masala dosa

dosaer

er lækre, indiske papirtynde pandekager, som bages af forskellig slags dej.

Som oftest er der knuste linser i dejen, og da jeg for nylig var i indien fik jeg to helt nye opskrifter på ”fuldkorns”-dosaer, hvor der både var fuldkornsmel og knuste linser og ris i. Inderne er nemlig også begyndt at tænke på fibre og sundhed.

Jeg afprøvede straks de noget tunge opskrifter hjemme i mit eget køkken, men de fungerede slet ikke på min pande.

Derfor bruger jeg den gode gamle opskrift, som jeg tidligere har bragt her på bloggen. Hvis du vil have lidt mere ”gods” i pandekagerne, kan du tilsætte frø som sesamfrø og hørfrø og evt. lidt havregryn, men pandekagerne bliver så lidt mere bastante.

pandekager:

3 dl kikærtemel (købes i indvandrerbutikker)

1 dl rismel

2-3 dl vand

evt. ½ dl havregryn

evt. 2 spsk sesamfrø

evt. 2 spsk hørfrø

olie til stegning

fyld:

½ kg kartofler (evt. en rest fra dagen før)

100 løg

4 fed hvidløg

1 chili

3 peberfrugter (rød, grøn og gul)

1 spsk sorte sennepsfrø

1 spsk spidskommenfrø

3 spsk rapsolie

2 spsk hakket ingefær

2 tsk gurkemeje

ca. ½ spsk garam masala

evt. lidt grøntsagsbouillon

Rør de to slags mel ud i vandet og lad dejen stå tildækket nogle timer – eller helst til dagen efter.

Tilsæt et drys salt og – hvis du vil have havregryn og frø i – så rør dem i også.

Lav fyldet: kog kartoflerne møre og skær dem i skiver.

Hak løg og chili (fjern kernerne fra chilien). Skær peberfrugterne i terninger (fjern kerner og frøstole).

Rist sennepsfrøene på en tør pande (hold øje med frøene. Når de er varme, ”springer” de).

Hæld olien på panden og varm den op. Svits løg og chili, til løgene er klare. Tilsæt kartoflerne og mos dem let.

Kom peberfrugter, et drys salt, ingefær, gurkemeje og garam masala på panden.

Tilsæt evt. ½-1 dl bouillon

Svits blandingen til peberfrugterne er let stegte.

Smag til med salt og evt. flere krydderier.

Vurdér dejen: den skal være temmelig tynd.

Bag fire store, tynde pandekager af dejen. Vend ikke pandekagerne før der er bobler på overfladen og du kan få en spatel ind under dejen.

Fordel fyldet på pandekagerne og fold eller rul dem sammen.

Giv to slags dip til pandekagerne.

kokosdip

Rør 4 spsk fintreven, frisk kokos (eller kokosmel), 2 spsk hakket koriander og finthakket ingefær efter smag i 1 ½ dl soja quisine (eller afdryppet yoghurt) og smag til med salt, sukker og citronsaft.

myntedip

Rør 4-5 spsk hakket mynte i 1 ½ dl soja quisine (eller afdryppet yoghurt) og smag til med salt, sukker og chiliflager.

Se mere om dosaer her.

dosaer på indisk:

Den unge mand her bager dosaer i et åbent gadekøkken i Varanasi i Indien.

I Indien er dosaer ofte morgenmad, men jeg synes, de lækre pandekager kan nydes på alle tider af dagen.

porre/muskatsuppe

porresuppe med tørret frøkappe af muskatnød

4 tørrede shiitakesvampe

100 g skalotteløg

4 spsk olivenolie

2 spsk hvedemel

2 dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)

ca. 8 dl grøntsagsbouillon/svampevæde

400 g porrer

reven muskatnød eller tørret frøkappe fra muskatnød

en anelse cayennepeber eller tørret chili

citronsaft

2 dl soja quisine eller alm. fløde

1 bdt dild

Læg svampene i blød i rigeligt vand en times tid.

Hak skalotteløgene og svits dem i olien, til de er klare. Drys melet på og bag op med hvidvin og bouillon.

Pisk godt så der ikke kommer klumper.

Snit porrerne og kom dem i gryden. Tilsæt ca. ½ tsk reven muskatnød (eller 1-2 tsk smuldret, tørret frøkappe) og et lille drys af det stærke.

Skær de udblødte svampe i skiver (smid stokkene ud) og tilsæt dem. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 15 minutter.

Smag til med salt, peber, muskatnød og citronsaft.

Tilsæt fløden og varm suppen op. Den må ikke koge.

Servér suppen portionsvis og drys med masser af klippet dild – og hvis du er den heldige ejer af tørrede muskatblomster – så også lidt af dem.

tørret frøkappe af muskatnød

Trods mine mange rejser til Indien var jeg aldrig stødt på den tørrede frøkappe af muskatnød. Men så traf jeg i februar en krydderihandler i Udaipur, som begejstret præsenterede denne spændende smagsgiver for mig.

Skallerne smager af muskatnød. Men med en mere “ren” og skarp smag. Desværre har jeg ikke set krydderiet i Danmark, men det går fint at bruge reven muskatnød i stedet. Muligvis findes det som stødt muskatblomme.

ugens menu – uge 11, brændende kærlighed

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n r. 1 p å b e s t s e l l e r l i s t e n

Bogen “det helbredende køkken”, som jeg er medforfatter til, er kommet meget fint fra start.

Bogen har kun været på gaden i 3 måneder, og den er allerede kommet i 3. oplag. På Politikens bestsellerliste ligger den i denne uge som nr. 1 (hvilket den har gjort næsten siden den udkom).

Også hos internetboghandlen har “det helbredende køkken” i mange uger ligget på førstepladsen.

Det er meget glædeligt, at interessen for at tage hånd om sit eget helbred og spise sig til et godt liv, er så stor.

Det ER jo fantastisk, at man kan spise en masse lækker mad og samtidig nedsætte sin risiko for diabetes 2, sænke sit kolesteroltal og blive smallere om livet.

Tak til alle jer, der har givet begejstret feed back på opskrifterne.

Læs mere om “det helbredende køkken” her.

Køb bogen her: http://www.saxo.com/dk/bestsellers/boeger.aspx

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

s y g m a d

spis dig til en forgiftning

I går kunne man i medierne høre og læse om importerede syge kyllinger, som danskerne fylder sig med – og som til deres store forbavselse gør dem syge.

For mig er det helt naturligt, at syg mad giver syge mennesker.

Vi kan hjælpe os selv og vores jord enormt ved at vælge fødevarer fra dyr, der har haft en godt og økologisk liv – og grøntsager, korn og bønner, der er dyrket økologisk.

økologi er svaret på sulten i verden

Faktisk har en ny FN-rapport netop fortalt, at der findes både bæredygtige og billige løsninger på klodens problemer med at skaffe mad nok til os alle.

Det er nemlig muligt at fordoble produktionen af fødevarer med økologisk landbrug og at gøre det på blot 10 år.

Ikke mindst syd for Sahara er der store potentialer i det økologiske landbrug.

På vore breddegrader er det omkring 8% af danskerne, der vælger økologisk. Det er alt, alt for lidt, men der sker dog hele tiden en svag stigning.

Men hvordan man kan vælge at købe æg fra burhøns, begriber jeg simpelt hen ikke. Ingen her i landet kan være uvidende om, hvilke pinsler dyrene udsættes for.

________________________________________________________________________________________________________________________________

21. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________

g a n g i c h i l i e r n e

Hvis du har indkøbt et lille lager af de brændende bæster, så lav fx den indiske curryret, korma.

Har du de duftende krydderier kanel, kardemomme og nelliker på hylden er retten lynhurtig at lave.

Tilbehøret raita passer fint til – gerne sammen med kogte brune ris.

Og så er det snart sæsonen, hvor vi selv kan dyrke chili på terrassen, altanen eller i vindueskarmen. Og jeg lover: der er næsten intet som at høste sine egne chilifrugter. Start fx med en chokoladechili.

I bogen “Den lille stærke om chili” kan man læse meget mere om de mange spændende arter og smagsnuancer.

Bogen er skrevet af Lene Tvedegaard, der driver gartneriet Toftegaard syd for Køge.

Besøg Lene og køb et par af hendes righoldige udvalg af chiliplanter lidt længere henne på foråret: www.gartneri-toftegaard.dk

____________________________________________________________________________________________________________________________________

20. marts 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

c h i l i s t æ r k s a l a t

I Indien ligger tonsvis af lokkende chili i kurve og sække. De står fremme på gaden eller udenfor den lille sprække i muren, som ofte udgør grønthandlerens “butik”.

Her køber man ikke et par sølle chili ad gangen – nej, her er det store posefulde, man bringer hjem.

Det er enormt inspirerende, og i dag vil jeg anbefale en orientalsk spidskålssalat. Chilistyrken bestemmer du selv.

De første nye (dog ikke danske) spidskål er freemme, og kan du få dem økologisk, er det en ren lækkerbisken.

Spis evt. salaten til de indiske kartoffelfrikadeller.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h v a d m å m a n k a l d e ( g r ø n ) m a d

Hovedretten i denne uge er en rigtig gammel dansk klassiker, nemlig “brændende kærlighed”. Jeg fik ideen til den vegetariske “brændende kærlighed” af en af bloggens læsere, Jens.

Jens fortæller, at han laver “brændende kærlighed” med terninger af selleri og rødbeder. Jeg har valgt at bruge marineret tofu og tørrede shiitakesvampe.

hvad synes du?

Jeg får ofte at vide af traditionelt spisende, at man ikke kan kalde en bønnepostej, en nøddepaté, kartoffelfrikadeller etc. for netop postej, paté og frikadelle, fordi disse retter ikke er lavet af kød.

Jeg mener, at det er konsistensen, behandlingen og formen på råvaren, der bestemmer navnet.

Hvad synes du? Har kødspisere patent på disse betegnelser?

______________________________________________________________________________________________________________________

hjemmebagte kiks

Mon ikke vi er mange, der tænker, åååh, det ER altså for besværligt at bage sine egne kiks.

Forleden dag hev jeg Sørens gamle opskrift på knækbrød frem. For bagning af knækbrød er også en af de ting, der virker lidt uoverkommeligt – lige indtil man har prøvet at bage dem én gang.

Hver gang der er forbrugerundersøgelser om forskellige fabrikater af knækbrød og kiks viser det sig, at der er alt, alt for meget fedtstof og sukker i begge slags bagværk.

Derfor er det en rigtig god idé at tage både kiks og knækbrød på sit bagerepertoire.

hilsen fra dér hvor pebret gror

Da jeg for nylig var i Indien, introducerede en krydderihandler på markedet i Jodhpur mig for et krydderi, som jeg aldrig havde set før.

Kunne jeg gætte, hvad det var? Jeg både snusede og smagte – og jeg burde faktisk have gættet det, for smagen er nøjagtig som den nød, vi kender så godt.

Jeg har rejst i Indien utallige gange og kender deres køkken og krydderier temmelig godt, men med disse tørrede, mørkt rosa-orangefarvede blade kom jeg til kort.