en af verdens bedste kokke kommer fra Balkan

Da jeg for nylig var i Makedonien fik jeg lejlighed til også at besøge Albanien. Det var et længe næret ønske, der gik i opfyldelse, for jeg har i årevis været tiltrukket af det lille fattige, næsten glemte europæiske land. Albanien ligger kun 72 km fra Italiens kyst og grænser mod syd til Grækenland. Til trods for naboskabet med to af danskernes foretrukne ferielande, har jeg aldrig mødt nogen, der har holdt ferie i Albanien. Og det er faktisk ærgerligt.

Det hårdt prøvede land, der var under streng kommunistisk ledelse indtil 1991, har ikke indtil videre formået at tiltrække turister i samme målestok som i de to nabolande. Men det ser ud, som om både infrastruktur og hoteller er ved at være på plads. Der er sågar masser af smarte cafeer i hovedstaden Tirana.

Albanien er smuk og bjergrig som Makedonien, men Albanien har et ekstra stik i ærmet: de dejlige strande ved den adriatiske kyst. De albanere, der har penge og dermed mulighed for noget så luksuriøst som at holde ferie, strømmer til strandene, og det vil jeg anbefale alle, der har hang til usædvanlige oplevelser, badeliv og en billig ferie, også at gøre.

hvad du ønsker …

Her er mine venner, Amide og Sadri, som havde inviteret mig til Makedonien. Det vidunderligt gæstfrie par er albanere, men stammer fra Makedonien, hvor de har bygget et skønt hus. Amide og Sadri sørgede for, at jeg fik de mest fantastiske oplevelser på Balkan, og da de hørte om mit ønske om at komme til Albanien, startede de naturligvis straks bilen!

uden mad og drikke …

Inden vi kaster os ud på den 3-400 km lange tur til Albanien med en smuk omvej gennem Serbien, skal vi have et solidt morgenmåltid. Og hvad spiser man så til morgenmad her? peberfrugter naturligvis. Amide steger her bunker af snittet peberfrugt. Når pebrene er stegte, hælder Amide sammenpisket æg over, og på den måde får man en sund, lækker og mættende morgenmad. Og selvfølgelig spiser man det makedonske brød, pogacha, til.

svigermor kigger forbi

Mens vi venter på peberfrugterne, kommer Sadris mor forbi og siger godmorgen. I Makedonien bor familierne tæt på hinanden, og sammenholdet er af en karakter, som vi slet ikke kender i Danmark.

Her er det én for alle og alle for én. Hvilket også er helt nødvendigt i et land, hvor et socialt system er nærmest ikke-eksisterende.

 .

Albanien er klar til besøg

Jeg forestillede mig et dybt forarmet land men blev glædeligt overrasket over at se, at Albanien er et land med fremdrift og energi. Selvfølgelig er Albanien fattigt i sammenligning med Danmark, og den voldsomme korruption gør ikke livet lettere for albanerne. Men det er et land, der har rigtig meget at byde på, og jeg spår det en stor turistmæssig fremtid.

Her er smuk natur, brede sandstrande, skønne mennesker og ubegribelig billig mad.

den store plads i hovedstaden, Tirana

Det albanske røde flag med en tohovedet ørn ses vaje overalt.

Der er stadig mange grimme bygninger fra kommunisttiden i byen, og en del af de nye er desværre heller ikke særlig smukke.

nyt og moderne i glas og beton

lige om hjørnet sidder majsmanden

Nyt og gammelt mødes i Tirana. Det er højsæson for majs, og majsmanden sidder på et hjørne med sin primitive grill.

Tirana er en grøn og venlig by

Der er masser af træer langs de brede gader i Tirana. I parkerne nyder de arbejdsfri livet og sætter pris på en lille snak med en fremmed.

flere oaser

Her ved floden Lana (som måske rettere burde kaldes en strøm), kan man finde skygge i de høje sommertemperaturer i Tirana.

 .

på Balkan er burkaen en sjældenhed

Der findes – næsten – ikke noget bedre end at blive klogere. Jeg havde forventet at møde masser af sortklædte og tilslørede kvinder i Tiranas gader. Men disse skønne unge kvinder kunne jeg lige så godt have mødt på Strøget i København eller på Trafalgar Square i London.

Det virker som om, albanerne har et afslappet forhold til deres religion.

her er kokken Fatmir Menalla

Men det skal selvfølgelig også handle om mad. Når jeg er i nye lande og vejrer ny og anderledes mad, er jeg nogenlunde lige så ustyrlig som en sporhund. Jeg har ikke tal på alle de rare kokke og husmødre verden rundt, der har budt mig indenfor i deres køkken og delt deres madglæde med mig.

Samme gæstfrihed møder jeg hos kokken Fatmir i Albanien. Jeg får lov bogstavelig talt at stikke næsen i hans lækre retter. Albansk mad er enkel og usnobbet. Mange af retterne kender vi fra det græske køkken: hyrdesalat, spinattærte med fetaost, moussaka og mange retter med bønner.

Her er Fatmir ved at øse min frokost op. Den består af bagte kartofler, okra med bagte tomater og en nudelret.

Fatmir er stolt af sin mad og synes, jeg skal smage det hele. Det er enkel men meget delikat mad. Jeg kan smage, at det er lavet med kærlighed. Men det ER altså en stor portion!

Og når vi nu er på disse kanter, er det værd at nævne, at verdens bedste – eller næsten bedste – kok, René Redzepi fra Restaurant Noma stammer fra Makedonien. De kan deres (køkken)kram her på Balkan.

albanske kartofler

Kartoflerne er skåret i terninger og bagt i ovnen i en tynd tomatsovs med masser af olivenolie. Nogle af kartoflerne har under bagningen fået en let sprød skorpe.

albanske tomater med okra og kartofler

Her er Fatmirs enkle ret med kartofler, tomater og okra. Jeg har et lidt anstrengt forhold til okra, fordi de ofte ender med at blive slimede, men her var de faste og fine.

På en restaurant i Tirana smagte jeg den klassiske albanske ret med limabønner og tomater. En helt, helt enkel lille ret, der smager skønt. Den kommer her:

 .

albansk bønneret

Hvad den albanske bønneret måtte mangle i skønhed, har den til gengæld i velsmag.

Man bruger ikke mange krydderier eller krydderurter på Balkan. De mest brugte smagsgivere er paprika, hvidløg, chili, persille og mynte. Det hele finder du i denne ret, der kan serveres som dip. Men bønnerne kan også pureres helt, og retten kan så spises som suppe. Endelig kan man bevare bønnerne hele og servere retten som tilbehør til en postej eller bagte grøntsager.

Se opskriften her.

 .

signaturgrønt: aubergine, tomater og peberfrugter

En anden virkelig klassiker på Balkan er ajvar, der er en puré af peberfrugter og evt. tomater og aubergine. Grønsager der findes i overflod her.

Ajvar laves altid på denne årstid i store mængder, når peberfrugter, auberginer og tomater boomer. Så har man forråd til hele vinteren.

Pureen er skøn som dip eller som sovs til postejer og frikadeller.

Se opskriften her.