rødbedesalat m. kirsebær og lakridsdressing
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
rødbedesalat m. lakridssmag
rødbedesalat m. kirsebær og lakridsdressing
400 g rødbeder (gerne små nye)
¾ dl balsamico
1 spsk råsukker
4 stjerneanis
200 g kirsebær
ca. 1 tsk lakridspulver (kan udelades)
4 spsk olivenolie
1-2 spsk citronsaft
evt. små blade fra rødbederne
Skræl rødbederne og skær dem i papirtynde skiver. Brug gerne en mandolin.
Varm balsamicoen op på en pande. Tilsæt rødbederne og sukkeret. Kog balsamicoen ind for svag varme. Vend rundt i rødbederne ind imellem.
Tag frøene ud af stjerneanisen og knus dem i en morter. Drys dem på rødbederne.
Del kirsebærrene og fjern stenene. Hvis du bruger hele kirsebær, så bevar stilkene, så man kan se, at der er sten i frugterne. Ellers kan det være hårdt ved tænderne!
Rør olie og citronsaft sammen og tilsæt lidt lakridspulver. Smag til med salt, peber og evt. mere lakridspulver.
Hæld dressingen over de varme rødbeder og lad dem afkøle.
Hvis der er spæde blade på rødbederne, så vend en håndfuld i salaten.