.

med inspiration fra Marokko

Selv om foråret venter lige om hjørnet, kan det stadig være dejligt at varme sig med et par skønt krydrede retter, inspireret af Marokko. Det er samtidig mad, der passer perfekt til de danske kostanbefalinger, der mildest talt ikke følges af ret mange danskere. Det er svært at forstå, for at spise plantebaseret byder jo på daglige glæder og store smagsoplevelser. Men vi er åbenbart et land af masochister.

.

selvskade

Vi danskere vil ikke spise efter de officielle kostanbefalinger. VI VIL IKKE! Som trodsige børn nægter vi at gå om bord i de oceaner af sunde og livgivende grøntsager, der er til vores rådighed, at nyde de duftende, aromatiske frugter og slet ikke at berige vores krop med de cool bælgfrugter, der giver styrke og store muskler.

Hvorfor vi danskere arbejder så hårdt på at begå selvmord med kniv og gaffel, er der mig bekendt ikke noget svar på. Vi ved, at menneskets hjerne elsker sukker, salt og fedt, og det er også fint nok i ganske små mængder, især når maden skal smages til.

Men vi har gang i noget helt andet, og det er ikke produkterne på fotoet ovenfor, vi spiser. Fødevareinstituttet har netop udgivet deres seneste undersøgelse af hvad vi spiser her i landet: “Danskernes kostvaner 2021-2024” (se rapporten her). Det er ikke opløftende læsning. På stort set alle områder går det den forkerte vej i valget af fødevarer. Seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet siger om danskernes kostvaner: “Det går simpelt hen værre på stort set alle målelige parametre med vores kostvaner. Bortset fra to undtagelser”. De to undtagelser er, at voksne, især mænd, spiser mere fuldkorn  – og at vi har forøget indtaget af bælgfrugter fra godt 0 procent til 0,9 procent. Ja, vi må finde luppen frem!

Grøntsagsforbruget er faldet fra 200 g dagligt til 165 g. Frugtforbruget er faldet fra 190 g dagligt til 82 g. De to tilsammen burde være 600 g dagligt.

Sisse Fagt understreger vigtigheden af især at få flere bælgfrugter på menuen. Proteinerne i bælgfrugter skal erstatte proteinerne i vores overdrevne indtag af kød. Der skal også skæres drastisk ned på sukker, salt og fedt – og færdigretter.

Før kartoflen for alvor blev basismad i Danmark, var bælgfrugter som ærter, hestebønner, gråærter mv. en almindelig del af kosten i hundredvis af år. Det har vi for længst glemt, og al begyndelse er svær. Men jeg hepper på bønnerne og tror, at vi blot skal have udbredt det glade budskab, at bønner er svaret på snart sagt alle problemer, hvadenten det er klima eller helbred.

Jeg bliver nødt til her at citere Henrik Palle, journalist på Politiken, der med sine syrligt/søde og ironisk/kærlige bemærkninger altid er spot on. Han siger:

“Man er hvad, man spiser. Hvad spiser danskerne? Svin.”

I al beskedenhed ville vi være godt kørende, hvis vi spiste efter opskrifterne her på bloggen. Så jeg fortsætter i denne uge ufortrødent med endnu en bønneret. Som forret foreslår jeg en enkel gulerodssuppe med mandler.

Fortæl gerne venner og bekendte, at de kan abonnere på nye ugentlige opskrifter. Gå ind på kirstenskaarup.dk. Under “Abonnér på bloggen via email”, kan man tegne gratis abonnement.

marokkansk inspireret gulerodssuppe med mandler

(4 personer)

25 g mandler

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

2 fed hvidløg

olivenolie

150 g kartofler

350 g gulerødder

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

evt. plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

harissa

frisk koriander eller basilikum

Smut mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Knus spidskommenfrøene let i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og tilsæt dem sammen med 2 spsk olie.

Svits løgene, til de er klare.

Skær kartofler og gulerødder i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen.

Kog suppen ca. 10 minutter og blend den. Tilsæt om nødvendigt mere bouillon og/eller plantefløde.

Smag til med citronsaft og lidt reven -skal samt salt og peber.

Rør lidt harissa ud i olivenolie. Der skal ikke bruges særlig meget – harissa er stærkt.

Servér suppen portionsvis med lidt fløde og harissa på toppen. Drys med de ristede mandler og koriander eller basilikum.

.

.

marokkanernes yndlingsgryde

I Marokko ses overalt på gaden og i restauranterne dampende taginer – panden med det koniske låg – hvor maden simrer i timevis. Det er hovedsagelig kødretter, der behøver lang tilberedning. Langt enklere er det med grøntsagsretter, der ofte tilberedes på kort tid. Her er det blot bønnerne, der skal udblødes og koges – hvis man ikke vælger bønner på dåse eller i kartonbrik.

Denne bønneret kan også tilberedes i en ganske almindelig gryde.

.

marokkansk inspireret bønnetagine med artiskokker

(4 personer)

150 g hvide limabønner (butterbeans) eller dobbelt mængde fra dåse/brik

100 g rødløg

4 fed hvidløg

1 portion ras el hanout, se nedenfor

2 spsk olivenolie

2 stilke bladselleri

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

1 glas artiskokhjerter i olie, ca. 280 g

ca. 2 dl kokosfløde

evt. ingefær

citronsaft, salt, peber

frisk timian eller koriander

Sæt bønnerne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Svits krydderierne i olien, til de dufter.

Tilsæt løgene og svits dem et par minutter.

Skær bladsellerien i skiver og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Lad det koge et par minutter.

Kom artiskokhjerterne, de kogte bønner og kokosfløden i gryden.

Lad retten simre et par minutter. Hvis du ønsker væden jævnet, så tilsæt lidt maizenamel rørt ud i vand.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Drys med frisk timian eller koriander og servér ris til retten. Det behøver ikke at være importerede ris. Det er en rigtig god idé at erstatte ris med hele kerner af dansk havre, hvede eller byg. Et nyt dansk produkt er de såkaldte havreris, som er hele kerner af havre.

.

klassisk marokkansk krydderi 

Der er to uundværlige smagsgivere i marokkansk madlavning, og det er blandingskrydderiet ras el hanout (som betyder butikkens chef) og harissa. Begge dele kan købes færdig, men du kan også selv lave dem.

Her er opskrift på en ras el hanout-blanding, men de fleste husholdninger i Nordafrika har deres egen blanding, så vælg selv de smage, der tiltaler dig.

Hvis du laver en større portion, kan den opbevares i et lufttæt glas.

 .

ras el hanout

1/2  spsk stødte spidskommenfrø

1/2  spsk stødte korianderfrø

1/2  spsk stødte fennikelfrø

½ spsk stødt kanel

1 tsk stødt gurkemeje

½ tsk reven muskatnød

½  tsk stødt allehånde

½ tsk stødte nelliker

1 knivspids cayennepulver

.

.