Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

19

marts 2015

1

KOMMENTARER

biksemad med spejlæg

Skrevet af , Posted in hovedretter

 21. marts 2015

 

en god salat til madpakken

hvidkalssalat.rød-hvid

Kål er kærlighed. Kærlighed til kroppen. Kål er proppet med gode næringsstoffer, og selv om jeg glæder mig til de nye sommergrøntsager, er er både rødkål og hvidkål stadig værd at sætte tænderne i.

Her er en salat med rødkål og hvidkål med hasselnødder, som er en fin frokostsalat, måske sammen med et par bønnefrikadeller og et godt stykke brød.

Se opskriften på salaten her.

 


 

19. marts 2015

 .

rester på den lækre måde

biksemad.2

Biksemad er en reste-ret. Som ordet siger, er det noget man bikser sammen, og man har frit slag med hensyn til, hvad man kommer i sin biksemad. Biksemad er en fremragende måde at undgå madspild på.

Jeg har meget sjældent selv noget til overs, så derfor starter jeg min biksemad fra bunden. Men du kan sagtens bruge en rest kogte kartofler eller kogte rødbeder eller andre rester fra den foregående dag. Hvis du bruger kogte eller bagte rødbeder, undgår du at resten af grøntsagerne får en rødlig kulør, da kogte rødbeder først skal vendes i retten til sidst.

 

biksemad med spejlæg

200 g løg

4 fed hvidøg

olie til stegning

200 g svampe, champigon, østershatte, shiitake etc.

2-3 spsk citronsaft

1,5 kg faste grøntsager, fx kartofler, rødbeder, pastinakker/persillerødder, jordskokker, gulerødder, evt. også blomkål, broccoli etc.

tamari (soja)

4 æg

frisk timian eller anden krydderurt

evt. engelsk sovs

 

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Steg de to slags løg gyldne i lidt olie og fjern dem fra panden.

Skær svampene i strimler eller i kvarte. Svits dem i et par spsk olie til de er let gyldne. Hæld citronsaften på og drys med lidt salt og peber. Fjern svampene fra panden.

Skær de valgte grøntsager i små terninger. Hvis du også bruger kål, så del den i små buketter.

Kom først de hårdeste grøntsager på panden. Start med kartoflerne og steg dem i lidt olie til de er let gyldne. Tilsæt herefter rødbederne (hvis du ikke bryder dig om at de øvrige grøntsager tager farve fra rødbederne så steg dem for sig selv).

Kom herefter pastinakker/persillerødder på panden. Læg låg på panden og lad grøntsagerne stege sagte nogle minutter og tilsæt så jordskokker, gulerødder og evt. kål.

Når alle grøntsagerne er næsten møre, så kom løg og svampe på panden og varm det hele igennem.

Smag til med tamari og peber.

Steg fire spejlæg og servér dem på toppen af biksemaden. Drys med en frisk krydderurt og giv evt. engelsk sovs til separat.

 

biksemad

tip

Hvis du ikke spiser æg, så kom et par håndfulde kogte bønner, linser eller kikærter i biksemaden. Du kan også tilsætte små stegte terninger af tofu.

Hvis du alligevel har gang i ovnen og fx bager brød, kan du også bage terningerne af grøntsager i ovnen. Vend dem i lidt olie, salt og peber og læg dem på en bageplade. Bag terningerne ved 200 grader ca. 20 minutter. Vend rundt i dem engang imellem.

 

biksemad.1

 

Share

mandag

16

marts 2015

0

KOMMENTARER

grøn salat med pomolo, avocado og ristet sesam

Skrevet af , Posted in salater

18. marts

 

sundt og spicy med søde kartofler

indisklinseret-sc3b8de-kart-1

Til hverdag er en gryderet noget af det nemmeste, man kan lave. Måske lige bortset fra en suppe, hvor det hele også tilberedes i den samme gryde.

I går gjorde jeg opærksom på en marokkansk gryderet. I dag har jeg fra arkivet fundet en indisk linseret med søde kartofler, som også er både nem og proteinrig. Og så er søde kartofler sunde. De indeholder både A-, B- og C-vitaminer samt mineraler. Den søde kartoffel indeholder desuden flere fibre end den almindelige kartoffel, og den mætter derfor mere.

Se opskriften her.

 


 

 

17. marts 2015

 

grønt1.jpg

der er god plads på danskernes tallerkener

Der er stadig rigelig plads til grønt, frugt og andre vegetabilske godbidder på vores tallerkener.

Godt nok spiser vi 20% flere grøntsager end for fem år siden, men det er hovedsagelig produkter med få fibre som salatblade, agurker og tomater. Ikke et ondt ord om dem, men vi har brug for mange flere grove grøntsager med tyngde, fibre og masser af næringsstoffer, også de sekundære.

Det er først og fremmest rodfrugter og kål, som kan varieres i det uendelige. Prøv fx en marokkansk grøntsagsgryde med kikærter, rodfrugter og to slags kål.

 

markokkansk grøntsagsgryde

marokkansk-kikc3a6rteg-1

 

 


 

16. marts 2015

 

frisk og fyldig salat

salat-avocado-pomolo-1

vær kreativ

Salater kan varieres i det uendelige, og så kan det alligevel engang imellem knibe med fantasien, og så ender det med den sædvanlige salat med gulerødder, æble og hvidkål. Og ikke et ondt ord om den gamle traver, for den er proppet med vitaminer og fibre. Men forandring fryder som bekendt.

Her er en salat som er lidt mere spændende men alligevel fyldig med avocado og stykker af den store lækre pomolo. Hvis du ikke kan finde pomoloen, kan den erstattes af appelsin eller grapefrugt.

 

salat-avocado-pomolo-2

salat m avocado, pomolo og ristet sesam

2 hjertesalat

et par håndfulde blandede små rødbedeblade, rucola, spinat etc.

1/2 pomolo (kan erstattes af appelsin eller grapefrugt)

2 avocado

1 spsk citronsaft

4 spsk sesamfrø

1 spsk sesamolie eller olivenolie

2 fed hvidløg

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

2-3 tsk dijonsennep

1 fed hvidløg

 

Snit hjertesalaten og bland den med de små salatblade.

Fjern alle hinder fra pomoloen og skær kødet i små stykker.

Del avocadoene og tag kødet ud. Skær det i små terninger og vend det straks i citronsaft.

Rist sesamfrøene gyldne i olien på en pande. Tilsæt presset hvidløg et ca. 1/2 tsk salt. Afkøl frøene.

Rør dressingen sammen og tilsæt 2 spsk vand. Tilsæt salt, peber og et drys sukker. Smag til med sennep, salt, peber og sukker.

Bland salaten og læg den fx på et fad. Dryp med dressingen og drys med de ristede sesamfrø.

 

salat-m-avocado-pomolo

 tip

De ristede sesamfrø sætter prikken over i’et på salaten, men de kan udelades, hvis du synes, det er for besværligt at riste dem.

Men jeg kan anbefale at lave en større portion og bruge sesamfrøene til drys på andre salater, supper etc. De giver et dejligt smagstilskud.

 

Share

fredag

13

marts 2015

0

KOMMENTARER

pastinakker og rosenkål glaseret m balsamico

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

15. marts 2015

 

en blandet kålsalat

kålsalat

Jeg synes, salater med kål er noget af det bedste, der findes. Frisk og kansende og fuld af vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Her er tre slags kål blandet med gulerod. Dressingen er med fannikelfrø.

Se opskriften her.

 

 


13. marts 2015

 

ovnbagte rødder med rosenkål

pastinakker-og-rosenkål.2

Denne hverdagsret er lavet med et par af vinterens sidste grøntsager. Hvis du ikke er vild med balsamico, så udelad glaceen og dryp i stedet 1/2-1 dl olivenolie over grøntsagerne.
For at få proteinregnskabet i orden, kan der spises en salat med korn, kerner eller bønner til retten, se nedenfor.

pastinakker-og-rosenkål.1

pastinakker og rosenkål glaseret m balsamico

1/2 kg rosenkål

1/2 kg pastinakker (evt. persillerødder eller rødbeder – eller en blanding)

evt. 1 spsk tørret timian eller anden krydderurt

50 g søde tranebær

50 g pecannødder (evt. valnødder)

1 1/2 dl balsamico

3-4 tsk råsukker

2 spsk olivenolie

frisk timian eller anden krydderurt

 

Rens rosenkålen og skær den igennem. Læg kålen i kogende vand og sluk for varmen. Lad kålen ligge i vandet 3 minutter og afdryp den derefter.

Skær pastinakkerne i ca. 2 mm tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.

Læg pastinakskiverne i et par lag i et ovnfast fad. Læg de halve rosenkål på i et pænt mønster. Drys med lidt salt og friskkværnet peber, evt. også en tørret krydderurt.

Kog balsamicoen ind sammen med sukkeret, til det tykner. Rør olien i sammen med 3-4 spsk vand. Smag til og hæld straks glaceen over grøntsagerne i fadet. Hvis glaceen størkner, må du varme den op igen og evt. tilsætte en smule vand.

 

pastinakker-og-rosenkål.5

pastinakker-og-rosenkål.4

Drys tranebær og nødder på og læg folie over fadet.

Sæt retten i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og lad fadet stå i ovnen endnu 10-15 minutter.

Drys gerne med en frisk krydderurt.

Giv kogt quinoa eller brune ris til, evt. også en salat, fx en orientalsk taboulleh med bulgur.

 

pastinakker-og-rosenkål

 

taboulleh – bulgursalat

taboulleh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Taboulleh er en salat fra Mellemøsten med bulgur (knækket hvede), små terninger af tomat og agurk samt masser af persille og mynte.

Du kan også vælge en salat med de proteinrige quinoafrø.

 

quinoasalat m pestodressing

quinoasalat-m-pesto-1

En quinoasalat med gulerødder og broccoli og en pestodressing er også lækker til de bagte pastinakker og rosenkål.

 

Share