Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

3

juli 2023

0

KOMMENTARER

polentatærte med tomater og artiskokker – nyd de nye danske solmodne tomater

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

enkel og hurtig sommermad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen i år har fyldt med smag. Tomater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne.

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

en lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne tomater), små danske tomater, oliven og artiskokhjerter fra glas. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset, så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag – fås i supermarkeder eller helsekostbutikker). Du kan også bruge det lækre cashewsmør.

.

farverigt betyder som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

..

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager (kan udelades)

1/2 dl olivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 glas (eller dåser) artiskokhjerter

50 g sorte oliven uden sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber. Der kan evt. tilsættes 1 fed knust hvidløg.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér cremen til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig

Tænker du mon somme tider: “nytter det overhovedet noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? og “hvorfor gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, er det godt at vide, at der faktisk er videnskabelige tal, der viser, at kødproduktion er en dårlig idé. Og at hver eneste gram sparede animalske produkter tæller.

For nogle år siden udgav Tidsskriftet Science et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

skal vi ikke se at få vendt den ko?

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion var, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med plantebaseret mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skrev The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man ved, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for.

.

alting nytter

Hvis man indimellem er modløs, er det godt at tænke på, at selv små tiltag har betydning. Studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriprodukter med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

..

Share

fredag

30

juni 2023

4

KOMMENTARER

orientalsk gazpacho – ugens suppe / kan taknemmelighed hjælpe klimaet?

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

en pikant sommersuppe

Efter flere solrige måneder bør tomathøsten i år blive ekstra god. Og du kan glæde dig til, at jeg har mange gode tomatopskrifter på lager.

For snart kan vi høste masser af søde, solmodne tomater, og de er rigtig lækre i denne kolde sommersuppe med masser af smag.

.

kølende på en varm sommerdag 

Denne suppe er en af mine absolutte yndlinge. Den er videreudviklet fra den spanske klassiske tomatsuppe, gazpacho.

Suppen rummer et stort register af smagsnuancer og er faktisk temmelig afhængighedsskabende, se nederst på siden.

Ingredienslisten ser lang ud, men suppen er lavet på nogle få minutter i blenderen.

 

det afhænger af tilsmagningen

Hvis suppen skal sidde lige i skabet, er det nødvendigt at smage meget nøje til. Succes’en afhænger af den rette balance mellem syre, sødme, salt, chili og spidskommen. Det er nødvendigt at være tålmodig og blive ved med at smage til. Det kan også være lidt mere olivenolie, der skal til, for at runde det hele af.

.

kan taknemmelighed hjælpe klimaet?

Måske …

Når jeg stiller spørgsmålet, er det fordi en skole i Roskilde har taget begrebet taknemmelighed på skoleskemaet. Men hvad har taknemmelighed med klimaet at gøre? En hel del, tror jeg.

For de fleste danskere er det materielt gået fremad siden 2. verdenskrig. Vi har vænnet os til, at vi kan hive alt ned fra alle hylder – uden at tænke på konsekvenserne. Uden at tænke på, hvad naturen har måttet betale for denne eller hin vare.

I vores tankeløse flugt fra små kår og lav velfærd glemte vi, hvilke ressourcer, vi forbrugte på vores vej mod overflodens strålende sol.

Dén sol, der nu brænder os.

Vi glemte, at det er naturen, der nærer os – og ikke omvendt. Med skyklapper på og blikket stift rettet mod mere, mere, mere, har vi trampet vores eget livsgrundlag ned. Taknemmeligheden for alt det, vi fik og alt det vi kunne, glemte vi. Det hele var der jo. Det var en selvfølge.

Det er børnene og de nye generationer, der skal rette op på vores skånselsløse hærgen. For at det kan ske, har vi bl.a. brug for en bevidsthed som taknemmelighed. Hvis vi øver os i at være taknemmelige for den mad, vi spiser, taknemmelige for alle de andre gaver, vi modtager hver eneste dag i form og et velfungerende samfund eller det smil, vi møder fra en medpassager i bussen, føler taknemmelighed for rent vand, for grønt græs, for de vilde blomster i grøftekanten og tusind andre ting, forbinder vi os med helheden, med naturen. Og har vi først forstået naturens storhed, ønsker vi ikke at ødelægge den.

Den mad, vi spiser, tegner sig for omkring 1/3 af klimaforandringerne. Derfor er det nødvendigt, at vi finder tilbage til den natur, der er grundlaget for vores liv. Vi har ikke længere råd til at være ligeglade. Vi må forstå, at alt på kloden hænger sammen. Vi har brug for at finde taknemmeligheden frem.

Før i tiden viste man sin taknemmelighed for maden ved at bede en bordbøn, før man spiste. I dag vil de fleste synes, at dét hører fortiden til. Men jeg vil gerne slå et slag for en moderne bordbøn, som kan bestå i, at vi taler med hinanden eller vores børn om, hvad det er, vi spiser. Snakker om, hvor maden kommer fra, og hvad den betyder for naturen.

Jeg taler ikke om udskamning eller dårlig samvittighed, men om få en indsigt, en forståelse for, hvad vores valg af mad betyder for naturen og klimaet – og dermed os selv. At vi taler om begrebet taknemmelighed. Når vi oplever sammenhængen mellem natur og mad, kan behovet for at sige tak for det “daglige brød” melde sig – og dermed lysten til at ændre adfærd.

Jeg siger tak, fordi Skt. Josefs skole i Roskilde har taget taknemmelighed på skoleskemaet.

Det næste, jeg ønsker mig på skoleskemaet, er medfølelse. Medfølelse med alle levende væsener, dyr som mennesker, natur som klima.

.

orientalsk gazpacho

(4 personer)

1/2 kg tomater (evt. fra glas eller dåse)
125 g salatagurk
1 stor rød peberfrugt
2 fed hvidløg
2 skiver lyst brød
6-8 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk »hot« chilisovs
ca. 1 spsk ristet, knust spidskommen (evt. knust spidsksommen)
2-3 spsk riseddike eller frugteddike
2 spsk citronsaft
4 spsk olivenolie
2 spsk frisk basilikum
2 spsk frisk mynte
2 spsk frisk koriander + ekstra til drys
ca. 1 spsk rørsukker
1 mangofrugt eller 1/2 lille melon
havrefløde eller anden fløde

.

Hvis du bruger friske tomater, så skold dem og flå dem.

Skær tomater, agurk og peberfrugt i små tern. Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.

Kom grøntsagerne i blenderen sammen med hvidløg, smuldret brød og lidt af bouillonen.
Blend indtil suppen er ensartet. Tilsæt chilisovs, spidskommen, eddike, citronsaft, olie og krydderurter. Blend igen og tilsæt bouillon indtil konsistensen er passende.

Smag til med spidskommen, salt, peber og sukker. Suppen skal absolut smage af noget – men det er samtidig vigtigt, at der er balance mellem smagsnuancerne. Bliv ved med at smage til, indtil hele “orkestret” spiller sammen.

Skræl den valgte frugt og skær den i små terninger. Kom dem i suppen og sæt den i køleskabet et par timer inden serveringen.

Suppen kan laves dagen før, den skal serveres.

Servér suppen med en skefuld fløde, lidt olie og hakket koriander eller anden urt  på toppen.

man bliver afhængig!

Da jeg for snart mange år siden var ude for at markedsføre min bog, “Det kærlige køkken” (er forlængst udsolgt), delte jeg smagsprøver ud af netop denne suppe i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København, og  jeg husker specielt én dame, som var meget begejstret for suppen. Men hun havde simpelt hen ikke råd til at købe bogen.

Jeg trøstede hende med, at hun kunne låne bogen på biblioteket, men efter en times tid kom damen løbende tilbage og sagde: “Jeg MÅ eje den bog med dén opskrift. Jeg har ikke tænkt på andet end den suppe, siden jeg gik ud af forretningen!”

.

.

Share

fredag

23

juni 2023

4

KOMMENTARER

sommersuppe med nye kartofler og ærter – ugens suppe

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

nyd de nye kartofler, før de bliver gamle

Ingen aldersbashing her, men de nye kartofler er altså en helt speciel delikatesse, der skal nydes lige nu. Så snart kartoflerne bliver lidt ældre, kan de bruges på mange andre måder, som også er lækre, men anderledes.

Især i en suppe gør de små nye kartofler sig godt. Glædelig Sct. Hans!

.

nordiske næringsstofanbefalinger – miraklernes tid er ikke forbi!

Efter 5 års arbejde er der netop kommet nye næringsstofanbefalinger for Norden. Og for første gang nogensinde anerkendes det, at den mad, vi spiser, har indflydelse på miljøet og klimaet. Andet ville naturligvis være umuligt, men godt at der nu bliver sat ord på.

For sådan en som mig, er det totalt euforisk at høre, at man nu anbefaler, at kosten hovedsagelig skal være plantebaseret.

Ifølge anbefalingerne skal vores hovednæring bestå af grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn. Og så skal indtaget af især rødt kød, men også fjerkræ, skæres væsentligt ned.

Anbefalingerne er resultatet af fem års arbejde af 400 nordiske og internationale forskere, og er baseret på tusindvis af forskningsstudier.

Generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Karen Ellemann, siger: “I tidligere publikationer har det handlet om ernæringsanbefalinger. Altså om blandt andet vitaminer og mineraler. Du ved, gængs ernæring. Det banebrydende her er, at bestillingen fra ministrene tilbage i 2018 var, at vi gerne vil have miljøaspektet med i den kommende rapportering. Det er jo indlysende, at vores madindtag også har en effekt på miljøet”.

Karen Ellemann kalder dette fokus for banebrydende, og siger videre: “Det handler selvfølgelig om, at det har en betydning for vores planet, hvordan vi indtager mad.”

.

her er klima- og dyrekærlige råvarer

Det er uendelig glædeligt, at vi er kommet så langt, at vi forstår, at den rette menneskeføde i overvejende grad bør være planter. Det gør mig dog trist, at der ikke nævnes ét ord om dyrevelfærd i forbindelse med at skære ned på kødet. Heldigvis vil der være færre dyr, der lider, når vi får omlagt vores kostvaner til hovedsageligt at være plantebaserede.

For mig, der har arbejdet med plantemad det meste af mit liv, er det et kæmpeskridt, at forskerne er kommet frem til denne indsigt. Nu mangler vi bare at få den brede befolkning med.

Da jeg sprang ud som vegetar for næsten 60 år siden, blev jeg drillet, spottet, hånet og udskammet. Aldrig havde man hørt noget så åndssvagt. Jeg var flov over at være en særling, og ville egentlig gerne spise kød for at passe ind, jeg kunne ikke få det ind i min mund. Det stod lysende klart for mig, at jeg ikke havde licens til at slå andre levende væsener ihjel – for slet ikke at tale om først at mishandle dem og derefter spise dem.

Og det er jo helt grotesk: det burde være dem, der piner dyrene og ødelægger miljøet og klimaet på jorden, der skulle udskammes. Men jeg tror nu ikke på udskamning. Det gode eksempel rykker langt mere: lav lækker plantemad til kødspiserne. Det tror jeg er vejen frem.

Da jeg udgav min første bog, “Vegetariske festmiddage” i 1980, turde jeg end ikke drømme om, at det en dag ville blive mainstream at spise plantebaseret. Måske kommer kødspiserne til at lide samme skæbne som rygerne: at de fleste mener, at det faktisk er lidt klamt!

.

en skøn sommersuppe

Denne sommersuppe passer som fod i hose til de nye anbefalinger: nye kartofler og friskbælgede ærter passer perfekt sammen, og proteinerne kommer fra quinoa.

Der er også lidt asparges i suppen, men er sæsonen forbi, må man undvære dem. Tilsæt evt. lidt flere ærter og/eller skiver af squash.

 

quinoa

er et lille korn med mange proteiner. Sammen med plantefløde, ærter og kartofler får man et rigtig godt skud protein. Læs mere om quinoa her.

 

quinoa-i-sigte

sommersuppe med nye kartofler og ærter

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

50 g sort eller rød quinoa

6-8 dl grøntsagsbouillon

400 g nye kartofler

100 g tynde grønne asparges (kan udelades)

100 g bælgede ærter

1-1 ½ dl havrefløde eller anden fløde

1 bdt persille

evt. frisk estragon

 

Hak løget og svits det i olien, til det er klart.

Skyl quinoaen og tilsæt den sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 15 minutter.

Skær kartoflerne i skiver og tilsæt dem. Kog suppen yderligere 5 minutter.

Skær aspargesene i 2-3 cm lange stykker og kom dem i suppen sammen med ærterne. Lad suppen koge op og sluk for varmen.

Tilsæt fløde efter smag, når kartoflerne er møre. Hak persillen og rør den i suppen.

Smag godt til med salt og peber og varm suppen op til kogepunktet – eller lad den afkøle og servér den kold.

Du kan evt. også tilsætte frisk estragon.

.
kartoffelsuppem quinoa3

.

Share