.

suppe er hjertestyrkende – på flere måder

Hvad skal der i suppeskålene i dag? Kål selvfølgelig – flere slags.

Jeg er vild med supper. Af mange årsager. Suppe er en genial ret, fordi den forener sundhed med hurtig og billig mad – og den kan varieres i det uendelige. Faktisk var suppe en af de første varme retter, vore forfædre tilberedte i en flettet og tætnet kurv, som blev hængt over bålet for mere end en halv million år siden.

Varmebehandlingen gjorde det lettere at fordøje stivelse og proteiner. Det gav mere energi, hvilket igen støttede udviklingen af større hjerner hos disse fortidsmennesker.

Lad os bruge vor tids hjerner til at vælge klogt, når vi køber ind, det vil sige vælge mad med masser af grøntsager og bælgfrugter. Vi kan også vælge at give grisene en stemme ved det kommende valg, se nedenfor.

.

hvidkålssuppe er powerfood

En varm suppe er hjertestyrkende, siger vi, i overført betydning. Men en suppe med mange grøntsager styrker også hjertet direkte. I denne suppe er der otte forskellige grøntsager med hver deres gavnlige indvirkning på kroppen. En sådan suppe er antioxidant og antiinflammatorisk og forebygger mange af vores livsstilssygdomme.

.

kål, kartofler og rugbrød

Kål, kartofler og rugbrød er tre solide grundpiller i kosten. Vi spiser mest rugbrød som smørrebrød, men rugbrød (eller kogte rugkerner) egner sig fortrinligt som tilbehør til fx en suppe. Rug giver en dejlig mæthedsfornemmelse sammen med de proteinrige gråærter, som jeg netop har brugt i en anden ret. Men du kan  vælge alle slags bælgfrugter i suppen.

.

nemt surdejsrugbrød

Rugbrød er ikke blot til smørrebrød. Rugbrød er også et fint tilbehør til mange retter, ikke mindst en suppe.

Måske virker det lidt uoverskueligt at bage sit eget surdejsrugbrød, men er man først i gang, er det ren fryd. Hvis du vil være sikker på succes fra starten, kan du købe en surdejsstarter i en helsekostbutik eller få en lille portion fra en ven, der allerede er i gang med surdejen.

Dette brød egner sig til at fryse. Se opskriften nederst.

.

et varmt kram til grisene?

I Danmark er det istid, når det gælder vores forhold til svineavl og anden opdræt af dyr. Vi viser ingen nåde i vores behandling af de 200 millioner dyr, der opdrættes i Danmark årligt. Meeeenn … der kommer så småt sprækker isen. Måske kan 2026 blive året, hvor vi omsider smider skyklapperne?

Vi skal  have folketingsvalg i Danmark indenfor et halvt års tid. NU bliver der mulighed for at give grisene en stemme!

Politikerne kan ikke længere unddrage sig ansvaret for dyrenes lidelser. De har netop modtaget et “Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven” med næsten 80.000 underskrifter. At ændre svineproduktionen vil ikke blot være til gavn for dyrene, også vores hårdt belastede natur og miljø vil kunne trække vejret lettere. Danmark har slet, slet ikke kapacitet nok til at producere 40 millioner svin om året + de 160 millioner andre dyr, vi opdrætter.

Men dansk dyreproduktion foregår bag hermetisk lukkede betonmure. Derfor er dyrenes lidelser nemme at fortrænge, når vi står ved køledisken, men alle der har set TV-udsendelsen “Hvem passer på grisene?” ved, at den produktion, vi har gang i, ikke er forenelig med god dyrevelfærd. At lidelserne ikke mindst foregår blandt toppen af Dansk Landbrugs medlemmer, er ekstra beskæmmende.

Hvis du hører til dem, der synes, at dansk svineavl forlængst har passeret enhver form for etik og anstændighed, kan du vælge kødet fra. Men rykker det noget? Tilsyneladende ikke, vi må råbe politikerne op. Det kræver nogle minutter af din tid, men du kan være med til at produktionsformen ændres: Hvis vi er mange nok, der råber op, kan det vigtige spørgsmål blive en del af den kommende valgkamp.

En fantastisk kvinde, Lisel Vad Olsson, har til det formål oprettet siden Svinevalg 2026. 

Her kan du læse hvordan et højt udviklet samfund behandler millioner af umælende væsener. Hvis du synes, produktionsformen bør ændres, finder du på siden også skabelon til et brev, du kan sende til de politiske ordførere på området. E-mailadresserne finder du også, og du kan vælge at bruge skabelonen eller skrive din egen protest.

Lad det kommende valg blive et svinevalg. Fortæl politikerne, hvad du mener. Det må være slut med svineriet.

Giv grisene en stemme!

.

suppe med hvidkål og venner 

(4-5 personer)

100 g blåærter (markærter) eller andre bælgfrugter

4 tørrede shiitakesvampe (eller 100 g friske svampe)

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg + evt. lidt top af forårsløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

ca. ¾ l grøntsagsbouillon

300 g hvidkål eller spidskål

200 g kartofler

100 g rosenkål

2 blade grønkål

1 spsk tørret timian

100 g broccoli eller blomkål

1 lille rød peberfrugt

evt. et nip chiliflager

ca. 1 spsk frisk reven ingefær

1 økologisk limefrugt

tamari, friskkværnet peber

.

Sæt ærterne i blød i rigeligt vand ca. 10 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem.

Sæt de tørrede svampe i blød et par timer. Skær dem i små stykker. Fjern stokkene.

Stød spidskommenfrøene let i en morter og rist dem i en tør gryde, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med bouillonen og svampene med udblødningsvandet. Lad suppen simre 10 minutter.

Skær hvidkål og kartofler i terninger. Del rosenkålene. Hak grønkålen fint.

Kom de fire ting i gryden sammen med timian, og lad suppen simre 5 minutter.

De broccolien i små buketter, og skær peberfrugten i små terninger. Kom dem i suppen sammen med de kogte bønner. Og evt. et nip chiliflager.

Lad suppen koge op og smag godt til med ingefær, limesaft og lidt reven -skal samt tamari og peber.

Servér suppen portionsvis med lidt snittet top af forårsløg eller din foretrukne krydderurt, fx koriander, timian eller basilikum.

.

nemt surdejsrugbrød

(2 brød i 1 l forme)

1 dl rugsurdej

8 dl vand

ca. 750 g rugmel

1 spsk salt

1 tsk rørsukker

250 g skårne kerner

100 g solsikkerkerner

100 g græskarkerner

.

Rør surdejen ud i vandet og tilsæt rugmel, salt, sukker samt kernerne.

Kør dejen i en dejmaskine nogle minutter – eller rør den grundigt i hånden. Måske skal der tilsættes lidt mere rugmel. Dejen skal være nogenlunde fast, men ikke så fast, at den kan æltes.

Tildæk fadet og lad dejen hæve til næste dag.

Fordel dejen i to bageforme a 1 liter og lad dejen hæve endnu et par timer.

Snit dejen på langs med en kniv og pensl den med vand.

Bag brødene i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter. Tag et af brødene ud efter 50 minutter og bank på bunden, for at mærke om det er færdigbagt. Tag evt. brødene ud af formene og lad dem bage endnu 10-15 minutter, evt. ved eftervarmen i ovnen.

Pak brødene ind i bagestykker og lad dem hvile til næste dag.

Brødene egner sig til frysning.

.