Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

17

maj 2024

0

KOMMENTARER

forårsterrine med nye kartofler, asparges og gulerødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

byd de nye kartofler velkommen

Så kom de endelig: de danske asparges, og så småt også de nye kartofler. Nu er det en sand fryd at være grøntsagsspiser.

Derfor har jeg lavet dette fad med forsommerens første friske danske grøntsager. Jeg har tilladt mig at kalde det en terrine, men det er lidt af en tilsnigelse. For terrine er fransk og indikerer en slags kold postej. Men da denne ret også serveres kold og kan skæres i skiver som en terrine, blev et helt almindeligt kartoffelfad forfremmet til en fransk terrine.

Vidste du i øvrigt, at vi i Danmark slet ikke ville spise kartofler, da de dukkede op hos os i 1700-tallet. De var tidligere kommet til Europa fra Sydamerika, og det var de såkaldte kartoffeltyskere, der tog planten med til Danmark, men den gang mente man, at kartoflen var giftig. Og noget er der om det, for kartoflen tilhører natskyggefamilien, der indeholder giftstoffet solanin.

Da man endelig begyndte at få smag for kartoflen her i landet, måtte man ikke spise den før i august. Nye kartofler blev anset for usunde. Hvis de var blevet introduceret i dag, var de måske slet ikke blevet tilladt! Hvem ved?

Og Rudolf Steiner mente, at man blev dum af at spise kartofler. Men jeg løber alligevel risikoen og glæder mig over de nye små knolde.

Glædelig pinse!

.

sammenlagt er det forsommerens bedste!

En terrine skal kunne skæres i skiver, og det kan denne “terrine” også, hvis den står i pres efter bagningen. Lad den gerne stå i pres til dagen efter, den er bagt.

Du kan også sagtens spise “terrinen” varm og direkte fra ovnen. Så er den blot ikke skærefast.

Som bekendt er asparges trevlede, og de kan være svære at skære igennem. Derfor har jeg her valgt grønne asparges, som er blødere end de hvide. Foretrækker du de hvide, så læg dem på tværs i formen i stedet for på langs. Så kan du stadig skære terrinen i skiver.

.

ramsløgfrø

Jeg har lagt terrinen sammen med ramsløgfrø som smagsgiver. Frøene kan høstes, når blomsterne er afblomstrede. Det er de ikke endnu, så jeg har brugt sidste års frø, som har overvintret i fryseren. Men du kan evt. bruge hakkede kapers i stedet.

Som pynt har jeg brugt friske skærme af ramsløg.

.

terrine af nye kartofler, asparges og gulerødder

(4 personer)

¾ kg nye kartofler

250 g grønne asparges

100 g små nye gulerødder

2 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller

evt. 3 spsk gærflager (kan evt. undværes)

salt, friskkværnet peber

2 spsk citronsaft + lidt reven skal (fra økologisk citron!)

friske timianblade, basilikum eller dild

evt. skærme af ramsløgfrø (kan erstattes af skiver af hvidløg) eller dildskærme

.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern. Det er vigtigt, at skiverne er meget tynde.

Skræl evt. det nederste stykke af de grønne asparges.

Skær gulerødderne igennem på langs.

Pisk fløden grundigt med loppefrøskaller, alger og/eller gærflager (begge dele kan udelades).

Smag godt til med salt, peber og citronsaft samt lidt reven -skal.

Læg kartoffelskiverne lagvis med asparges og gulerødder. Brug en lav ovnfast form. Dryp lidt af flødemassen mellem lagene og drys med rund hånd med den valgte krydderurt.

.

.

.
Det øverste lag skal være kartofler. Gem lidt af fløden.

Læg pres på terrinen og lad den stå en halv times tid.

Bred resten af fløden ud på overfladen af terrinen og læg evt. skærme af ramsløgfrø eller dildskærme på.

Sæt formen i en 190 grader varm ovn og bag den 35-40 minutter. Hvis overfladen undervejs bliver for mørk, så dæk formen til.

Tag formen ud af ovnen, når kartoflerne er helt bløde, og sæt terrinen under pres igen, til den er afkølet, gerne til næste dag.

Skær skiver af terrinen og nyd den med en tomatsovs, det kan være den spanske nøddesovs, romesco, eller en japansk gomasovs.

Hvis du vil servere ekstra tilbehør til, kan jeg anbefale en sprød quinoafrikadelle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

et fad med dansk sommer

 

.

Share

fredag

10

maj 2024

10

KOMMENTARER

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, pålæg, smørrebrød

.

fremtidens proteiner findes i en pose – klar til brug

Tilskyndet af en stor artikel i Politiken den 5. maj om de proteinrige produkter fra PlantMate, vil jeg gøre opmærksom på en virkelig god postej med plantestykker fra PlantMate.

PlantMate’s produkter er meget protein- og fiberrige, og baseret på ærter og bønner. De er 100% økologiske samt gluten- og sojafri, og så er de uden tilsætningsstoffer.

PlantMate satser på råvarer, der kan dyrkes i Danmark, som ærter, hestebønner og lupiner.

De tørrede plantestykker, som produceres i mange former og faconer, har ingen smag i sig selv, så man kan selv tilsætte nøjagtig den smag, man ønsker.

Plantestykkerne har meget lang holdbarhed, og er langt billigere end kød (både hvad angår pengepung og klimabelastning). Der indgår heller ikke dyremishandling i dette fremtidens protein.

Plantestykkerne er velegnede til postejer, frikadeller og bøffer, til spaghetti bolognese og andre pastaretter, til sammenkogte retter og til pålægssalater.

PlantMate’s produkter kan købes i supermarkeder og helsekostbutikker.

.

en vinderpostej

Denne postej med plantestykker har en struktur, der minder om en kødbaseret leverpostej. Mange plantespisere vil gerne spise noget, der minder om det, de er vant til. Det er der mulighed for med denne opskrift.

Postejen fungerer lige godt som middagsret, som frokostret og som pålæg.

.

bemærk postejens overflade

Se lige postejens overflade. Den er blevet “opfundet”, fordi en følger spurgte, om jeg havde idé til, hvordan hans plantepostej kunne få en overflade som en leverpostej.

Det havde jeg ikke, så jeg måtte i gang med nogle forsøg. De resulterede i denne “topping” af plantefløde, tamari, olie og maizenamel. Den fungerer ret godt, synes jeg.

.

leve(r)postej version 2.0 med plantestykker

(4 personer)

50 g plantestykker fra PlantMate

75 g hasselnødder (eller andre nødder/mandler)

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

1 spsk citronsaft

50 g havregryn

1-1 ½ dl plantefløde + ½ dl olivenolie

2-3 spsk tamari

evt. 1 tsk flydende røg

ca. 1 spsk smuldret tørret salvie

salt, friskkværnet peber

topping:

1 spsk plantefløde

1 spsk tamari

1 spsk olivenolie

2 tsk maizenamel

salaten består af snittet rød spidskål, pærer, rosiner og hasselnødder

 

Sæt plantestykkerne i blød i vand, der dækker, 20-30 minutter.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Blend nødderne i en foodprocessor. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak svampene og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits til svampene er bløde.

Pres al væden ud af plantestykkerne og findel dem i foodprocessoren sammen med løg/svampe.

Tag farsen over i en skål og rør de ristede nødder og havregrynene i sammen med 1 dl fløde og ½ dl olivenolie.

Smag godt til med tamari, evt. flydende røg, salvie, salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen. Farsen skal være tilpas fast. Tilsæt om nødvendigt mere væde eller flere havregryn og evt. salvie.

Pres farsen godt sammen i en ovnfast form.

Rør ingredienserne til toppingen sammen og smør det på postejens overflade.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Sluk for varmen og lad postejen stå endnu et kvarters tid i ovnen. Hold øje med at overfladen ikke bliver for mørk.

Postejen kan serveres lun eller kold med ristede svampe og “bacon”.

.

postejen er velegnet som pålæg 

Postejen kan bruges til en almindelig flad postejmad – eller den kan serveres som et flot stykke smørrebrød – måske pyntet med ristede svampe og sprød bacon.

.

plantebacon

sprød daikon”bacon”

½ kinaradise

1-2 tsk salt

1-2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

3 spsk olivenolie

½ tsk flydende røg

rapsolie til stegning

 

Skær – på den lange led – det ønskede antal skiver af kinaradisen. Drys dem med salt og lad dem stå en halv times tid.

Skyl saltet godt af. Det er vigtigt, da ”baconen” ellers kan blive for salt.

Rør tamari, sirup, olie og røg sammen. Smag til.

Læg skiverne i marinaden og vend godt rundt.

Steg skiverne i rigeligt, godt varm rapsolie.

Læg skiverne på fedtsugende papir. Brug dem straks, da ”baconen” ellers bliver blød.

.

Share

fredag

3

maj 2024

12

KOMMENTARER

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hvad skal jeg dog lave med alle de gamle kartofler?

Denne mand på markedet i Samarkand i Uzbekistan grubler garanteret over, hvordan han får lavet en lækker ret med alle de gamle kartofler.

Vi er jo så langt henne på foråret, at kartoflens liv nærmest skal forlænges med brædder. Det har jeg så faktisk en god idé til her.

.

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Kartoflerne har mistet en hel del C-vitaminer her hen på foråret. Til gengæld indeholder ramsløg store mængder C-vitamin, så ved at lægge kartoffelskiver sammen med en pesto af ramsløg, får du en både lækker og sund ret. Og så er den tilmed billig og hurtig at lave.

Du kan tilføje andre grøntsager, fx skiver af squash, tomater, peberfrugter etc., og du kan skifte valnødderne ud med mandelflager. Har du en rest kogt quinoa, giver den også god mening  i retten. I det hele taget kan du tilføje proteiner som kikærter, bønner, smuldret tofu etc.

.

ny yndlingsret?

Faktisk har jeg en anbefaling af retten, som jeg tidligere har fået fra Anette, en af bloggens følgere:

“Den bedste kartoffelret min mand nogensinde har smagt. Og jeg selv er også begejstret. Skal helt sikkert i skoven efter flere ramsløg, så jeg kan nå at lave den en gang til.”

.

hjææælp … der er gift i min mad!

Billedet af kartoffelkonerne er fra længe før, det blev moderne at forgifte vores mad.

Mærkeligt nok er vi forbavsende få, der synes, det er en dårlig idé helt frivilligt at spise gift. Salget af økologiske varer er stadig faldende, til trods for, at vi i Danmark er et af de lande i  den rige del af verden, der bruger færrest penge på madvarer. Måske kunne vi slippe et par ekstra kroner for at få fx kartofler uden gift?

Giftstofferne, bl.a. Roundup, (stadig tilladt for landmænd og gartnere) slår ikke blot de såkaldte skadedyr ihjel. De dræber også alle andre smådyr, især er det kritisk med bierne. Vi kan nemlig slet ikke leve her på jorden, hvis vi ikke har bierne til at bestøve vores planter. Desuden er Roundup mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker, og for at være en faktor i udviklingen af Parkinsons sygdom. Giften er også hormonforstyrrende, og især skadelig for børn.

Giften er i de planter, vi spiser, den er i jorden, og den er i grundvandet. Måske skulle vi overveje at investere de par ekstra kroner, som økologiske fødevarer koster.

Vil – eller kan – man ikke gå all ind for økologi, er det en god idé i al fald at vælge kartofler og korn (brød) økologisk. Det er to af de fødevarer, vi spiser mest af – og samtidig to af de produkter, der er meget belastede af sprøjtegifte.

Korn behandles med bl.a. stråforkorter, som menes at skade mænds sædkvalitet. Svampemidler ser ud til at være hormonforstyrrende.

Kartofler sprøjtes med bl.a. Reglone, der kan give skader i hjernen, og er forbudt i EU. I Danmark gives dispensation. Det gives også for midlet Diquat (en nervegift), der får kartoffeltoppen til at visne (desværre får det også toppen på mennesker til at visne). Dette middel er også forbudt i EU, men bruges indtil videre i Danmark. Også Diquat sættes i forbindelse med Parkinsons. Hvis du vil læse mere om Parkinson og sprøjtegifte, så læs Ugeskrift for læger.

Men hvorfor bliver Danmark ved med at give dispensation? Det er såmænd, fordi alternativerne er for dyre.

Nu da Finansministeriet har introduceret en helt ny grøn regnemodel, der viser, hvordan  klima og miljø kan tænkes ind i den økonomiske politik, kan jeg anbefale dem at regne på, hvad landbrugets brug af giftstoffer koster i sygdomsudgifter og menneskelige lidelser. Jeg har en meget kær veninde, der har Parkinsons. Jeg skulle hilse og sige, at det IKKE er nogen dans på roser!

Summa-summarum: hvis du ikke vil have landbruget til at skrumpe din hjerne, så brug den, mens du kan: vælg ØKOLOGISK!

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

(4 personer)

1 kg bagekartofler

2 hele hvidløg 

1-2 dl ramsløgpesto, se opskrift nedenfor

50 g valnødder eller mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

spsk gærflager

2-3 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

ramsløg 1

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Bevar helst skrællen.

Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne lagvis med hvidløg, pesto og mandler eller valnødder i et lavt ovnfast fad. Læg evt. et lag bagepapir i bunden.

Drys med salt og friskkværnet peber mellem lagene.

Pres kartoflerne godt sammen, og sæt lasagnen i en 190 grader varm ovn. Bag den 20 minutter.

Rør gærflagerne i fløden, smag til med lidt salt og peber og hæld den over kartoflerne. Dryp med lidt olie og bag lasagnen endnu ca. 25 minutter, til den er gennembagt og gylden.

 

tip

Du kan bruge andre slags pesto mellem lagene, fx basilikumpesto (laves som pestoen med ramsløg) eller tomatpesto.

.

grøn pesto

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller rucola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør planteost 

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker til kartoffelretten ovenfor eller som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 

 .

.

Share