Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grønkålssuppeArkiv

fredag

8

januar 2021

14

KOMMENTARER

styrk dig mod Covid19 med K-vitamin – en skøn suppe til tiden

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, supper

.

vinterens grønneste suppe – og måske sundeste?

I disse måneder gælder det om at styrke sit immunforsvar til det yderste. Forskning viser, at vores generelle sundhedstilstand har meget stor betydning for, hvordan et Covid19-forløb arter sig.

Forskellig ny forskning tyder på, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i forbindelse med Covid19. D-vitamin er så at sige “motoren” i immunsystemet, men mange danskere får for lidt D-vitamin i vinterhalvåret, fordi vi hovedsagelig får dette vitamin gennem solens stråler. Så det vil under alle omstændigheder være en god idé at tage et dagligt tilskud af D-vitamin.

Anden ny forskning viser, at K-vitamin også er en vigtig faktor i forløbet af Covid19. K-vitamin fås især fra grønne grøntsager. Så spis så meget grønkål, palmekål, broccoli, rosenkål og spinat i denne vinter som muligt.

Læs mere om den nye, spændende forskning i K-vitamin på Videnskab.dk.

Hvis du føler, du mangler ekstra tilskud, finder du et stort udvalg af både D- og K-vitaminer (samt mange andre tilskud) hos firmaet med24.dk

.

smukt er sundt

Har du tænkt over, at de smukkeste og mest farvestrålende fødevarer også er de sundeste? Det gør livet ganske let, for så er det nemt at vælge, men er du alligevel i tvivl, er der netop kommet nye kostråd.

Omsider har Fødevarestyrelsen nedsat anbefalingen til indtag af kød fra 1/2 kg til 350 g om ugen. Men der er langt igen, før det virkelig batter på sundheds- og klimakontoen – for slet ikke at tale om de millioner af dyr, der gennemgår ulidelige pinsler for at levere de 350 g om ugen.

Men jeg vil alligevel glæde mig over, at det går i den rigtige retning. Nu har jeg prædiket det grønne evangelium i mere end 50 år, så selvfølgelig er jeg glad. Jeg er bare også lidt utålmodig. Når der nu findes så meget fantastisk plantemad, hvorfor skal vi så stadig spise dyr? Men igen: det GÅR den rigtige vej. I de senere år har vi fordoblet indtaget af bælgplanter, som er dét, der skal erstatte proteinerne fra kød. Det ER altså glædeligt!

.

spiser vi efter kostrådene?

Spiser vi danskere så efter kostrådene? Nej, det gør vi selvfølgelig ikke. Vi spiser stadig alt for meget kød, for fedt og for sødt. Langt mere end de nye kostråd anbefaler.

Og det ER meget svært at forstå, for hvis vi danskere rent faktisk spiste og drak efter de nye kostråd, kunne vi skære op til 35% af vores samlede CO2-udslip væk med ét hug. Det ville svare til 105.000 tons årligt.

Hertil kommer, at samfundet årligt kunne have sparet 7 milliarder i udgifter til sygefravær og til sundhedssystemet, hvis vi blot havde fulgt de gamle råd.

Hvad venter vi på? Der er gevinst på alle hylder.

.

suppe med mange smagsmuligheder

I de næste par måneder vil jeg fokusere på retter med grønne og K-vitaminrige grøntsager.

Jeg har fået en masse fine tilbagemeldinger på den seneste opskrift på bloggen, den marokkanske suppe. Jeg forstår, at mange gerne vil booste immunsystemet med nemme og lækre supper her i vintermånederne. Så her kommer endnu en supersund suppe. Nogle af jer kender den måske allerede, men jeg synes den er værd at gøre opmærksom på igen.

Suppen er lige så sund som den er grøn. Og så er den lige så hurtig at lave som den er billig. Her er opbyggende, immunstyrkende og antiinflammatorisk mad for næsten ingen penge.

Hvis du i øvrigt savner forslag til brug af grønkål eller alle mulige andre grøntsager, så brug søgefunktionen th. – så kommer der masser af ideer.

.

her er jordforbindelsen

Grønkål har i sig selv en kraftig smag, og jeg har her tilføjet pastinak, der både er lidt sødlig og lidt lakridsagtig. Vil du have noget mere neutralt så byt pastinakkerne ud med kartofler eller jordskokker. Du kan lave chips af begge slags rodfrugter på samme måde som pastinakchipsene. Har du rigtig travlt, kan du helt udelade chipsene – eller springe over, hvor gærdet er lavest og bruge købte rodfrugtchips.

Og så har suppen desuden fået smag af chili. Det kan for nogle være for stærkt, og den lille brændende sag kan udelades – eller erstattes af revet ingefær.

Jeg har drysset med sorte sesamfrø, men jomfru i det grønne er også en mulighed. Du  skal dog være opmærksom på, at jomfru i det grønne har en temmelig markant smag.

.

sundheden gror i jorden

Hos min ven René i Hundested knejser grøntsagerne smukt vinteren igennem. Grønkål må gerne få lidt frost. Ellers kan man lægge kålen i fryseren et par dage.

Bagest th. ses den mørkegrønne palmekål. Hvad angår opbyggende næringsstoffer konkurrerer grønkål og palmekål om førstepladsen. Og i denne suppe kan du sagtens erstatte grønkål med palmekål.

.

grønkålssuppe med pastinakchips 

(4 personer)

100 g løg

4 fed hvidløg

chili efter smag

4 spsk kokos- eller olivenolie

200 g pastinakker + 1 ekstra til chips

100 g røde linser

ca. ¾ l grøntsagsbouillon

200 g ribbet grønkål eller palmekål

salt, friskkværnet peber, tamari

4 spsk plantefløde

2 spsk sorte sesamfrø eller jomfru i det grønne (kan udelades)

.

Hak løg, hvidløg og chili. Svits de tre ting i 2 spsk olie, til løgene er let gyldne.

Skær pastinakkerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og lad suppen koge 10 minutter.

Tilsæt grønkålen og kog suppen endnu 5-6 minutter.

Afkøl suppen lidt og purér den.

Smag godt til med salt, peber og tamari.

Skær tynde skiver af den sidste pastinak. Brug gerne et mandolinjern.

Steg skiverne gyldne og sprøde i 2 spsk olie på en pande.

Servér suppen portionsvis, evt. med chipsene og sæt en spsk fløde på hver portion. Drys med sorte frø.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

14

februar 2015

0

KOMMENTARER

sund februarmad

Skrevet af , Posted in Ugens tema

18. februar 2015

 

forslag til dagens ret

kåldolmere                                  grønkålssuppe                          bagt rodfrugtmos   

spidskålspakker

grønkålssuppe

ovnbagt kartoffel- og sellerimos1

 


 


 

16. februar 2015

 

få kroppen i balance – ny bog

 

sund balance

syre-basebalancen

Der er netop kommet en bog, En sund balance, der vil blive stærkt brug for, når de mange, der spiser den såkaldte stenalderkost, begynder at få helbredsmæssige problemer.

Der er ingen tvivl om, at vi i den vestlige verden indtager alt for mange syredannende produkter i forhold til basedannende. Det belaster kroppen hårdt og giver sig udslag i gigt, diabetes, hudproblemer og hjerte-karsygdomme. Nogle mener endog, at det også er en vigtig faktor ved udviklingen af kræft.

Syreholdige produkter er især alle animalske fødevarer som kød, mælk, ost, æg etc. samt kornprodukter, bønner og linser samt fedtstoffer.

Modsat er de fleste grøntsager basedannende, og i den daglige kost skal man helst have en overvægt af basedannende produkter for ikke at “syre” til.

Bogen “En sund balance” af de to englændere Natasha Corrett & Vicki Edgson gør glimrende rede for hvilke fødevarer, vi bør vælge for at bevare syre-basebalancen i kroppen. Forfatterne giver gode ideer til at optimere vores daglige kost og slippe dårlige vaner. Der er også tabeller med oversigt over syre og base i fødevarerne, men her er jeg ikke enig med forfatterne. Jeg har fx aldrig hørt, at sojabønner skulle være basedannende.

Interessen for syre-base i krop og kost var især stor i 80’erne. Jeg havde dengang fornøjelsen at udgive Rie Møllers bog: Syre-basebalancen i krop og kost (Høst & Søns forlag). Bogen blev dengang nærmest revet ned af hylderne og solgt i store oplag, og den er stadig værd at konsultere, men er desværre udsolgt.

Der er i dag mere end nogensinde før brug for at kigge på kostens indhold af syre og base. Derfor hilser jeg den nye bog velkommen.

Hvis du fornemmer, at du har brug for at få syre og base i balance, vil jeg varmt anbefale “En sund balance”, der især udmærker sig ved mange lækre opskrifter. Vil du gå dybere ind i sagen, så find Ries bog på biblioteket.

“En sund balance” kan købes her. Bogen koster kr. 229,95. Nyt Nordisk Forlag

Se forfatternes hjemmeside her.

 


 

15. februar 2015

 

selleri i salaten

pæresalat

Hvis du har selleri til overs fra lasagnen nedenfor, så prøv denne friske salat med pærer.

Se opskirften her.

 


 14. februar 2015

 

så er der dansk mad igen!

Efter en dejlig madtur til Det fjerne Østen er jeg hjemme igen med blokken fuld af eksotiske opskrifter. Men lige nu længes jeg efter en god dansk selleriret. Denne lasagne lavede jeg lige før jeg rejste, og jeg glæder mig til, at du skal smage den.

Og jeg lover, at jeg kommer tilbage til de mere eksotiske retter senere. For der er virkelig store oplevelser på hele smagspalletten, når det drejer sig om thailandsk og laotisk mad.

 

selleri i lækre lag

Selleri er en fantastisk knold, der er velegnet til utallige retter. Her har tynde skiver fundet vej til en lasagne, som også kan spises af folk, der ikke tåler gluten.

Selleri skal helst ikke koges. Så bliver den virkelig kedelig. Jeg husker tydeligt min barndoms supper med kogt selleri. Det var ikke morsomt! Her lægges de rå selleriskiver i lag med grillede grøntsager.

Jeg fik ideen til lasagnen af grøntsagspusheren, og så udvidede jeg den lidt med grillede grøntsager og quinoa.

 

skær tynde skiver af selleri

selleri

 

grill en masse grøntsager

grillede-grøntsager.lasagne

Grill de grøntsager, du har ved hånden. Jeg har grillet mine på en grillpande, men du kan også grille dem i ovnen. Grillningen betyder, at grøntsagernes smag fremhæves, og de får også karakter fra den lette bruning.

De lyse stykker på fadet er gyldne, næsten hvide, peberfrugter, som jeg fik i mængde af grøntsagspusheren. Men du kan også bruge tynde skiver af persillerod eller pastinak.

 

læg grøntsagerne i lag med selleriskiver og en tomatsovs

sellerilasagne.6

 

quinoa leverer gode proteiner

sellerilasagne.5

 

øverste lag skal være selleri

sellerilasagne.3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

den bagte lasagne

sellerilasagne.7

Se opskrifen her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

10

november 2014

4

KOMMENTARER

ugens tema: grønkål – det nye sort

Skrevet af , Posted in Ugens tema

16.november 2014

 

rødkålssæsonen er skudt i gang

rødkålssalat m feta.1

Når julen nærmer sig, er der dømt rødkålssalat. Jeg laver altid flere nye versioner hvert år, og dette års rødkålssalater startede med, at jeg fik en bakke små lækre terninger af en fataagtig ost fra Taverna. Den gav mig inspiation til denne friske salat, hvor der også er bladselleri og valnødder.

 

rødkålssalat m salatost og bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/2 lille rødkålshoved

2 stængler bladselleri

30 g valnøddekerner

100 g små terninger af salatost

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri, valnødder og ost i rødkålen.

 

rødkålssalat m feta

 

 


15. november 2014

 

de sidste tomater er modne – næsten

tomater årets sidste

Årets sidste høst af tomater har ligget og modnet i en skål. Men jeg kommer nok til at leve med et par grønne. Jeg tror ikke, de når at få røde kinder i år!

 


 

ny bog kalder en spade for en spade

mad-vs-1

Det er med stor glæde, at jeg ser, at landmand Lone Vitus har skrevet en bog om det syge danske landbrug, den dertil knyttede dyremishandling, medicineringen af dyrene og ødelæggelsen af jorden. Livsgrundlaget for os alle.

For sølle mammon sælger vi selve vores fundament: jorden og helbredet. Det er vidunderligt, at der endelig er en person, der kalder en spade for en spade. Vi er en del, der i årevis har taget afstand fra den måde landbruget drives på, men få har ytret sig. Nu kan der komme en ordentlig debat i gang. Det er en stor dag for os, der elsker alt levende.

Bogen om det syge landbrug hedder “Mad vs. Fødevarer”. Den udkommer den 22. november og kan bestilles her. Jeg har af gode grunde ikke læst den, men jeg tror godt jeg kan anbefale den – ikke mindst til de mennesker, der slet ikke er bevidst om vores rovdrift på dyrene og naturen.

 

en der kom ud af pinslerne i en ung alder

pattegris

Jeg lagde dette billede fra Japan på Facebook i går i håbet om, at de, der fortrænger virkeligheden, måske kan få øjnene op for, at det kød de putter i munden, stammer fra et levende dyr.

Efter kommentarerne at dømme, kan jeg forstå, at det ikke kun er i Japan, man kan købe sådan et lille dyr. Det kan man også i Danmark. Men mishandlet kød er mishandlet kød – om det er i små stykker eller i en hel krop.

 

 


14. november 2014

 

en omvendts bekendelser

grønkålstartar A

Faktisk er jeg lidt ny-omvendt, når det drejer sig om grønkål. Jeg har først for nylig fået øjenene op for grønkålens velsignelser. Det er mine madpusher-venner, Eva og Peter, der har fået mig på andre tanker, og der er som bekendt ikke meget bedre end at blive klogere.  Nu synes jeg, grønkålen er skøn både rå og kogt, i supper, sammenkogte retter – og som her finthakket på et stykke gedigent rugbrød.

En gammel klassisk ret med grønkål er grønkålstartar. Finthakket grønkål på et stykke ristet rugbrød med et smilende æg og lidt løg på toppen er en lækker frokostret – eller forret. Min tidligere nabo, Elisabeth, har i årevis punket mig for at prøve denne lille perle, men det er altså først nu jeg kom i gang. Den kan stærkt anbefales!

Hvorfor i alverden slå en ko ihejl, når der findes så skøn en tartar?

Se opskriften her.

 


13. november 2014

 

grønt – lag på lag

grønkål-og kartoffelgratina

Her er endnu en ret med ugens tema, grønkål. Lag-i-lag-retten består af tynde kartoffelskiver, grønkål, tomater, gedeost og kikærter. En billig grøntsags”lasagne” med masser af “krudt”.

Se opskriften her.

 


 

12. november 2014

 

fremragende bog om kolesterol og blodsukker

kolesterolkogebogen

medicin eller ej?

Der er megen diskussion om medicin mod forhøjet kolesterol er en god idé. Og med god grund! Statinerne, som medicinen hedder, har for mange mennesker svære bivirkninger, og er de overhovedet nødvendige? Det er der megen usikkerhed om, så det er helt oplagt at tage sagen i egen hånd og ændre sine kostvaner, hvis man har problemer med kolesterol eller blodsukker.

For et par år siden var jeg medforfatter til bogen, Det helbredende køkken, der handlede om samme emne, og derfor ved jeg, hvor stor effekten af en kostomlægning er. Jeg har hørt fra utallige læsere, hvor stor gavn de havde af den kostændring, som bogen anbefalede.

Nu er der lige kommet en ny og mere omfattende bog på gaden om kolesterol og blodsukkerbalance, Kolesterolkogebogen.

Det er Anette Harbech Olesen, den kyndige kostkonsulent og forfatter, der udgiver bogen. Anette har flere bøger bag sig, bl.a. en bog om glutenallergi og bogen Syv sunde skridt, som jeg tidligere har skrevet begejstret om. Anette blogger desuden om mad og sundhed på siden Mad for livet.

Det jeg bliver så glad over, når jeg læser Anettes bøger er, at hun er så vidende og samtidig udogmatisk. Anette har studeret kost både i USA og herhjemme, og alle hendes kloge råd bygger på forskning, så der er ikke noget hokus pokus her.

 

formidling i øjenhøjde

Anette er en fantastisk formidler. I “Kolesterolkogebogen” uddybes indgående, hvad det vil sige at have forhøjet kolesterol og et blodsukker i ubalance – og hvad man kan gøre ved det. Ganske vist hedder bogen en kogebog, men der er meget, meget mere i bogen end opskrifter.

Dét er der så også! Lækre opskrifter til alle dagens måltider. Her er ikke tale om en kedelig kur, her er mad med saft og kraft og smag. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at enkelte af opskrifterne indeholder lyst kød og fisk. Men det er intet problem at erstatte det animalske med bønner eller linser.

Jeg vil varmt anbefale “Kolesterolbogebogen” til alle, der vil leve sundt. Selv om man hverken har problemer med kolesterol eller blodsukker, giver bogen opskrift på et kolossalt løft til sundheden i al almindelighed.

 


11. november 2014

 

koncentreret vitaminbombe 

grc3b8nkc3a5lspesto-i-kop

grønkålspesto

I en pesto er hovedingrediensen rå. Det vil sige, at man som her i en pesto af grønkål, får den rå kål med alle næringsstoffer intakte.

Mest kendt er pesto af basilikum og andre krydderurter, eller af ramsløg og tørrede tomater, men grønkål er også særdeles velegnet.

Pesto kan nydes som en slags tyk “sovs” til frikadeller og postejer, den kan – fortyndet en smule – bruges som dressing i salater, og en skefuld sætter prikken over de fleste supper.

 


 

10. november 2014

 

nordens ældste kålsort er kommet ind i varmen

 

grønkålsblade m tekst

En af vores allerældste kålsorter er grønkålen. Den har stået i klostrenes urtehaver, den har groet i herregårdenes køkkenhaver, og den har beriget kålgården hos den fattige fæstebonde og bragt familien velbeholden gennem vinteren. Grønkålen har været hverdagskost hos høj og lav gennem århundreder.

Men så kom grønkålen i skammekrogen, ligesom alle de andre kålsorter. Det har heldigvis ændret sig i de seneste år. Nu er det virkeligt IN at spise kål. Og tak for det, for kål er noget af det sundeste og lækreste, vi kan forkæle os selv med. Kål er propfyldt med vitaminer og mineraler, og kål er forebyggende for en række lidelser, ikke mindst kræft. Så i denne uge ser vi på en af de nye darlings, den krøllede grønne kål.

 

grønkål.hakket

citat fra Anette Harbech Olesens nye bog:

“Alle former for kål er super sunde. Kål er fiberrige og fyldt med vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Det betyder at du, når du spiser kål, hjælper din krop til afgiftning og til at modstå sygdom. Jo mere kål, der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi. Fibre fra kål binder også brugt kolesterol og brugte østrogener til sig og transporterer dem ud af kroppen.”

Citatet er fra den nye bog, Kolesterolkogebogen, som jeg skriver mere om her på bloggen en af dagene.

 

grønkål elsker frost

Grønkål elsker, ligesom rosenkål, frost. Det har det knebet med i år, og vil du lokke alle smagsstoffer frem i grønkålen, kan den med fordel lægges i fryseren nogle timer.

 

grøn jadesuppe m sprøde grønkålschips

grønkålssuppe

Her er en opgraderet udgave af den klassiske grønkålssuppe. Suppen har fået sødme fra en sjat kokosmælk og syrlighed fra små æbletern.

Find opskriften her.

 

ovntørrede grønkålschips

grc3b8nkc3a5lschips

Knasende grønkålsblade er en kalorielet chip til et glas vin – eller som her som drys på suppen.

Find opskriften her.

 


 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share