Jeg fremturer lidt med tomater, for dels er det tomattid, dels er vi vilde med tomater i Danmark. Hver dansker spiser i gennemsnit 30 kg tomater om året (incl. dåsetomater og ketchup). Det gør frugten til vores mest spiste “grøntsag”, men faktisk er det ikke nogen grøntsag, det er en frugt. Ligesom kartofler, peberfrugt og aubergine hører tomaten til natskyggefamilien, som vi først lærte at kende i Europa, da Christoffer Columbus i 1498 opdagede Sydamerika. Selve planten i natskyggefamilien er giftig, kun bærrene eller frugterne kan spises.
.
en buttet sag med fyld
Tomater kan spises på utallige måder, men oftest ender de i salatskålen. Men der er masser af andre muligheder. Lige nu er der tomater i mange former, farver og størrelser, og jeg foreslår en hovedret med store bøftomater, der farseres.
Tomaterne er stærkt antioxidante og indeholder desuden stoffet lycopen (der er det stof, som giver tomaten dens røde farve). Stoffet menes at have en kræfthæmmende virkning og forebygger hjerte-karsygdomme, grå stær, aldring af huden og andre degenerative sygdomme.
For at få fuldt udbytte af lycopen skal tomaterne helst opvarmes og spises med en god olie, fx økologisk jomfruolivenolie. Olien aktiverer lycopen, så det kan optages i kroppen.
Og så er det værd at huske på, at tomater indeholder fibre, der styrker tarmfloraen.
.
kostfibre og tarmflora
Og mens vi er ved kostfibre og tarmflora, vil jeg nævne en forholdsvis ny bog om mad, der styrker vores tarmflora. Den er skrevet af Søren Lange og Mette Bender (Søren Lange var medforfatter til “Det helbredende køkken” sammen med mig og to andre forfattere). Bogen hedder “Mad til glade tarme” og er en nem og overskuelig bog, der vejleder i, hvordan man kan pleje sin tarmflora med det, man spiser.
I årevis har kostvejledere og jeg selv anbefalet en fiberrig kost for at styrke tarmfloraen. Nu er forskerne omsider ved at finde ud af, at vores bakterieflora i tarmen udgør en form for “hjerne” og sandsynligvis har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske sundhed. Vi bærer rundt på hele 2 kg tarmbakterier, og hvis de ikke har det godt, kan det resultere i udvikling af mange forskellige sygdomme fra irritabel tyktarm, diabetes 2, overvægt, hjerte-karsygdomme og kræft til psykiske problemer mv. Forskerne kalder nu vores tarme for “den tredje hjerne”. Og de mener, at lægerne i fremtiden vil udskrive recept på raske tarmbakterier og planteføde med masser af kostfibre ved mange forskellige lidelser. Læs mere i Politiken 24.7.2017.
Lægernes fix er dog ikke lige om hjørnet. Der vil gå adskillige år, måske 20, før forskerne er klar med receptblokken. Der er dog ingen grund til at vente på det, hvis man vil give sin tarmflora (mikrobiota) de bedste betingelser. Midlet er enkelt: spis så fiberrigt som muligt og spis især grøntsager med dét, der hedder præbiotisk virkning. Kornprodukter og mange grøntsager indeholder fibre, der er gavnlige for en sund tarmflora. Især kan nævnes asparges, artiskokker, løg, hvidløg, porrer, jordskokker, tomater, mangofrugter og bananer. Og fermenterede grøntsager, fx sauerkraut, er særdeles gode for tarmfloraen.
Vil du have mere indsigt i at pleje dine tarmbakterier og få opskrifter med de mest effektive præbiotiske grøntsager, kan jeg anbefale Søren Lange og Mette Benders “Mad til glade tarme”. Bogen koster kr. 249,95 og kan købes hos boghandleren eller hos Saxo.
.
tomater har også præbiotisk effekt
farserede tomater med couscous
50 g sojabites eller -flager (kan byttes ud med kogte linser, kikærter eller bønner)
1 dl grøntsagsbouillon
50 g skalotteløg
kokos- eller olivenolie
4 fed hvidløg
4 spsk smuldret plantebaseret fetaost eller anden tør og salt ost
4 spsk pinjekerner eller hakkede mandler
1 spsk tørret oregano
1 spsk tørret timian
6-8 store bøftomater
salt, friskkværnet peber, rørsukker
couscous:
150 g couscous
50 g rosiner
1 bdt persille
.
Overhæld sojastykkerne eller -flagerne med kogende bouillon og lad dem trække ca. 10 minutter.
Hak løget og svits det i 1 spsk olie, til det er gyldent.
Hak hvidløgene.
Bland løg, hvidløg, ost, kerner og krydderurter i den udblødte soja.
Skær et ”låg” af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud. Bland den i sojafyldet.
Smag godt til med salt og peber.
Drys lidt salt, peber og sukker i hver af tomaterne og fordel fyldet i dem. Pres fyldet godt ned i tomaterne og top det lidt op.
Dryp lidt olie på fyldet og læg ”lågene” på. Pensl med olie og sæt tomaterne i et lavt ovnfast fad eller form.
Bag tomaterne i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.
.
Bland couscousen med rosinerne og et lille drys salt. Hæld 2 1/2-3 dl kogende vand over og lad grynene trække 10 minutter.
Kog risene i dobbelt mængde vand ca. 25 minutter. Afdryp risene, hvis der er mere vand tilbage.
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.
Snit porre og hvidløg og svits dem gyldne i 2 spsk olivenolie.
Hak rosinerne og smulder fetaosten.
Skær et ”låg” af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud. Fjern kernerne og hak resten.
Bland tomatkødet i risene sammen med alle de øvrige ingredienser. Smag til med salt og peber.
Retten kan tilberedes hertil i god tid.
.
.
Pres fyldet godt sammen i tomaterne og sæt dem i en ovnfast form (servér overskydende fyld til tomaterne separat). Dryp med lidt olivenolie og læg ”lågene” på. Hæld lidt kogende vand i formen.
Sæt tomaterne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Mens det er direkte dødeligt for dyrene, er det livstruende for mennesker at spise for meget kød.
I et studie i Sverige har 43.396 kvinder slanket sig via den såkaldte “kødkur”, der næsten udelukkende består af proteiner fra kød.
Studiet viste, at risikoen for at få hjerte-karsygdomme og blodpropper steg med 62% for dem, der fulgte denne kur. Det bekræfter med al tydelighed, at det er livsfarligt at skrue ned for mad fra planteriget (kulhydraterne) og op for animalske proteiner.
Endnu en god grund til at følge med i opskrifterne på kødfrifredag.dk
Skønne saftspændte majskolber ligger og venter på at blive gnasket. Det er lige før, man kan kalde den søde majskolbe for sund slik.
Majskolber smager dejligt blot kogt 2 minutter og serveret med koldt smør eller olivenolie og krydderurter. Sådan fik jeg dem engang hos venner i USA, og det er næsten den lækreste måde at nyde majsen på. Men man kan jo også lægge den på grillen.
Eller man kan lave en mættende og lækker suppe med majs og bønner.
Nu er det om at komme ud i skoven og samle de små gyldne guldklumper. En god gang styrtregn sætter gang i kantarellerne, og det har vi jo haft en del af. Også nogle tørre dage ind imellem. Det er perfekt for kantarellerne.
Har du ikke lige en skov i nærheden, kan du også købe kantareller i butikkerne nu.
En nem og hurtig ret er pasta med kantareller. Prøv fx denne her. Klik på billedet, så får du opskriften.
Selv om vi kun er midt i juli, er det alligevel ved at være tid at samle forråd, fordi der er så meget overflod lige nu.
Det kan være svampe til lufttørring, eller det kan være tomater til tørring i ovnen.
Langtidsbagte tomater smager fantastisk og kan bruges til mange ting. De kan nydes som de er som en lille snack, men de kan også kommes i salater, på tærter og pizzaer, og de kan serveres i en blanding med grillede grøntsager.
Når tomaterne tørres langsomt i ovnen med krydderurter, olie, salt og sukker får de en fantastisk intens smag.
Brug helst små tomater som sherry- eller blommetomater.
Da jeg i sidste uge var i London, blev jeg fristet af disse habanerochili på markedet i den hippe bydel, Brixton, i den nordøstlige del af byen. Gå ikke glip af dette kulørte udsnit af universet næste gang, du er i London. Tag undergrundsbanen til Brixton, find det overdækkede marked, og du er straks i en hel anden verden.
Gå en tur ad Electric Avenue, hvis du er til usædvanlige butikker, den nyeste musik, eksotiske fødevarer og små restauranter med mad fra hele verden. Her er vintage og lopper, her er streetfood og her er high tea.
Jeg synes, det er svært at finde chili i Danmark (med mindre man dyrker dem selv), der virkelig er oppe i Scovillegraderne (den skala man måler styrken af chili efter), men de er altså også her på Brixton Market.
Så er de uskyldigt udseende små chili landet på mit køkkenbord. Men tag ikke fejl. De brænder!
Da jeg have hakket 1/2 habanero til ugens opskrift, brændte mine hænder to dage efter. Så husk handskerne.
Med den styrke rækker 100 g langt. Heldigvis egner chili sig godt til at blive frosset, så læg overskydende frugter i fryseren – eller lad dem tørre.
Hvis du ikke er vild med det stærke, så udelad chilierne, men brugt med måde giver de et ganske særligt pift til den ret, de lander i.
quinoa og chili
De milde quinoafrø fra Bolivia går fint i spænd med den krasse habanerochili. Faktisk er de jo begge sydamerikanere.
Jeg har brugt quinoa i ugens hovedret, fordi quinoa er et fantastisk næringsmiddel, bl.a. indeholder det meget protein, og det er vel at mærke de gode letfordøjelige af slagsen.
Og da du alligevel koger quinoa, foreslsår jeg en salat mked quinoa, som fx kan nydes næste dag.
Quinea er et meget proteinrigt produkt, så det er klogt at få det med ind i madplanen. Det kan man fx med en salat. Her er der avocado og nye ærter i salaten sammen med de små frø – samt lidt friske ærteskud.
. klimabevidstheden starter i madkassen I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små […]
. rødderne er klar til fest Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
