Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

avocado vandforbrugArkiv

mandag

21

marts 2022

2

KOMMENTARER

ugens suppe: mexikansk squashsuppe med avocado

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

butternut squash med hilsen fra Mexico

Lige nu spejder jeg efter de første ramsløgblade, som altid kommer allersenest i mit ramsløgområde. Jeg tripper for at lave den legendariske Skærtorsdagssuppe med alle de nye urter, der i gamle dage gav almuen et skud forårs”krudt” og energi, indtil alle de nye grøntsager kom frem.

Dén suppe er genial for alle, og den kommer snart, men indtil de sunde blade har vokset sig store nok, foreslår jeg en spicy og cremet suppe fra varmere himmelstrøg.

Jeg kan sagtens spise suppe hver eneste dag. Mulighederne er uendelige, og masser af gode sager kan ende i en suppegryde – og så er det billigt og lynhurtigt at lave en suppe.

Suppe er altid en genial ret. Her er alt i én gryde, og du kan nyde suppen som forret, eller du kan tilsætte ekstra proteiner og fylde og servere den som hovedret med brød til, fx majsbrød, hvis du vil holde dig i den mexikanske afdeling.

Suppen er fuld af mexikansk sol, smag og fyrighed og kommer med de klassiske mexikanske ingredienser: squash (græskar), majs, og jalapenochili (du kan også bruge andre slags chili).

Og så er der den elskede avocado på toppen.

.

avocado – eller ej?

Avocado er en lækker og stærkt afhængighedsskabende frugt.

Men man risikerer at blive udskammet, hvis man spiser avocado, og det er vi jo rigtig mange, der gør. Forståeligt nok, for en mere genial frugt findes næppe. Den er sprængfyldt med de fleste af de næringsstoffer, vi har brug for, ikke mindst sunde fedtstoffer. Det siges, at hvis man strander på en øde ø, kan man overleve, hvis blot der vokser avocadotræer.

Men avocadotræer skal som alle andre vækster have vand, og det er et problem i nogle af de områder, hvor der dyrkes avocadoer. Værst er det med vandmanglen i visse områder af Chile og Californien. Det skal man bestemt tage alvorligt. Vi skal udnytte klodens ressourcer med omtanke og vælge fødevarer, der ikke tager mere, end planeten kan bære. Det kan være vanskeligt for os forbrugere at vide, om der har været vandmangel på de steder, vores avocadoer kommer fra. Så man kan vælge ikke at rovspise avocadoer men nyde dem med omtanke. Her er fx 1/4 avocado pr. person.

Hvis jeg bliver skammet ud, fordi jeg spiser avocado, gør jeg opmærksom på de fødevarer, der er mest vandforbrugende. Og her ville det virkelig batte, hvis man skar ned på kødet.

vandforbrug ved dyrkning/produktion af:

1 avocado: fra 70 liter vand til 320 liter i værste tilfælde – i bedste tilfælde 280 liter pr. kg (på steder uden vandmangel).

1 kg sojabønner: 1.800 liter vand

1 kg kartofler: 900 liter vand

1 kg appelsiner: 110 liter vand

1 kg oksekød: 15.000 liter vand (svarer ca. til et brusebad hver dag i 3 måneder)

.

alle slags squash og græskar kan bruges

Suppen er lavet med det græskar, der hedder butternut squash, men du kan bruge alle mulige andre slags squash/græskar, fx hokkaido, der kan være nemmere at finde. Du kan også bruge grønne squash. Så bliver suppen smukt grøn.

Tilsætter du et par håndfulde kogte bønner og serverer brød til suppen, er den fin som hovedret. Serverer du suppen som forret, så giv evt. majschips til.

Hvis du vil smage suppen til med den originale jalapenopeber, finder du den nok lettest på glas eller dåse i supermarkeder eller på nettet. Du kan evt. bruge tørrede jalapenoflager. Smag til med jalapenoen lidt ad gangen. Den er stærk!

.

mexikansk squashsuppe med avocado

(4 personer)

100 g løg

2 spsk kokos- eller olivenolie

100 g kartoffel, evt. sød kartoffel

8-10 dl grøntsagsbouillon

350 g butternut squash, evt. græskar

100 g løse majs

2 fed hvidløg

1 spsk hakket jalapenopeber, kan erstattes af anden chili, evt. tørrede flager

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. 4 spsk planteyoghurt

1 avocado

evt. 4 spsk ristede sesamfrø og græskarkerner

frisk koriander

.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde. Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem. Hæld bouillonen i gryden og lad suppen simre i 5 minutter.

Skær squashen eller græskarret i små terninger (det skal ikke skrælles) og kom dem i suppen sammen med 50 g majs. Lad suppen koge under låg 6-8 minutter.

Fjern gryden fra varmen og afkøl suppen lidt.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt de sidste 50 g majs.

Pres hvidløget og kom det i suppen sammen med finthakket jalapenopeber efter smag, citronsaft samt et drys salt og peber.

Tilsæt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag suppen godt til og varm den op.

Servér suppen portionsvis, evt. med en skefuld yoghurt samt skiver af avocado, ristede frø og hakket koriander.

Du kan evt. servere majschips eller brød til suppen.

.

om at printe opskrifter ud

Jeg får jævnligt spørgsmål om, hvordan man undgår at printe fotos ud, når man gerne vil gemme en opskrift. Det kan jeg godt forstå. Det er både dyrt og ressourcekrævende at printe unødvendige farvesider ud. Derfor denne lille vejledning:

Når du er på opskriftssiden, skal du gå ned i bunden. Her er forskellige ikoner:

Klik på Share/Save. Klik derefter nederst på +Mere. Så kommer der en masse ikoner frem.

Find det grønne ikon PrintFriendly og klik på det.

Her kommer du ind på opskriftssiden og skal blot klikke fotoene væk.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

31

maj 2019

6

KOMMENTARER

mandelpostej med bagte nye kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

valgflæsk for klima-tosser

Luften er tyk af valgflæsk i disse dage og uger. Der bliver smurt tykt på, men hvad enten der er tale om fiduser og floskler eller det flæsk, nogle spiser, er det fedt og ufordøjeligt.

Derfor anbefaler jeg en mandelpaté i disse valgtider. Pateen er et lækkert plantebaseret alternativ til fedt flæsk og anden klimabelastende mad. Meeeen … hvordan er det nu med de mandler? De er vist heller ikke helt uskyldige.

.

mandler kræver vand

I lande som Iran og Uzbekistan sælges mandlerne i store mængder sammen med andre nødder, rosiner, tørrede frugter, bønner og andre uundværlige ingredienser i de centralasiatiske køkkener. Billedet her er fra en vejbod i Uzbekistan.

Men mandler kræver vand. Hvor meget vand, de ovenstående har krævet, ved jeg ikke, men jeg ved, at man i Californien har problemer, fordi der falder for lidt regn til at give mandeltræerne vand nok. Det er et problem for vandforsyningen i staten.

Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du godt spise mandler en gang imellem.

Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.652 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.

Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med planteprotein for at kunne høste mandler. Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød?

Også avocadoer er i “bad standing”. For de kræver også vand – som alle planter – men det afhænger enormt meget af, hvor de bliver dyrket. Under de bedste betingelser forbruger 1/2 kg avocadoer 900 liter vand, så sammenlignet med kød kan de nydes uden problemer.

Der er dog mange andre ting, fx transport, der indvirker på både mandler og avocadoers klimaaftryk og CO2 belastning.

.

du kan bruge andre nødder og kerner

Hvis du synes, mandler er for belastende i dit klimaregnskab, så byt dem ud med hasselnødder eller valnødder dyrket i Danmark. Du kan også vælge græskarkerner eller solsikkekerner. Vi klima-tosser kan jo godt lide at tænke os om!

.

spis nye kartofler til

Nye kartofler og asparges sætter prikken over i’et og sammen med pateen udgør de et lille festmåltid.

Se opskriften på kartoflerne her.

.

det er ikke så tosset at være klima-tosse

Der er mange gode grunde til at tænke sig om, når man åbner munden. Og der er desværre andre udfordringer end klimaforandringerne.

Tegningerne viser, at udviklingen af det intensive landbrug har medført afviklingen af en lang række uundværlige dyrearter. Det er en påmindelse om, at landbruget ikke blot udleder alt for megt CO2 og andre klimaskadelige gasser, de sprøjter også med gift, der forurener grundvandet. Det i forening med monokulturen betyder, at mange dyrearter ikke kan overleve.

Jeg kan kun anbefale at stemme grønt på onsdag. Jeg er dog ikke helt sikker på, at politikerne er klar til at handle, men så kan vi som forbrugere heldigvis selv stemme med indkøbskurven i hånden.

 

 

.

jeg stemmer på en mandelpaté

mandelpaté 

(4 personer)

250 g champignon eller andre svampe

150 g løg

4 fed hvidløg

½ kg porrer

4 spsk kokos- eller olivenolie

150 g mandler og/eller valnødder, solsikkekerner eller græskarkerner

100 g trekornsflager eller andre kornflager, evt. glutenfrie havregryn

4-5 spsk tamari

1 spsk tørret timian eller oregano

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

 1 1/2-2 dl havrefløde eller anden fløde

salt, friskkværnet peber

evt. et par spsk mandelflager

 

Hak svampene fint.

Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.

Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.

Hak mandlerne mellemfint og rør dem i grøntsagerne.

Tilsæt kornflagerne.

Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.

Pisk loppefrøskallerne ud i fløden og rør dem i farsen.

Smag godt til med salt og peber.

Lad blandingen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere kornflager, hvis farsen er for lind.

Læg farsen i en smurt postejform eller et andet ovnfast fad. Pres farsen sammen i formen. Du kan evt. lægge mandelflager på toppen.

Bag pateen i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.

.

meget mere valg”flæsk” her

Opskriften er fra min seneste bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Se evt. mere om bogen her.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share