Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

præbiotikaArkiv

mandag

28

februar 2022

2

KOMMENTARER

jordskokkesuppe med sprøde chips og ristede hasselnødder

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, supper

.

ugens supersunde suppe

En suppe med jordskokker og andre rodfrugter som kartofler og gulerødder er en dejlig cremet og varmende ret.

Jeg har lidt af en jordskokke-dille i øjeblikket. Jeg er ret vild med de små knudrede knolde, som er hurtige at tilberede, de har en fin, delikat smag – og så er de sunde.

.

en lille knold med stor virkning

Hvad den lille sprøde jordskok mangler i ydre skønhed, besidder den så rigeligt i indre værdier.

Jordskokken er simpelt hen en gave til blodsukkerbalancen, fordøjelsen og tarmbakterierne. Stoffet inulin styrker tarmbakterierne, og når vi tænker på, hvad vi somme tider byder vores mave, er der god grund til at gribe til jordskokkerne, både rå og bagte, i salater og i kogte retter, fx. i en suppe som her.

Jordskokker indeholder først og fremmest stoffet inulin, som holder blodsukkeret stabilt, hvilket er gavnligt for os alle men især for diabetikere.

Inulin er også af stor betydning for vores tarmflora, idet de ufordøjelige fibre har en præbiotisk effekt på vores tarmslimhinder, og den rigtige type bakterier er grundlaget for en levende og velfungerende tarm.

Men hvad er præbiotika? det er kort fortalt den eller de ingredienser i vores mad, ofte plantefibre, som vores fordøjelse ikke selv kan nedbryde. Til gengæld fungerer de som superføde for de bakterier, der lever i tyktarmen. Se evt. mere om præbiotika og bakterierne i dit liv her.

Jordskokker har stort set kun én bagdel: de giver luft i maven hos mange mennesker. Så det er klogt lige at tænke over til hvem og hvornår, du serverer jordskokker. Måske skal du ikke gøre det på din første date!

Hvis du får jordskokker til overs, så prøv en anden lækker jordskokkesuppe.

.

jordskokkesuppe med sprøde chips og ristede hasselnødder

30 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g jordskokker

200 g kartofler

125 g gulerod (gerne hvid eller gul)

2 tsk tørret timian

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

evt. 1 dl plantefløde

citronsaft

4 spsk hasselnødder i flager

evt. 4 spsk ærter (evt. frosne)

frisk timian

 

Hak de to slags løg og svits dem i olien til de er let gyldne.

Skær 16 skiver på langs af en lille jordskok og sæt dem til side.

Skær alle grøntsagerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med timian og bouillon.

Læg låg på gryden og lad suppen koge ca. 10 minutter. Afkøl den lidt og purér den.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt evt. lidt fløde eller mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Svits de 16 skiver jordskok i lidt olie på panden, til de er gyldne og sprøde. Rist nøddeflagerne let gyldne på en tør pande.

Du kan riste de to ting i god tid, inden suppen skal serveres.

Servér suppen portionsvis og pynt med skiverne og nødderne. Drys evt. med ærter samt lidt frisk timian.

 .

Jeg ved godt, at det ikke er sæson for ærter endnu, men de pynter så pænt på suppen. Du kan dog sagtens udelade dem – eller bruge ærter fra fryseren.

.

Share

mandag

31

juli 2017

2

KOMMENTARER

farserede tomater med couscous

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tid til tomater – danskernes darling

Jeg fremturer lidt med tomater, for dels er det tomattid, dels er vi vilde med tomater i Danmark. Hver dansker spiser i gennemsnit 30 kg tomater om året (incl. dåsetomater og ketchup). Det gør frugten til vores mest spiste “grøntsag”, men faktisk er det ikke nogen grøntsag, det er en frugt. Ligesom kartofler, peberfrugt og aubergine hører tomaten til natskyggefamilien, som vi først lærte at kende i Europa, da Christoffer Columbus i 1498 opdagede Sydamerika. Selve planten i natskyggefamilien er giftig, kun bærrene eller frugterne kan spises.

.

en buttet sag med fyld

Tomater kan spises på utallige måder, men oftest ender de i salatskålen. Men der er masser af andre muligheder. Lige nu er der tomater i mange former, farver og størrelser, og jeg foreslår en hovedret med store bøftomater, der farseres.

Du kan fx spise couscous til. De små gryn er tilberedt på ganske få minutter. Desuden måske en salat. Det kan fx være en blomkålssalat med valnødder eller en romersk bønnesalat.

.

tomater indeholder lycopen

Tomaterne er stærkt antioxidante og indeholder desuden stoffet lycopen (der er det stof, som giver tomaten dens røde farve). Stoffet menes at have en kræfthæmmende virkning og forebygger hjerte-karsygdomme, grå stær, aldring af huden og andre degenerative sygdomme.

For at få fuldt udbytte af lycopen skal tomaterne helst opvarmes og spises med en god olie, fx økologisk jomfruolivenolie. Olien aktiverer lycopen, så det kan optages i kroppen.

Og så er det værd at huske på, at tomater indeholder fibre, der styrker tarmfloraen.

.

kostfibre og tarmflora

Og mens vi er ved kostfibre og tarmflora, vil jeg nævne en forholdsvis ny bog om mad, der styrker vores tarmflora. Den er skrevet af Søren Lange og Mette Bender (Søren Lange var medforfatter til “Det helbredende køkken” sammen med mig og to andre forfattere). Bogen hedder “Mad til glade tarme” og er en nem og overskuelig bog, der vejleder i, hvordan man kan pleje sin tarmflora med det, man spiser.

I årevis har kostvejledere og jeg selv anbefalet en fiberrig kost for at styrke tarmfloraen. Nu er forskerne omsider ved at finde ud af, at vores bakterieflora i tarmen udgør en form for “hjerne” og sandsynligvis har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske sundhed. Vi bærer rundt på hele 2 kg tarmbakterier, og hvis de ikke har det godt, kan det resultere i udvikling af mange forskellige sygdomme fra irritabel tyktarm, diabetes 2, overvægt, hjerte-karsygdomme og kræft til psykiske problemer mv. Forskerne kalder nu vores tarme for “den tredje hjerne”. Og de mener, at lægerne i fremtiden vil udskrive recept på raske tarmbakterier og planteføde med masser af kostfibre ved mange forskellige lidelser. Læs mere i Politiken 24.7.2017.

Lægernes fix er dog ikke lige om hjørnet. Der vil gå adskillige år, måske 20, før forskerne er klar med receptblokken. Der er dog ingen grund til at vente på det, hvis man vil give sin tarmflora (mikrobiota) de bedste betingelser. Midlet er enkelt: spis så fiberrigt som muligt og spis især grøntsager med dét, der hedder præbiotisk virkning. Kornprodukter og mange grøntsager indeholder fibre, der er gavnlige for en sund tarmflora. Især kan nævnes asparges, artiskokker, løg, hvidløg, porrer, jordskokker, tomater, mangofrugter og bananer. Og fermenterede grøntsager, fx sauerkraut, er særdeles gode for tarmfloraen.

Vil du have mere indsigt i at pleje dine tarmbakterier og få opskrifter med de mest effektive præbiotiske grøntsager, kan jeg anbefale Søren Lange og Mette Benders “Mad til glade tarme”. Bogen koster kr. 249,95 og kan købes hos boghandleren eller hos Saxo.

.

tomater har også præbiotisk effekt

farserede tomater med couscous

50 g sojabites eller -flager (kan byttes ud med kogte linser, kikærter eller bønner)

1 dl grøntsagsbouillon

50 g skalotteløg

kokos- eller olivenolie

4 fed hvidløg

4 spsk smuldret plantebaseret fetaost eller anden tør og salt ost

4 spsk pinjekerner eller hakkede mandler

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

6-8 store bøftomater

salt, friskkværnet peber, rørsukker

couscous:

150 g couscous

50 g rosiner

1 bdt persille

.

Overhæld sojastykkerne eller -flagerne med kogende bouillon og lad dem trække ca. 10 minutter.

Hak løget og svits det i 1 spsk olie, til det er gyldent.

Hak hvidløgene.

Bland løg, hvidløg, ost, kerner og krydderurter i den udblødte soja.

Skær et ”låg” af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud. Bland den i sojafyldet.

Smag godt til med salt og peber.

Drys lidt salt, peber og sukker i hver af tomaterne og fordel fyldet i dem. Pres fyldet godt ned i tomaterne og top det lidt op.

Dryp lidt olie på fyldet og læg ”lågene” på. Pensl med olie og sæt tomaterne i et lavt ovnfast fad eller form.

Bag tomaterne i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

.

Bland couscousen med rosinerne og et lille drys salt. Hæld 2 1/2-3 dl kogende vand over og lad grynene trække 10 minutter.

Hak persillen og bland den godt i couscousen.

.

så er der serveret!

 

Share

mandag

25

juli 2016

12

KOMMENTARER

spidskålssalat med blåbær og mango

Skrevet af , Posted in salater

.

sommertid er salattid

blåbær-i-tallerken

det bugner med blåbær

Hvis man er heldig at bo i nærheden af et blåbærsted, så kan der høstes en masse af de supersunde powerfood-bær nu. Jeg fik selv en lille blåbærbusk af gode venner sidste år, men den bærer endnu ikke frugt. Så mine blåbær i dagens salat er købt.

Blåbær hører til noget af det allersundeste, man kan spise. De små blåsorte bær er bl.a. rige på antioxidanter i form af de fytokemikalier, der giver bærrene deres mørke farve på samme måde som brombær.

Forsøg har vist, at blåbær styrker korttidshukommelsen og ser i det hele taget ud til at være gavnlig for “de små grå”. Også synet nyder godt af de mange sunde indholdsstoffer, og det samme gør immunsystemet i al almindelighed. Det er altså om at guffe masser af de vilde bær i sig, mens tid er.

På den amerikanske ORAC-liste (indhold af antioxidanter), som er udarbejdet af amerikanske forskere, ligger blåbær som nr. 3 blandt frugter, kun overgået af tørrede svesker og rosiner.

blåbær

mango er også godt med

Det er også sund fornuft at spise meget mango. Og hvis du nyder denne salat, sker der endnu mere godt på øverste etage: mango er nemlig også rig på antioxidanter og indeholder bl.a. de to stoffer lutein og zeaxanthin, der er gode for synet og forebygger aldersrelaterede problemer med øjnene.

Og så er det ikke mindst vigtigt, at fibrene i mango har en præbiotisk virkning i tarmen. Efter den seneste danske forskning om den store betydning, bakteriefloraen i vores tarme spiller for vores helbred, er der god grund til at være opmærksom på produkter med præbiotisk virkning (det kan fx også være surkål eller andre syrnede produkter, jordskokker, asparges, artiskok, løg, hvidløg og mange andre grøntsager). Læs mere om præbiotika her.

For lige at give salaten en tand ekstra på sundhedsskalaen, har den fået et drys med de supersunde boghvedekerner. Når man rister kernerne eller frøene, bliver de sprøde og lækre.

Læs mere om boghvedens velsignelser her.  Og så er der jo også spidskålen. Kål er slet ikke til at komme udenom, hvis man både er gourmet og sundhedsapostel. Læs om kål her.

Alt i alt må jeg sige, at her er en salatskål fuld af kærlig føde til alle celler i kroppen. En rigtig sommergave til både smagsløgene og resten af kroppen. Glædelig sommer!

 

spidskålssalat-m-blåbær

spidskålssalat med blåbær og mango

1/2-1 spidskål afhængig af størrelsen

1 mangofrugt

100 g blåbær

50 g hel boghvede

1 håndfuld bredbladet persille

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

 

spidskålssalat-m-blåbær.2

Snit spidskålen fint.

Skær mangofrugten i små terninger.

Bland kål og frugt.

Rist boghveden på en tør pande, til den er gylden. Afkøl boghveden og kom den i salaten sammen med persillen.

Rør en dressing af olie, citronsaft og sirup.

Smag dressingen godt til med salt og peber samt sødt/syrligt.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

spidskålssalat-m-blåbær.1

 

Share