Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

10

oktober 2014

2

KOMMENTARER

græskarsuppe m knas og kerner

Skrevet af , Posted in supper

halloween er lige om hjørnet

græskar og løg

 .

halloweensuppe

Græskarsuppe er en klassisk efterårsret. De gyldne farver afspejler farven på det faldende efterårsløv. Desuden er Halloween lige om hjørnet. Og så SKAL der serveres græskarsuppe!

græskarsuppe.4

en sund suppe

Græskar er en sund grøntsag – eller retteligt bær – som bl.a. indeholder A- og B-vitaminer samt mange mineraler, først og fremmest kalk og magnesium.

Suppen er kogt med gule flækærter og drysset med græskarkerner, hvilket gør den endnu sundere. Hvis du laver portionen lidt større end i opskriften, kan suppen sagtens serveres som hovedret. Især hvis du giver et godt stykke rugbrød til.

 

græskarsuppe.1

 

græskarsuppe m knas og kerner

6-8 kapsler af kardemomme

100 g løg

3-4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

75 g gule ærter (kan erstattes af røde linser)

1/2 spsk gurkemeje

evt. chili

8 dl grøntsagsbouillon

600 g hokkaidogræskar

1 økologisk appelsin

2 spsk reven ingefær

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt

2-3 spsk ahornsirup eller anden sirup

2 spsk tamari

brødcroutoner:

2 skiver daggammelt hvedebrød

50 g græskarkerner

2 spsk olivenolie

evt. friske krydderurter

 

græskarsuppe.3

 

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rist dem i en tør gryde.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene 3-4 minutter.

Tilsæt de gule ærter, gurkemeje og evt. lidt hakket frisk chili eller chiliflager. Hæld bouillonen i gryden og lad ærterne koge 10 minutter.

Skær imens græskarret i terninger. Du behøver ikke at skrælle græskarret, hvis det er økologisk. Fjern blot evt. nobret skal.

Kom græskarret i gryden, når ærterne har kogt 10 minutter. Lad suppen koge endnu 10 minutter.

Riv 2 spsk skal af appelsinen og pres saften ud. Kom begge dele i suppen sammen med reven ingefær, sojafløde og saft af ca. 1/2 limefrugt. Tilsæt lidt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag suppen til med citrussaft, ahornsirup, tamari og evt. chili eller friskkværnet peber. Det er vigtigt, at suppen har den rigtige smagsbalance og at den er tilpas krydret med ingefær, kardemomme og chili eller peber.

Skær brødet i ganske små terninger og rist dem gyldne i 1 spsk olie på en pande. Tag dem af panden og rist græskarkernerne i den sidste spsk olie.

Servér suppen portionsvis drysset med de knasende brødcroutoner, kernerne og evt. en krydderurt.
græskar i sigte.blog

 

supersundt krydderi

gurkemeje
Der er gurkemeje i suppen. Gurkemeje tilskrives mange helbredende effekter, bl.a. skulle det hæmme vækst af kræftceller.

 

Share

fredag

10

oktober 2014

0

KOMMENTARER

asparges m radiser, ærter og pestodressing

Skrevet af , Posted in forretter

 .

min – næsten – yndlingsret med asparges

asparges m pesto

De let dampede asparges bliver en helt speciel lækkerbid med pestoen af ramsløg. Radiser, ærter, avocado og dild er også med til at give velsmag til retten.

 

brug ramsløg i sæsonen

ramsløg 1

Ramsløgene har heldigvis sæson samtidig med de danske asparges. Jeg har lavet en pesto af ramsløg til denne ret. Men er det slut med ramsløgene, kan du bruge basilikumblade eller andre krydderurter.

 

asparges-hvideaspargessalat


asparges m radiser, ærter og pestodressing

400 g asparges

1 bdt radiser

1 avocado

100 g bælgede ærter

1 bdt dild

dressing:

½ dl mayonnaise, evt. vegansk

1 dl yoghurt, evt. sojayoghurt

ca. 1 dl pesto af ramsløg eller basilikum

 

uuuhhhmmm .. tykke, sprøde danske asparges

Hvide asparges skal skrælles og koges i vand tilsat lidt sukker. Kog endelig ikke stænglerne for meget, blot 2-4 minutter, afhængig af tykkelsen.

 

asparges.b kopi

Skræl aspargesene, hvis du har valgt de hvide. Kog aspargesene 2-4 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp dem.

Høvl radiserne til papirtynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Læg skiverne i isvand.

Skær avocadoen i så terninger.

Rør mayonnaise og yoghurt sammen med den valgte pesto. Smag godt til med salt og peber. Rør dressingen sammen før du koger aspargesene, hvis du vil servere dem varme.

Arrangér aspargesene på et fad og fordel dressingen tværs over rødderne. Drys med radiser, avocado, ærter og klippet dild.

 

Share

fredag

10

oktober 2014

0

KOMMENTARER

hummus af rugkerner og broccoli

Skrevet af , Posted in frokostretter

kornhummus-2

fuldkornshummus

Hummus af perlerug er dejlig som frokostret eller som hovedret sammen med en fyldig salat som fx en kartoffelsalat.

Vil du have opskrift på en almindelig hummus med kikærter, så kig her.

kornhummus-1rugkerner

hummus af rugkerner og broccoli

250 g perlerug

100 g broccoli

½-1 dl olivenolie

ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde

2-3 spsk tahin

2-3 fed hvidløg

ca. 2 spsk tamari (soja)

citronsaft

 

Kog rugkernerne møre i rigeligt vand. Kog dem 20-25 minutter og afdryp dem.

Del broccolien i buketter og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå et par minutter og afdryp dem.

Findel broccolien i køkkenmaskinen. Det skal ikke være for fint.

Blend rugkernerne med olien, til de er findelte. Tilsæt fløden til konsistensen er passende. Tilsæt evt. også lidt vand eller grøntsagsbouillon.

Rør tahin og presset hvidløg i humussen og tilsæt broccolien. Smag til med tamari, citronsaft og friskkværnet peber.

kornhummus

 

Share