januarsuppe – sæt turbo på sundheden
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, frokostretter, supper
.
skal du smide et par kg? – og samtidig booste immunforsvaret?
Nu har vi et helt nyt år foran os med en mase skønne hverdage, hvor det handler om lækker, nem og sund mad.
Supper slår det meste, når det drejer sig om vægttab og/eller styrkelse af immunsystemet.
I USA sværger de til en slankekur med hvidkålssuppe. Det betyder hvidkålssuppe morgen, middag og aften, og jeg sværger, at det virker. Der ryger hurtigt nogle kilo om ugen med en hvidkålssuppe.
Meeeeennn … Det bliver lidt kedeligt i det lange løb. Så jeg foreslår en marokkansk inspireret suppe med masser af ingredienser og lækre smagsnuancer.
I Marokko har hver enste husholdning sin egen opskrift på denne suppe, og du skal derfor ikke føle dig bundet til denne opskrift. Du kan fx udskifte gulerødder, søde kartofler og græskar med broccoli og/eller blomkål/hvidkål/spidskål. Du kan også tilsætte svampe.
Den originale suppe indeholder det dyre krydderi, safran. Der er også safran i denne suppe, men synes du, det er for kostbart, så udelad det. Suppen smager også dejligt uden. Hvis du trods alt ønsker suppen rød-gylden, så tilsæt 2 tsk gurkemeje i stedet for safran.
.
masser af proteiner
Suppen er så protein- og vitaminrig – og vældig mættende – at den kan serveres som hovedret. Gør i givet fald portionen lidt større og spis et godt stykke brød til.
Det er en dejlig suppe på en travl dag, fordi hele måltidet tilberedes i én gryde.
Suppen kan spises som en klar suppe – eller den kan pureres.
.
Brødet er et safranbrød, som jeg har fået opskriften på hos Christina, der ejer det skønne landsted “Le Paradis du Safran” udenfor Marrakech.
Hvis du vil have et anderledes brød til suppen, kan du finde et andet marokkansk brød her.
Har du brug for glutenfrit brød, så prøv disse glutenfrie kerneboller.
–
safranbrød
Se opskrift på safranbrødet her.
.
januarsuppe med masser af smag og sundhed
(4 personer)
100 g kikærter (evt. fra dåse)
1 spsk spidskommenfrø
100 g løg
2 fed hvidløg
2 spsk kokos- eller olivenolie
50 g linser
8-10 dl grøntsagsbouillon
200 g kartofler
200 g gulerødder
200 g græskar
150 g søde kartofler
2 stilke bladselleri
1 bdt persille
1 bdt brøndkarse (kan udelades)
1 nip safran (evt. gurkemeje)
2 tsk røget paprika (evt. alm. paprika)
2 spsk frisk reven ingefær
1 karton eller dåse hakkede tomater med væde
50 g supertynd pasta
citronsaft
salt, peber
evt. frisk koriander
.
Læg kikærterne i blød ca. 8 timer og kog dem i nyt vand 10 minutter. Afdryp dem. Eller afdryp kikærter fra dåse.
Rist spidskommenfrøene i en gryde, indtil de dufter.
Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med olien. Svits til løgene er let gyldne.
Tilsæt linserne, de forkogte kikærter og 7-8 dl bouillon. Kog suppen 10 minutter.
Skær alle grøntsagerne i små terninger og kom dem i suppen sammen med hakket persille og evt. brøndkarse.
Kom safranen i en morter sammen med et nip salt. Stød safranen til pulver med saltet. Hæld 2 spsk kogende vand på og opløs safranen. Hæld det i suppen og tilsæt også paprika, ingefær og de hakkede tomater med væden.
Lad suppen simre under låg til linser, kikærter og grøntsager er møre, endnu ca. 10 minutter.
Hvis du ikke vil purere suppen, tilsættes pastaen nu og koges med et par minutter, til den er blød.
Hvis du vil purere suppen, så kog pastaen i et smule vand 3-4 minutter og afdryp den.
Smag suppen godt til med salt, peber, citronsaft og evt. mere ingefær og/eller paprika.
Servér suppen portionsvis, evt. drysset med lidt frisk koriander.
Hvis du ønsker suppen pureret, så blend den og servér den ligeledes portionsvis med pastaen, lidt kikærter og grønt på toppen.
.
Ser spændende ud og lyder som en rigtig varmende vinter suppe.
Den tror jeg kommer på programmet et par dage denne uge – måske uden safran (som jo er lidt dyrt). Gurkemejen vil jo også give god farve (men desværre ikke den samme smag).
Så tænker jeg at det måske er bedre at bruge safranen til brødene, men der tager jeg måske fejl ?
Med sesam, anis og kommens frø i drukner safransmagen måske der ?
Kirsten, du ved bedst. Du kender begge opskrifter. Hvor gør safranen bedst gavn ?
kh Jan Oskar, Rudkøbing
Kære Jan Oskar,
Tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at suppen lokker!
Med hensyn til safran er det både et spørgsmål og pris og om smag. Hvis man ikke er MEGET glad for den specielle smag, kan man uden videre udelade det.
Men skal jeg vælge mellem suppe eller brød, vil jeg nok komme safranen i suppen.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Jeg vil bruge tørrede morgenfruekronblade,som bliver stødt i en morter,de giver også en flot farve og sundhed til mave og hud 🌻
Kære Rita,
Tak for ideen med morgenfrueblade. Den lyder fin.
Kh Kirsten
Ja uhmmm suppe igen igen God ide Kirsten 🙂
Tak Wanda. Det glæder mig.
Nytårsknus 🥂 til dig
fra Kirsten
Jeg elsker også supper, både som nem mad til hverdag og som kalorielet mad hele vinterhalvåret, så du må hjertens gerne give os flere inspirerende opskrifter 😊 og tak for at tilføje opskrifterne på brød, som er helt uundværligt til en god suppe. Der skal både dyppes og slubres – uhmm.
Kære Inge,
Det er dejligt, at du er glad for supperne. Og der skal nok komme flere. Jeg er en stor suppeelsker! Og lidt brød må man jo også ha’!
Kh Kirsten
Tusind tak.. Lige sådan nogle opskrifter vi mangler.
Kære Birgitte,
Tusind tak. Jeg har masser på lager!
Kh Kirsten
Mange tak for opskrift. Den laver jeg i morgen. Er der en anden måde at behandle safran på, hvis man ikke har en morter? Venlig hilsen Marie
Kære Marie,
Det glæder mig. Jeg håber, du vil synes om suppen.
Hovedsagen med safran er at få den knust helt. Det gøres bedst ved at støde krydderiet sammen med lidt salt. Du kan fx gøre det i en kop og enden af en grydeske.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy