Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

ajvarArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

2

KOMMENTARER

ajvar – peberfrugt- og auberginepuré

Skrevet af , Posted in Uncategorized

en lækker puré

ajvar-hc3b8jformat

Ajvar stammer fra Serbien og Makedonien. Det er en grøntsagspuré, der kan spises som tilbehør til postejer eller frikadeller, og den er også et lækkert dip til grøntsager eller brødpinde.

 

ajvar-i-hc3a5nd-1

peberfrugter

peberfrugt-rc3b8d

ajvar-1

masser af peber og chili

Hovedingrediensen i ajvar er røde peberfrugter, som det boomer med på Balkan i eftersommeren. Desuden indeholder ajvar auberginer og hvidløg – samt ikke mindst chili. Men man kan selv afpasse styrken. Ajvar kan være mild, stærk eller brændende – alt efter smag og behag.

Grøntsagerne bages i ovnen til de er temmelig mørke. Derved får pureen en let røget smag.

Nogle tilsætter også squash og tomater til ajvar, men den originale er denne opskrift. Blot har jeg også brugt peberfrugter i andre farver end rød.

 

½ kg røde peberfrugter

1-2 chili

400 g aubergine

250 g løg

1 helt hvidløg

olivenolie

cidereddike

 

Del peberfrugterne og chilierne og fjern kernerne.

Skær auberginen og løgene i skiver.

Læg grøntsagerne på en bageplade sammen med det hele hvidløg.

 

ajvar

 

Pensl alle grøntsagerne med olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter eller til de er gyldne og overfladen på peberfrugterne bobler op. Overfladen må gerne være lidt brændt.

Lad grøntsagerne afkøle og flå derefter peberfrugterne. Hak alle grøntsagerne superfint eller purér dem i blenderen.

Jeg purerer halvdelen og hakker halvdelen. Så synes jeg konsistensen bliver bedst. Pureen må gerne være mere pureret end på fotoet.

Tag hvidløget ud af skallerne og rør det i pureen.

Tilsæt 3 spsk olivenolie og et par spsk cidereddike.

Smag godt til med salt, peber og eddike.

 

ajvar1

 

 

 

Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

aubergineruller med fyld

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

aubergineruller med fyld

2 auberginer

olivenolie

1 portion valnøddefyld eller ajvar

basilikumblade

små træpinde


Skær auberginerne i skiver på langs. Pensl dem med lidt olie og grill dem på en grillpande – eller læg dem på en bageplade og sæt dem under grillen i ovnen.

Grill skiverne på begge sider.

Lav fyldet: vælg fx valnødde-peberdip eller ajvar. Du kan også bruge svampecreme eller hummus som fyld i rullerne. Lav en portion efter opskriften.

Læg 1 spsk af fyldet på den tykke ende af aubergineskiverne og rul dem sammen. Hold dem evt. sammen med en lille træpind og pynt med basilikum.


valnødde-peberdip tv. og svampecreme th.


Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

ajvar – peberfrugtdip

Skrevet af , Posted in tilbehør

en skøn puré fra Balkan

Ajvar stammer fra Balkanlandene og er en ret med peberfrugter og auberginer.

Ajvar laves især i Makedonien og de omkringliggende lande, når peberfrugter og auberginer høstes i mængde. Makedonien er et meget smukt og bjergrigt land, som jeg håber en dag at besøge. Jeg er faktisk inviteret af mine venner Amide og Sadri, som stammer fra det eksotiske land.

Hvis du også har høstet mange peberfrugter, så prøv ajvar:


ajvar

Bag hele peberfrugter i ovnen sammen med skiver af auberginer (og evt. løg), indtil peberfrugterne er mørke og skindet bobler op – og auberginerne er møre.

Flå peberfrugterne og fjern kernerne. Hak kødet (også auberginekødet og evt. løgene) og tilsæt så mange hakkede chili, som du ønsker – retten kan være engleblid eller brændende hot. Du bestemmer selv.

Tilsæt presset hvidløg, salt og peber og en slat olivenolie.

Opbevar din ajvar i et lufttæt glas i køleskabet. Med mindre du straks har brugt dippet til din drink, som sovs til plantefrikadeller – eller som smagsgiver i bønneretter, pastaretter eller supper.


Share