Nytårsmenuen skal planlægges i god tid, og mine ideer kommer derfor i dag i håbet om, at en eller flere af retterne kan nå at komme med i DIN festmenu på årets sidste aften.


festlig nytårsmenu

Her er flere forskellige ideer til en festlig nytårsmenu. Du kan vælge at servere hele menuen  – eller du kan plukke nogle at retterne ud.

Og så er det så smart, at du kan lave de fleste af retterne i forvejen og opbevare dem enten i køleskabet eller i fryseren.

Suppen kan sættes i køleskabet eller fryses ned.

Rosenkålene kan koges dagen i forvejen og sættes i køleskabet.

De små blinis kan bages i god tid og fryses ned.

Pateerne kan bages dagen i forvejen ligesom sovsen og sættes i køleskabet.



forslag til menuen

♥ Hvis du vælger alle retterne, vil jeg foreslå, at du serverer suppen i små kopper og sætter dem på en stor tallerken. Placér de fyldte rosenkål rundt om suppekopperne.

♥ Dernæst kan du servere blinis med tre stk. til hver person.

♥ Hovedretten, de små porrepateer, trøffelrørene og nøddesovsen serveres også portionsvis.

♥ Desserten er min helt egen udgave af tirami su.



kaviar

hører nytåret til.

Hvis du undrer dig over, at der findes kaviar her på siden, er det fordi der nu fås “kaviar” lavet på basis af tang. Første gang jeg stødte på “kaviaren” var i Sverige, og jeg købte straks et lille glas med hjem. Men “kaviaren” fås nu også i nogle supermarkeder herhjemme, bl.a. i Føtex og Netto.

“Kaviaren” findes i produktserien levevis, og jeg vil gerne slå et slag for den. Jeg synes den er både lækker og smuk. Ganske vist indeholder den tilsætningsstoffer, men da det er små portioner, man spiser ved sjældne lejligheder, går det nok.



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

prøv blinis med cavi-art

Blinis med cavi-art er en rigtig nytårsret.



_______________________________________________________________________________________________________________________________________

desserten

blev til ved et tilfælde. De små søde kiks, ladyfingers, som er nødvendige for at lave den italienske dessert, tirami su, var udsolgt op til jul. Så var gode råd dyre. Jeg endte med at vælge makroner i stedet, og det fungerer fint.




___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n  y  t  å  r  s  m  e  n  u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________


rosenkål med blomkålsmayo

rosenkålssuppe med rosenpeber

Servér de to små rosenkålsretter samlet.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

blinis med kavi-art

Blinis – de små russiske pandekager – kan laves i god tid og opbevares i fryseren.

Kavi-arten gør den lille forret til en fin nytårsservering.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

porrepateer med nøddesovs og trøffelrør


nøddesovs (spansk romescosovs)

Servér porrepateerne smukt arrangeret med de trøffelfyldte pastarør og den pikante nøddesovs.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

min egen tirami su

Det er sjældent, der optræder desserter her på siden, men nytårsaften kalder på lidt sød syndighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 45, sund mad forebygger diabetes

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Hvis

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i d e n s k a b e l i g t  b e v i s


ny forskning fra Harvard University

Forskere ved Harvard University har netop fastslået, at vegansk mad forebygger diabetes.

Ud af en gruppe på 40.475 deltagere har man undersøgt 2.689 tilfælde af diabetes. 

Undersøgelsen viste, at man kan reducere sin risiko for at udvikle diabetes med 70% ved at spise vegansk og med 53% ved at spise vegetarisk, i begge tilfælde forudsat at den grønne mad kombineres med motion.

De gode nyheder kan man læse om i det seneste nyhedsbrev fra Vegetarforeningen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her – og få mange flere informationer om mad, etik og sundhed.

Læs mere om undersøgelsen her og

Science newsline letter


gå ikke over åen efter vand

Forskningen fra Harvard er dog for så vidt gammel viden. Det er bare ikke alle, der hører efter – desværre. Mange vil hellere sluge en pille end ændre madvaner. Men gode nyheder kan som bekendt ikke høres for tit.

Men faktisk var jeg medforfatter til den bog, der også påviser disse fakta. Bogen udkom i januar i år og hedder “Det helbredende køkken”.

Bogen bygger på danske undersøgelser og tidligere amerikansk forskning i mad og diabetes 2.

Bogen er blevet en stor succes og er netop kommet i 4. oplag.

“Det helbredende køkken” indeholder mange gode råd om at undgå diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Læs mere om bogen her.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f o r k æ t r e d e  k a r t o f f e l


ny nordisk (kartoffel) mad

Kartoflen er en knold, som bør være at finde i den nye nordiske mad. 

Selv om vi ikke har spist kartofler i nær så mange år som rodfrugter og kål, regner vi den alligevel blandt vore nationale grøntsager. 

Og godt det samme. Kartofler har ganske vist ry for at være fedende, men det er bare dårlige rygter!

Kartoflen er et fantastisk næringsmiddel. Den indeholder kun 87 kalorier pr. 100 g, og så er den smækfyldt med C-vitamin og er en fremragende kilde til kalium.

Desuden indeholder kartofler B1- og B6-vitaminer.


kartofler og tang

Hvis man vil have et skud gode næringsstoffer, så spis kartofler med tang. Tang er rigt på mineraler, så de to er et godt match.


kartoffelsalat med tang

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n o r d i s k  s l a n k e m a d


forsøg med gamle danske produkter

Under Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har man i et årstid forsket i effekten af at spise det, der nu kaldes ny nordisk mad, i forhold til vægttab.

Et hold forsøgspersoner har spist traditionel mad, og en anden gruppe har spist gamle danske grøntsager som kål og rodfrugter og vilde planter som brændenælder og skvalderkål.

Efter et år har man nu kigget på effekten af den sunde kost, og det viser sig, at forsøgspersonerne har tabt sig markant i forhold til den traditionelt spisende gruppe, og der ses også forbedringer i kolesterol- og blodsukkerniveau.


vælg de gedigne rodfrugter

Der er altså al mulig grund til at kaste sig over de dejlige grøntsager og grove kornprodukter. Enhver, der spiser de gode gamle, danske rodfrugter, ved hvor skønt de mætter, og hvor dejligt de smager.

Snup fx en lasagne af rodfrugter med tomatpesto.


lasagne af rodfrugter med tomatpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s ø n d a g  e r  b a g e d a g


supernemt knækbrød

Af en eller anden grund virker det uoverkommeligt at bage knækbrød, og så er sandheden, at man ikke kan bage noget nemmere.

Jeg har denne opskrift fra min gode bekendt Søren Ørum på Samsø. Han er en gudsbenådet kok  (og knækbrødsbager!) – og har givet mig lov til at rundkaste opskriften.

Skal du alligevel have gang i ovnen i dag, så prøv dette grove knækbrød, som er lynhurtigt lavet og som lynhurtigt får ben at gå på!


knækbrød med kerner og frø

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r e n  b a r n e m a d 


lær børnene at lave mad

Under halvdelen af danske børn lærer at lave mad viser en ny undersøgelse fra FDB Analyse. Børnene kan hverken skrælle en kartoffel eller lave en salat. 

Det er selvfølgelig forældrenes ansvar, at børnene lærer at lave mad, men hvis de endelig er med i køkkenet, får de kun lov at lave de mest basale ting. Og smageskeen når fx sjældent frem til børnene. 


madmæssig analfabetisme

De manglende kundskaber hos børnene har store sundhedsmæssige konsekvenser, for hvordan agerer de senere i et køkken, når de ikke har lært at navigere blandt bageforme og gryder.

Alt imens vi hiver færdigvarer ned fra hylderne bliver vi federe og federe. Undersøgelser viser klart, at de mennesker, der laver mad fra bunden er de mindst overvægtige.

Danmark er et af de lande, hvor vi bruger færrest penge på mad. Vi har simpelt hen fået amputeret vores smagsløg. Bare det er billigt, er det godt.

En klog kone har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød”. Desværre gælder det også for smagen på al anden mad.


børn elsker at ælte dej

Hvorfor ikke lade børnene bage deres eget pitabrød og stege deres egne falafler? Det er ren barnemad og noget børnene er vilde med.

Se opskrifterne her:

Opskrift på pitabrød

Opskrift på falafler

Opskrift på tzatziki      


pitabrød med falafler og tzatziki


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o m e g a  3


det forkætrede fedt

Det er ikke godt at spise for meget fedt, men det er heller ikke godt at spise for lidt!  Og det skal være den rigtige slags fedt, for det er vigtigt at undgå mættet fedt fra animalske produkter og transfedtsyrer (hærdet fedt).

Læs mere om fedtstoffer her: http://www.ama-tips.dk


omega 3 og omega 6

Der er nogle fedtsyrer, som omega 3 og omega 6, som vi skal spise for at kroppen kan fungere. 

Det er ikke svært at få tilstrækkeligt med omega 6, men man skal være lidt mere på dupperne for at få tilstrækkeligt med omega 3.

Omega 3 fedtsyrer findes især i hvedekim, hørfrø, valnødder, rapsolie og sojabønner (samt i fede fisk).


sojabønner

Når man ikke spiser fisk (eller kød), får man mange proteiner fra bønner, især sojabønner. Da det også er her, der findes de gode omega 3 fedtsyrer, kan det være relevant at vælge hummus af edamamebønner som pålæg eller tilbehør ind imellem. Og det burde ikke være noget propblem, for det smager skønt.

Edamamebønner er sojabønner i bælge, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med orientalske varer.


hummus af edamamebønner


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b r u g  h o v e d e t



gammel nordisk mad

Ny nordisk mad er i vælten i øjeblikket, ja, der er nærmest gået inflation i begrebet.

Men egentlig er der mere tale om gammel nordisk mad. Kål hører fx til vores allerældste grøntsager her i landet, og det er dejlig vintermad.

De faste kåltyper som hvidkål og savoykål kan holde sig lang tid i køleskabet eller et andet køligt sted, og det kan være praktisk, for der er masser af mad i sådan et dejligt hoved.

Hvidkål er billig mad, hvidkål er sund mad – og hvidkål er smagfuld mad.

Og så er hvidkål alle kalorietællendes drøm: 100  g kål indeholder 26 kalorier, A-, B-, C- og E-vitaminer samt kalk.


et hvidkålshoved rummer mad til hele ugen

I denne uge står menuen på hvidkålsdolmere (men du kan også bruge spidskål eller savoykål).

Til denne ret er det kun de yderste blade af kålhovedet, der bruges. Det betyder, at der er mad til flere dage.

Dagen efter kan du snitte halvdelen af kålhovedet til en hvidkålssalat, fx en lækker coleslaw –  og næste dag kan du snitte resten og komme det i en suppe med masser af løg og hvidløg, kartofler, gulerødder, persillerødder og finthakket grønkål. Det er en fryd for både øje og smagsløg.


pasta til forret


pasta og svampe

klæder hinanden godt. Jeg regner med, at der endnu er kantareller at få, men skulle de have pakket sammen for i år, kan du bruge helt almndelige champignon i stedet.

En pastaret er hurtig mad, og mad som de fleste kan lide.

På billederne er det den hvide pasta, men jeg anbefaler at du vælger en fuldkornspasta. Det mætter mere og er bedre for blodsukkerbalancen.



n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.

Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pappardelle med kantareller

Hvis det er slut med kanarellerne for i år, smager pastaen også dejligt med champignon eller andre svampe. 

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

Hvidkål er en grøntsag, der ikke gør meget stads af sig selv, men her bliver den løftet op i en anden vægtklasse med det lækre fyld og den pikante sovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

fredag

23

august 2013

2

KOMMENTARER

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

klassisk kål

 

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

100 g røde linser

150 g porre

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g æble

50 g jordnødder

50 g rosiner

4 tsk tørret timian

1 spsk citronsaft

150 g fast tofu

2 blade grønkål eller 1 bdt persille

2-3 spsk tamari

10 store blade hvidkål, spidskål eller savoykål

purløg

 

sovs:

2 dl sojafløde

2-3 spsk grov sennep

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i vand, der dækker, 18 minutter. Se efter at de ikke koger tør. Hvis der er overskydende væde, afdryppes linserne.

Snit porre, skalotteløg og hvidløg. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Skær æblet i små terninger. Hak nødder og rosiner groft. Kom de tre ting på panden sammen med timian og citronsaft. Svits det hele et par minutter.

Smulder tofuen og hak grønkål eller persille. Rør det i fyldet sammen med linserne.

Smag godt til med salt, peber og tamari.

Læg kålbladene i en stor gryde med kogende vand og lad dem simre et par minutter, til de er bløde. Skær det nederste grove af ribben af.

Fordel fyldet på kålbladene, fold siderne ind og luk dolmerne med en lille træpind. Sæt dem i et ovnfast fad.

Dolmerne kan laves hertil i god tid.

Pensl dolmerne med lidt olie, når de skal serveres. Sæt fadet i en 250 grader varm ovn 4-5 minutter. Tænd for grillen og lad dolmerne blive gyldne på oversiden.

Sovsen kan også laves i god tid: smag fløden til med sennep, tamari, friskkværnet peber og evt. en anelse citronsaft. Sovsen kan serveres varm eller kold.

Du kan servere ovnbagte rodfrugter til kåldolmerne – eller en salat med perlebyg.

 

Share