Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grillede peberfrugterArkiv

søndag

14

december 2014

2

KOMMENTARER

grillede peberfrugter m gedeost

Skrevet af , Posted in forretter

man tager …

peberfrugter på fad

Fadet her ser sommeragtigt ud. Det er da også fotograferet i eftersommeren. Men julerødt er det. Der er hverken danske tomater eller peberfrugter i øjeblikket, men om godt et halvt års tid …

Indtil da må vi bruge de importerede, økologiske peberfrugter. Og vi SKAL jo også have C-vitaminer, så jeg har valgt at bruge peberfrugter til julemenuens forret.

 

peberfrugter lag-på-lag

peberfrugt m gedeost.2

med idé fra Claus Dalby

Denne lækre forret er efter idé af min gode ven, havemanden Claus Dalby (hvis du endnu ikke er i julehumør, så kig ind på Claus’ blog. Her finder du et “vældorado”af julepynt og juleblomster.

Claus kører ofte rundt i Europa for at fotografere haver. Undervejs spiser Claus på kroer og restauranter, og når han får noget rigtig lækkert, ringer han til mig og fortæller om godbidderne.

Denne ret stammer fra Holland, og jeg har forsøgt at genskabe den efter Claus’ beskrivelse, men da Claus så billedet, måtte han skuffe mig med, at det slet ikke var sådan, han havde fået den serveret. Ingredienserne er dog de samme, og jeg garanterer, at retten smager dejligt.

 

variationer

Peberretten serveres her på stykker af vandmelon, men melonerne er helt ude af sæson nu, så jeg foreslår at lægge peberfrugterne på et underlag af pære, se fotoet nedenfor. Man kan også blot servere peberskiverne uden underlag.

Retten er en smule arbejdskrævende. Til gengæld skal den helst laves dagen før serveringen. Vil du lave en lidt nemmere udgave, så rul peberstykkerne sammen med osten som små rør. Arrangér tre “rør” pr. person.

 

grillede peberfrugter m gedeost på bund af vandmelon

4 peberfrugter i forskellige farver

100 g blød gedeost (eller vegansk smøreost)

1 lille potte frisk basilikum, evt. også lilla basilikum

1/2 lille vandmelon eller 1 stor fast pære

 

Skær peberfrugterne igennem og fjern frøstole og kerner. Læg de halve frugter på en bageplade med den buede side opad.

Sæt peberfrugterne under grillen, til skindet er mørkt og bobler op. Læg frugterne i en plasticpose og lad dem afkøle.

Flå peberfrugterne og læg dem ovenpå hinanden i en dyb tallerken. Læg lidt pres på og lad gerne skiverne stå nogle timer eller natten over, så væden kan løbe fra.

peberfrugt m ged i tall.

Smør stykkerne af peberfrugt med ost og basilikumblade. Drys med lidt salt og friskkværnet peber mellem lagene. Læg stykkerne sammen. Det øverste lag skal være peberfrugt.

Lav to ”stabler”.

peberfrugt m ged.fremgangsm.

Læg de sammenlagte peberfrugter i let pres et par timer, så lagene bliver presset lidt sammen og mere væde løber fra. Sæt dem i køleskabet.

Skær fire ca. 1 cm tykke skiver af vandmelonen eller pæren. Du kan skære dem aflange eller runde efter smag og behag.

Læg skiverne på fire tallerkener. Skær fire skiver af den sammenlagte peberfrugt med en skarp kniv og sæt dem på underlaget. Drys med mere basilikum, evt. også blomster af lilla basilikum.

brug pære som underlag om vinteren …

peberfrugt på pære

…  eller vandmelon i sæsonen

peberfrugt m gedeost

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

marokkansk salat af grillede peberfrugter m chermoulasovs

Skrevet af , Posted in rejser, salater

 en grillet salat fra Marokko

grillet-peber-m-charmoula-4

Hvis du vil udvide retten til en hovedret, så grill også skiver af aubergine og squash. Pensl skiverne med olie og læg dem under grillen, til de er gyldne.

marokko-dc3b8remarokko-fajance

salat af grillede peberfrugter

4 store peberfrugter i forskellige farver

mandelsovs:

75 g smuttede mandler

3 fed hvidløg

lidt økologisk citronskal + saft

2 spsk olivenolie

1 bdt frisk koriander

1 bdt persille

1 spsk ristede spidskommen- og korianderfrø

evt. et nip chiliflager

 

Grill og flå peberfrugterne. Se hvordan du gør her.

 

peberfrugter-flaede

 

chermoula – mandelsovs

charmoula

Blend mandler, hvidløg, citronskal, olie, koriander og persille med så meget vand, at det bliver en lind pasta.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Knus krydderierne i en morter og tilsæt dem. Smag til igen.

Giv også gerne en salat til af linser eller sorte ris. Eller bag marokkanske brød.

Chermoula spises hovedsagelig til fisk i Marokko, men sovsen er også fremragende til grøntsager, især grillede peberfrugter, auberginer og squash.

De grillede grøntsager spises med et godt marokkansk brød til.

 

grillet-peber-m-charmoula-2

 

tip

Til salaten her har jeg kun brugt peberfrugter, men du kan sagtens udvide med skiver (på langs) af auberginer og squash.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 26, grøn og rød sommermad

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. juli 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i d s k å l  p å  g r i l l e n




nu kommer grillvejret

Nu ser det ud, som om det bliver vejr til at grille udendørs. 

Mange tænker ikke på, at spidskål er fin at grille. Men den bliver rigtig lækker, og den skal kun have netop så meget varme, at den beholder sprødheden.

Her er kålen serveret med små pakker med sommersalat (rygeost, radiser og agurk).

Kantarellerne er allerede fremme, og du kan også servere den grillede kål med årets første vilde svampe.


grillet spidskål med pakker af sommersalat


Klik på billedet, så får du opskriften.



______________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juli 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________


s o l g y l d e n  g o d b i d




godt til grillen

Mange elsker at grille udendørs om sommeren. Selv holder jeg mig til grillen i ovnen, og dér kan man faktisk også trylle rigtig gode sager frem.

En superenkel ret, der smager guddommeligt, er grillede peberfugter. Man kan næsten spise dem som slik.

Men giv dem gerne som forret eller tilbehør til en “perlebøf”.


grillede peberfrugter m kapers og timian


Klik på billedet, så får du opskriften.



______________________________________________________________________________________________________________________________________

30. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


j o r d b æ r s a l a t



so sorry!

Desværre er jeg kommet til at sende besked ud om næste uges opskrifter. Det var en fejl. Jeg beklager meget!

I den kommende uge er der opskrifter på sommersalater, bl.a. opskrift på en jordbærsalat med linser, men den kommer først på bloggen på torsdag. Indtil da vil jeg anbefale denne jordbærsalat med mormordressing.


jordbærsalat med mormordressing


Klik på billedet, så får du opskriften.



__________________________________________________________________________________________________________________________________

29. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________



b e v i d s t h e d e n  b r e d e r  s i g




spis bønner og linser

Bevidstheden om, at vi er tvunget til at skifte kødet ud med proteiner fra de såkaldte bælgplanter, bønner og linser, breder sig.

Således kunne man i går i B.T. læse en artikel om de mange fordele ved at spise planteproteiner.


bønner og linser som slankemad

Der er utallige gevinster ved at spise bønner og linser. Dels er produkterne supersunde, de belaster ikke naturen som produktion af kød, de er langt mere fordøjelige – og de er også gode, hvis man vil tabe sig.

Bælgfrugter indeholder mange fibre og virker derfor også kolesterolsænkene. Det er svært at finde noget dårligt at sige om de gode proteiner. Det skulle da lige være, at man skal huske at sætte bønnerne i blød ca. 8 timer, før de koges (linser skal blot koges 20 minutter).

Læs hele artiklen i B.T. her.

Læs om udblødning og kogning af bønner her.

Og så skal du lige have en opskrift med bønner, så du kan overbevise dig selv om, at det er sandt.


bønnepaté

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________



g r ø n  &  l e t  s o m m e r m a d




jordbær er røde …

Nu er aspargesene slut, og den første eufori over de nye kartofler har lagt sig.

Men så har vi heldigvis jordbærrene at glæde os over. Hvis de altså ikke regner væk.

Jeg spiser de store søde bær som de er. Nogle af de økologiske er simpelt hen fantastiske. De smager næsten som min barndoms singa singana.

Desværre er jeg ingen rigtig dessert-spiser, men jeg har alligevel lavet en jordbærdessert, der er en slags fri fantasi over tiramisu.



jordbærtrifli med dadelcreme

Skær 250 g  jordbær i skiver og dryp med lidt citronsaft. 

Blend 6 dadler med 2 dl sojafløde til en ensartet creme. Tilsæt evt. kornene af 1/2 stang vanille. Sæt cremen i køleskabet en times tid.

Bræk 8-10 ladyfingers eller små makroner i mindre stykker. Dryp dem evt. med lidt portvin eller anden sød vin.

Læg ladyfingers, jordbær og creme lagvis i fire glas. Stil desserten i køleskabet indtil serveringen. Drys evt. lidt kakao  på gennem en sigte lige inden serveringen.


grønt er også godt


Ærterne er også lækre lige nu. De har fundet vej til en kold suppe, som er skønt cremet ved hjælp af avocado.

Suppen har jeg kopieret fra det gode madsted, Lisager i Aarhus. Lisager laver primært take away-mad, men det er også muligt at spise den fantastisk lækre mad ved en bardisk i det hyggelige lokale. Imens kan man nyde udsigten til et fint udvalg af gode vine og mange andre lækre delikatesser på hylderne.

Jeg havde fornøjelsen at spise hos Lisager for nylig, da jeg igen, igen var ovre i den jyske hovedstad for at lave layout på min kommende bog om sunde madpakker, der snart udkommer på Forlaget Klematis.

Hos Lisager fik jeg som sagt en suppe, der inspirerede mig til denne uges kolde ærtesuppe.



den lille grønne for madpakkespisere


Efter adskillige ture til Aarhus er den lille madpakkebog nu kommet så langt, at den er klar til at blive trykt. Her er forsiden, som grafikeren Marianne Schultz har lavet. Den er jeg rigtig glad for.

Bogen udkommer i begyndelsen af august.


________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålen strutter


… og den er især lækker i en salat. Ugens salat er spidskål med hasselnødder og tranebær – med en kapersvinaigrette.

Her er også to andre spidskålssalater og en suppe, som det er værd at sætte tænderne i. Klik på billederne, så får du opskrifterne.


3 x spidskål




_________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


____________________________________________________________________________________________________________________________________


cremet ærtesuppe med mynteolie


Her er en helt rå suppe – næsten. Friske danske ærter er et godt match med avocado, der gør suppen fed og cremet.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________


spidskålssalat med nødder, tranebær og kapersvinaigrette


Rå spidskålssalater er et hit. Lige nu er kålen virkelig delikat, så snit den fint og bland den med kogte kartofler og sorte oliven – eller som her med nødder og tranebær.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share