styrk dig mod Covid19 med K-vitamin – en skøn suppe til tiden
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, frokostretter, supper
.
vinterens grønneste suppe – og måske sundeste?
I disse måneder gælder det om at styrke sit immunforsvar til det yderste. Forskning viser, at vores generelle sundhedstilstand har meget stor betydning for, hvordan et Covid19-forløb arter sig.
Forskellig ny forskning tyder på, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i forbindelse med Covid19. D-vitamin er så at sige “motoren” i immunsystemet, men mange danskere får for lidt D-vitamin i vinterhalvåret, fordi vi hovedsagelig får dette vitamin gennem solens stråler. Så det vil under alle omstændigheder være en god idé at tage et dagligt tilskud af D-vitamin.
Anden ny forskning viser, at K-vitamin også er en vigtig faktor i forløbet af Covid19. K-vitamin fås især fra grønne grøntsager. Så spis så meget grønkål, palmekål, broccoli, rosenkål og spinat i denne vinter som muligt.
Læs mere om den nye, spændende forskning i K-vitamin på Videnskab.dk.
Hvis du føler, du mangler ekstra tilskud, finder du et stort udvalg af både D- og K-vitaminer (samt mange andre tilskud) hos firmaet med24.dk
.
smukt er sundt
Har du tænkt over, at de smukkeste og mest farvestrålende fødevarer også er de sundeste? Det gør livet ganske let, for så er det nemt at vælge, men er du alligevel i tvivl, er der netop kommet nye kostråd.
Omsider har Fødevarestyrelsen nedsat anbefalingen til indtag af kød fra 1/2 kg til 350 g om ugen. Men der er langt igen, før det virkelig batter på sundheds- og klimakontoen – for slet ikke at tale om de millioner af dyr, der gennemgår ulidelige pinsler for at levere de 350 g om ugen.
Men jeg vil alligevel glæde mig over, at det går i den rigtige retning. Nu har jeg prædiket det grønne evangelium i mere end 50 år, så selvfølgelig er jeg glad. Jeg er bare også lidt utålmodig. Når der nu findes så meget fantastisk plantemad, hvorfor skal vi så stadig spise dyr? Men igen: det GÅR den rigtige vej. I de senere år har vi fordoblet indtaget af bælgplanter, som er dét, der skal erstatte proteinerne fra kød. Det ER altså glædeligt!
.
spiser vi efter kostrådene?
Spiser vi danskere så efter kostrådene? Nej, det gør vi selvfølgelig ikke. Vi spiser stadig alt for meget kød, for fedt og for sødt. Langt mere end de nye kostråd anbefaler.
Og det ER meget svært at forstå, for hvis vi danskere rent faktisk spiste og drak efter de nye kostråd, kunne vi skære op til 35% af vores samlede CO2-udslip væk med ét hug. Det ville svare til 105.000 tons årligt.
Hertil kommer, at samfundet årligt kunne have sparet 7 milliarder i udgifter til sygefravær og til sundhedssystemet, hvis vi blot havde fulgt de gamle råd.
Hvad venter vi på? Der er gevinst på alle hylder.
.
suppe med mange smagsmuligheder
I de næste par måneder vil jeg fokusere på retter med grønne og K-vitaminrige grøntsager.
Jeg har fået en masse fine tilbagemeldinger på den seneste opskrift på bloggen, den marokkanske suppe. Jeg forstår, at mange gerne vil booste immunsystemet med nemme og lækre supper her i vintermånederne. Så her kommer endnu en supersund suppe. Nogle af jer kender den måske allerede, men jeg synes den er værd at gøre opmærksom på igen.
Suppen er lige så sund som den er grøn. Og så er den lige så hurtig at lave som den er billig. Her er opbyggende, immunstyrkende og antiinflammatorisk mad for næsten ingen penge.
Hvis du i øvrigt savner forslag til brug af grønkål eller alle mulige andre grøntsager, så brug søgefunktionen th. – så kommer der masser af ideer.
.
her er jordforbindelsen
Grønkål har i sig selv en kraftig smag, og jeg har her tilføjet pastinak, der både er lidt sødlig og lidt lakridsagtig. Vil du have noget mere neutralt så byt pastinakkerne ud med kartofler eller jordskokker. Du kan lave chips af begge slags rodfrugter på samme måde som pastinakchipsene. Har du rigtig travlt, kan du helt udelade chipsene – eller springe over, hvor gærdet er lavest og bruge købte rodfrugtchips.
Og så har suppen desuden fået smag af chili. Det kan for nogle være for stærkt, og den lille brændende sag kan udelades – eller erstattes af revet ingefær.
Jeg har drysset med sorte sesamfrø, men jomfru i det grønne er også en mulighed. Du skal dog være opmærksom på, at jomfru i det grønne har en temmelig markant smag.
.
sundheden gror i jorden
Hos min ven René i Hundested knejser grøntsagerne smukt vinteren igennem. Grønkål må gerne få lidt frost. Ellers kan man lægge kålen i fryseren et par dage.
Bagest th. ses den mørkegrønne palmekål. Hvad angår opbyggende næringsstoffer konkurrerer grønkål og palmekål om førstepladsen. Og i denne suppe kan du sagtens erstatte grønkål med palmekål.
.
grønkålssuppe med pastinakchips
(4 personer)
100 g løg
4 fed hvidløg
chili efter smag
4 spsk kokos- eller olivenolie
200 g pastinakker + 1 ekstra til chips
100 g røde linser
ca. ¾ l grøntsagsbouillon
200 g ribbet grønkål eller palmekål
salt, friskkværnet peber, tamari
4 spsk plantefløde
2 spsk sorte sesamfrø eller jomfru i det grønne (kan udelades)
.
Hak løg, hvidløg og chili. Svits de tre ting i 2 spsk olie, til løgene er let gyldne.
Skær pastinakkerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og lad suppen koge 10 minutter.
Tilsæt grønkålen og kog suppen endnu 5-6 minutter.
Afkøl suppen lidt og purér den.
Smag godt til med salt, peber og tamari.
Skær tynde skiver af den sidste pastinak. Brug gerne et mandolinjern.
Steg skiverne gyldne og sprøde i 2 spsk olie på en pande.
Servér suppen portionsvis, evt. med chipsene og sæt en spsk fløde på hver portion. Drys med sorte frø.
.
.
👌Hilsen Nina
Tak for info, Nina!
Kh Kirsten
Tak for god inspiration, Kirsten. Suppen skal vi ha til aften. Jeg har stadig masser af grønkål i haven.
Mange gode nytårshilsener fra
Aase
Kære Aase,
Det lyder dejligt. Jeg håber, at du i mellemtiden har nydt suppen!
Rigtig godt nytår til dig.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Kan man bytte de grønne grønkål ud med røde og få samme grad af K-vitamin?
Mvh
Sara
Kære Sara,
Ja, du kan sagtens bruge begge slags grønkål. Jeg har ikke tal for indhold af K-vitamin i den røde grønkål, men det vil undre mig meget, hvis det ikke er nogenlunde det samme som i den grønne.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Opskriften ser, som sædvanligt, rigtig lækker ud.
Må jeg spørge hvorfor løgene skal svitses, kan de ikke bare koges med det andet?
Glad lørdagshilsen
Mette
Kære Mette,
Det glæder mig. Mange tak.
Du kan sagtens koge løgene med sammen med de andre ingredienser. Når jeg stort set altid svitser løg, er det, fordi det lokker ekstra søde smagsnuancer ud af løgene. Men som sagt: du behøver det ikke!
Kh Kirsten
Kære Kirsten,
Tak for altid inspirerende opskrifter.
Jeg er ikke så glad for pastinak – kan det erstattes af selleri?
Kære Lise,
Selv tak. Det er en fornøjelse!
Du kan sagtens erstatte pastinak med selleri. Du kan også vælge persillerod.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tak for endnu en forrygende god opskrift. Elsker bare denne suppe, som vi fik i forgårs. Alt ved den er godt. Jeg tilføjede lige lidt ekstra smag i form af rød curry paste, som jeg kom i med løgene mens de blev svitset. Jeg holder så meget af citrongræs, så de kom også lige i sammen med boullionen. Desuden havde jeg ingen pastinak men tog blot 200gr selleri. Resultatet blev som sagt virkelig godt, så det kan måske være mit svar på Lises spørgsmål. Dog skal den også næste gang prøves med pastinak.
Mange hilsener
Bodil
Kære Bodil,
Selv tak. Og tak for den fantastiske ros til grønkålssuppen.
Det er dejligt at høre om dine variationer. Man kan heldigvis altid sætte sit eget præg på en suppe, og dine forslag kan helt bestemt inspirere os andre. Tusind tak!
Kh Kirsten
Kære Kirsten og Bodil,
Jeg lavede suppen i går med selleri, uden chili men tilføjede cayennepeber. Den var super god og meget mættende. Familien var også begejstret. Bagte klassiske gulerodsboller til.
Skære Lise,
Mange tak for tip. Dejligt at familien kunne lide suppen. Og det lyder rigtig lækkert med gulerodsboller til!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy