Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

1

december 2014

2

KOMMENTARER

selleribøf de luxe

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

når selleri går til fest

selleribøf de luxe 4

selleri

selleribøf de luxe

Selleribøf er en gammel klassiker. Før i tiden blev der gjort nar af den lækre ret, men nu hvor flere har dristet sig til at smage, må man overgive sig. Selleribøf er rigtig festlig og velsmagende mad, ikke mindst når den som her serveres med bløde løg og ristede svampe.

Se opskirft på en klassisk selleribøf med rå løg og kapers her.

Giv evt. bagte kartofler til og en salat med hele korn, se nederst på siden.

Jeg er ikke noget sovsemenneske, men før i tiden spiste man bearnaisesovs til selleribøf. Det har jeg aldrig prøvet at lave, men du kan finde en opskrift her.

Jeg vælger den lette og fedtfattige udgave: sojafløde smagt til med tamari. Den er svær at slå!

 

selleribøffer m bløde løg og ristede svampe

1 stor selleri

1/2 dl vand

1/2 spsk hvedemel

1 tsk olivenolie

et nip salt og sukker

rasp

olivenolie til stegning

150 g løg

2 fed hvidløg

2+2 spsk olivenolie

25 g tørrede svampe, fx karljohan og shiitake – udblødes et par timer – ELLER

200 g blandede friske svampe, fx champignon, østershatte, kejserhatte, karljohan etc.

2 spsk citronsaft

bredbladet persille eller timian

 

Skær 8 ca. knap 1 cm tykke skiver af sellerien og skær skrællen af.

Pisk vand, mel, olie, salt og sukker sammen til paneringen. Kog det op til det tykner.

Vend selleriskiverne i jævningen og derefter i raspen. Hvis du ikke har lyst til at lave jævningen, så brug et sammenpisket æg i stedet for.

Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Skær løgene i ringe og hak hvidløgene. Svits de tørrede svampe i 2 spsk olie sammen med løgene, til løgene er bløde og let gyldne.

Hvis du bruger friske svampe, så skær dem i skiver eller i kvarter. Steg dem i yderligere et par spsk olie til de er gyldne. Tilsæt citronsaft og et drys salt og peber.

Servér selleribøfferne med løg og svampe på toppen. Drys med lidt snittet persille eller timian.

Spis fx bagte kartofler til og en salat med hele korn.

 

selleribøf de luxe 1

tip

Du kan evt. servere en ”sovs” til af 2 dl sojafløde smagt til med tamari.

Du kan også lave en opbagt sovs smagt til med citronsaft eller en bearnaisesovs.

 

selleribøf med tørrede svampe og løg på toppen

selleribøf de luxe 3

selleribøf m friske svampe og løg på toppen

selleribøf m løgen festlig selleribøf

selleribøf de luxe 2

spis evt. en salat med hele korn til

perlebygsalat-2

Salaten kan laves med perlebyg, perlespelt eller perlerug. Her med tranebær, broccoli og pistacienødder.

 

Share

tirsdag

25

november 2014

0

KOMMENTARER

iranske fladbrød

Skrevet af , Posted in brød

fladbrød m kerner og spidskommen til iransk suppe

iranske fladbrød 2

Tusind tak til herboende iranske Claudine Zia, som har været så sød at sende mig sin mors opskrift på iranske fladbrød.

Claudines mor bager brødene på en stor metalplade, som formentlig ikke fås i Danmark. Jeg har lavet brødene meget mindre og stegt dem på en pande. Det går fint, smagen er den samme, men brødene bliver knapt så tynde som de originale iranske.

.

her ruller Claudines mor dejen ud til fladbrød

iranske fladbrød.Zia

iranske fladbrød 

gær som en ært

2 dl lunkent vand

1/2 tsk sukker

1 tsk salt

2 spsk olivenolie

2 spsk solsikkekerner

2 spsk græskarkerner

1 spsk hørfrø

1/2 spsk spidskommenfrø

75 g fuldkornshvedemel

ca. 200 g hvedemel

olie til stegning

iransk fladbrød 2

Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, salt og olie.

Kom frø og kerner i væden og rør fuldkornsmelet i.

Kom det meste af hvedemelet i dejen og ælt den godt igennem. Tilsæt så meget mel, at dejen blive blød og elastisk.

Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve et par timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i ca. 10 stykker. Tril dem til ”boller”.

Rul ”bollerne” meget tyndt ud i en størrelse, der passer til din stegepande.

Steg fladbrødene gyldne på begge sider på en godt varm pande.

Stænk vand på brødene og dæk dem med et klæde, efterhånden som de bliver stegt, så de ikke bliver tørre.

iranske fladbrød a

 

spis gerne brødene til en iransk suppe

iransk bønnesuppe 1

.

Share

fredag

7

november 2014

0

KOMMENTARER

hurtige rødder til hverdag

Skrevet af , Posted in Ugens tema

9. november 2014

 

når råt er godt …

rc3a5marinerede-rodfrugter-2

råmarinerede rodfrugter

Rodfrugter behøver ikke nødvendigvis at bages i ovn eller ristes på panden. Rå rodfrugter er delikate, friske og crispy. Spis dem til frikadeller, krebinetter eller en postej.

Se opskriften her.

 


 

8. november 2014

 

rødder på lakrids

ovnbagte-grc3b8ntsager

mens vi er ved rødderne …

Lakrids er umådelig populært i både mad og slik. Jeg er selv temmelig vild med det. Lakrids er stort set det eneste slik, jeg holder af.

Her har forskellige slags rodfrugter og svampe fået et drys lakridspulver, inden de kom i ovnen, og det synes jeg klæder rodfrugterne rigtig godt.

Se opskriften her.

 


7. november 2014

 

hutig mad på en travl dag:

 

bagte jordskokker og glaserede løg

jordskokker og bananløg 1

Der er dage, hvor det SKAL gå hurtigt med aftensmaden, men det behøver hverken at gå ud over smag eller indhold af alle de stoffer, der skal holde os kørende.

Jordskokkerne bages i ovnen sammen med de aflange bananløg, der bliver rigtig lækre efter glaseringen med blåbærsirup.

Jeg foreslår tilbehør af hummus eller kikærtepostej.

 

tilbehør af hummus 

hummus

eller postej med sprød overflade

kikc3a6rtepostej-3

 

Share